Dansk udviklet energibesparende propeller solgt til MAN Diesel&Turbo

MAN Diesel&Turbo har købt Jens Julius Kappels livsværk. Nu skal de energibesparende propellere integreres i MAN's produktprogram.

I 30 år har Jens Julius Kappel arbejdet med udviklingen af en speciel energibesparende propeller. Nu er livsværket solgt til MAN Diesel & Turbo. Overtagelsen, som blev godkendt af MAN's bestyrelse i slutningen af marts måned, kommer dog ikke som et lyn fra en klar himmel. For i næsten 10 år har MAN og Kappel samarbejdet om udviklingen af det specielle propellerdesign.

I 2004 besluttede MAN B&W, som det hed dengang, at bruge Kappels design på de to passagerfærger M/F Prins Joachim og M/F Kronprins Frederik. Siden er fire andre Scanlines-færger blevet udstyret med Kappel-propellere.

Det specielle design gør, at skibene kan spare helt op til seks procent i brændstof bare ved at skifte propeller.

Her ses forskelle i profilen på en traditionel propeller (tv) og en kappelpropeller. På Kappelpropelleren vil den hvirvel der opstår på tippen af propellerbladet vil være mindre end på den traditionelle propeller. Det giver en højere effektivitet.

Kappels propellere er specielle ved, at spidsen af propellerne er bøjet let indad. Det giver en effekt i stil med moderne flys winglets. Samtidig giver Kappel-propelleren et mindre tryk mellem det enkelte blad og skibets skrog. Dermed kan der installeres større propellere, som kan køre med færre omdrejninger. Sammen med MAN's nye ultra-langslagede motorer kan energiforbruget reduceres med helt op til 10 procent.

Kappel-propelleren var nomineret til Ingeniørens Produktpris 2002 og blev i oktober 2002 hædret med den engelske shipping-avis Lloyds Lists fornemme innovationspris, der også kaldes for shippingverdenens Oscar.

Dokumentation

Pressemeddelse fra MAN Diesel&Turbo

Kommentarer (6)

Uden at være sikker, så vil jeg sige at det er blevet til vha. væskedynamiske simulationer/forsøg - specielt når man betragter billedet med dannelsen af hvirvler (har altid troet at man brugte vortex/vortices som fagbegreb?).

  • 0
  • 0

Der er en del andre koncepter, der forekommer meget interessante.

Steerprop.com fra Finland har udviklet en Azipod med to propeller, der drejer modsat og hævder at det forbedrer effektiviteten med 17% CRP (Counter Rotating Propellers).

I forhold til hvad kan man så spørge og hvis nogle har svaret på, hvor godt en propel evner at omsætte energien fra motoren til fremdrift, så kunne jeg godt tænke mig en reference.

  • 0
  • 0

Det er ikke så let at experimentere med fuldskalaskruer og derfor har der været regnet rigtig meget langhåret af min studiekammerat Poul Andersen DtU.
Det gik langt over min forstand og rakte godt ind i Pouls.
Tillykke Poul og pæn er den også.

  • 0
  • 0

Det heder en propeller.
Kappel propeller er beregnet til direkte kobling til motoren, d.v.s. transmissions tab ~0
Azipods er diesel-elektriske med et transmission tab på 10-20%
Alternativ kræver kontra roterende propellere et gear, og dermed et transmissions tab der spiser af gevinsten.

  • 0
  • 0

Der er en del andre koncepter, der forekommer meget interessante.

Steerprop.com fra Finland har udviklet en Azipod med to propeller, der drejer modsat og hævder at det forbedrer effektiviteten med 17% CRP (Counter Rotating Propellers).

I forhold til hvad kan man så spørge og hvis nogle har svaret på, hvor godt en propel evner at omsætte energien fra motoren til fremdrift, så kunne jeg godt tænke mig en reference.

Der er en meget god gennemgang af skrueteori i kapitel 9 som findes på net hvis man googler Aerodynamics for Engineering students.
Jeg forstod 90% ved tredje gennemlæsning og er sikker på 17 % forbedring kun er mulig ,hvis udgangsskruen er vildt overbelastet; det vil sige lav fart ,lille diameter og alt for meget effekt.

  • 0
  • 0