Danmarks dyreste forskønnelse af elnettet indviet

Danmarks Radio: Nyt kabel under Lillebælt til 373 millioner kr. erstatter 82 elmaster.

Det første af seks store forskønnelsesprojekter blev tirsdag 5. november indviet. Det drejer sig om 7 kilometer undersøisk 400 kV-kabel, der erstatter 82 højspændingsmaster på begge sider af Lillebælt.

Der er tale om Danmarks dyreste såkaldte forskønnelsesprojekt af elnettet til en samlet pris på 373 millioner kroner, som elkunderne betaler over elregningen.

Det første af to parallelle systemer er koblet til det nye kabel, mens det andet må vente for at sikre, at forbrugerne ikke kommer til at mangle el.

»Vi tager ét system ad gangen, hvis der nu skulle gå noget galt,« siger Christian Jensen fra Energinet.dk, der er projektleder på Lillebælt-projektet.

Allerede i lørdags blev det første system frakoblet elnettet, hvorefter der er arbejdet hårdt på at få det klargjort til det nye kabel.

»Når man tager et system ud her, bliver man også nødt til at skrue ned for forsyningen over Storebælt. Derfor gælder det om at holde systemet nede i kortest mulig tid, selvom der dog også er et kontrolcenter, der sørger for, at der ikke kommer udslag hos forbrugerne,« forklarer Christian Jensen.

Det nye søkabel krydser Lillebælt og lægger sig tæt langs Fænø Sund syd om Middelfart. Her er det ført i land og løber som landkabel, hvor det bliver koblet til eksisterende luftkabler sydøst for Middelfart.

Læs også: Grønt lys for Danmarks dyreste projekt med at fjerne elmaster

Den undersøiske del af kablet er nedgravet omkring én meter under sandbunden.

»Metoden afhænger af, hvordan bunden er. Hvis bunden er blød, så kan man nøjes med at spule kablet ned, men på store dele af strækningen har vi måttet grave en rende i havbunden,« siger Christian Jensen.

I alt bliver 12 kilometer luftledning erstattet med 7 kilometer søkabel og 5 kilometer landkabel.

Artikel på dr.dk

Kommentarer (5)

Det første af to parallelle systemer er koblet til det nye kabel, mens det andet må vente for at sikre, at forbrugerne ikke kommer til at mangle el.

Den oprindelige grund til at der var to parallelle systemer var jo forsynings sikkeheden, er man ligeglad med den i dag hvor man skal til at betale en særskilt afgift for netop dette ??

  • 2
  • 1

Så kan vi igen nedlægge en masse grimme gittermaster. I stedet kan vi opsætte vindmøller hvor masterne stod. Der er jo allerede foretaget VVM for de gamle master - så det bør kunne gå hurtigt.

  • 3
  • 1

forsynings sikkerhed?
Det første af to parallelle systemer er koblet til det nye kabel, mens det andet må vente for at sikre, at forbrugerne ikke kommer til at mangle el.
Den oprindelige grund til at der var to parallelle systemer var jo forsynings sikkeheden, er man ligeglad med den i dag hvor man skal til at betale en særskilt afgift for netop dette ??

Det ligner en misforståelse. Energinet.dk beskriver at der forsat vil være to uafhængige systemer, altså to stykker trefasede kabler, lagt med mindst 15 m indbyrdes afstand. Et system per kabel, to kabler, to sæt luftledninger, to systemer hele vejen.

Brochuren: med tegninger af kabelføringen:
http://energinet.dk/SiteCollectionDocument...

Det er vel kun midlertidigt under ombygningen, at det ene system er ude af drift?

  • 0
  • 0

På Jyllandssiden skal masterne fjernes fra et område fyldt med industri, motorveje, jernbaner og andre naturlige herligheder.

  • 0
  • 0