Et lille ydmygt spørgsmål til Carsten Rahbek
Har du været ude og set på verden?
Vi bor ude i det åbne landbrugsland. Vi er hobbybotanikere min kone og jeg og går en del i naturen. vi benægter ikke at arterne.uddør men vi kan ikke se det
Hvorfor?
mvh
Han er optimist, siger han.
Men er der grund til at være det?
Alle de dyr vi har slået ihjel, kommer aldrig tilbage.
Al den natur vi har ødelagt, kommer ikke igen, før mennesket er væk.
Skal vi ikke bare snart indse og erkende, at vi har ødelagt vores elskede jord.
Vi bliver stadig flere og flere mennesker på jorden og mennesket, bliver stadig mere og mere krævende. Vi bruger hele tiden mere energi og hvor skal alle vi mennesker være, når naturkatastroferne, virkelig bliver slemme, for de bliver også værre og værre.
Har vi ikke bare snakket os ud i mere krise, end godt er?
Masser taler og har gode ideer til hvordan vi skal redde verden, men de bruger bare en masse penge på ........Tale.........
Måske skal du lige læse indlægget igen.
Jeg bor også ude i det åbne landskab med marker rundt om mig. Har ikke set 1en eneste hare i år..har ikke set en eneste rovfugl i år.. Dem så jeg masser af sidste år.
Landmændene bruger stadig for meget gift på deres marker og det slå både hare og andre mindre dyr ihjel.
Jan, hvad er det præcis du ikke kan se?
Og i en kendt trækfuglerute, her er også mange rovfugle- og småfugle i haven.
Jeg fodrer småfugle ( og naboernes høns- og rådyrene...), så på trods af kattene- vi har før haft rigtig mange- er her et rigt fugleliv. Men haven er også halvild/temperet jungle. Min nabo har golfbanegræs- og ingen fugle.
Fugle (og insekter og snegle og edderkopper) kræver læ (buske og træer), føde (dito) og stedet at være (dito dito).
Jeg bruger meget www.fon.dk til at indrapportere, men sørme også til at spørge- eller læse om, hvad andre har fundet af planter, dyr og svampe.
Siden bliver bla brugt af Arhus Universitet.
Husk: Indrapporter ALT, også det almindelige.
På mine kanter- jeg har set en ræv- for ti år siden, harer med meget lange mellemrum. Forrige år en Stor flagspætte (så jeg hjernede i byen efter spæk), men ak- der var kun den samme.
Mine katte tager mus, mosegrise, rotter og halsbåndsmus. De er nyttedyr på den led. At de så napper solsorteunger, stillits og vindrosler- må vi leve med. Jeg går udfra, det er syge/svækkede dyr.
Man kan udmærket have +20 katte og fugleliv i haven. Mange tror det ikke (min dyrlæge var helt målløs fx), men det kan man. Læ, ly og føde.
Jeg har oplevet meget sjovt, fx da spurvehøgen tog en tyrkerdue, der sad i hvidgranen,så det sneedede med fjer, eller da spurvehøgen tog en tyrkerdue- og ramlede ind i stuevinduet med et ordentligt brag!
Jeg tog et par billeder af aftrykket af duen på ruden. Den har ramt sidelæns i høj fart.
Mvh
Tine- katte-ejer og fuglefodrer.
Jeg har set hare i år og har selv været med til pelse en hare.
Der er typisk et par kronvildt rande rundt ude ved Alslev...
Så forstår ikke helt dyrer arter skulle være uddødene.
Folk vil se problemer alle steder.... suk....
Masser taler og har gode ideer til hvordan vi skal redde verden, men de bruger bare en masse penge på ........Tale.........
Hvorfor skal verden redes? Er den truet?
Nu var det jo en biodiversitetskrise, stærkt hjulpet af klimaforandringer og naturkatastrofer. Senest menneskers trang til byer og især veje der begrænser den genetiske variation for mange vilde dyr. Dernæst migration, der skyldes menneskets transport af levende organismer, der ødelægger de lokale økosystemer. Vi har i DK, colorado-billen, kæmpe-bjørnekolen, varoa-miden, "dræber-sneglen" osv.
