Blandt andre Enhedslisten og SF kritiserer, at EU-Kommissionen i går godkendte en genmodificeret kartoffel, som kun producerer en bestemt eftertragtet stivelse.
Kritikken går på, at der er brugt et antibiotikaresistensgen i kartoflen, da det frygtes, at det kan føre til øget resistens mod den antibiotikamedicin, som mennesker og dyr er afhængige af.
Enhedslisten kræver på den baggrund et nationalt forbud mod den genmodificerede kartoffel, mens SF understreger, at kartoflen udgør en trussel mod forbrugernes sundhed.
Herudover mener SF ikke, at det er betryggende eller tilstrækkeligt bevis for, at kartoflen ikke er skadelig, at EFSA (den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed) har sikkerhedsgodkendt kartoflen.
EFSA, som består af paneler af eksperter fra hele Europa, har flere gange konkluderet, at der ikke er fare ved kartoflen. På baggrund af et direktiv skal eksperterne i EFSA især være opmærksomme på antibiotikaresistensgener, når de vurderer GMO'er.
Det er da også allerede blevet besluttet, at der ikke skal være antibiotikaresistente markørgener i fremtidens genmodificerede planter. Den eneste grund til, at antibiotikaresistensgenet er brugt i den netop godkendte kartoffel, er, at den har været mere end ti år undervejs i godkendelsessystemet.
Herudover skal kartoflen ikke spises, påpeger professor i molekylær planteforædling ved Institut for Jordbrug og Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Søren K. Rasmussen.
»Bekymringen har været, at tarmfloraen kan optage DNA fra planterne, men dette er en industrikartoffel, så selektionsgenet får ingen betydning for mennesker eller dyr, for ingen vil sætte tænderne i kartoflen,« siger Søren K. Rasmussen, der stoler på risikovurderingen fra EFSA.
Det antibiotikaresistente gen i kartoflen hedder nptII og stammer fra jordbakterien Escherichia coli. Det findes allerede i flere sorter af bomuld, majs og soja, der er godkendt til dyrkning og til anvendelse som foder og/eller fødevarer i bl.a. USA, Argentina og Canada, hvor de genmodificerede planter er udbredte. Enkelte af disse planter er godkendt til anvendelse i foder i EU, men ikke til dyrkning.
EFSA og GMO-panelet herunder har senest i 2007 konkluderet, at brugen af antibiotikaresistensgenet nptII som en selektionsmarkør generelt og specifikt i den pågældende kartoffel ikke udgør en risiko for miljø eller sundheden hos mennesker og dyr.
EFSA understreger, at de er enige i, at det er vigtigt at beskytte antibiotika af denne type mod resistens, men at de altså ikke mener, at tilstedeværelsen af nptII-genet i genmodificerede planter kompromitterer den terapeutiske effekt af disse antibiotika.
Konklusionen er baseret på den lave sandsynlighed for genoverførsel fra planter til bakterier samt at resistensgenet allerede er udbredt blandt bakterier. Herudover har de tidligere påpeget den begrænsede brug af de to antibiotika kanamycin og neomycin som medicin til mennesker og dyr.
EFSA understreger desuden, at brugen af antibiotikaresistens markørgener i GMO'er er blevet vurderet flere gange, og at det er blevet konkluderet gentagne gange, at frekvensen af genoverførsel fra planter til bakterier højst sandsynligt er ekstremt lav og at tilstedeværelsen af antibiotikaresistens markørgener - og særligt nptII-genet - i genmodificerede planter ikke udgør en relevant risiko for miljøet eller mennesker og dyrs helbred.
GMO-modstanderne henviser til en rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO og FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO fra 2000, hvor det konkluderes, at det ikke fuldstændig kan udelukkes, at der kan ske genoverførsel fra planter og planteprodukter, der indtages som fødevarer, til mikroorganismer eller menneskeceller, men påpeger, at det er en sjælden mulighed.
Eksperterne fra FAO/WHO påpeger, at det derfor er vigtigt at tage konsekvenserne, hvis der overføres antibiotikaresistensgener, med i vurderingen af GMO'er, der indeholder sådanne gener. Det pointeres dog også i rapporten, at de antibiotikaresistensmarkører, der bruges på tidspunktet for rapporten (bl.a. nptII), er blevet sikkerhedsvurderet og at det er konkluderet, at der ikke er beviser for, at disse markører udgør en sundhedsrisiko hverken for mennesker eller husdyr.
Rapporten anbefaler dog, at der bruges alternative transformationsteknologier, hvis de er tilgængelige og sikre.
