22 meter over havoverfladen? Afhænger det ikke af, hvor dybt der er på det pågældende sted?
Det er vel ikke ligegyldig om der er 15 eller 100 meter dybt?

Se infografik (øverst til venstre for artiklen) den kan hæve sig op til 22 meter over overfladen ved en havdybde på op til 70meter

Sidder lige pt. på en computer der ikke kan se flash/infografikken, men det giver jo svaret.

Skibet kan ikke kommer under Storebælt eller Øresundsbroerne.

Men det blæser vel også mest ved vesterhavet?

5000 hævninger og sænkninger kan benene holde til, så det er vel planlagt at sætte 2.500 vindmøller op. En kraftig forøgelse af vindmølle parker til havs er så i udsigt. Det glæder jo nok Vestas og Siemens?

Det bliver et flot skue når skibet svæver i solnedgangen - "Den Flyvende Hollænder" :-)

Skibet kan ikke kommer under Storebælt eller Øresundsbroerne. Men det blæser vel også mest ved vesterhavet? 5000 hævninger og sænkninger kan benene holde til, så det er vel planlagt at sætte 2.500 vindmøller op. En kraftig forøgelse af vindmølle parker til havs er så i udsigt. Det glæder jo nok Vestas og Siemens? Det bliver et flot skue når skibet svæver i solnedgangen - "Den Flyvende Hollænder" :-)

Den kan vel sejle gennem Drogden sejlrenden.der er der vist ingen bro

Jeg undrer mig mere over, hvorfor skibet skal hæve sig de 22 meter?
Hvis møllevinger, nacelle - og delvis tårnet... skal op i mere end 120 meters højde, kan skibet vel lige så godt blive i vandet og udstyres med 22 meter højere kraner.
Mere stabilt, mindre farligt - og vist en hel del billigere?
- men ikke nær så sjovt!

Det er ikke spor stabilt at ligge i bølgegang og operere en kran med hundrede tons hængende ud over rælingen.

Ved at løfte sig 22 meter over overfladen og stå på solid bund, er skibet helt uafhængigt af havoverfladens beskaffenhed.

Det er typisk store bølger i længere tid efter et blæsevejr. Med jack-up kan kranerne arbejde så snart vinden har lagt sig, selvom der er høj bølgegang.

Mon der kommer så meget pres på opsætningen at det kan betale sig at have et andet jack-up fartøj eller to til at sejle mellem havn og park, så kranskibet kan bruge al tiden på at hejse møller?

Med både kran og mølle på hver sit hævede skib bør det være næsten ligeså nemt og stabilt at sætte møller op.

@Thomas Gade

Mon der kommer så meget pres på opsætningen at det kan betale sig at have et andet jack-up fartøj eller to til at sejle mellem havn og park, så kranskibet kan bruge al tiden på at hejse møller? Med både kran og mølle på hver sit hævede skib bør det være næsten ligeså nemt og stabilt at sætte møller op.

Ideen med shuttle-skib er god nok, men behøver det at være et jack-up (donkraft) skib?

Pacific Orca skal jo alligevel ned til havoverfladen hver gang det skal sejle hen til et nyt vindmølle-fundament. Jeg formoder at de to skibe kunne surres tilstrækkelig fast sammen at man kan læsse fra et skib til det andet.

Til Thomas P: Faktisk indrømmede jeg straks, at jeg ikke havde tænkt på søgangen og de ustabile kraner. - Tak for belæringen! - HS

Mon der kommer så meget pres på opsætningen at det kan betale sig at have et andet jack-up fartøj eller to til at sejle mellem havn og park, så kranskibet kan bruge al tiden på at hejse møller?

Grunden til at kranskibet skal have jackup, er armen på kranen. Det som er en lille bølgegang ved havoverfladen er i 120 meters højde noget helt andet. I 120 meters højde skal tilbagelægges det samme antal grader som ved skibsdækket, og pga armen bliver afstanden som spidsen af kranen skal flytte sig tilsvarende længere.

Skibet kan enten selv sejle ind for at laste eller laste fra en pram. Det sidste er nok det mest omkostningseffektive, da det her skib vil være ret dyrt at have til at sejle i rutefart efter komponenter.

Den lille kran på 40 ton kan bruges til blades og navet, da hverken nacelle eller tårnsektioner findes i den lave vægtklasse (eller løftehøjde). Så skibet vil kunne laste blades og hubs on-the-fly mens der sættes maskiner op med hovedkranen. Når der skal lastes tårnsektioner og naceller skal hovedkranen igang. At kunne bruge sekundærkranen til at laste blades og hubs sparer hovedkranen for 4 løft pr. maskine (Tårn: nok 4 sektioner og så nacellen). Sekundærkranen kan også bruges til at montere blades på hubben (på dækket), som så kan monteres på maskinen af hovedkranen.

Det fremgår ikke helt hvor mange maskiner den har kapacitet til, men det afhænger til dels af størrelsen på maskinerne, samt hvordan de er samlet. Siden at det er dyrt at have skibet liggende vil man helst have så få dele som muligt så man bruger skibet mest effektivt.

Jeg håber det giver lidt indblik.

Vh Troels

Skibet kan enten selv sejle ind for at laste eller laste fra en pram. Det sidste er nok det mest omkostningseffektive, da det her skib vil være ret dyrt at have til at sejle i rutefart efter komponenter.

Det var det jeg tænkte.

Skal prammen have ben (jackup) for at være stabil nok til at kranerne kan fange delene?

Vil Orca løfte nacelle og tårn direkte fra pram til fundament, eller laste fra pram til sig selv og derefter til fundament?

Skal prammen have ben (jackup) for at være stabil nok til at kranerne kan fange delene? Vil Orca løfte nacelle og tårn direkte fra pram til fundament, eller laste fra pram til sig selv og derefter til fundament?

Ingen ben til prammen. Der er ben på kranen, fordi den er dyr i drift og derfor vil man holde den kørende 24/7. Den lange kranarm gør at vinduet, altså de bølgehøjder hvor den vil kunne operere er langt mindre end for en pram. Så der skal bare være mulighed for at kranen kan laste dele fra prammen indimellem, og da det ser ud til at den kan tage 6-10 stykker, så har den til nogle dage. Jeg ved ikke præcist ved hvilken bølgehøjde der kan lastes fra prammen.

Det er nok afhængigt af vejrudsigten. At laste fra prammen giver bidrager kun med ekstra løft, men også at naceller mv. kan forberedes på dækket. Så i de fleste tilfælde vil den laste dele fra prammen til sit eget dæk inden at de løftes over på fundamentet.

Vh Troels

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-590...

Synes det er svært at fatte at seks 100m høje tårne ikke hæver tyngdepunktet så meget at skibet bliver ustabilt.
Imponerende.

Skibe med op til 9 meters dybgang kan passere Drogdens gravede rende. Skibets store bredde giver en god stabilitet (stor tværskibs metacenterhøjde). Skulle det komme ud i meget dårligt vejr, vil man sandsynligvis ”dreje under” og sænke tyngdepunktet (øge stabiliteten) ved at køre benene ned.

Øh, - ved nærmere eftertanke tror jeg, at meningen med det hele er, at de fire tårne sænkes ned, så de står solidt på havbunden - og derved gør "skibet" særdeles stabilt - både for vind og bølger.
Altså en "boreplatform" uden bor, men med kraner, så der kan arbejdes også i halvhårdt vejr.
Har jeg nu forstået det?