Dansk biolog slår alarm: »Biodiversitetskrisen er en større trussel end klimaforandringer«

Klimaproblemet er i princippet et omfordelingsproblem. Den voldsomme stigning i arters uddøden vil gå ud over hele verdens velstand.

'Biodiversitetskrisen er formentlig en større trussel end klimaforandringer, hvad angår stabilitet, velstand og fremtid for mennesket på Jorden.'

Sådan lød det i sidste uge fra professor Carsten Rahbek fra Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet. Ordene faldt i en pressemeddelelse udsendt ved afslutningen af et møde i København om FN's kommende biodiversitetspanel, som Carsten Rahbek var med til at arrangere.

På Carsten Rahbeks kontor på Biologisk Institut på Københavns Universitet spørger jeg ham, om udtalelsen var ment som en provokation eller i ramme alvor.

»Dybest set handler klima og biodiversitet om det samme: forvaltningen af den planet, vi er en del af. Selv om vi løste problemet med klimaforandringer, ville vi dog stadig have et katastrofalt problem, hvis vi ødelægger økosystemerne og Jordens ressourcer, som vi er afhængige af.«

Hvordan hænger biodiversitet og økosystemer mere specifikt sammen?

»Vi nyder supergodt af, at vores økosystemer er konstant ydende, forudsigelige og stabile. Vi erkender samtidig mere og mere, at stabiliteten i et økosystem hænger sammen med en intakt biodiversitet. Hvis man fjerner brikker i økosystemet, bliver det mindre ydende.«

Der forsvinder jo brikker hele tiden ad naturlig vej?

»Vi skal huske på, at vi allerede har fjernet mange brikker. Vi har nok reduceret mængden af liv på Jorden med 20-25 pct., siden vi begyndte at lave landbrug og Jordens befolkning eksploderede.«

Har det haft en målbar konsekvens for vores velstand?

»Nej. Vi har ikke set nogen endnu. Hidtil har vi haft en industrialisering og teknologiudvikling, der har kunnet kompensere for det, samtidig med at vi har tæret på Jordens naturkapital. Spørgsmålet er, om det kan blive ved, og hvornår vi begynder at få alvorlige problemer. Det er svært at forudsige præcist, hvornår noget falder fra hinanden og holder op med at fungere.«

Hvad baserer du så din bekymring på?

»Der er tale om en sammenhæng, som er baseret på klassiske naturlove. Vi kan også se, der er fald i produktivitet, når økosystemerne forringes. Vi har endda enkelte cases, hvor systemerne bryder helt sammen, men det er typisk for meget degenererede enkeltsager, som man skal passe på med at generalisere ud fra. I øjeblikket kommer forskningen til kort, når det gælder om at forklare hvornår og hvordan. Derfor bør man anvende et forsigtighedsprincip. Vi kan også regne ud, hvad det koster at lave rent vand, hvis naturen ikke selv gør det. Samlet set vurderer man, at rundt regnet halvdelen af Jordens bruttonationalprodukt, som mennesket forbruger, stammer fra naturens gratis ydelser.«

Planter og dyr er kendt for deres store tilpasningsevne. Hvorfor fylder naturen ikke selv hullerne ud?

»Evolution og tilpasning sker ikke fra den ene dag til den anden, det tager som regel tusindvis af år at fintune systemet. Vi ændrer i dag tingene med en faktor, der er uendeligt meget hurtigere end tilpasningshastigheden. Vi er på vej ind i en ubalance. Uddøen af arter er en naturlig proces, og baggrundsraten er vel omkring 1-2 arter om året. Den rate, vi ser nu, er 100-1.000 gange større. Det er ikke flagskibsarter som bjerggorillaer, der er vigtige for biodiversiteten, det er småkrybet, som ingen lægger mærke til, der for alvor betyder noget. Vi forandrer Jorden dramatisk. Den evolutionære tilpasning kan slet ikke følge med.«

Vi forstår ikke mekanismerne

Kan vi så ikke hjælpe naturen på vej ved at designe økosystemet?

»Vi har ikke viden i dag om, hvad der skal med, og hvad der ikke behøver at komme med. Den viden kan vi selvfølgelig investere i at prøve at få. Men vi ved, at det naturlige system virker. Vi kan se empirisk, at diversitet har betydning, men vores forståelse af mekanismerne er mangelfulde.«

Er der slet ikke noget teknologisk fiks?

»Alternativet til at håndtere befolkningseksplosionen vil kræve helt gigantiske megaspring i vores teknologiudvikling.«

Klimaforskerne havde oprindeligt et mål om at begrænse den globale temperaturstigning til to grader. Kan man eksempelvis på samme måde opstille et mål for, hvor mange arter vi så at sige kan tillade, der uddør om året?

