Dansk 3D-printer på vej til små udviklingsafdelinger

Virksomheden Blueprinter er snart klar til at sende deres første 3D-printer på markedet til en pris langt under, hvad markedet ellers tilbyder til professionelt brug. Den skal løfte innovationen i små og mellemstore virksomheder.

Hvad gør to kreative ingeniører, som gerne vil vise, hvordan deres produkt ser ud og føles, men som ikke har råd til at få lavet et 3D-print ude i byen? De bygger selvfølgelig en model selv.

Men efter noget tid gik det op for Anders Hartmann og Frederik Tjellesen, at de brugte det meste af deres tid på at blive bedre modelbyggere i stedet for at udvikle produkter. Det tog simpelthen for lang tid.

Så hvorfor ikke bygge deres egen 3D-printer? Ideen førte i 2009 til opstarten af Blueprinter, og i dag - en del millioner kroner senere - står virksomheden på nippet til den første produktlancerng: En 3D-printer i professionel kvalitet til under 100.000 kroner.

Her ses 3D-printeren lukket op. Platformen, hvor 3D-modellen bygges op, ses til venstre. På hver side af platformen ligger det plastpulver, som i tynde lag lægges oven på modellen. For hvert lag varmes pulveret op og størkner lige netop der, hvor modellen skal bygges op. (Foto: Das Büro)

Men ikke nok med det. Printeren er opbygget efter et helt nyt princip, som de kalder Selective Heat Sintring (SHS), og som de to grundlæggere har taget patent på - et patent, som blot mangler den sidste godkendelse.

Professionelle ledere tager over

For at kunne koncentrere sig om det, de virkelig brænder for, nemlig produktudviklingen af deres 3D-printer, har Anders Hartmann og Frederik Tjellesen i dag overladt de administrative opgaver til henholdsvis Torben B. Lange som teknisk direktør og Niels Appel som administrerende direktør. Det er også de to, der er ansigtet udadtil, når der skal skaffes kapital, indgås aftaler med kommende kunder og underleverandører og kommunikeres med journalister.

Torben B. Lange starter med at slå fast, hvorfor Blueprinter har bevæget sig ud på et marked, som først og fremmest domineres af store etablerede producenter af 3D-printere:

»Det er vores forventning, at 3D-printere kan blive langt mere udbredte, end de er i dag i de små og mellemstore virksomheder. Det kan speede hele udviklingsprocessen op. Vi er blevet vant til, at papirprinteren står ude i kopirummet, og at kontoret deles om den store og hurtig farveprinter. Tanken er, at vores printer bliver produktudviklingsafdelingens 'papirprinter', som man printer på, når der er behov,« siger Torben B. Lange.

3D-printere, som er i stand til at printe i høj kvalitet, koster ofte mindst en halv million kroner. Dertil kommer materialeomkostninger, så et enkelt print nemt kommer til at koste cirka 1.000 kr. pr. styk.

»Vores printer kommer til at koste under 100.000 kroner, og et enkelt print, alt efter størrelse, koster omkring et par hundrede kroner,« fortæller han.

Ny tankegang i udvikling

Men ifølge Torben B. Lange er det ikke nok bare at købe en 3D-printer:

»Hvis man har en 3D-printer i huset, giver det nogle helt nye muligheder, der kræver, at man som udviklingsingeniør begynder at tænke anderledes. Vi har for eksempel kunder, som spørger, om man kan bore huller i vores modeller. Ja, det kan man godt, men hvorfor ikke bare printe en model med et hul der, hvor man vil bore,« siger Torben B. Lange.

I det hele taget er folkene bag Blueprinter store fortalere for, at man bruger printeren som en integreret del af produktudviklingen og løbende får verificeret, om produktet lever op til forventningerne. På den måde kan man få testet funktionerne uden at skulle tænke på, hvordan det bedst produceres:

»Dermed kan man langt hurtigere få undersøgt delløsninger og luget ud i fejl. Senere kan man tage en proces, hvor produktet produktionsmodnes. Det gør også, at ledelsen har langt bedre mulighed for at følge med i, hvor i udviklingsfasen produktet er,« siger han.

Printeren er som nævnt især rettet mod de mellemstore og mindre virksomheder, hvilket vil være virksomheder helt ned til få ansatte, vurderer Torben B. Lange.

