Danske patienter jubler over benprotese med hydrauliske ventiler

Ny hydraulisk benprotese med computerstyring giver amputerede patienter mulighed for at gå lange ture, danse og cykle. Protesen lærer at finde den bedste gang og kan skifte til cykling ved at trampe i gulvet tre gange.

En nyudviklet, svensk ben-protese bliver for tiden monteret på nogle få heldige danske, ben-amputerede patienter.

Og det er en stor succes, hvis man dømmer efter smilene hos de to midaldrende forsøgspersoner, der mødte op i dag til pressemøde på Aarhus Universitetshospital - det eneste sted i landet, der har fået Sundhedsstyrelsens foreløbige tilladelse til at bruge 10 styk af de nye proteser.

»Jeg kan cykle nu - med to pedaler,« siger Kaj Pedersen, en tidligere kølemontor, som i kraft af den ekstra bevægelighed, den nye protese giver ham, håber på at komme i arbejde igen. Og som en demonstration rejser han sig let og ubesværet fra en briks - uden at støde fra med hænderne - og går næsten helt almindeligt rundt i lokalet.

Læs også: Superprotesen gør patienterne aktive

Han kan skifte tempo, og han kan stå oprejst længe og skifte vægten fra det ene til det andet, når han har lyst. Det var umuligt med den gamle protese, fortæller han. Og for nylig gik han en tur på fire kilometer og nød hvert et øjeblik.

Tre tramp betyder cykling

Hans protese kaldes C-leg, hvor C'et står for computer. Og det grå metalben er uden tvivl en teknisk grænsepæl, der er flyttet et godt stykke fremad. Knæ og fodled kontrolleres af hydrauliske ventiler, som styres af en lille computer inde i knæet. Sensorer fortæller for eksempel computeren, hvilken vinkel knæleddet har, og hvor hurtigt leddet er blevet bøjet. Den er autonom og reagerer udelukkende på sine sensor-input.

»Computeren rummer et typisk gangmønster, og vi lægger nogle startparametre ind til at begynde med. Det sker via Bluetooth og en pc. Men efterhånden, som Kaj bevæger sig, lærer computerens hans særlige måde at gå på, og så justerer den selv på gangparametrene,« siger bandagist Jan Kristensen.

For eksempel skal foden bremses, mens den er på vej bagud. Og denne nedbremsning justeres dynamisk, så bevægelsen ser naturlig ud. Naturlig gang består åbenbart mest af nedbremsninger, for C-leg har ingen hydrauliske aktuatorer, kun de styrede ventiler, som kan bremse bevægelser i begge retninger.

Cykling kræver derimod et frit bevægeligt knæled, og Kaj Pedersen fortæller sit knæ, at det skal skifte program, ved at trampe let tre gange.

Snubler du, så låser knæet

Computeren har givet mange muligheder for de svenske konstruktører. For eksempel er knæet opmærksom på, om Kaj Pedersen er ved at snuble. Det kan være, hvis den kunstige fod rammer en høj flise på fortovet.

Stødpåvirkningen vil øjeblikkelig få computeren til at låse knæet, så Kaj Pedersen vinder et sekund til at finde balancen med et ben, som nu holder sig stift i et kort tidsrum, så der kan støttes på det. Computeren får energi fra et lithium-ion batteri, som kan holde maskineriet i gang i 36 timer, før en opladning er nødvendig.

»Miss Terminator, kalder jeg mig«

Den anden forsøgsperson ved pressemødet, Mona Lisa Serritslev, har fået en anden variant af protesen. Den har ingen computer, kun hydrauliske ventiler, som justeres med et værktøj. Det er cirka 100.000 kroner billigere end Kaj Pedersens version, og en af forskellene er, at hun ikke kan skifte gangtempo.

Men hun er meget glad for sit metal-ben, som har gjort hende fuldt mobil igen, efter at hun i en lang periode havde opgivet at bruge benprotese. Især lægger hun vægt på, at benet har givet hende bedre mulighed for at være kvinde. Det skyldes især protesens særlige konstruktion. Den kan skjules med et hudlignende dække, men metalbenet er så pænt udformet, at hun ikke har noget imod at vise det frem. Og den kunstige hud tager lidt af bevægeligheden.

»Miss Terminator, kalder jeg mig. Nu kan jeg købe stramt tøj igen, fordi der ikke er nogen protese-kant, der buler ud under tøjet. Og min bagdel får den rigtige facon, nu hvor jeg bruger musklerne symmetrisk,« siger hun og smiler sit bredeste smil, mens hun snakker videre om kjoler og sorte netstrømper og danser lidt rundt i lokalet til ære for pressen.