»Det er et supergodt spørgsmål, og det er der ikke noget godt svar på. Vi kan godt lave fremtidsscenarier for truslen mod biodiversiteten, hvis vi får aktiveret de bedste grundforskere. Men vi mangler at kunne lave scenarier for økosystemerne og deres ydelser. Det bliver hovedopgaven for biodiversitetspanelet at kæde disse sammen. Dernæst skal verdenssamfundet have en diskussion om, hvad vi kan håndtere, og hvad vi vil finde acceptabelt. Jeg hører ikke til dem, som mener, at alting skal stoppe, men jeg ved ikke i dag, hvor vi er på kurven og kan derfor ikke give noget eksakt svar.«

Har du trods alt et bud?

»Der er sket meget positivt i det seneste årti, men arternes uddøen accelererer stadig. Den acceleration skal vi have stoppet inden 2020 - vi bør knække kurven. Det er et realistisk mål, vil jeg mene.«

Hvordan knækker vi konkret kurven?

»Vi skal have gjort noget ved befolkningstilvæksten. Kina har knækket kurven for befolkningsvækst. Indien og Sydøstasien er udfordringen i dag. Så skal vi udnytte Jordens areal bedre og eksempelvis undgå at give tilskud til produktion af landbrugsvarer, hvor det i virkeligheden ikke kan betale sig. Vi har i øjeblikket en ikke-bæredygtig udnyttelse af vore arealressourcer - også i Danmark. De arealer, som man kan frigøre, kan man lægge ud til økosystemer, der kan hjælpe med de 'gratis' goder. Arealer, der ikke er under plov, har også en værdi - og spørgsmålet er, om denne værdi ikke i mange tilfælde er større.«

Bekymringer er der tilsyneladende nok af. Er du optimist eller pessimist?

»Jeg er meget optimistisk, men erkender, at der ligger en kæmpe udfordring, bl.a. skal vi finde og beskrive den nemt forståelige historie, der formidler biodiversitetskrisen. Det har vi ikke gjort endnu. Der er dog sket positive ting de seneste 10-15 år. Jeg har desuden i forbindelse med klimaforskning oplevet, at i det øjeblik, der var en enig stemme fra forskerne og en tæt dialog med politikerne, så kunne man opnå resultater. Jeg har været ekstremt imponeret over, hvor komplekst et stof vore folkevalgte formår at omsætte til handling, selv om man altid kan diskutere, hvorfor vi ikke er kommet helt i mål med klimaet. Og så har jeg også en anden ting at have min optimisme i: Der er god økonomisk fornuft i det her.«

Kommentarer (36)

Et lille ydmygt spørgsmål til Carsten Rahbek
Har du været ude og set på verden?
Vi bor ude i det åbne landbrugsland. Vi er hobbybotanikere min kone og jeg og går en del i naturen. vi benægter ikke at arterne.uddør men vi kan ikke se det
Hvorfor?
mvh

  • 0
  • 0

Han er optimist, siger han.
Men er der grund til at være det?
Alle de dyr vi har slået ihjel, kommer aldrig tilbage.
Al den natur vi har ødelagt, kommer ikke igen, før mennesket er væk.
Skal vi ikke bare snart indse og erkende, at vi har ødelagt vores elskede jord.
Vi bliver stadig flere og flere mennesker på jorden og mennesket, bliver stadig mere og mere krævende. Vi bruger hele tiden mere energi og hvor skal alle vi mennesker være, når naturkatastroferne, virkelig bliver slemme, for de bliver også værre og værre.
Har vi ikke bare snakket os ud i mere krise, end godt er?
Masser taler og har gode ideer til hvordan vi skal redde verden, men de bruger bare en masse penge på ........Tale.........

  • 0
  • 0

Måske skal du lige læse indlægget igen.
Jeg bor også ude i det åbne landskab med marker rundt om mig. Har ikke set 1en eneste hare i år..har ikke set en eneste rovfugl i år.. Dem så jeg masser af sidste år.
Landmændene bruger stadig for meget gift på deres marker og det slå både hare og andre mindre dyr ihjel.
Jan, hvad er det præcis du ikke kan se?

  • 0
  • 0

Og i en kendt trækfuglerute, her er også mange rovfugle- og småfugle i haven.

Jeg fodrer småfugle ( og naboernes høns- og rådyrene...), så på trods af kattene- vi har før haft rigtig mange- er her et rigt fugleliv. Men haven er også halvild/temperet jungle. Min nabo har golfbanegræs- og ingen fugle.

Fugle (og insekter og snegle og edderkopper) kræver læ (buske og træer), føde (dito) og stedet at være (dito dito).

Jeg bruger meget www.fon.dk til at indrapportere, men sørme også til at spørge- eller læse om, hvad andre har fundet af planter, dyr og svampe.

Siden bliver bla brugt af Arhus Universitet.

Husk: Indrapporter ALT, også det almindelige.

På mine kanter- jeg har set en ræv- for ti år siden, harer med meget lange mellemrum. Forrige år en Stor flagspætte (så jeg hjernede i byen efter spæk), men ak- der var kun den samme.