NptII-genet eller andre antibiotikaresistente gener indsættes i genmodificerede planter, så man kan finde ud af hvilke af de planter, man arbejder med, der succesfuldt er blevet genmodificeret.
Der indsættes altså ofte mindst to gener når man genmodificerer en plante. I kartoflen er der blevet indsat et gen, der slukker for produktionen af en uønsket type af stivelse, samt nptII-genet, der gør kartoflen resistent over for to typer af antibiotika, der normalt forhindrer kartoffelplanten i at vokse.
De pågældende antibiotika tilsættes derfor, hvilket resulterer i, at kun de planter, hvor den nye gener er kommet på plads, overlever, mens de almindelige dør. Dermed kan man hurtigt finde ud af, hvilke planter der skal arbejdes videre med.
Et alternativ til antibiotikaresistens kan for eksempel være et ukrudtsmiddel eller et andet stof, der normalt forhindrer planterne i at vokse. Der findes nu også flere metoder til at fjerne markørgenet efter det har udført sin rolle, ligesom der er udviklet metoder til selektion som slet ikke kræver, at der indsættes markørgener i planterne.
Rapporten fra WHO/FAO
Vurdering fra EFSA
Planteforskning.dk om selektionsmarkører
Debat på Planteforskning.dk om antibioikaresistente markørgener
Planteforskning.dk om selektionsmetode uden resistensgener
At bruge nptII genet var standard da den omtalte kartoffel blev lavet for snart 15 år siden. Dette selektionsgen bruges ikke i nyere GM-planter. Der er f.eks. lavet amylopektin-kartofler uden nptII-genet på KU-LIFE.
Når det er en "gammeldags" amylopektin-kartoffel, der bliver godkendt nu, skyldes det at godkendelsesproceduren skal startes helt forfra for de nye udgaver. Det burde kunne gøres mere kløgtigt fra EUs side.
»Bekymringen har været, at tarmfloraen kan optage DNA fra planterne, men dette er en industrikartoffel, så selektionsgenet får ingen betydning for mennesker eller dyr, for ingen vil sætte tænderne i kartoflen,«
Det kunne være spændende at vide hvordan man forhindrer udbredelse.
Der har været mange eksempler på at GMO har befundet sig andre steder end hvor de burde.
Er planterne sterile ?
Er stivelsen f.x farvet uappetitligt ?
Hvis de gror bedre end andre kartofler, skal der nok være nogen der ser deres snit.
Ellers var træsprit vel ej heller et problem hinsides østersøen.
Utilsigtet spredning af GM-raps kan ske via pollen eller via de små olieholdige frø, som kan overleve i flere år i jorden.
Kartofler formeres via knolde. Spildkartofler kan overleve i milde vintre, men bliver fjernet, når marken bearbejdes før næste afgrøde sås.
GMO kan ikke få forbindelse til tarmflora da ingen vil sætte tænderne i den nye type kartofler.
Men det ligner jo en kartoffel, og den sultne rotte eller mus der prøver dør jo ikke, så den kommer nok tilbage i morgen, og ekskrementerne med GMO, kommer ikke i forbindelse med andre bakterier!
Kan man garantere det?
Eller er det bare ikke noget problem?
Jeg har lige læste en artikel hvor der står følgende: "Twenty to forty percent of naturally occurring bacteria in animal or human digestive tracts are already resistant to kanamycin".
Det kan ikke udelukkes, at der under særlige forhold kan ske overførsel af DNA fra planter til bakterier. Skulle det ske at et funktionelt nptII-gen blev overført, ville det svare til at putte en dråbe vand i Altanterhavet. Genet er i øvrigt taget fra en jordbakterie.
Utilsigtet spredning af GM-raps kan ske via pollen eller via de små olieholdige frø, som kan overleve i flere år i jorden. Kartofler formeres via knolde. Spildkartofler kan overleve i milde vintre, men bliver fjernet, når marken bearbejdes før næste afgrøde sås.
Det er ikke krydsning med andre natskyggge planter der er det virkelige problem. Det er antibiotika resistensen der er problemet.
Det er muligt, teoretisk, at dette gen kan overføres til jordbakterier (genet kommer oprindelig fra bakterier). Herfra kan genet overføres til patogene bakterier (og det er ikke teori). Det kunne f.eks. være salmonella fra svin som er blevet fodret med disse kartofler. Og så har vi et problem.
Det er muligt, teoretisk, at dette gen kan overføres til jordbakterier (genet kommer oprindelig fra bakterier). Herfra kan genet overføres til patogene bakterier (og det er ikke teori). Det kunne f.eks. være salmonella fra svin som er blevet fodret med disse kartofler. Og så har vi et problem.