Hun har også fået mod på et nyt parforhold efter at have været single i nogle år. Både hun og Kaj Pedersen var tidligere plaget af hudirritationer fra de gamle benproteser, der skulle klemmes fast omkring benstumpen.

Læge: Store fordele ved knogle-montage

Et kendetegn ved de såkaldte OI-proteser (Osseo-proteser) er, at de monteres direkte på patientens knoglestump med en stor titaniumskrue. Det betyder, at en monteringssokkel stikker ud gennem huden.

Overlæge Peter Holmbjerg Jørgensen fra Aarhus Universitetshospital har udført de operationer, som fastgjorde den solide skrue i lårbensknoglen. Den skrue, som er hele hemmeligheden bag den svenske proteses succes.

»Vi har kun fået lov til at lave 10 operationer, men det vil være forfærdeligt, hvis vi ikke får lov til at fortsætte. Der er så store fordele ved denne type protese, som monteres direkte på lårbensknoglen,« siger han.

En af fordelene er, at de første forsøgspersoner viser tegn på, at deres knoglemasse er ved at gendannes. Det er nemlig et kæmpeproblem for amputanter, at de hurtigt kommer til at lide af knogleskørhed i den afkortede benstump og i den side af hoften, som ikke længere har et helt ben under sig. Knogleskørheden når ofte helt op i den nederste del af rygraden.

»Vi ved ikke, hvor meget knoglemasse, der kan gendannes. Men vi har et Ph.d.-projekt i gang, som skal belyse det,« siger han og peger på et typisk røntgenfoto, som tydeligt viser den svindende knoglemasse i patientens ene side.

Det er den direkte kontakt mellem protese og knogle, som gør forskellen. De små stød og vibrationer under daglig bevægelse stimulerer knoglevæksten. Og det har man ikke set ved de gamle proteser, som sidder blødt omkring huden.

Denne direkte kontakt er med til at gøre protesen populær blandt forsøgspersonerne. For nu kan de bedre "mærke" ujævnheder i fortovet. De små stød-påvirkninger transmitteres nemlig op gennem protesen og op i skelettet, hvor de kan mærke dem. Den fornemmelse kaldes Osseo-perception, og den øger fornemmelsen af kontrol og sikkerhed.

Ikke til rygere og løbere

Men protesen er ikke for alle. Det gør Peter Holmbjerg Jørgensen udtrykkeligt opmærksom på. Man må ikke veje over 100 kg og ikke lide af kredsløbsforstyrrelser. Og protesen er ikke til rygere eller til folk over 70 år. Patienter, som agter at dyrke kraftfulde sportsgrene, såsom sprint, må også springes over. Den slags er for risikabelt.

For den mest værdifulde genstand for en amputant - den del, der virkelig skal passes på - er den knogle, som protese-skruen er monteret i. Hvis den brækker, er hele arbejdet og flere tilpassende operationer spildt, og man må begynde forfra. Derfor har C-leg protesen en lille sikkerhedskobling, som kaster det kunstige ben af, hvis der opstår et uheldigt vrid.

Af samme grund skal patienterne helst motionere hver dag. For det kan nu konstateres, at motion med den nye protese styrker de svage knogler, og ingen ved endnu, hvor langt denne helingsproces kan fortsætte.

»Protesen er især god til folk, som kun har en meget lille knoglestump tilbage. Den slags patienter har meget svært ved at bruge en normal protese,« siger Peter Holmbjerg Jørgensen.

I Sverige, hvor OI-protesen er udviklet af Peter Ingvar Brånemark, er der nu over 100 patienter, som går rundt med det praktiske metalben. Prisen er cirka en kvart million kroner pr. styk.

Kommentarer (11)

Man har nok forvirret begreberne lidt her i artiklen:

C-Leg:
http://en.wikipedia.org/wiki/C-Leg#C-Leg_k...

Udviklet af Otto Bock, Tyskland. På markedet 1999. Udgør en væsentlig del af proteseknæ-forsyningen her i landet.

Nej! C-leg er ikke nyt og der er rigtigt mange protesebrugere som nyder gavn af det.

OI: Osseo Integration. Det som er det "nye":
http://en.wikipedia.org/wiki/Osseointegration

Udviklet i Sverige i 1952 af Per-Ingvar Brånemark, som fandt ud af at titianiumoxid var bio-kompatibelt og begyndte at skrue skruer i folk.