Mine katte tager mus, mosegrise, rotter og halsbåndsmus. De er nyttedyr på den led. At de så napper solsorteunger, stillits og vindrosler- må vi leve med. Jeg går udfra, det er syge/svækkede dyr.

Man kan udmærket have +20 katte og fugleliv i haven. Mange tror det ikke (min dyrlæge var helt målløs fx), men det kan man. Læ, ly og føde.

Jeg har oplevet meget sjovt, fx da spurvehøgen tog en tyrkerdue, der sad i hvidgranen,så det sneedede med fjer, eller da spurvehøgen tog en tyrkerdue- og ramlede ind i stuevinduet med et ordentligt brag!
Jeg tog et par billeder af aftrykket af duen på ruden. Den har ramt sidelæns i høj fart.

Mvh
Tine- katte-ejer og fuglefodrer.

  • 0
  • 0

Jeg har set hare i år og har selv været med til pelse en hare.
Der er typisk et par kronvildt rande rundt ude ved Alslev...
Så forstår ikke helt dyrer arter skulle være uddødene.

Folk vil se problemer alle steder.... suk....

  • 0
  • 0

Masser taler og har gode ideer til hvordan vi skal redde verden, men de bruger bare en masse penge på ........Tale.........

Hvorfor skal verden redes? Er den truet?
Nu var det jo en biodiversitetskrise, stærkt hjulpet af klimaforandringer og naturkatastrofer. Senest menneskers trang til byer og især veje der begrænser den genetiske variation for mange vilde dyr. Dernæst migration, der skyldes menneskets transport af levende organismer, der ødelægger de lokale økosystemer. Vi har i DK, colorado-billen, kæmpe-bjørnekolen, varoa-miden, "dræber-sneglen" osv.

  • 0
  • 0

Jeg har set hare i år og har selv været med til pelse en hare. Der er typisk et par kronvildt rande rundt ude ved Alslev... Så forstår ikke helt dyrer arter skulle være uddødene. Folk vil se problemer alle steder.... suk....

Hej Lars

Ifølge nogle er kronvildt og ulve et problem:

Kronvildt - for meget af det gode:
http://dinby.dk/anholt/kronvildt-for-meget...
Citat: "...
Her påfører kronvildtet landmændene store tab i form af ødelagte afgrøder på markerne. I flere tilfælde tab i hundredtusind kroners klassen.
...
Da der ikke er nogen mulighed for erstatning for tabet, står landmændene ofte ret magtesløse. Kronvildtet kommer nemlig primært om natten eller udenfor jagttiden og ødelægger afgrøderne. På de åbne marker, er det derfor vanskeligt at gøre noget ved problemet i form af en større afskydning.
..."

  1. december 2004, Antallet af krondyr er steget helt vildt:
    http://www.b.dk/danmark/antallet-af-krondy...

juli 30, 2009, For meget kronvildt:
http://www.huntersmagazine.dk/article/mege...

-

  1. jan 2012, Ulvene skal ud af Sverige.
    Det svenske jagt-forbund vil udrydde ulvebestanden - Ulven skaber for mange problemer i lokalsamfundene. Horribelt siger dyre og miljøorganisationen, man udrydder jo heller ikke alle hunde, bare fordi enkelte bider:
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/art...
    Citat: "...
    • Beboerne i de her amter, der er hårdt ramt af ulvebestanden har en forringet livskvalitet på grund af ulven. Bestanden forårsager blandt andet økonomiske tab for mange små virksomheder og vi får meldinger fra folk, der siger at de efterhånden er desperate for at slippe af med ulven, siger Karlson til Expressen.
      ...
    • Det sker ikke. Vi ved jo også at hunde bider mennesker, men det betyder jo ikke at vil udrydde hunden. Elgen angriber også andre dyr, men det betyder jo ikke at vi skyder hele bestanden.
      ..."
  • 0
  • 0

Med at lade denne "ekspert" slippe til med 2 store artikler, der ikke er egnet til andet end at passivere folk i livspessimsme - og så tilmed på et falsk grundlag?

Dette er jo stort set vrøvl:

Hvordan knækker vi konkret kurven [med reduktion af biodiversiteten]? »Vi skal have gjort noget ved befolkningstilvæksten. Kina har knækket kurven for befolkningsvækst. Indien og Sydøstasien er udfordringen i dag. Så skal vi udnytte Jordens areal bedre og eksempelvis undgå at give tilskud til produktion af landbrugsvarer, hvor det i virkeligheden ikke kan betale sig. Vi har i øjeblikket en ikke-bæredygtig udnyttelse af vore arealressourcer - også i Danmark.

Sydasien fert.rate 1960 hhv. 2009 = 6,0....2,7
Indien........fert.rate 1960 hhv. 2009 = 5,9....2,6
Verden.....fert.rate 1960 hhv. 2009 = 5,2....1,8

Nøjagtigt halvdelen af verdens lande har en fertilitetsrate på 2,1 eller under, hvilket er det niveau, hvor befolkningstallet vil holdes konstant, når tidligere tiders store årgange har fået børn og er døde.