Jeg har set hare i år og har selv været med til pelse en hare. Der er typisk et par kronvildt rande rundt ude ved Alslev... Så forstår ikke helt dyrer arter skulle være uddødene. Folk vil se problemer alle steder.... suk....
Hej Lars
Ifølge nogle er kronvildt og ulve et problem:
Kronvildt - for meget af det gode:
http://dinby.dk/anholt/kronvildt-for-meget...
Citat: "...
Her påfører kronvildtet landmændene store tab i form af ødelagte afgrøder på markerne. I flere tilfælde tab i hundredtusind kroners klassen.
...
Da der ikke er nogen mulighed for erstatning for tabet, står landmændene ofte ret magtesløse. Kronvildtet kommer nemlig primært om natten eller udenfor jagttiden og ødelægger afgrøderne. På de åbne marker, er det derfor vanskeligt at gøre noget ved problemet i form af en større afskydning.
..."
juli 30, 2009, For meget kronvildt:
http://www.huntersmagazine.dk/article/mege...
-
Med at lade denne "ekspert" slippe til med 2 store artikler, der ikke er egnet til andet end at passivere folk i livspessimsme - og så tilmed på et falsk grundlag?
Dette er jo stort set vrøvl:
Hvordan knækker vi konkret kurven [med reduktion af biodiversiteten]? »Vi skal have gjort noget ved befolkningstilvæksten. Kina har knækket kurven for befolkningsvækst. Indien og Sydøstasien er udfordringen i dag. Så skal vi udnytte Jordens areal bedre og eksempelvis undgå at give tilskud til produktion af landbrugsvarer, hvor det i virkeligheden ikke kan betale sig. Vi har i øjeblikket en ikke-bæredygtig udnyttelse af vore arealressourcer - også i Danmark.
Sydasien fert.rate 1960 hhv. 2009 = 6,0....2,7
Indien........fert.rate 1960 hhv. 2009 = 5,9....2,6
Verden.....fert.rate 1960 hhv. 2009 = 5,2....1,8
Nøjagtigt halvdelen af verdens lande har en fertilitetsrate på 2,1 eller under, hvilket er det niveau, hvor befolkningstallet vil holdes konstant, når tidligere tiders store årgange har fået børn og er døde.
Dette er jo en fantastisk udvikling, som bliver endnu mere fantastisk, hvis vi ser på de sidste 10-20 år, fordi faldet i fødselsraten er stigende.
Endnu mere optimistisk er det, når man ser på den fremtidige udvikling, der allerede kan forudses. Grunden til det er, at man måler fertilitetsraten ved at måle, hvor mange børn, de kvinder har, der fylder 45 år, og da man ved, at det er social- og helsemæssig sikkerhed og kvinders uddannelse, der næsten er ene om at bestemme fødselsraten, kan man forudse, at allerede fødte kvinder vil få færre børn.
Den ofte hørte påstand om, at Kinas såkaldte "etbarnspolitik" gør en forskel er heller ikke statisktisk påviselig.
De lande eller områder med de fire laveste fødselsrater er
Taiwan 1.1
Singapore 1.1
Hong Kong 1.0
Macau 0.92
Altså alle kinesiske områder, der ikke har har haft nogen børnebegrænsningspolitik, mens Kina som helhed har en fertilitetsrate på 1,6.
Den laveste registrerede fødselsrate for et område er Qangdongproivinsen i Kina med 0,6 - hvilket jo åbenbart skyldes andet end etbarnspolitikken.
Med et svag korrigering for, at Østasien har tendens til få børn, Vesten midt imellem, og Islamske lande lidt højere, så er fertilitetsraten kun afhængig af helsemæssig sikkerhed, der igen er næsten proportional med uddannelse, der igen er tæt relateret til økonomi.