»Næsten alle de virksomheder, vi har kontakt til, har deres 3D-printere stående i et servicecenter i stil med den type kopicentre, som de fleste større virksomheder havde i gamle dage. Eller også sender de tegningerne ud i byen for at få dem printet hos nogle af de servicevirksomheder, der tilbyder rapid prototyping. Men vi hører fra ledelsen i virksomhederne, at de gerne vil have dem tættere på udviklingsingeniørerne, og at de gerne vil have printere, der ikke kræver specialuddannede folk til at betjene dem,« siger han.

Blueprinter er cool hos Gartner

Selv om virksomheden nu er over tre år gammel og endnu ikke er trængt ind på markedet, har den allerede fået stor opmærksomhed. For eksempel kan man finde Blueprinter på listen over 'Cool Vendors' hos analyseinstituttet Gartner. Her bliver virksomhedens 3D-printer kaldt for 'en ægte innovationsløsning i et hedt marked, hvor mange leverandører kæmper om kunderne'. Det afskrækker ikke Blueprinter, som forventer at levere den første 3D-printer inden årets udgang.

Ifølge markedsanalytikerne hos Wohlers Associates har det samlede marked for 3D-printere i dag en værdi af godt 10 milliarder kroner. Det tal ventes at stige til cirka 40 milliarder i 2019.

Fakta: Ny teknologi med eget patent

Princippet i Blueprinters 3D-printer minder om de kendte teknikker i SLS (Selective Laser Sintering). Her lægges et pulver af plast eller metal på modellen i tynde lag, som opvarmes af en laser, så det smelter sammen.

Blueprinters princip kaldes SHS (Selective Heat Sintering), og i stedet for en laser opvarmes pulveret ved hjælp af et termisk printhoved, som dækker hele printerkammerets bredde.

Printhovedet er opbygget af knap to tusinde individuelt kontrollerbare varmelegemer. For hvert lag føres varmelegemet hen over plastpulveret, hvorved det smelter sammen. Hvert plastlag har en tykkelse på 0,1 mm, og der kan printes cirka 10 mm i timen. Selve kammeret, der bygges i, er 160x200x140 (bredde, længde, højde).

Printeren kræver filer med formatet STL og kan arbejde sammen med Windows, Mac og Linux.

Kommentarer (8)

Den største forskel, til en normal 3D-Laser printer, lyder til at være, at printerhovedet består af små varmeceller, i stedet for en laser.

Jeg vil tro, at der prismæssigt, ikke er stor forskel, på denne metode, og en god 3D printer med Laser. På nuværende tidspunkt, er sandsynligvis en pris forskel - men hvordan ser det ud, når 3D laser printerne, rasler ned i pris? Er så muligt at konkurere?

Normalt, er det altid bedst, at konkurere på kvalitet - og ikke pris. For alle priser falder, når udviklingsomkostningerne er betalt. Og specielt, når der kommer konkurenter, til lavere pris. Vælger man, at lave et produkt, der konkurerer på prisen, så får man næppe gevindst - men man er med til, at presse prisen ned, for eksisterende produkter. På den anden side, så vil prisen normalt falde alligevel, da der altid kommer konkurence.

Har man, en metode som ikke er billigere - men bedre - så har man noget, som de andre ikke har. Og som er noget værd. Selvom det er lidt dyere, er sandsynligt, at man også prismæssigt kan konkurere med andre, for de vil skulle investere i udvikling, for at kunne konkurere.

Jeg tror, at det som sker, er at de eksisterende metoder, der kan levere et ligeså godt resultat, vil falde i pris, så der prismæssigt ikke er nogen forskel. Og, der vil blive udviklet bedre printere, som er dyere. Ca. 100.000 kr. er mange penge, og jeg er sikker på, at det er muligt at producere og sælge 3D laser printere, for denne pris, f.eks. baseret på UV laser.

Hvis prisen for metoden, kan følge 3D laserprintere ned i pris, så den kan konkurere, så er der nok fremtid i den. Men det er sjældent muligt.

Hvis fremstillingsprisen er mange gange under traditionel teknologi's, så er det sandsynligvis fremtid i teknologien. Den traditionelle teknologi, kan normalt nemt falde i pris, med en faktor 2-5, alene ved at udskifte cifrene på prismærkatet, og stadigt have god fortjeneste.