Problemet med OI i forhold til proteseforsyning er overgangen mellem hud og skruen, som giver bakterier adgang til benmarven - og dermed risiko dyb infektion. Det er primært derfor at OI har ladet vente på sig så længe. Det er også en af grundene til at protesebrugeren skal være ved så godt helbred for at få OI.

Relativt få protesebrugere er i perfekt helbred.

Jeg kunne skrive en meget, meget længere smøre om hvorfor denne artikel er dybt inkompetent, men det journalistiske niveau gør sig ikke fortjent til det.

  • 0
  • 0

Hmm.
Så du vil kun skrive en artikel, hvis det journalistiske niveau var kæmpe højt?
Der syntes at være størst behov hvis niveauet er lavt.

Jeg ville gerne læse mere om emnet, så skriv endelig løs, tak.

  • 0
  • 0

Med det forbehold at jeg ikke er protese-bandagist - og at jeg ikke arbejder klinisk - kan jeg skrive lidt som kommer noget nærmere fakta. Jeg er uddannet bandagist og arbejder med produktudvikling, dog inden for ortose området.

Så lad os starte der, og lad den rette mig, som kan.

C-leg var det første computerstyrede protese-knæ som kom på markedet. Der er mange konkurrerende produkter nu, men C-leg holder stadig en høj markedsandel. Dette er bland andet pga. at C-leg låser sig når det løber tør for strøm, og dermed tillader brugeren at komme hjem gående (omend på et stift knæ).

En anden grund er at det har en lang livstid, hvis man overholder servicen af det. Det er yderst robust.

Endnu en grund er at der er skrevet videnskabelige artikler, som viser at det - trods prisen - er en samfundsmæssig besparelse. Jeg husker ikke listeprisen, men tænk prisen på en ny bil. Besparelsen kommer naturligvis igennem at man får brugere som er meget uhindrede af sine amputationer.

Det er ikke alle lår-amputerede som får et C-leg. Dette kan skyldes mange forhold; men oftest er det på grund af at man ikke får bedre gang-funktion af et computerstyret knæ - enten fordi man ikke kan udnytte knæets funktion fuldt ud, eller fordi man kan klare sig bedre med et høj-aktivt knæ, som er rent hydraulisk.

Der er sikkert andre produkter som er på par med C-leg, men de produkter jeg har set, har manglet vitale funktioner i forhold til ovennævnte. Dog skal man huske at bandagisten altid vælger komponenter ud fra individets behov og ønsker.

C-leg styrer ikke anklens funktion. Så vidt jeg ved er der inget knæ som gør, og den eneste aktive ankel/fod jeg kender til er Proprio-Foot:
http://www.ossur.co.uk/prosthetics/feet/PR...

Jeg har aldrig set en Proprio-Foot i virkeligheden. Prisen på den er sikkert en grund. Performancen af moderne kulfiber-fødder er helt sikkert en anden.

C-leg var hi-tech i 1999, men idag kunne man sikkert lave en computerstyring som var noget 'smarter' hvis man startede forfra. Det er ikke state-of-the-art, men det er en yderst robust platform.

...

Osseointegration er så vidt jeg ved ikke kommet forbi 'human trials'. Det har været en 'up and comming' teknologi siden længe før jeg startede på bandagist uddannelsen i 2003. Det er den hellige gral indenfor protese-suspension:

Det man ønsker med en protese er at den følger skelettet så godt som muligt - alt andet spilder energi hos brugeren. Med en hylster-suspension hvor stumpen er omsluttet af et hylster, som protesen er monteret på, overføres brugerens bevægelser gennem bløddele og energi går tabt. Hvis protesen kunne sidde direkte fast på knoglen, ville brugeren bruge mindre energi.

Alting tyder på at OI er vejen frem, hvis ikke det var for ...

Osseointergratet har en meget lang helingstid, hvor der er risiko for at den uanvendte hofte får muskel-kontrakturer. Den inaktive periode tærer også på muskelmassen med mindre man er underlagt et strengt trænings-program.

Det kræver god blodforsyning i enden af stumpen for at knoglen og skruen bliver stabil. De fleste amputerede er amputerede på grund af dårlig blodforsyning.

Alle mennesker har en flora af stafylokok bakterier på huden. Med direkte adgang ind til knoglemarven, kan man inficere sig selv med bakterier som spiser ens skelet, uden at ens immunforsvar kan stoppe det. Der er yderst lidt blodforsyning i knoglemarven, og dermed få hvide blodceller til at stoppe bakterierne. Der er en god temperatur, og masser at spise. Dyb infektion er normalt ikke noget man kan klare uden lægehjælp. Hvis man har dårligt kredsløb er det endnu værre. Så, hvis barrieren mellem hud og titaniumsskrue bliver kompromitteret af bakterier, kan det føre til reviderende amputation. Man har forsøgt at løse - og har måske løst problemet - ved at lave skruen med en overflade som efterligner hjorte-takkers overflade, hvor de gennembryder hjortens pande-hud:
http://www.wpi.edu/academics/Research/BEI/...