Dette er jo en fantastisk udvikling, som bliver endnu mere fantastisk, hvis vi ser på de sidste 10-20 år, fordi faldet i fødselsraten er stigende.
Endnu mere optimistisk er det, når man ser på den fremtidige udvikling, der allerede kan forudses. Grunden til det er, at man måler fertilitetsraten ved at måle, hvor mange børn, de kvinder har, der fylder 45 år, og da man ved, at det er social- og helsemæssig sikkerhed og kvinders uddannelse, der næsten er ene om at bestemme fødselsraten, kan man forudse, at allerede fødte kvinder vil få færre børn.

Den ofte hørte påstand om, at Kinas såkaldte "etbarnspolitik" gør en forskel er heller ikke statisktisk påviselig.

De lande eller områder med de fire laveste fødselsrater er
Taiwan 1.1
Singapore 1.1
Hong Kong 1.0
Macau 0.92

Altså alle kinesiske områder, der ikke har har haft nogen børnebegrænsningspolitik, mens Kina som helhed har en fertilitetsrate på 1,6.
Den laveste registrerede fødselsrate for et område er Qangdongproivinsen i Kina med 0,6 - hvilket jo åbenbart skyldes andet end etbarnspolitikken.

Med et svag korrigering for, at Østasien har tendens til få børn, Vesten midt imellem, og Islamske lande lidt højere, så er fertilitetsraten kun afhængig af helsemæssig sikkerhed, der igen er næsten proportional med uddannelse, der igen er tæt relateret til økonomi.

Jeg ved ikke så meget om, hvor mange arter, der uddør om året i verden. Delvis fordi, jeg ikke bruger så meget tid på noget, jeg ikke kan gøre så meget ved og delvis fordi, der opgives så fuldstændigt forskellige tal af forskellige kidler.

Hvad, jeg dog kan slutte mig til, er, at hvis professor Carsten Rahbek er lige så dårligt oplyst om dette, som han er om befolkningsudviklingen i Verden, så bør man heller ikke fæste lid til det.

Fakta er, at fødselstallet i mange lande falder så hurtigt, at det er det største problem.
Der var nogle år efter anden verdenskrig, hvor samhandel, frigøring, uddannelse, vaccinationer osv. øgede både fødselsraten og sænkede især børnedødeligheden med en kraftig befolkningsvækst til følge.
Disse "store årgange" bliver nu også meget ældre, mens deres børnebørn, der skal betale deres alderdom mange steder er alarmerende få.

Verdens totale folketal, før det vender, er godt nok vigtig.
Her er det klart, hvad der skal gøres:
Styrke verdenshandelen, så de lande, der benævnes "Heavily indebted poor countries (HIPC)" der kun har reduceret fødselsraten fra 6,7 i 1960 til 5,1 i dag, kommer med i udviklingen.
Næsten alle dem er afrikanske, og da 7 ud af de lande i verden, med den største økonomiske vækst er afrikanske - og nabolande altid betyder meget for den økonomiske udvikling i et land - er der absolut også håb der.

Prøv at google Hans Roslings videoer og se hans dynamiske statistiske modeller over udviklingen i verden - da kan man blive fri for mange vildfarelser på kort tid :-)

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

..Hello Biodiversity

Først var det Catastrophic Antropologic Global Warming, så blev det til Climate Change, senere til Climate Disruptions, og nu er det så en biodiversitetskrise? - jeg troede ellers "debatten var ovre"

Jeg er meget optimistisk, men erkender, at der ligger en kæmpe udfordring, bl.a. skal vi finde og beskrive den nemt forståelige historie, der formidler biodiversitetskrisen

Ja, ligemeget hvad man kalder det er det fast arbejde, follow the money

  • 0
  • 0

..åh så forudsigelig

Prepare yourselves for IPCC Mark 2 Monday, 14 June 2010 ACM has reported previously that the UN is beginning to realise that climate change isn’t going to deliver the global government it so craves, so it is now casting around for another cause through which to regulate, tax and generally meddle in peoples lives. And the answer is: biodiversity! And they have taken the first step by approving the new UN body to look into it

http://www.australianclimatemadness.com/20...

  • 0
  • 0

Verdens fertilitetsrate er faldet fra 4,9 i 1960 til 2,4 i 2009.

At der var fejl, fremgik sådan set, idet jeg opgiver, at nøjagtigt halvdelen af alle lande har 2,1 eller lavere.
- 1,8 var "OECD members"

Beklager

  • 0
  • 0

Hans Rosling er uden tvivl den, der har gjort mest for forståelsen af "verdens reelle og dynamiske tilstand" - i hvert fald, hvad der har med mennesker at gøre. - Selv om han er godt kendt i akademiske miljøer, er han dog nærmest ukendt blandt journalister - de kan ikke lide nogen, der påviser, at tingene ændrer sig til det bedre?