Jeg ved ikke så meget om, hvor mange arter, der uddør om året i verden. Delvis fordi, jeg ikke bruger så meget tid på noget, jeg ikke kan gøre så meget ved og delvis fordi, der opgives så fuldstændigt forskellige tal af forskellige kidler.
Hvad, jeg dog kan slutte mig til, er, at hvis professor Carsten Rahbek er lige så dårligt oplyst om dette, som han er om befolkningsudviklingen i Verden, så bør man heller ikke fæste lid til det.
Fakta er, at fødselstallet i mange lande falder så hurtigt, at det er det største problem.
Der var nogle år efter anden verdenskrig, hvor samhandel, frigøring, uddannelse, vaccinationer osv. øgede både fødselsraten og sænkede især børnedødeligheden med en kraftig befolkningsvækst til følge.
Disse "store årgange" bliver nu også meget ældre, mens deres børnebørn, der skal betale deres alderdom mange steder er alarmerende få.
Verdens totale folketal, før det vender, er godt nok vigtig.
Her er det klart, hvad der skal gøres:
Styrke verdenshandelen, så de lande, der benævnes "Heavily indebted poor countries (HIPC)" der kun har reduceret fødselsraten fra 6,7 i 1960 til 5,1 i dag, kommer med i udviklingen.
Næsten alle dem er afrikanske, og da 7 ud af de lande i verden, med den største økonomiske vækst er afrikanske - og nabolande altid betyder meget for den økonomiske udvikling i et land - er der absolut også håb der.
Prøv at google Hans Roslings videoer og se hans dynamiske statistiske modeller over udviklingen i verden - da kan man blive fri for mange vildfarelser på kort tid :-)
Mvh Peder Wirstad
Du kom da langt rundt uden at bruge en eneste kilde Peder? Er Hans Rosling svaret på det hele?
..Hello Biodiversity
Først var det Catastrophic Antropologic Global Warming, så blev det til Climate Change, senere til Climate Disruptions, og nu er det så en biodiversitetskrise? - jeg troede ellers "debatten var ovre"
Jeg er meget optimistisk, men erkender, at der ligger en kæmpe udfordring, bl.a. skal vi finde og beskrive den nemt forståelige historie, der formidler biodiversitetskrisen
Ja, ligemeget hvad man kalder det er det fast arbejde, follow the money
..åh så forudsigelig
Prepare yourselves for IPCC Mark 2 Monday, 14 June 2010 ACM has reported previously that the UN is beginning to realise that climate change isn’t going to deliver the global government it so craves, so it is now casting around for another cause through which to regulate, tax and generally meddle in peoples lives. And the answer is: biodiversity! And they have taken the first step by approving the new UN body to look into it
Verdens fertilitetsrate er faldet fra 4,9 i 1960 til 2,4 i 2009.
At der var fejl, fremgik sådan set, idet jeg opgiver, at nøjagtigt halvdelen af alle lande har 2,1 eller lavere.
- 1,8 var "OECD members"
Beklager
..ikke særligt dyrevenlig ihvertfald, for skal man tro billedet står han midt ude i naturen og tramper biodiversiteten under fode
Hans Rosling er uden tvivl den, der har gjort mest for forståelsen af "verdens reelle og dynamiske tilstand" - i hvert fald, hvad der har med mennesker at gøre. - Selv om han er godt kendt i akademiske miljøer, er han dog nærmest ukendt blandt journalister - de kan ikke lide nogen, der påviser, at tingene ændrer sig til det bedre?
Hans Rosling er egentlig socialmediciner og helsestatistiker.
Han undredes over, hvorfor Verdensbanken, der er offentligt finansieret, hemmeligholdt deres fantastiske statistiske arkiv og forlangte penge for hver enkelt liste, forskningen fik frigivet.
Hans pres medførte, at Verdensbanken helt forandrede politik og nu udgiver kæmpe regneark, der indeholder alt det, jeg her har beskrevet - samt mere til - og igennem alle år fra 1960 til i dag.