  • 0
  • 0

Jens Madsen

Ja. Det kan godt være at det kan betale sig. Det ved vi ikke noget om. Patentredighederne er et tegn på det.

Jens

  • 0
  • 0

3D-printere, som er i stand til at printe i høj kvalitet, koster ofte mindst en halv million kroner. Dertil kommer materialeomkostninger, så et enkelt print nemt kommer til at koste cirka 1.000 kr. pr. styk.

Denne printer koster under 100.000 dkr. og se på billedet af Eifeltårnet, og dets detaljer: http://acmedesign.co/3d-printer/monolith-3...
Det ser egentligt flot ud. Og samtidigt, kan den tage store emner.

Emner printet med den danske printer, ses her:
http://www.blueprinter.dk/gallery.html

Sammenlignes den danske printer, og de andre i oversigten, så kan den meget nemt konkurere, med f.eks. HP's. Både på kvalitet, og prisen.

  • 0
  • 0

Her lægges et pulver af plast eller metal på modellen i tynde lag.

Jeg blev selvfølgelig straks interesseret i en 3D-printer til under 100kkr som kunne skrive i metal. Jeg finder dog ikke et ord om metal i materialbeskrivelsen på BluePrinters hjemmeside. Hvorfor står der tydeligt "plast eller metal" i artiklen herover?

  • 0
  • 0

@Jens Madsen

At sammenligne 3D printere er ikke nogen let sag. Der er fordele og ulemper ved alle teknologier.

FDM (Fused Deposition Modeling) hvor der ekstruderes en tyndt plasttråd er den teknologi alle de helt billige maskiner anvender. Det er en super simpel teknologi hvilket naturligvis også er derfor den kan produceres så billigt. Teknologien har en udfordring med opbygning (og efterfølgende fjernelse) af support, termiske spændinger, hæftelse i z-retningen og teknologien er låst til amorfe plasttyper.

En anden anvendt teknologi er DLP (Digital Light Projection) som fungerer ved en projekter hærder et lag ad gangen i et bad med UV-hærdende væske. Opløsningen og overfladerne er generelt super flotte. Udfordringerne kan være materialeprisen, materialeegenskaberne, giftige materialer og levetiden af modellerne da de i sagens natur er UV-følsomme. Det er typisk ikke emner der kan anvendes som funktionelle prototyper over en længere periode, men gør sig godt som visuelle engangsmodeller

Den liste der linkes til har kun maskiner med de to ovenstående teknologier og ingen 3D laserprintere også kaldet for SLS (Selective Laser Sintering).

En SLS maskine er efter min mening klart den foretrukne teknologi på markedet. Den producerer emner med god mekanisk styrke, god præcision og rimelig overflade. Som ingeniør bestiller jeg altid SLS emner ude i byen.

Og det er her vores printer kommer ind i billedet. Vi kommer til at tilbyde en maskine der kan producere emner i en nylonpolymer (engineering grade) der kan anvendes til funktionelle prototyper over længere tid. Vi har et pulversystem så vi har ingen udfordring med opbygning (og efterfølgende fjernelse) af supportmateriale og der er ingen efterbehandling af modellerne udover at blæse dem rene for pulver.

Vores teknologi anvender et standard termisk printhoved der bliver produceret i millionvis som hyldevare og vi anvender simpel konduktiv varmestyring af vores pulverbad.
En højenergi laser med tilhørende spejlsystem og avanceret temperaturstyring af luften over pulverbaddet vil aldrig kunne produceres i nærheden af vores produktionspris. Så når vi lancerer en maskine til 5-10% af prisen på den maskine vi sammenligner os med synes vi at det er en rimeligt konkurrenceparameter.

Samtidig har vi løbende været i dialog med førende eksperter og med brugere af eksisterende maskiner hvilket har bekræftet vores berettigelse i markedet.

Vi er derfor helt overbevist om at det kan betale sig :-)

@Morten Lind
Vi kommer desværre ikke til at kunne tilbyde printning i metal foreløbig. Vi forventer på et tidspunkt at kunne tilbyde Investment casting hvor vi kan printe kernen (der senere bliver brændt ud) til en støbeform som så kan anvendes til at støbe et metalemne.

Mvh Frederik
(Grundlægger af Blueprinter)

  • 0
  • 0