Hans Rosling er egentlig socialmediciner og helsestatistiker.
Han undredes over, hvorfor Verdensbanken, der er offentligt finansieret, hemmeligholdt deres fantastiske statistiske arkiv og forlangte penge for hver enkelt liste, forskningen fik frigivet.

Hans pres medførte, at Verdensbanken helt forandrede politik og nu udgiver kæmpe regneark, der indeholder alt det, jeg her har beskrevet - samt mere til - og igennem alle år fra 1960 til i dag.

Hans Roslings søn udviklede et værktøj, der som en film grafiskt kunne gengive alle disse fakta på en gang, og den blev siden udviklet til et utroligt spændende værktøj i samarbejde med Google.

Verdens befolkning blev i mange år holdt nede af periodisk mangel på mad og af epidemier, som man ikke kunne flygte fra af mangel på infrastruktur og pga. lukkede statsgrænser.
Videneksplosionen har givet os en teknologisk og infrastrukturel udvikling, som næsten helt stoppede denne "naturlige" befolkningsbegrænsning.
Derfor var det nærliggende at tro, at den også ville medføre en eksponentiel stigning i befolkningstætheden i verden.

Vi har imidlertid været så (utroligt?) heldige, at oplyste kvinder, der kan blive forsørget i alderdommen af et socialt system, som et rigt land kan tilbyde, finder på andre og mere interessante ting at gøre, end at føde børn.

Verdens totale befolkningstal har naturligvis enorm betydning for den totale belastning på miljø og resurser - især fordi, det ser ud til, at alle må op på vort materielle forbrug, før tingene kan stabiliseres.
- Derfor er det også noget vrøvl, når nogen bagatelliserer, at de fattige bliver flere, fordi de bruger så lidt. - Deres mange børn og børnebørn skal nemlig også mindst op på vort forbrug, før de får færre end 2,1 barn per kvinde.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er ikke mærkeligt at der ikke sker noget i den store verden. Man kan bare nøjes med at læse, det de fleste skriver her. Det er som om at alt for mange ikke fatter alvoren med vores jord og overbefolkning.
Hvor dum skal man være før man vågner op???
Alt for mange mener bare at der ikke er noget galt, for de har selv set en snegl, en regneorm og en lille fugl i deres have.
Hvis i virkelig ikke kan se at der er noget galt, ja så er det jo mere håbløst, end jeg havde regnet med.
2+2 plejer at give 4, men for de fleste, her inde giver det 3...For det er lidt bedre.
Prøv dog og se hvor mange mennesker vi er på jorden. Regn lidt og find ud af hvor mange vi er om 10 år???

Jeg siger ikke at verden skal reddes. For det kan den ikke. ikke før de fleste mennesker er døde.

Så til dig, som ikke mener at der er noget galt og at vi andre bare vil finde på, for at bekymre andre, uden grund, til jer siger jeg : Gør som du plejer.
Brug alt for meget strøm i dit hjem. Lad være med at sortere dit affald (Hvilket du med garenti heller ikke gør i forvejen) Lær dine børn at verden er et fint sted og at alle andre børn er dumme i forhold til dig.Husk at råb højt, hvis du ser en person der ryger, imens du giver den gas i din bil. Husk at smide alt dit skrald fra bilen, ud af vinduet, for det skal ikke flyde i DIN bil.

  • 0
  • 0

ang.rovfugle har vi f eks musvåge og spurvehøge og jeg har aldrig set så mange som i det seneste år Vi fører selvfølgelig ikke nøjagtigt regnskab med antallet, det er vi ikke i stand til
Ang. harer så er jeg blevet så gammel at jeg har set dyrebestande svinge voldsomt fra år til år så en svingning fra det ene år til det er en meget kort tidshorsont. smågnavere især kan jo også svinge voldsomt i antal fra år til år Tænk bare på de skandinaviske lemminger.
Om landmændene sprøjter for meget. for lidt, eller passende ved jeg ikke,jeg er ikke landmand , kun gartner men jeg kan huske tilbage i 60erne da hele landet i forsommeraftenerne lugtede af 2,4D midler. Det er ikke tilfældet længere
mvh

  • 0
  • 0

Jeg arbejder med at afdække tab af natur i Danmark, og til skeptikerne kan jeg oplyse at det står rigtig skidt til. I stedet for at diskutere om der forsvinder natur og uddør arter, er det mere relevant at diskutere om vi skal gøre noget eller bare lade stå til.

Lige en kommentar til befolkningstilvæksten. Vi skal blot øge udbytte med ca 2 % om året for at kunne brødføde befolkningen i 2050 - det burde til dels kunne klares gennem forædling.

Jokeren er kødproduktion som er enormt ressourcekrævende. Reducerede vi blot kødforbruget i EU med 20 %, så vil arealbehovet til foderproduktion kunne reduceres drastisk.

