Verdens største spraytørringsanlæg skal stå klar i New Zealand i august 2013. Modtageren er New Zealands svar på Arla, Fonterra, som har brug for en udvidelse af produktionskapaciteten på grund af støt stigende efterspørgsel på mælkepulver til det asiatiske marked.

Fonterra står for 40 pct. af den globalt handlede mælkepulvermængde og har i øjeblikket 60 spraytørringsanlæg i drift. Ordren har en værdi på 525 mio. kr.

»Der er tale om et anlæg, der er 20-30 pct. større end de hidtil største anlæg på markedet. Volumenmæssigt er det tre gange så stort som det største i Danmark,« fortæller Niels Erik Olsen, direktør i GEA Process Engineering.

Og på grund af placeringen er anlægget tilmed jordskælvssikret. Det bliver dimensioneret til en produktionskapacitet på 720 ton sødmælkspulver i døgnet, hvilket svarer til, at anlægget - når det kører i mest intensiv drift - kan håndtere en mælkeleverance fra 260.000 køer i døgnet.

Dramatisk udvikling

»Mejerisektoren i New Zealand befinder sig midt i en dramatisk udviklingsproces, hvor en stor del af landbrugssektoren omstiller sig fra fårehold til kvægdrift. I den kommune, hvor anlægget skal opføres - Canterbury - er der i øjeblikket en vækst i mælkeproduktionen på 25-30 pct. om året - og udgangspunktet er i forvejen højt,« siger Niels Erik Olsen.

Udviklingen drives af, at omkostningerne ved mælkeproduktion i New Zealand er blandt verdens laveste. Til gengæld producerer de newzealandske køer ikke mælk i vinterhalvåret, så der skal anlægget stå stille.

Det var mejerigiganten Fonterra, der ønskede et produktionsanlæg med en kapacitet ud over det sædvanlige - så stor, at GEA udbad sig betænkningstid for at overveje, hvordan en sådan opgave kunne løses.

»Der er jo naturligvis en vis risiko forbundet med at udvikle et anlæg, som er så meget større, end hvad vi hidtil har leveret. Vi har udviklet og bygget denne slags anlæg i 40 år, men vi havde alligevel brug for at udarbejdede grundige risikoanalyser på projektet. Når man skal dimensionere et spraytørringsanlæg, er den store udfordring at forudsige luftbevægelserne. Og luftbevægelser er jo notorisk kendt for at være mere eller mindre uforudsigelige. Derfor kan man ikke bare formode, at luftstrømmene opfører sig på samme måde i et meget større anlæg,« forklarer teknologichef i GEA Proces Engineering Johnny Bonke.