Danmark er ikke i nærheden af at udnytte det træ, som bæredygtigt kan hentes ud af vores skove og erstatte kul og andre fossile brændstoffer på kraftværkerne.

Frem mod 2020 forventer kraftværkerne at skære en fjerdedel af kulforbruget og erstatte det med træpiller. De bliver sejlet hertil fra Rusland, Baltikum og Nordamerika, mens dansk træ stort set udelukkende fyres af i brændeovne.

»Vi er nervøse for, at vi glemmer at udnytte den ressource, som ligger lige foran næsen af os,« siger divisionsdirektør Steen V. Riber fra selskabet Hededanmark, der blandt andet arbejder med service og rådgivning inden for skovbrug.

Han fastslår, at der bliver fjernet langt mindre træ fra de danske skove, end der vokser til hvert år. Derfor er det umiddelbart muligt at hjælpe kraftværkerne med mere biomasse, også selv om de ikke vil benytte halmen, som i stigende grad får lov at blive liggende på de danske marker, fordi den er vanskeligere at brænde af.

Skovejere: Vi kan tidoble produktionen af biomasse

Der bliver årligt brændt omkring en halv million ton tørt træ af herhjemme. Ifølge direktør Jan Søndergaard fra Dansk Skovforening viser en rapport, som Københavns Universitet udarbejdede i forbindelse med Klimakommissionens arbejde, at der umiddelbart kan hentes en halv gang mere træ ud af skovene.

Kraftværkerne forventer at brænde 2,2 millioner tons tørt træ hvert år fra omkring 2020. Også det kan skovbruget levere, men det kræver ændringer.

»Hvis vi gennemfører den politiske målsætning og planter 5.000 hektar ekstra skov om året, mens vi tager hensyn til produktion af biomasse, så kan vi femdoble udbyttet,« siger Jan Søndergaard.

Det gælder blandt andet om at plante hurtigtvoksende sorter som lærk, poppel og birk sammen med ege- og bøgetræerne til træindustrien, og om at plante tættere en normalt. De hurtigt voksende træer kan fældes og udnyttes til el og varme, når skoven bliver tyndet.

»Hvis vi samtidig planter energipil på landbrugsområder og hæver målsætningen for skovarealet, så kan vi tidoble produktionen frem mod 2050,« siger Jan Søndergaard.

Udviklingen er gået i stå

Nu er udviklingen imidlertid gået i stå, mens skibene lægger til ved kraftværkerne med udenlandske træpiller. Steen V. Riber fra Hededanmark påpeger, at landmændene for eksempel ikke har lyst til at dyrke energipil. Der er lavet tilskudsordninger til op til 10.000 hektar, men kun søgt om 1.300 hektar.

»Landmændene tror ikke på, at der er nok, som vil have interesse i at købe produktet,« konstaterer Steen V. Riber.

Det træ, som kan fældes i Danmark, kan ikke umiddelbart fyres ind i kraftværkerne. Det skal tørres først. Derfor forestiller Steen V. Riber sig, at overskudsvarmen, som kraftværkerne om sommeren sender direkte ud i havet, kan udnyttes til at producere det træstøv, som også de udenlandske træpiller bliver knust til, inden de bliver blæst ind i ovnene. Det kræver dog plads ved kraftværkerne, ligesom det er forbundet med store investeringer.

Jan Søndergaard finder det i første omgang mere oplagt, hvis det danske træ bliver fyret af på lokale varmeværker. De producerer ikke strøm, men kan til gengæld udnytte for eksempel træflis, som er vanskeligere at have med at gøre for kraftværkerne. Hvis skovejerne finder lokale kunder, slipper de for at betale for dyr og CO2-forurenende transport.