Inden for de næsten 10 - 20 år er det også meget realistisk, af vi kan producere kunstigt kød, hvilket også kan tænkes at påvirker arealbehovet i positiv retning.

Jeg kunne også forestille mig en etisk holdningsændring til at spise kød, enten i form at at mange helt vil fravælge det, eller at det i den vestlige verden vil blive reduceret til noget eksklusivt. Hvordan det udvikler sig i udviklingslanden er svært at sige, men mon ikke de hurtigt kopier den vestlige livsstil. Her kan vi jo så håber på at det bliver den bæredygtige de kopiere, og ikke græshoppe mentaliteten. Hvis vi altså vælger den bæredygtige vej.

Min bekymring er ikke mangel på fødevarer og befolkningstilvækst, men hvor mange naturområder der skal ødelægges indtil vi finder ud at af sætte tæring efter næring. Vi kan desværre nå at splitte rigtig meget ad på et årti.

  • 0
  • 0

Så til dig, som ikke mener at der er noget galt og at vi andre bare vil finde på, for at bekymre andre, uden grund, til jer siger jeg : Gør som du plejer.

Mange tak! - men hvorledes ved du hvad jeg plejer at gøre??

Brug alt for meget strøm i dit hjem.

Gør jeg det? - bruger ca. årligt 2000kwt, lys cfl og led, køleskab spare, cir. pumpe Grundfos alpfa 2, el-vandvarmer, intet unødigt gejl såsom fjernsyn, stereoanlæg eller radio - monterede da gerne solceller på taget eller satte en mølle op hvis det gav mening for energiforsyningen, elpriserne og samfundet som helhed

Lad være med at sortere dit affald (Hvilket du med garenti heller ikke gør i forvejen)

Nå? - så meget for din garanti - farligt affald hentes af renovationen i en speciel beholder sammen med restaffald, er tilsluttet og betaler til kommunens genbrugsplads, benytter kompostbeholder betalt for og leveret af kommunen, modtager ingen aviser eller blade, ingen reklamer

Lær dine børn at verden er et fint sted og at alle andre børn er dumme i forhold til dig.

Hvilke børn? - er det ikke umoralsk at sætte børn i verden når nu der er så mange sjæle allerede?, nej jeg har selvfølgelig ingen børn, se jeg kærer jo om naturen da jeg er født og opvokset med den, levet med den og af den, men jeg går ikke og praler med det eller kloger mig over hvorledes andre bør leve

Husk at råb højt, hvis du ser en person der ryger, imens du giver den gas i din bil.

Det kunne jeg aldrig finde på, tvært imod har jeg stor fornøjelse af at forsvare rygere når de bliver mobbet, ja, i det hele taget alle mindretal der mobbes, og specielt når rygere mobbes af folk med brændeovn og stinkende skorstene - jeg elsker at drille hyklere

Husk at smide alt dit skrald fra bilen, ud af vinduet, for det skal ikke flyde i DIN bil.

Se ovenfor ang. min affalds sortering, jo jeg har en bil men cykler når mulig

Bortset fra ufklaret punkt 4. (du skriver ikke noget om dit eget carbon foodprint) tror jeg du klarede testen, tillykke
http://theclimatescepticsparty.blogspot.co...

  • 0
  • 0

Verdens befolkning blev i mange år holdt nede af periodisk mangel på mad og af epidemier, som man ikke kunne flygte fra af mangel på infrastruktur og pga. lukkede statsgrænser.

Befolkningsvæksten, som er positiv skønt faldende tænkes stoppet gennem forøget velstand, dvs herunder forøget forbrug af resourcer. Dilemmaet er at det forøgede forbrug med dagens teknologi truer med at undergrave vort livsgrundlag gennem overbelastning af Jordens økosystemer.

Det er ikke befolkningstallet i sig selv der et problemet men den samlede belastning på naturen. En dansker belaster - gennem sit resourceforbrug og forurening - lige så meget som rundt regnet 50 afrikanere. Det skyldes kombinationen af velstand og dårlig - dvs ikke-bæredygtig - teknologi. For at øget velstand ikke fører til yderligere belastning skal der investeres massivt i bæredygtige teknologier. Desuden er det sandsynligt at de rige lande skal sænke deres materielle (over)forbrug hvis der skal være en chance for at den samlede naturbelastning stabiliserer sig eller ligefrem falder inden det går helt galt.

Velstand er ikke kun øget købekraft og materielt forbrug, men også sundhed, undervisning, social tryghed og politiske rettigheder. Velstand er først og fremmest adgang til rent vand, jord der kan dyrkes, et sted at være, en sund natur og biodiversitet. Det er ved at være en mangelvare i mange lande, både med høje og lave fødselstal (Kina, Indien, USA, Indonesien, Øst og Vestafrika) og et kæmpeproblem i mange fattige lande.

