Etablering af otte kilometer kloakledning i et slumområde i Bombay med over 100.000 indbyggere. Sådan lød opgaven for den danske ingeniør Lars Kjeldsen, der for år tilbage var ansat som teknisk projektleder i en større international organisation i Indien.

Som bygherre var det hans ansvar at styre underleverandørerne i et vanskeligt tilgængeligt område gennemsyret af lokale magtkampe og korruption. Et nationalt problem, der er spredt til alle indiske sektorer og offentlige myndigheder, og som ifølge World Economic Forums Global Competitiveness Report 2012 udgør et af de største problemer for udenlandske virksomheder i Indien, der f.eks. ofte afkræves betaling, når de søger officielle godkendelser og tilladelser.

For Lars Kjeldsen begyndte mødet med den korrupte del af det indiske samfund, den dag to uofficielle ledere fra slumområdet troppede op på den danske ingeniørs kontor og bad om betaling for de udenlandske entreprenørers arbejde i 'deres' områder.

»Vi afviste naturligvis, men vidste også, at deres magt i lokalsamfundet betød, at de kunne obstruere vores projekt på ingen tid, hvis vi ikke honorerede deres krav,« fortæller Lars Kjeldsen, der i dag fungerer som selvstændig miljørådgiver i Indien med opgaver indenfor blandt andet drikke- og spildevand.

Beboerne i området havde etableret deres egne ulovlige kloaksystemer, som skulle graves op og erstattes af et fælles system. Lars Kjeldsen og hans kolleger frygtede, at de lokale slumlords ville obstruere installering af det nye kloaksystem, og udsigten til natlige raids og ødelagte rør for millioner fik dem til at lægge hovederne i blød.

»Vi var helt klar over, at vi var nødt til at få de lokale ledere over på vores side, ellers ville det få store omkostninger for projektet,« siger Lars Kjeldsen.

Han inviterede derfor de uofficielle ledere indenfor, og gennem samtalen stod det klart, at for de to ledere handlede det lige så meget om at blive set og få styrket deres interne magtposition i lokalsamfundet, som om økonomisk gevinst. Med den indsigt kunne den danske ingeniør begynde at tænke i alternative baner.

»Vi spurgte dem, om de ville deltage i det optog, vi havde planlagt at gennemføre i lokalområdet som introduktion til det forestående arbejde. Vi fik pyntet og malet en ko i farvestrålende mønstre, som vi trak gennem bydelen, og de to lokale slumlords gik sammen med os og underentreprenørerne, som var de en del af delegationen. Det gav dem 'credit' i lokalsamfundet,« fortæller Lars Kjeldsen.

Desuden kom lederne med på de officielle fotos af anlægsarbejdet og kom derved til at fremstå som vigtige alliancepartnere uden egentligt at være det. Den anderledes måde at undgå korruption på, er ifølge Lars Kjeldsen et godt eksempel på, hvordan danske ingeniører skal forberede sig på, når de kaster sig over det indiske marked.

»Du kan ikke bekæmpe korruptionen i Inden, men du kan lære at omgås den på en måde, hvor du overholder loven og samtidig tilgodeser de krav, du bliver stillet over for. Det handler om at vide,
hvordan man kan sno sig gennem de kulturelle koder og værdier, der gennemsyrer det indiske samfund,« understreger Lars Kjeldsen.

Civilsamfundet kan være til hjælp

Et andet effektivt våben i kampen mod korruption er at gøre brug af det spirende civilsamfund i Indien, forklarer Jens Berthelsen, partner i Global Advice Network, der rådgiver danske virksomheder om etisk adfærd i udlandet.

I de senere år har der gentagne gange været massive folkelige protester mod korruption. Sidste år gik den lokale aktivist Anna Hazare i sultestrejke i kampen for en få etableret en ombudsmandsfunktion og blev støttet af tusindvis af indere med det resultat, at emnet blev bragt til diskussion i parlamentet.

Ifølge Jens Bertelsen er et typisk problem for danske virksomheder, at de får stjålet deres ophavsrettigheder af lokale indiske samarbejdspartnere, og når de efterfølgende lægger sag an, udskydes retssagen ofte på ubestemt tid på grund af korrupte dommere. I de tilfælde kan civilsamfundet og lokale ngo'er være vigtige partnere for danske ingeniører.

»Flere civilorganisationer er gennem de senere år blevet skabt med det ene formål at afsløre bestikkelse i de offentlige myndigheder. De er gode til at bruge internettet i deres afsløring af korrupte embedsmænd gennem f.eks. videoklip og lydoptagelser. Der er ikke særlig mange virksomheder, der overvejer den mulighed, men den har i flere tilfælde vist sig ganske effektiv,« siger Jens Berthelsen.

I øjeblikket er Indien nummer 95 ud af 182 lande på Transparency Internationals liste over verdens mindst korrupte lande.

Fakta

Sådan undgår du korruption i Indien:

Før du udarbejder en businessplan, bør du foretage en risikoanalyse - en såkaldt due diligence - med særligt fokus på korruptionsrisici. På business-anti-corruption.com kan du finde oplysninger om korruptionsniveauet for specifikke lande, derunder Indien.

Definer en antikorruptions-logistik, hvis det er muligt. Oplever I f.eks., at det lokale færdselspoliti kræver penge under bordet, kan I indgå en aftale med et advokatbureau om, at de står for al kontakt med politiet. Når virksomhedens medarbejder stoppes af en lokal politimand, kontakter han straks advokatkontoret frem for selv at gå i dialog med politiet.

Undgå tidspres. Er du presset på tid, vil du være mere tilbøjelig til at betale bestikkelse for at undgå yderligere forsinkelser.

Søg råd og vejledning hos lokale anti-korruptions-ngo'er, f.eks. http://india.5thpillar.org/ eller http://www.karmayog.org/

Skaf en lokal agent, som du stoler på overholder loven, og lad ham stå for al kontakt med de offentlige myndigheder

Vær opmærksom på, at er du først begyndt at betale bestikkelse, rygtes det hurtigt, og med tiden kan det hæve transaktionsomkostningerne betydeligt.

Kilde: Jens Berthelsen, partner i Global Advice Network