Endnu et problem med OI har været at man, i den begrænsede 'human trial', har været meget bange for at skruen skulle gå løs i knoglen, og derfor begrænset brugerens aktivitet til noget mindre end det som han kunne have opnået med en normal protese. Man er her bange for en splintring af knogle-enden, hvor den er uden for mulig heling, og derfor bliver kortere.

Det har altså ikke været en ubetinget success.

Moderne protese-hylstre, som er tilpassede med omhu, er langt fra dårlige. De kommer til kort i forhold til OI, i tilfælde hvor: Knoglestumpen er meget kort, så det er svært at overføre kræfter fra anatomien til protesen. Hvis stumpen har meget arvæv eller overskydende hud, så det er svært at få total kontakt med huden. Det er oftest her man oplever hudgener.

Overførelsen af proprioception - følelsen af hvor man har sin kopsdel uden at se på den - er også overlegen i en OI løsning.

...

Med min baggrund, ville jeg vælge en amputation på underbens-niveau, frem for en permanent dårlig fod. Jeg ville vælge et hylster, frem for en osseointegration. På lår-niveau er jeg mindre sikker, men jeg hælder mest til en hylster-løsning.

Der er mange af mine kollegaer som kunne byde på flere detaljer. Hvis du ønsker et mere fyldestgørende svar skal jeg forsøge at få dem til at skrive.

  • 0
  • 0

Så ingeniøren er åbenbart lige så lang tid om at opfange nyheder som dsb.. haha...

  • 0
  • 0

Spændende læsning fra Morten Rasmussen. Mener du dog ikke at det er den cortikale knogle der har dårlig blodforsyning?
Det med infektionsrisikoen er sjovt nok ikke så "alvorligt" et problem når vi snakker tandimplantater. Men blodforsyningen er nok også meget bedre i mundhulen.

  • 0
  • 0

Mjah du Mikkel,

Nu spørger du ind til den del af min anatomi uddannelse som er blevet lidt rusten af manglende eksecit gennem årene. Jeg må blankt indrømme at jeg ikke husker hvordan det helt præcist hænger sammen med dyb knogle infektion, og jeg har i skrivende stund ikke mine lærebøger ved hånden. Jeg har dog fået bekræftet af en protese-bandagist at det leder til re-amputation. Han siger også at man har et dagligt hyggiene regime som man skal overholde strengt.

Han kunne desuden bekræfte at man ikke må udøve fysisk belastende aktiviteter, når man har fået en protese med osseointegrat. Her taler vi alt fra jogging og opefter.

Det skal her nævnes at man kan udøve stort set alle sportsgrene med en konventionel protese. Vi har brugere som snowboarder, klatrer, løber marathon, dyrker atletik, styrketræner etc.

Osseointegrat har derfor en meget lille berettigelse inden for proteseforsyning, eftersom man ville hæmme et helt friskt menneske med den type protese-suspension, hvis det kunne lade sig gøre at lave en fungerende hylster-løsning. Berettigelsen er altså i de ekstreme tilfælde, hvor man har et amputeret menneske, ved ekstremt godt helbred, som ikke kan forsynes med en fungerende hylster-løsning. Dette er yderst sjældent med en kompetent protese-bandagist.

Problemet med ovenstående artikkel, er at den forgøjler amputerede at der findes en magisk super-protese som fjerner deres amputation. De ringer så efterfølgende ind til os og det kan føre til lange og ørkesløse samtaler om forventninger. Det er specielt de svagere burger med en permanent sygdom, og et urealistisk sygdomsbillede. Det er dem det går ud over når journalister kvejer sig.

Deraf mit 'hmpf'.

  • 0
  • 0

¤Morten Rasmussen
Hvis du optrådte i Vitek, og jeg havde et fjernsynsapparat, så var det klart en udsendelsesrække jeg ville følge. Eller youtube, hvis man skal være lidt moderne.

ing.dk har samlet en række videoer om matematik. Ligeledes kunne man forestille sig videoer om alle mulige specielle ting, som ikke har noget med ens privat- eller erhvervsliv at gøre, men giver et indblik i noget der ikke vedr. en selv. Hvis du laver en video, lover jeg at se den flere gange - evt. sammen med børnene.