Ingeniøren gør sig stor umage med at samle folk som beskæftiger sig professionelt med en lang række emner for at de kan informere interesserede læsere om deres tanker. Det er rosværdigt. Debatten er dog på forunderligvis præget af en stribe debattører som altid ved bedre end enhver indkaldt ekspert og så sikkert som amen i kirken springer op for at bide enhver i haserne som vover at stille spørgsmål ved vor adfærd og ikke mindst om vor naturforvaltning er optimal. Sådanne professionelle folk kan være temmelig sikre på dels at blive beskyldt for at mele deres egen kage og dels opfordret til at gøre deres hjemmearbejde lidt bedre. Nogen anledning til overvejelser fører det ikke til.

Således får Rahbek på tæven af Wirstad fordi han nævner befolkningsvæksten - som, skønt faldende vækstrater, forventes at nå op på 9-10 milliarder. Wirstad synes nemlig det går rigtig godt og bruger lejligheden til at svine Rahbek til helt generelt (når har ikke har styr på det med befolkningen, har han så styr på noget som helst? Næppe. En klovn attså som bare skal stikke pipen ind). Og det med biodiversitet ved Wirstad ikke noget om, for det er iøvrigt ligegyldigt. Osv osv.

  • 0
  • 0

Et lille ydmygt spørgsmål til Carsten Rahbek Har du været ude og set på verden? Vi bor ude i det åbne landbrugsland. Vi er hobbybotanikere min kone og jeg og går en del i naturen. vi benægter ikke at arterne.uddør men vi kan ikke se det Hvorfor? mvh

Kan I se den store viser på et armbåndsur bevæge sig?

Arter, der er uddøde - eller stærkt truede alene i DK - inden for det seneste århundrede jeg kan komme i tanker om er:

Storken, haren (har set hele 2! i år), alle paddearter, agerhøns (flere år siden jeg har set en), urfuglen (definitivt uddød), vildlaksen (de udsatte tæller ikke!), ålen, viben, fiskeørn, kongeørn, vandrefalk, duehøg, kirkeugle, slørugle, gråspurven, og tro det eller lad være - selv noget så almindeligt som ålegræs er i dag eksistenstruet.

Der er sikkert mange flere, jeg ikke lige kan komme i tanker om .

  • 0
  • 0

Arter, der er uddøde - eller stærkt truede alene i DK - inden for det seneste århundrede jeg kan komme i tanker om er:

Nu er de jo ikke nødvendigvis uddøde fordi de ikke findes i Danmark, jeg tror ikke der mangles storke i Polen, ja der sker en udveksling, ganske som når Danskere flytter ud pga. af skattetrykket og anden etnisk flytter hertil pga. sikkerhedsnettet, verden er ikke statisk

Der vil sikkert også forsvinde mange alliker pga. den grønne plan, altså med mindre de lærer at bygge deres egne skorstene

  • 0
  • 0

Så meget, jeg holder af haresteg, er det vel i højere grad torskens tilbagegang,der bør bekymre?

harebestanden på lolland er forresten gået tilbage - i takt med overgang til andre afgrøder end roer.

omkring faxe er de i fremgang - hvis de ellers er relevant for det større spørgsmål, som nok er svært at overskue. det tyder meget i hvert fald på.

  • 0
  • 0

Synes at denne artikel er meget relevant i denne forbindelse -

'

Relevant! - er det fordi du kan lide dens budskab? Eller hvorfor er den relevant? Den er skrevet af amatøren Willis Eschenbach og fundet værdig til trykning hos Watts. Er det en anbefaling? Kan du finde en peer reviwed artikel som bekræfter hans budskab?

I mellemtiden kan du læse denne artikel som undersøger et andet af Willis' budskaber:

http://www.economist.com/blogs/democracyin...

  • 0
  • 0

Kigger du længere ned i artiklen på DOF fremgår det, at teksten øverst i artiklen overhovedet ikke passer med graferne længere ned i artiklen.

Læg i øvrigt mærke til de KRAFTIGT faldende bestandkurver - der samstemmende peger mere på en bestand i området 25.000-50.000 stk.

Kurvernes tendens minder mest om Kodaks omsætningstal for samme periode ;-), og du kan faktisk, ved at fremskrive kurverne forudsige, hvornår bestanden går i nul.

Kigger du på bestandkortet fremgår det endvidere, at fuglen stort set ikke eksisterer i det mest af Jylland udenfor storbyerne.

Hvor det før var en fugl tilknyttet landbruget - er det i dag en fugl på niveau med byduerene - en slags flyvende rotter.

Hvor jeg bor, ses kun skovspurve, der af mindre fuglekyndig kan forveksles med gråspurve.

  • 0
  • 0

Heldigvis kan vi alle, (både nemt og billigt) gøre en stor forskel.
Alle haver, parker, virksomheder og andre grønne arealer, skal have et hjørne hvor der er plads til rod.
Groft haveaffald som stammer, grene, hækafklip, (ikke plænegræs og lign), smides i dette hjørne.
Bare et par m2 vil gøre en stor forskel for småkravlet, som igen hjælper fugle og padder mm.