Hans Roslings søn udviklede et værktøj, der som en film grafiskt kunne gengive alle disse fakta på en gang, og den blev siden udviklet til et utroligt spændende værktøj i samarbejde med Google.
Verdens befolkning blev i mange år holdt nede af periodisk mangel på mad og af epidemier, som man ikke kunne flygte fra af mangel på infrastruktur og pga. lukkede statsgrænser.
Videneksplosionen har givet os en teknologisk og infrastrukturel udvikling, som næsten helt stoppede denne "naturlige" befolkningsbegrænsning.
Derfor var det nærliggende at tro, at den også ville medføre en eksponentiel stigning i befolkningstætheden i verden.
Vi har imidlertid været så (utroligt?) heldige, at oplyste kvinder, der kan blive forsørget i alderdommen af et socialt system, som et rigt land kan tilbyde, finder på andre og mere interessante ting at gøre, end at føde børn.
Verdens totale befolkningstal har naturligvis enorm betydning for den totale belastning på miljø og resurser - især fordi, det ser ud til, at alle må op på vort materielle forbrug, før tingene kan stabiliseres.
- Derfor er det også noget vrøvl, når nogen bagatelliserer, at de fattige bliver flere, fordi de bruger så lidt. - Deres mange børn og børnebørn skal nemlig også mindst op på vort forbrug, før de får færre end 2,1 barn per kvinde.
Mvh Peder Wirstad
Det er ikke mærkeligt at der ikke sker noget i den store verden. Man kan bare nøjes med at læse, det de fleste skriver her. Det er som om at alt for mange ikke fatter alvoren med vores jord og overbefolkning.
Hvor dum skal man være før man vågner op???
Alt for mange mener bare at der ikke er noget galt, for de har selv set en snegl, en regneorm og en lille fugl i deres have.
Hvis i virkelig ikke kan se at der er noget galt, ja så er det jo mere håbløst, end jeg havde regnet med.
2+2 plejer at give 4, men for de fleste, her inde giver det 3...For det er lidt bedre.
Prøv dog og se hvor mange mennesker vi er på jorden. Regn lidt og find ud af hvor mange vi er om 10 år???
Jeg siger ikke at verden skal reddes. For det kan den ikke. ikke før de fleste mennesker er døde.
Så til dig, som ikke mener at der er noget galt og at vi andre bare vil finde på, for at bekymre andre, uden grund, til jer siger jeg : Gør som du plejer.
Brug alt for meget strøm i dit hjem. Lad være med at sortere dit affald (Hvilket du med garenti heller ikke gør i forvejen) Lær dine børn at verden er et fint sted og at alle andre børn er dumme i forhold til dig.Husk at råb højt, hvis du ser en person der ryger, imens du giver den gas i din bil. Husk at smide alt dit skrald fra bilen, ud af vinduet, for det skal ikke flyde i DIN bil.
ang.rovfugle har vi f eks musvåge og spurvehøge og jeg har aldrig set så mange som i det seneste år Vi fører selvfølgelig ikke nøjagtigt regnskab med antallet, det er vi ikke i stand til
Ang. harer så er jeg blevet så gammel at jeg har set dyrebestande svinge voldsomt fra år til år så en svingning fra det ene år til det er en meget kort tidshorsont. smågnavere især kan jo også svinge voldsomt i antal fra år til år Tænk bare på de skandinaviske lemminger.
Om landmændene sprøjter for meget. for lidt, eller passende ved jeg ikke,jeg er ikke landmand , kun gartner men jeg kan huske tilbage i 60erne da hele landet i forsommeraftenerne lugtede af 2,4D midler. Det er ikke tilfældet længere
mvh
Jeg arbejder med at afdække tab af natur i Danmark, og til skeptikerne kan jeg oplyse at det står rigtig skidt til. I stedet for at diskutere om der forsvinder natur og uddør arter, er det mere relevant at diskutere om vi skal gøre noget eller bare lade stå til.