  • 0
  • 0

Hvem betaler for de her proteser?
Jeg ser for mig en del diskussion mellem de amputerede, forsikringsselskaber og eventuelt det offentlige. En diskussion hvor pris ikke er helt uvæsentlig.

  • 0
  • 0

Tak for et godt svar. Ja kunstige overflader skal gøres rent! Ligesom suprastrukturer på tandimplantater. Ellers er der dømt peri-implantitis.

Det at man ikke kan belaste OI implantater så meget, skyldes det at man risikerer frakturer af knoglen? Det siger Wikipedia i hvert fald.

I så fald kan det undre mig lidt at man ikke bruger (eller gør man?) ferrule effekt lige som når kroner laves på tænder. Ferrule = ydre omslutning af knogle/tand.

Og ja jeg er tandlæge :-)

  • 0
  • 0

arne jager skriver:

Hvem betaler for de her proteser?
Jeg ser for mig en del diskussion mellem de amputerede, forsikringsselskaber og eventuelt det offentlige. En diskussion hvor pris ikke er helt uvæsentlig.

Det er det offentlige som betaler proteser. Man skal ansøge om hvert produkt, hvor en sagsbehandler tager stilling til om protesen modsvarer behovet. Normalt går det ganske smærtefrit, men en gang imellem kan der opstå misforståelser. Jeg har ikke selv noget med den process at gøre, eftersom jeg ikke arbejder klinisk.

Mikkel Fabricius skriver:

Det at man ikke kan belaste OI implantater så meget, skyldes det at man risikerer frakturer af knoglen? Det siger Wikipedia i hvert fald.

I så fald kan det undre mig lidt at man ikke bruger (eller gør man?) ferrule effekt lige som når kroner laves på tænder. Ferrule = ydre omslutning af knogle/tand.

Og ja jeg er tandlæge :-)

Ja, så vidt jeg ved er det risikoen for fraktur af knoglen som gør at man ikke må udøve belastende aktiviteter.

De osseointegrater, jeg har set, har ikke en ydre omslutning af knoglen. Jeg ved ikke om det er prøvet, eller hvorfor man ikke gør det. En teori kunne være, at det har noget at gøre med de store spændings-koncentrationer man får ved dimensions-overgange (sommetider - lidt uvidenskabeligt - omtalt som "kærveffekt"). Dermed får man en øget risiko for fraktur umiddelbart oven for "forstærkningen". Man skal huske på at lårbenet er en lang vægtstang, som er udsat for store kræfter i de tværgående retninger.

Mikkel Fabricius skriver:

Det med infektionsrisikoen er sjovt nok ikke så "alvorligt" et problem når vi snakker tandimplantater. Men blodforsyningen er nok også meget bedre i mundhulen.

Jeg har spekuleret på om det kan have noget at gøre med forskelle mellem den orale og den curtane (hud) bakterie-flora? Munden har jo et ganske stærkt forsvar i spyttet, og mig bekendt ingen stafylokok bakterier. Ren spekulation dog...

Hans Schou skriver:

Hvis du optrådte i Vitek, og jeg havde et fjernsynsapparat, så var det klart en udsendelsesrække jeg ville følge. Eller youtube, hvis man skal være lidt moderne.

ing.dk har samlet en række videoer om matematik. Ligeledes kunne man forestille sig videoer om alle mulige specielle ting, som ikke har noget med ens privat- eller erhvervsliv at gøre, men giver et indblik i noget der ikke vedr. en selv. Hvis du laver en video, lover jeg at se den flere gange - evt. sammen med børnene.

Tak for tilliden, Hans ;) Jeg tvivler dog på at jeg kunne lave interessant fjernsyn. Til den slags er der andre fagfolk, med bedre kvalifikationer. Jeg så gerne selv en tv-kanal med naturvidenskabeligt indhold, og gerne på et højt fagligt niveau. Desværre har det vist ikke den store underholdningsværdi for majoriteten.

  • 0
  • 0

Måske er det teknikken der ikke er god god endnu siden ferrule effekten ikke bliver brugt. Som tandlæge tager man aftryk af en beslebet tand for at få kronen til at passe perfekt ned over (ud over). Men det er kun tænder det gøres på og ikke implantater. Måske også lidt i overkanten at lave ydre omslutning af knogle ved tandimplantater. Ser lidt dumt ud med titanium omkring hele under/overkæben.

Den orale flora består også at en armada af bakteriertyper der kan være potentielt skadelige alt efter renhold/rygning/genetik/immunstatus. Mest vigtigt er naturligvis renholdet!

  • 0
  • 0