Dansk arkitektur skal forhindre hallucinationer i rumfartøjer

Den danske rumarkitekt Kristian von Bengtson har skrevet 100 sider om, hvordan rumfartøjer skal indrettes, så astronauter kan rejse i dem i lang tid. De indgår i Nasas manual for, hvordan rumskibe skal designes.

Hvad er op og ned? Det er måske nemt at besvare her på Jorden, men ikke i rummet, hvor der ikke er tyngdekraft eller en horisont at orientere sig efter.

Derfor kan astronauter blive desorienterede, stressede, indelukkede og i værste fald blive ramt af angst, paranoia, hallucinationer og chok i rumskibe, der ikke er indrettet til at give en fornemmelse af, hvad der er op og ned.

»Der skal så vidt muligt være angivet et klart gulv og et klart loft i et rumfartøj. Ellers skal man konstant bruge tid på at orientere sig,« fortæller den danske rumarkitekt Kristian von Bengtson.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Brændstoftankene tømmes for den resterende mængde flydende brændstof ved udluftning, og væggene ind til tankene brydes ned. Derefter bliver der hængt skillevægge af stof op og dermed skabt opholdsrum, arbejdsstationer og sovekabiner.(Illustration: Kristian von Bengtson)

Efterhånden samles brændstoftankene i små kolonier (tv.) På den måde behøver Nasa ikke medbringe ekstra volumen og vægt til at bygge beboelse og sparer dyre raketopsendelser. Kristian von Bengtsons arbejde handler dog også om at skabe rammer for socialt samvær, privatliv og arbejdsliv i rummet. (Illustration: Kristian von Bengtson)

Han er netop blevet hyret af den amerikanske rumfartsorganisation Nasa til at ajourføre den manual, som ingeniører slår op i, når de skal planlægge bemandede missioner. Det er en moppedreng på 1.200 klassificerede sider om alt fra rumdragter til medicinering.

Danskeren bidrager med cirka 100 sider om, hvordan rumskibes indre arkitektur udformes, så astronauter kan rejse i dem over længere tidsperioder uden at lide psykisk overlast.

Op og ned i et rumskib

På Jorden orienterer mennesker sig ved at matche oplevelsen i balanceorganet i det indre øre med synsindtryk. Men uden tyngdekraft eller horisont er astronauterne tvunget til udelukkende at orientere sig via de synsindtryk, de får inden i rumskibet.

Derfor er det særligt vigtigt, at der er referencepunkter i gulv, væg og loft. De kan skabes med luger, vinduer, stole, borde, ledninger, lamper og arbejdsstationer.

En anden måde at angive, hvad der er op og ned, er ved at bruge en farvekodning. Brune farver på rumskibets gulv og lyseblå i loftet skal simulere land og himmel, som vi kender det fra Jorden.

Behovet for en indretning, der giver et indtryk af op og ned, bliver større. Det skyldes, at rummissionerne vil blive længerevarende og mere komplicerede. Et oplagt eksempel er Nasas planlagte mission til Mars. Derfor skal fremtidens rumfartøjer indrettes, så mennesker kan arbejde effektivt i dem og bebo dem i lang tid.

Privatliv bag et stofklæde

Indretningen danner også ramme for det sociale liv om bord på rumskibe og giver astronauterne mulighed for at have et privatliv selv på lange rumrejser. Det betyder, at den enkelte astronaut kan få fred til at være sig selv af og til.

»En udfordring er for eksempel at udforme dørene til privatkabinerne, så folk kan lukke dem og være i fred. Men døren skal også kunne sættes på klem, så andre kan se, at der er nogen, men at vedkommende ikke vil forstyrres,« fortæller Kristian von Bengtson.

Det betyder, at kabinedørene skal kunne låses i åbne positioner i vægtløs tilstand, så de ikke blokerer anden trafik. Det gælder ikke kun kabinedørene. Mekanismerne skal samtidig være så simple som muligt og ikke bruge strøm, så de er lette at vedligeholde og løbe ind i så få fejl som muligt.

»Alt skal være fastspændt eller kunne fastspændes, så astronauterne ved, hvor tingene er. Samtidig skal det meste udstyr kunne betjenes i fuld rumdragt, hvis der skulle være opstået en lækage. Og det skal kunne ske uden værktøj, der fylder og vejer unødigt. Men det kan være svært at betjene og reparere udstyr iført rumdragt,« forklarer Kristian von Bengtson.

Derfor er for eksempel skruer erstattet af håndtag, der er lettere at bruge. Alting skal også fylde og veje så lidt som muligt, men samtidig være lavet af materialer, der er stærke, kan foldes sammen eller bruges til flere formål.

Store og små astronauter

Der er et relativt stort spænd i astronauters fysisk, det vil sige højde, brede og styrke.

»Spændet går fra amerikanske mænd, der er over 190 cm høje, og ned til japanske kvinder, der er omkring 150 cm lave. Men alting skal kunne betjenes af selv den svageste og samtidig passe til selv den største,« fortæller Kristian von Bengtson.

Nasa har længe haft som mål at samarbejde med astronauter fra alle egne af verden for at få adgang til forskellig ekspertise og faglig baggrund. Men mangfoldigheden ombord giver designmæssige udfordringer.

Alle gange og døråbninger skal for eksempel være 32 tommer brede, så der er plads til at selv en 190 cm høj amerikansk mand kan bevæge sig i fuld rumdragt.

Rumturisme er fremtiden

Forudsætningerne for indretning af rumskibe er på vej til at få en ekstra dimension. Der er nemlig et nyt marked på vej - rumturisme. Forskningsekspeditioner med krav om funktionalisme kommer til at vige for oplevelsesbaseret rumfart, når rumturismen kommer.

Og selv om det ikke er til at sige, hvornår de første turister tager på længere ferie i Jordens kredsløb, håber Kristian von Bengtson at kunne slå sine designstreger inden for rumturisme i fremtiden.

»I rumturisme er der nogle helt andre designmæssige udfordringer. Privatpersoner vil i rummet for at opleve noget, og designet skal være med til at understøtte oplevelsen,« mener Kristian von Bengtson.

Det kan være møbler eller specielle lamper, der giver et godt lys i det ydre rum.

»Men der kommer også et helt andet økonomisk drive, end vi ser nu. Derfor bliver der mere behov for designlir og luksus,« vurderer Kristian von Bengtson.

Kristian von Bengtson er allerede med i et projekt til hotelentreprenør og milliardær Robert Bigelow, som er i gang med at investere i rumhoteller, der skal kunne indlogere gæster i længere perioder.

Kommentarer (1)