Lige en kommentar til befolkningstilvæksten. Vi skal blot øge udbytte med ca 2 % om året for at kunne brødføde befolkningen i 2050 - det burde til dels kunne klares gennem forædling.
Jokeren er kødproduktion som er enormt ressourcekrævende. Reducerede vi blot kødforbruget i EU med 20 %, så vil arealbehovet til foderproduktion kunne reduceres drastisk.
Inden for de næsten 10 - 20 år er det også meget realistisk, af vi kan producere kunstigt kød, hvilket også kan tænkes at påvirker arealbehovet i positiv retning.
Jeg kunne også forestille mig en etisk holdningsændring til at spise kød, enten i form at at mange helt vil fravælge det, eller at det i den vestlige verden vil blive reduceret til noget eksklusivt. Hvordan det udvikler sig i udviklingslanden er svært at sige, men mon ikke de hurtigt kopier den vestlige livsstil. Her kan vi jo så håber på at det bliver den bæredygtige de kopiere, og ikke græshoppe mentaliteten. Hvis vi altså vælger den bæredygtige vej.
Min bekymring er ikke mangel på fødevarer og befolkningstilvækst, men hvor mange naturområder der skal ødelægges indtil vi finder ud at af sætte tæring efter næring. Vi kan desværre nå at splitte rigtig meget ad på et årti.
.......var det så ikke en ide med at bremse mælkeproduktionen op, til en start ?
Så til dig, som ikke mener at der er noget galt og at vi andre bare vil finde på, for at bekymre andre, uden grund, til jer siger jeg : Gør som du plejer.
Mange tak! - men hvorledes ved du hvad jeg plejer at gøre??
Brug alt for meget strøm i dit hjem.
Gør jeg det? - bruger ca. årligt 2000kwt, lys cfl og led, køleskab spare, cir. pumpe Grundfos alpfa 2, el-vandvarmer, intet unødigt gejl såsom fjernsyn, stereoanlæg eller radio - monterede da gerne solceller på taget eller satte en mølle op hvis det gav mening for energiforsyningen, elpriserne og samfundet som helhed
Lad være med at sortere dit affald (Hvilket du med garenti heller ikke gør i forvejen)
Nå? - så meget for din garanti - farligt affald hentes af renovationen i en speciel beholder sammen med restaffald, er tilsluttet og betaler til kommunens genbrugsplads, benytter kompostbeholder betalt for og leveret af kommunen, modtager ingen aviser eller blade, ingen reklamer
Lær dine børn at verden er et fint sted og at alle andre børn er dumme i forhold til dig.
Hvilke børn? - er det ikke umoralsk at sætte børn i verden når nu der er så mange sjæle allerede?, nej jeg har selvfølgelig ingen børn, se jeg kærer jo om naturen da jeg er født og opvokset med den, levet med den og af den, men jeg går ikke og praler med det eller kloger mig over hvorledes andre bør leve
Husk at råb højt, hvis du ser en person der ryger, imens du giver den gas i din bil.
Det kunne jeg aldrig finde på, tvært imod har jeg stor fornøjelse af at forsvare rygere når de bliver mobbet, ja, i det hele taget alle mindretal der mobbes, og specielt når rygere mobbes af folk med brændeovn og stinkende skorstene - jeg elsker at drille hyklere
Husk at smide alt dit skrald fra bilen, ud af vinduet, for det skal ikke flyde i DIN bil.
Se ovenfor ang. min affalds sortering, jo jeg har en bil men cykler når mulig
Bortset fra ufklaret punkt 4. (du skriver ikke noget om dit eget carbon foodprint) tror jeg du klarede testen, tillykke
http://theclimatescepticsparty.blogspot.co...
Verdens befolkning blev i mange år holdt nede af periodisk mangel på mad og af epidemier, som man ikke kunne flygte fra af mangel på infrastruktur og pga. lukkede statsgrænser.
