Intet mindre end en kæmpe succes. Det er status på det arbejde, som studerende og forskere på Aarhus Universitet har gjort for at forberede en teknik til hjerteoperationer.

Gennem de seneste knap syv år har ingeniørstuderende, læger og forskere arbejdet med at videreudvikle den såkaldte hjertering, der bliver produceret af flere store internationale virksomheder, og som bliver brugt ved hjerteoperationer.

»Vi har i de seneste par år offentliggjort vores resultater som forskning, og det har virksomhederne brugt til at udvikle en forbedret udgave af deres hjerteringe,« siger Morten Ølgaard Jensen, der er forsker ved Aarhus Universitetshospital.

Hjerteringene bliver brugt til reparationer af en utæt hjerteklap, der er en af den vestlige verdens mest udbredte sygdomme. Hjerteklappen, som sidder mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer, består af to flige, der skal kunne lukke tæt sammen for at forhindre, at blodet løber den forkerte vej.

Men der er forskellige tilstande, som gør, at fligenes størrelse og størrelsen på hullet, de skal dække, ikke passer sammen. Der kan man sætte en hjertering ind, som gør hullet mindre, eller bruge hjerteringen til at stabilisere vævet i det pågældende område af hjertet.

I dag bliver teknikken brugt af førende kirurger verden over, og i alt benyttes en hjertering til omkring 60.000 hjerteoperationer årligt på verdensplan.

Måler på kræfter i hjertet

Hjerteringene har været kendt som operationsteknik i over 30 år og er blevet forbedret over tid, men indtil forskere og studerende fra Aarhus Universitet kom på banen, havde forskningen på området udelukkende drejet sig om, hvordan hjertet bevæger sig. Man vidste dermed meget lidt om, hvilke kræfter hjerteringen bliver påvirket med, fortæller Morten Ølgaard Jensen.

»Tidligere forskning har ikke kunnet sige noget om belastningen, fordi man ikke har vidst, hvor stor kraft der har været på spil gennem hjertets bevægelser. Nu er vi kommet et skridt videre ved at foretage målinger af de kræfter, der påvirker ringen, og som ringen dermed også påvirker hjertet med. Og det er vigtigt at undersøge, hvordan det foregår, for at kunne designe ringen optimalt,« forklarer han.

Først kiggede de danske forskere på, hvordan hjertet bevægede sig i tre dimensioner lige omkring det område, hvor ringen sættes ind. Bagefter satte de ringen ind for at se, hvordan hjertet derefter bevægede sig.

Hjerteringen var forsynet med kraftmålere, så forskere og studerende kunne måle spændingerne i ringen og referere det tilbage til den bevægelse, der var.

»Når vi har målt på de kræfter, der er på spil, kan vi sige, hvordan hjerteringen skal være konstrueret, hvad angår geometri, materiale, stivhed og fleksibilitet for at virke optimalt, når den bliver sat ind,« forklarer Morten Ølgaard Jensen.

Resultaterne skal tilskrives et stort engagement fra både forskere og studerende. Med Morten Ølgaard Jensens ph.d.-studie blev frøet sået til at undersøge, hvordan man kunne optimere hjerteringen. Siden hen har mange ingeniør- og medicinstuderende også deltaget i forskningen gennem deres egne projekter.

Morten Ølgaard Jensen vurderer, at tæt på 100 studerende gennem årene har været med inde over forskningen i større eller mindre grad, lige fra ingeniørpraktikanter og bachelorstuderende til specialestuderende og gæstestuderende fra udlandet.

Forskningen i hjerteringen har netop modtaget endnu en bevilling til et nyt ph.d.-studie fra Hjerteforeningen.