Jeg gentager lige dette citat:
Twenty to forty percent of naturally occurring bacteria in animal or human digestive tracts are already resistant to kanamycin.
Jeg ved ikke hvor mange bakterier en gris har i sin tarm, men jeg går ud fra, at de tælles i millioner. Heraf har 20-40% kanamycinresistens. Disse resistengener sidder ofte på plasmider, som forskellige bakteriearter ofte udvekser med hinanden - også med patogene bakterier.
En teoretisk mulighed for at et tilsvarende gen i en plante kan overføres til en bakterie skal ses i det perspektiv. Hvor er problemet?
En teoretisk mulighed for at et tilsvarende gen i en plante kan overføres til en bakterie skal ses i det perspektiv. Hvor er problemet?
Der hvor folk er uvidende og dårlige til risikovurdering?
Altså ca. allevegne.
Inga C. Bach
Du skal have tak fordi du vel næsten som den eneste argumenterer med reel information og fakta herinde det er dejligt at se.
Tror bare det er lidt nytteløst fordi som du kan se er der for mange mennesker der er lader det du skriver blive bearbbejdet af venstrehjernehalvdel og dermed blander en masse følelser og fordomme ind i fakta og dermed kommer med latterlige indlæg der viser at de faktisk ikke forstår en klap af hvad du skriver fordi deres virkelighedsopfattelse bliver sløret af frygt.
Som feks. det sidste indlæg der viser at man ikke har fattet at de fleste naturlige mikroorganismer i forvejen bærer resistensen og så samtidigt snakker som at der er et problem ved dårlig risiko vurdering. Måske omtaler den pågældene person sig selv når han snakker om uvidenhed.
et udtryk for naturlig udvælgelse?
Altså, vi forsøger jo også at vaccinere os imod influenza virus. Skulle man tage "naturens" parti helt konsekvent, så skulle man jo vel forbyde vacciner, medicin m.v.
Det er helt i orden at opfordre til forsigtighed og anskue hvordan det kan komme ind i fødekæden og eventuelt / potentielt indvirke i vores sundhed og tarmflora. Der er dog efterhånden så mange andre indvirkninger, at det vel skal vejes op imod mange andre faktorer?
Jeg synes diskussionen er meget sort / hvid.
Man kan mange gange overbevises til at mene ja, mens man i bund og grund mener nej.
Som jeg nævnte i første kommentar, så blev den omtalte kartoffel udviklet for snart 15 år siden. Version 2 uden antibiotikaresistens er udviklet, men der er åbenbart ingen der vil investere i at søge om at få den godkendt.
Det er ærgerligt at debatten kommer til at dreje sig om en forældet metode til at sætte gener ind i planter. I stedet burde man diskutere hvilke egenskaber i planter, der kan gøre gavn.
Man kan lave værdifulde råstoffer i planter - råstoffer som kan erstatte olie. Amylopektin er et af dem.
Herudover skal kartoflen ikke spises, påpeger professor i molekylær planteforædling ved Institut for Jordbrug og Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Søren K. Rasmussen.
Denne udtalelese stemmer ikke, men bør ændres til: "Herudover skal kartoflen ikke spises af mennesker."
Det er nemlig planlagt at bruge resterne af stivelsesproduktionen som dyrefoder.
Bent.
.. ..."Herudover skal kartoflen ikke spises *af mennesker*." Det er nemlig planlagt at bruge resterne af stivelsesproduktionen som dyrefoder.
Her er et uddrag af ansøgningen: This GM potato delivers only raw materials for the starch industry. Some residues arising from starch processing are used as animal feed. - The aim of authorisation as food is for protection in case some GM potatoes reach food processing inadvertently.
Tror bare det er lidt nytteløst fordi som du kan se er der for mange mennesker der er lader det du skriver blive bearbbejdet af venstrehjernehalvdel og dermed blander en masse følelser og fordomme ind i fakta og dermed kommer med latterlige indlæg der viser at de faktisk ikke forstår en klap af hvad du skriver fordi deres virkelighedsopfattelse bliver sløret af frygt. Som feks. det sidste indlæg der viser at man ikke har fattet at de fleste naturlige mikroorganismer i forvejen bærer resistensen og så samtidigt snakker som at der er et problem ved dårlig risiko vurdering. Måske omtaler den pågældene person sig selv når han snakker om uvidenhed.
Nå Rolf, er det nu "de fleste mikroorgasnismer"? - Ovenfor var det nu kun vurderet til 20-40% af en bestemt type!
Og hvilken hjernehalvdel bruger du selv?
Kommentarer (14)