Befolkningsvæksten, som er positiv skønt faldende tænkes stoppet gennem forøget velstand, dvs herunder forøget forbrug af resourcer. Dilemmaet er at det forøgede forbrug med dagens teknologi truer med at undergrave vort livsgrundlag gennem overbelastning af Jordens økosystemer.
Det er ikke befolkningstallet i sig selv der et problemet men den samlede belastning på naturen. En dansker belaster - gennem sit resourceforbrug og forurening - lige så meget som rundt regnet 50 afrikanere. Det skyldes kombinationen af velstand og dårlig - dvs ikke-bæredygtig - teknologi. For at øget velstand ikke fører til yderligere belastning skal der investeres massivt i bæredygtige teknologier. Desuden er det sandsynligt at de rige lande skal sænke deres materielle (over)forbrug hvis der skal være en chance for at den samlede naturbelastning stabiliserer sig eller ligefrem falder inden det går helt galt.
Velstand er ikke kun øget købekraft og materielt forbrug, men også sundhed, undervisning, social tryghed og politiske rettigheder. Velstand er først og fremmest adgang til rent vand, jord der kan dyrkes, et sted at være, en sund natur og biodiversitet. Det er ved at være en mangelvare i mange lande, både med høje og lave fødselstal (Kina, Indien, USA, Indonesien, Øst og Vestafrika) og et kæmpeproblem i mange fattige lande.
Ingeniøren gør sig stor umage med at samle folk som beskæftiger sig professionelt med en lang række emner for at de kan informere interesserede læsere om deres tanker. Det er rosværdigt. Debatten er dog på forunderligvis præget af en stribe debattører som altid ved bedre end enhver indkaldt ekspert og så sikkert som amen i kirken springer op for at bide enhver i haserne som vover at stille spørgsmål ved vor adfærd og ikke mindst om vor naturforvaltning er optimal. Sådanne professionelle folk kan være temmelig sikre på dels at blive beskyldt for at mele deres egen kage og dels opfordret til at gøre deres hjemmearbejde lidt bedre. Nogen anledning til overvejelser fører det ikke til.
Således får Rahbek på tæven af Wirstad fordi han nævner befolkningsvæksten - som, skønt faldende vækstrater, forventes at nå op på 9-10 milliarder. Wirstad synes nemlig det går rigtig godt og bruger lejligheden til at svine Rahbek til helt generelt (når har ikke har styr på det med befolkningen, har han så styr på noget som helst? Næppe. En klovn attså som bare skal stikke pipen ind). Og det med biodiversitet ved Wirstad ikke noget om, for det er iøvrigt ligegyldigt. Osv osv.
Et lille ydmygt spørgsmål til Carsten Rahbek Har du været ude og set på verden? Vi bor ude i det åbne landbrugsland. Vi er hobbybotanikere min kone og jeg og går en del i naturen. vi benægter ikke at arterne.uddør men vi kan ikke se det Hvorfor? mvh
Kan I se den store viser på et armbåndsur bevæge sig?
Arter, der er uddøde - eller stærkt truede alene i DK - inden for det seneste århundrede jeg kan komme i tanker om er:
Storken, haren (har set hele 2! i år), alle paddearter, agerhøns (flere år siden jeg har set en), urfuglen (definitivt uddød), vildlaksen (de udsatte tæller ikke!), ålen, viben, fiskeørn, kongeørn, vandrefalk, duehøg, kirkeugle, slørugle, gråspurven, og tro det eller lad være - selv noget så almindeligt som ålegræs er i dag eksistenstruet.
Der er sikkert mange flere, jeg ikke lige kan komme i tanker om .
