»Jeg vil helst have medalje i morgen, men det er et hårdt løb,« siger 46-årige Alan Schmidt.

Han er en af verdens bedste cykelryttere - på tre hjul. Han repræsenterer i disse dage Danmark ved de Paralympiske Lege i London, og i morgen, den 5. september, skal han for første gang i ilden på de otte kilometers enkelstart.

Silkeborgenseren er Danmarks p.t. bedste handicap-cykelrytter. Han vandt World Cup'en for tricykler sidste år, hvor han også blev nummer fire i enkeltstart og nummer fem i landevejsløbet ved VM i Roskilde. Så muligheden for dansk metal er absolut til stede.

Alan Schmidt sidder i kørestol med en sjælden form for arvelig spasticitet i benene, der bliver forværret over tid. Han mærkede første gang til sygdommen, da han som 22-årig fik problemer med at løbe, og i 2007 nåede han til et punkt, hvor han måtte udskifte den tohjulede med en trehjulet, og det blev en udfordring. Den er nemlig sværere at dreje med, fordi man ikke kan lægge sig ned i svingene.

Den forreste del af Alan Schmidts cykel er bygget som en almindelig racer, men bagtil er der to baghjul. Kassetten, de små tandhjul ved baghjulet, sidder samme sted som på en tohjulet racer. Men fra kassetten er der en aksel ud til hver side, hvor baghjulene sidder. Der er desuden differentialgear i akslen, så der trækkes uafhængigt på begge baghjul.

»Det betyder, at hjulene kan køre med forskellige fart, så jeg kan komme rundt i svingene. Ellers ville jeg vælte, når jeg drejer,« forklarer Alan Schmidt.

Fikseret til cyklen

Alans handicap betyder desuden, at en række mindre tilpasninger af cyklen har været nødvendige. Han har færre kræfter i benene end en ikke-handicappet rytter, og derfor har cyklen mindre tandhjul og lettere gear. Og så får han spændt sine cykelsko fast med et beslag under skoen.

»Så jeg er fikseret fast og skal tage foden ud af skoen eller få skruet skruen ud for komme af. Min spasticitet gør, at mine hæle pr. automatik vil ud af pedalen. Så hvis jeg bliver træt, eller det bumler meget, ryger fødderne ud. Og så kan jeg ikke få dem ind igen uden hjælp,« forklarer Alan Schmidt, der også har en noget speciel måde at komme på den trehjulede, der jo ikke kan tippes på skrå som en almindelig cykel.

»Jeg tager forhjulet af og stiller mig med ryggen til cyklen, mens jeg bruger hjulet som støtte, som en slags stok. Og så trækker jeg styret ind mellem benene. Så løfter jeg op i styret og taget forhjulet på. Og så gør jeg det baglæns, når jeg skal af cyklen igen,« forklarer silkeborgenseren.

Cyklen er lavet af engelske Longstaff, som både producerer almindelige og trehjulede cykler. Den kostede 30.000 kroner, og så er der kommet udstyr og forbedringer til for omkring 40.000 kroner.

Besværlige regler
I tricykling er der en del regler, der skal sikre, at løbene er sikre og retfærdige. Eksempelvis skal der være bremser på begge baghjul, og i landevejsløbet skal der monteres en kofanger mellem hjulene, så konkurrenterne ikke kan køre op i dem.

»Jeg har for eksempel skivebremser på begge baghjul. Det er noget UCI (den internationale cykelunion, red.) har krævet, men jeg er helst fri. Der er mindre, der kan gå i stykker, og mindre at holde ved lige med kun én bremse,« siger Alan Schmidt.

»Bremserne kører med wirer. Mange siger, at hydraulik-skivebremser er rigtig gode, men min skal bremse begge baghjul med samme greb, og det er svært at lave med et lukket hydraulik-system. Det er også nemmere at skifte wire-bremser, hvis der sker et uheld,« siger han.

Cykelkonstruktører og -ryttere arbejder hele tiden på at lave de små forbedringer, der kan give de små marginaler i et tæt løb, og Alan Schmidt kunne godt tænke sig, at baghjulene sad anderledes. Det er bare ikke lovligt.

»Afstanden mellem baghjulene skal også være inden for et fast spektrum. Jeg synes, at det ville være smartere, hvis jeg havde det ene hjul i midten, som på en almindelig racer, og så havde det andet hjul, der sad lidt skråt. Så kunne jeg måske hive cyklen nemmere op i svingene, så den kommer rundt på to hjul. Men det må man ikke. Det skal være sådan her,« siger han.

Han har de seneste dage haft problemer med en løs krank og gear, der ikke virkede optimalt. Men de er løst nu, og tricyklisten føler sig klar til at komme i ilden i London.

»Jeg føler, at formen er god, og jeg har kørt banen et par gange de seneste dage, så jeg er rimelig tryg,« siger det danske medaljehåb.