Samme princip gælder for landbrug og skovbrug, lad naturen beholde de ringeste arealer, måske 10%. Godt for vildtet også, dvs bedre jagt og naturoplevelser.

Eu landbrugsstøtten giver desuden mulighed for at øremærke en stor del (20%?) af støtten til ekstensivt landbrug. Kræver dog at regeringen træder i karakter.

Vi kan alle støtte småkravlet. Glæden ved liv i haven er enorm.

  • 0
  • 0

Jeg kunne også forestille mig en etisk holdningsændring til at spise kød, enten i form at at mange helt vil fravælge det, eller at det i den vestlige verden vil blive reduceret til noget eksklusivt. Hvordan det udvikler sig i udviklingslanden er svært at sige, men mon ikke de hurtigt kopier den vestlige livsstil. Her kan vi jo så håber på at det bliver den bæredygtige de kopiere, og ikke græshoppe mentaliteten. Hvis vi altså vælger den bæredygtige vej. Min bekymring er ikke mangel på fødevarer og befolkningstilvækst, men hvor mange naturområder der skal ødelægges indtil vi finder ud at af sætte tæring efter næring. Vi kan desværre nå at splitte rigtig meget ad på et årti.

Jeg kunne godt tænke mig en etisk holdning til overproduktionen af mennesker, som jo er problemets kerne.

  • 0
  • 0

Jeg kunne godt tænke mig en etisk holdning til overproduktionen af mennesker, som jo er problemets kerne.

Problemets kerne er netop IKKE antallet af mennesker, men at en del af planetens befolkning misbruger ressourcerne.
Og det er ikke svært at løse, tænk feks på de tre B´er: Bolig Bøf og Bil.
Teknikken er der. Viljen mangler måske.
Før vi fatter det får vi ikke løst problemet.

  • 0
  • 0

for 8000 or siden var vi angiveligt 7-8000 individer på det areal, som DK udgør i dag. (jeg har referencen et eller andet sted). da var vi 'jægere og samlere'. eller med andre ord, vi levede af det, som naturen kunne frembringe uden vores hjælp (igen angiveligt, for jeg har en teori om, at vi hjalp den på nogle få områder).

2-3000 år senere var vi blevet en del flere og overgik til at være agerbrugere (bondestenalder). man mener, at dette skyldes et samspil mellem klimatiske ændringer og tilvæksten i befolkningstallet.

I dag er vi af størrelsesordenen10^3 flere end i jægerstenalderen. Og naturen kan meget langt fra brødføde os.

Skal vi så fjerne 999 ud af 1000? Det kan vi jo ikke. det strider imod vores instinkter og vores etik.

Derfor har vi det, vi kalder kultur (altså ikke ballet og uforståelige smørerier på lærred, men menneskeskabte ting og systemer).

Må jeg gå ud fra, at ovenstående er nogenlunde almindelig viden?

det logiske vil altså være:
1) accepter, at vi er mennesker og i en vis udstrækning i modsætning til resten af vores biosfære
2) prøve at opnå et samspil med vore omgivelser, der tilgode ser vore ønsker og behov.

men det ulykkelige er, at selvom vi opnåede en fælles forståelse af samspillet med vores omgivelser/biosfære, hvad vi tydeligvis ikke har, har vi forskellige ønsker. nogle vil gerne tjene flest mulig mammon til sig selv og forbruge det inden den sidste skjorte trækkes på. andre vil gerne se deres efterkommere godt i vej.

hvem har løsningen på det skisma?

  • 0
  • 0

...Hæ, den vil blive afskrevet som ren, rød socialisme.

...men tankevækkende. i hvert fald for ikke-økonomer ;-P

Får mig til at tænke på, at een af mine venner, en kørelærer, gik ned med angina pectoris for et par år siden. han var nødt til at kvitte sit job, men har fundet indre ro i et chauffør job hos en efterskole og en ændret indstilling til tilværelsen: han har gjort det til en sport at leve så ressourcemæssigt tilbageholdende som muligt. det lykkes ganske godt og uden de store afsavn, faktisk. og han er glad og afstresset nu om dage.

  • 0
  • 0

...Hæ, den vil blive afskrevet som ren, rød socialisme.

Nå - har du allerede læst den :-)

Men nej - det har ikke noget at gøre med socialisme - men om muligheden for at at ændre de økonomiske værdier. Mao, hvad ønsker vi at opnå gennem det økonomiske system og hvad ønsker vi af samfundet?

Denne her er også relevant:

Economic growth or happy people -Stiglitz report proposes changes in the focus of statistics.
The Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress, chaired by Professor Joseph E. Stiglitz, presented its work on 14. September. This 292 pages report presents 12 recommendations, where the main message is to shift the focus of statistics from a production perspective into "wellbeing"
and sustainability.

http://www.greengrowth.org/download/2009/s...

  • 0
  • 0