Arter, der er uddøde - eller stærkt truede alene i DK - inden for det seneste århundrede jeg kan komme i tanker om er:
Nu er de jo ikke nødvendigvis uddøde fordi de ikke findes i Danmark, jeg tror ikke der mangles storke i Polen, ja der sker en udveksling, ganske som når Danskere flytter ud pga. af skattetrykket og anden etnisk flytter hertil pga. sikkerhedsnettet, verden er ikke statisk
Der vil sikkert også forsvinde mange alliker pga. den grønne plan, altså med mindre de lærer at bygge deres egne skorstene
Så meget, jeg holder af haresteg, er det vel i højere grad torskens tilbagegang,der bør bekymre?
harebestanden på lolland er forresten gået tilbage - i takt med overgang til andre afgrøder end roer.
omkring faxe er de i fremgang - hvis de ellers er relevant for det større spørgsmål, som nok er svært at overskue. det tyder meget i hvert fald på.
... gråspurven ...
Hej Gerald
Det meste er rigtigt, men gråspurven er absolut ikke ved at uddø i Danmark, dog falder bestanden.
Citat: "...Med 500.000-1.000.000 par er gråspurven en af de mest talrige ynglefugle i Danmark...":
http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=15910
Synes at denne artikel er meget relevant i denne forbindelse - http://wattsupwiththat.com/2010/01/04/wher...
Synes at denne artikel er meget relevant i denne forbindelse -
'
Relevant! - er det fordi du kan lide dens budskab? Eller hvorfor er den relevant? Den er skrevet af amatøren Willis Eschenbach og fundet værdig til trykning hos Watts. Er det en anbefaling? Kan du finde en peer reviwed artikel som bekræfter hans budskab?
I mellemtiden kan du læse denne artikel som undersøger et andet af Willis' budskaber:
Hold dig dog til det faktuelle, og hold dine aversioner for dig selv §.-)
Kigger du længere ned i artiklen på DOF fremgår det, at teksten øverst i artiklen overhovedet ikke passer med graferne længere ned i artiklen.
Læg i øvrigt mærke til de KRAFTIGT faldende bestandkurver - der samstemmende peger mere på en bestand i området 25.000-50.000 stk.
Kurvernes tendens minder mest om Kodaks omsætningstal for samme periode ;-), og du kan faktisk, ved at fremskrive kurverne forudsige, hvornår bestanden går i nul.
Kigger du på bestandkortet fremgår det endvidere, at fuglen stort set ikke eksisterer i det mest af Jylland udenfor storbyerne.
Hvor det før var en fugl tilknyttet landbruget - er det i dag en fugl på niveau med byduerene - en slags flyvende rotter.
Hvor jeg bor, ses kun skovspurve, der af mindre fuglekyndig kan forveksles med gråspurve.
Hold dig dog til det faktuelle
Og hvad er det faktuelle? At du er bydreng for propagandisten Watts?
Heldigvis kan vi alle, (både nemt og billigt) gøre en stor forskel.
Alle haver, parker, virksomheder og andre grønne arealer, skal have et hjørne hvor der er plads til rod.
Groft haveaffald som stammer, grene, hækafklip, (ikke plænegræs og lign), smides i dette hjørne.
Bare et par m2 vil gøre en stor forskel for småkravlet, som igen hjælper fugle og padder mm.
Samme princip gælder for landbrug og skovbrug, lad naturen beholde de ringeste arealer, måske 10%. Godt for vildtet også, dvs bedre jagt og naturoplevelser.
Eu landbrugsstøtten giver desuden mulighed for at øremærke en stor del (20%?) af støtten til ekstensivt landbrug. Kræver dog at regeringen træder i karakter.
Vi kan alle støtte småkravlet. Glæden ved liv i haven er enorm.
Jeg kunne også forestille mig en etisk holdningsændring til at spise kød, enten i form at at mange helt vil fravælge det, eller at det i den vestlige verden vil blive reduceret til noget eksklusivt. Hvordan det udvikler sig i udviklingslanden er svært at sige, men mon ikke de hurtigt kopier den vestlige livsstil. Her kan vi jo så håber på at det bliver den bæredygtige de kopiere, og ikke græshoppe mentaliteten. Hvis vi altså vælger den bæredygtige vej. Min bekymring er ikke mangel på fødevarer og befolkningstilvækst, men hvor mange naturområder der skal ødelægges indtil vi finder ud at af sætte tæring efter næring. Vi kan desværre nå at splitte rigtig meget ad på et årti.
