Danske forskere opdager ny forklaring på kræft

Danske forskere har fundet ud af, hvordan en årsag til kræft opstår og pointerer, at den er reversibel, og derfor er et godt behandlingsmål.

Af Mette Buck Jensen

Det er lykkedes danske forskere at afsløre, hvordan 'epigenetiske' fejl kan opstå og på sigt lede til celleforandringer og kræft. Håbet er, at den viden kan resultere i bedre behandling.

Det er forskere fra BRIC på Københavns Universitet, der har opnået ny og vigtig viden om, hvorledes celler opretholder deres korrekte 'identitet' under celledeling. Kort fortalt har forskerne undersøgt, hvordan information lagret i specielle proteiner, histonerne, overføres, når celler deler sig. Desuden har forskerne påvist, at skadelige stoffer kan true korrekt overførsel af denne information.

Dette kan i yderste konsekvens ændre de nye cellers egenskaber - altså deres identitet - som vi kender det fra dannelsen af kræftceller.

Hver celle i vores krop indeholder en to meter lang DNA-streng, der er pakket omkring proteiner kaldet histoner. Disse histoner regulerer pakningen af DNA og har dermed betydning for, hvilke proteiner der bliver udtrykt, og hvad cellen skal udvikle sig til. Hvordan histonerne regulerer DNA-pakningen afhænger bl.a. af de kovalente modifikationer, der bliver sat på histonhalerne. Halerne kan f.eks. blive modificeret af enzymer, der i sidste ende er skyld i, at cellen bliver til en kræftcelle. De danske forskere arbejder ud fra, at hvis man kan hæmme disse enzymer, kan man slå kræftcellerne ihjel.
Genbrug spiller en vigtig rolle for korrekt celledeling. Illustrationen her viser en genbrugstrekant, der omkranser kromatin, der lagrer cellens arvelige materiale. Kromatin består af DNA, der her er viklet omkring histon-proteiner, hvorpå forskellige kemiske ændringer sidder på (ac og me3). Disse bliver genbrugt og videreført hver gang cellen deler sig. Fejl i denne proces - her den afvigende pil - kan ændre cellens fremtidige skæbne. Illustration: K.Ask, Z. Jasencakova, & A. Groth.

Ændringer er reversible

Det er alment kendt, at det kan medføre fejl i vores DNA og dermed kræft, hvis kroppens celler oplever stress, for eksempel fra kemiske stoffer eller Solens stråling. De nye danske resultater peger på, at der også kan opstå epigenetiske ændringer i histonerne ved udefrakommende stress.

»Sådanne ændringer kan udfordre stabiliteten af kromatinstrukturen og dermed hindre at vores gener fungerer korrekt. Samspillet mellem genetiske og epigenetiske ændringer er en farlig cocktail, som nyere forskning tydeligt viser, er et kendetegn for kræftceller. Et lyspunkt er at epigenetiske ændringer, i modsætning til fejl i den genetiske kode, er reversible og derfor satses der på at kunne udnytte dette i behandlingsøjemed,« siger gruppeleder på BRIC, Anja Groth, i en pressemeddelelse.

Hun og kollegerne på BRIC er blandt de førende i verden inden for epigenetik, og denne opdagelse bliver i dag publiceret i det anerkendte tidsskrift Molecular Cell.

Vigtige for stamceller

Epigenetik er egenskaber, der kan nedarves fra forældre til barn eller fra celle til celle, men som ikke er lagret i det genetiske materiale, DNA'et. Disse egenskaber er yderst vigtige og kontrollerer blandt andet udviklingen fra stamceller til specialiserede celletyper i kroppen.

Vores DNA ligger pakket i en særlig struktur i cellerne kaldet kromatin. Kromatin består af DNA-strengen og særlige histon-proteiner, som DNA'et er viklet op omkring. Disse histoner indeholder den epigenetiske information i form af kemiske modifikationer, som regulerer cellens gener.

Når en celle deler sig, løsnes kromatinstrukturen for at DNA-koden kan aflæses og kopieres til de nye celler. Her er det vigtigt, at kromatinstrukturen og altså informationen i histonerne også kopieres og videregives til de nye celler.

Afgørende grundvidenskab

Forskerne ved BRIC har i samarbejde med tyske og franske forskere kortlagt kemiske modifikationer som findes på de histoner der bruges til at pakke DNA. Dette giver ny viden om, hvordan kromatinstrukturen bliver gendannet, og viser at stoffer og signaler der hæmmer fejlfri kopiering af vores DNA, også kan ændre histonernes information og bringe korrekt gendannelse af kromatin i fare.

Forskerne forklarer, at resultaterne er af grundvidenskabelig karakter og bidrager væsentligt til forståelsen af de molekylære mekanismer, som er afgørende, for at deling af kroppens celler forløber problemfrit, men giver også viden om hvordan cellerne, når det går galt, kan ophobe fejl, som vi kender fra komplekse sygdomme som for eksempel kræft.

Dokumentation

Tidsskriftet Molecular Cell
BRIC

Emner Sygdomme Stamceller Proteiner Medicin

Se også

Læs også

Kamelurin sat ind i kampen mod kræft
Danske forskere finder protein der bremser kræften
Kinesiske forskere udvinder hjerneceller af urin

Kommentarer (1)

Erik Nørgaard

Danske forskere: Nyfunden årsag til kræft kan kureres
Jeg tvivler på, det er en "nyfunden årsag", der kan kureres.

Det kan være, man snart nærmer sig realiteterne i de gamle latterliggjorte udsang vedrørende cellegruppers arbejdsfrekvenser. Det var omkring 1973 og ægte vidensøgende forskning baseret på undren har åbenbart stået stille siden.

Hvis man er rigtig heldig, kan man måske komme til at erkende indvirkningen af adskillige behandlingsmetoder, hvor det vigtigste indslag vil komme fra dynamiske magnetfelter.

Man kunne måske starte med at forstå virkningen af permanente magneter, som blev benyttet under 1. verdenskrig på lazaretterne til at dæmpe betændelse i sår. Det gik af mode, fordi ingen kunne forstå, og slet ikke forklare hvad der foregik.

Der var en forsker, Larmor (hvis jeg husker korrekt), der arbejdede med atomers og molekylers spinvinkler i magnetfelters intensitet. Via dette kan man komme videre i forståelsen af processerne.
Det kan styre bindingerne af atomer, og som det antydes i artiklen kan fremmedlegemer lave en "skævert" i strukturdannelsen.

God jagt.

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten

Relaterede job

Novozymes A/S
Strategic Portfolio Manager
Bactoforce A/S
Mejeri- / Maskiningeniør
Novo Nordisk A/S
Ingeniør til koordinering af maskin- og el-sikkerhed
Haldor Topsøe
Research Scientist for Gas Chromatography in R&D
DONG Energy A/S
Ingeniør til modellering og beregning af teknologier inden for biomasse- og affaldshåndtering
Biofac A/S
Maskiningeniør til teknisk afdeling
Novozymes A/S
Executive Assistant and ISG secretary Corporate Development & Business Creation (CoDeC)
Flere job

Forsiden lige nu

Nasa vil sende spionteleskop til Mars

Experimentarium udstiller hverdagsløsninger der ændrede verden

Her er raketten, der skal skyde Peter Madsen ud i rummet

Sådan overlever du som introvert i et ekstrovert miljø

Solcelle-projekt går konkurs trods politikernes feberredning

Professor: Mobilantenner er endnu værre end i discount-test

Kommissionen skærer igennem og forbyder bidræberpesticider

Analyse: Den sorte skibs-alliance tog miljøduksene på sengen
Flere nyheder