Jeg kunne godt tænke mig en etisk holdning til overproduktionen af mennesker, som jo er problemets kerne.
Jeg kunne godt tænke mig en etisk holdning til overproduktionen af mennesker, som jo er problemets kerne.
Problemets kerne er netop IKKE antallet af mennesker, men at en del af planetens befolkning misbruger ressourcerne.
Og det er ikke svært at løse, tænk feks på de tre B´er: Bolig Bøf og Bil.
Teknikken er der. Viljen mangler måske.
Før vi fatter det får vi ikke løst problemet.
for 8000 or siden var vi angiveligt 7-8000 individer på det areal, som DK udgør i dag. (jeg har referencen et eller andet sted). da var vi 'jægere og samlere'. eller med andre ord, vi levede af det, som naturen kunne frembringe uden vores hjælp (igen angiveligt, for jeg har en teori om, at vi hjalp den på nogle få områder).
2-3000 år senere var vi blevet en del flere og overgik til at være agerbrugere (bondestenalder). man mener, at dette skyldes et samspil mellem klimatiske ændringer og tilvæksten i befolkningstallet.
I dag er vi af størrelsesordenen10^3 flere end i jægerstenalderen. Og naturen kan meget langt fra brødføde os.
Skal vi så fjerne 999 ud af 1000? Det kan vi jo ikke. det strider imod vores instinkter og vores etik.
Derfor har vi det, vi kalder kultur (altså ikke ballet og uforståelige smørerier på lærred, men menneskeskabte ting og systemer).
Må jeg gå ud fra, at ovenstående er nogenlunde almindelig viden?
det logiske vil altså være:
1) accepter, at vi er mennesker og i en vis udstrækning i modsætning til resten af vores biosfære
2) prøve at opnå et samspil med vore omgivelser, der tilgode ser vore ønsker og behov.
men det ulykkelige er, at selvom vi opnåede en fælles forståelse af samspillet med vores omgivelser/biosfære, hvad vi tydeligvis ikke har, har vi forskellige ønsker. nogle vil gerne tjene flest mulig mammon til sig selv og forbruge det inden den sidste skjorte trækkes på. andre vil gerne se deres efterkommere godt i vej.
hvem har løsningen på det skisma?
hvem har løsningen på det skisma?
Næh, og folk ser jo rødt hvis nogen bare antyder at man skal ændre adfærd den mindste smule. Men et seriøst svar på dit spørgsmål kan du læse i:
som ovenikøbet er særdeles spændende og velskrevet.
Anmeldelse her: http://www.guardian.co.uk/books/2010/jan/2...
Mvh Søren
...Hæ, den vil blive afskrevet som ren, rød socialisme.
...men tankevækkende. i hvert fald for ikke-økonomer ;-P
Får mig til at tænke på, at een af mine venner, en kørelærer, gik ned med angina pectoris for et par år siden. han var nødt til at kvitte sit job, men har fundet indre ro i et chauffør job hos en efterskole og en ændret indstilling til tilværelsen: han har gjort det til en sport at leve så ressourcemæssigt tilbageholdende som muligt. det lykkes ganske godt og uden de store afsavn, faktisk. og han er glad og afstresset nu om dage.
...Hæ, den vil blive afskrevet som ren, rød socialisme.
Nå - har du allerede læst den :-)
Men nej - det har ikke noget at gøre med socialisme - men om muligheden for at at ændre de økonomiske værdier. Mao, hvad ønsker vi at opnå gennem det økonomiske system og hvad ønsker vi af samfundet?
Denne her er også relevant:
Economic growth or happy people -Stiglitz report proposes changes in the focus of statistics.
The Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress, chaired by Professor Joseph E. Stiglitz, presented its work on 14. September. This 292 pages report presents 12 recommendations, where the main message is to shift the focus of statistics from a production perspective into "wellbeing"
and sustainability.
Kommentarer (36)