Danmark dropper alle klimaprojekter i Rusland

Efter otte års forarbejde trækker Danmark sig ud af fire russiske klimaprojekter, som skulle have givet mulighed for køb af op mod 1,5 mio. ton CO2-kreditter inden år 2012. Nye projekter skal findes inden for et år.

Danmark trækker sig nu ud af samtlige russiske klimaprojekter, som skulle have givet ret til køb af op mod 1,5 mio. ton CO2-kreditter til og med 2012.

Årsagen er en 'betydelig usikkerhed' om, hvorvidt de russiske myndigheder vil godkende handlen med kreditterne, og derfor har Energistyrelsen nu valgt at trække sig ud af projekterne. Det fremgår af styrelsens seneste nyhedsbrev om JI/CDM.

Ifølge specialkonsulent Christian van Maarschalkerweerd fra Energistyrelsen vil beslutningen dog hverken betyde spild af særlig mange penge eller tab af kreditter.

Man betaler nemlig først for kreditterne, når CO2-kreditterne overføres, hvilket vil sige, når anlæggene er kommet i gang, og den russiske stat har godkendt projektet til at kunne udløse de aftalte kreditter:

»Vi har heldigvis ikke forudbetalt noget - og det kan vi være glade for i dag« siger han til ing.dk.

Ifølge nyhedsbrevet har Energistyrelsen været i gang med de russiske projekter siden 2003 - i form af projektudvikling, overvågning, uddannelse samt specifikke projektaktiviteter.

I sommeren 2010 blev de første kreditter udstedt - men kun betinget godkendt - og da forhandlinger medio marts i år mellem regeringerne ikke gav noget resultat, besluttede Energistyrelsen at trække Danmark ud af projekterne.

På jagt efter nye kreditter

De op imod 1,5 mio. ton CO2, som de russiske projekter skulle have givet, er del af de i alt 18,5 mio. ton kreditter, som Danmark har planlagt at købe via CDM og JI-projekter i udlandet. Samlet pris: 1,7 milliarder kroner.

Kreditterne skal toppe den danske, indenlandske indsats for CO2 reduktion op og dermed være med til at sikre, at Danmark opfylder sit Kyoto-mål i perioden 2008-2012.

»Nu må vi så ud at lede efter nye projekter. Vi kigger især til Kina og Indien, og vi er mest interesserede i store projekter, som er godt i gang. Ikke mindst fordi kreditterne jo skal genereres senest i 2012,« siger han.

Christian van Maarschalkerweerd mener ikke, det vil blive et stort problem at lokalisere nye projekter i tide.

Energistyrelsen er nu også ved at finde andre partnere, der kan overtage den danske plads i russiske projekter og fortsætte realiseringen sammen med de russiske projektværter.

De fire russiske projekter består af etablering af tre fjernvarmeværker og en konvertering af et kraftværk fra kul til naturgas.

Sådan fungerer kreditterne

Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) er to såkaldte fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen, der fungerer som supplement til landes eller virksomheders egne CO2 reduktioner.

Via konkrete projekter skal udledningen af drivhusgasser reduceres - samtidig med at man fremmer klimatiltag og bæredygtig udvikling i Østeuropa og udviklingslande.

Projekterne genererer kreditter - en slags tilgodebeviser - der svarer til den drivhusgasreduktion, som projektet opnår. Værtslandet for JI- eller CDM-projektet kan sælge de opnåede kreditter til virksomheder eller industrilande, som kan bruge kreditterne til at supplementere til deres interne tiltag.

JI-kreditter er reduktioner fra konkrete projekter i lande, der har påtaget sig en reduktionsforpligtigelse for drivhusgasser i henhold til Kyoto-protokollen. Disse projekter foregår primært i Østeuropa.

CDM-kreditter er reduktioner fra konkrete projekter i lande uden en reduktionsforpligtigelse i Kyoto-protokollen. Disse projekter foregår i udviklingslande.

Dokumentation

[Nyhedsbrev om CDM og JI propjekter](: http://www.ens.dk/da-DK/KlimaOgCO2/Klimaprojekter/nyheder/Documents/newsletter_april_2011%20(FINAL).pdf)
[Statens projekter - oversigt](: http://www.ens.dk/da-DK/KlimaOgCO2/Klimaprojekter/statens_projekter/Sider/Forside.aspx)

Emner CO2 Fjernvarme

Kommentarer (7)

En fejl havde sneget sig ind i underrubrikken under redigering således at 1,5 ton CO2-kreditter var blevet til 1,7 milliarder kroner. Det korrekte er som det også fremgår af artiklen: "De op imod 1,5 mio. ton CO2, som de russiske projekter skulle have givet, er del af de i alt 18,5 mio. ton kreditter, som Danmark har planlagt at købe via CDM og JI-projekter i udlandet. Samlet pris: 1,7 milliarder kroner".
Vi beklager fejlen.

  • 0
  • 0

Ak ja, det danske sprog er svært, specielt når man forsøger at blande æbler og pærer.

" ... 1,5 mio. ton CO2-kreditter ..."
"... er del af de i alt 18,5 mio. ton kreditter ..."

Hvor meget vejer en enkelt kredit ?

Det ville være bedre at anvende konstruktionen
"... kreditter for 1,5 mio. ton CO2 .."
".. er del af de kreditter for i alt 18,5 mio. ton .."

  • 0
  • 0

Nu nøjes regering og administration ikke kun med at lukke varm luft ud - de betaler gu' hjælpe mig også for den!
- Det er jo tidligere påvist at der svindles voldsomt med disse kvoter. Men nogle har selvfølgelig deres faste indkomst og beskæftigelse ud af at smide skatteborgernes midler ud på det rene ingenting. Men man kan selvfølgelig også anskue det fra den positive side og betragte det som en form for bistandshjælp. Men dyrt er det!

  • 0
  • 0

Skulle vi ikke hellere lærer af vores historie her i Danmark og udnytte de få resurcer vi har her i landet optimalt??

Godt nok giver biogas ikke ret meget, udbytte direkte, men alle bække små giver jo en stor å som alle ved!
Hvis nu alle landbrug udnyttede deres gylle til at producere el, varme og gødningspiller i små biogasanlæg på gården og ikke noget med transport til store biogasanlæg. Kunne man jo i hvert fald fjerne landbrugets behov for el fra store kulfyrede elværker.
Varmen kunne bruges til drivhuse i nærheden eller til opvarmning af gården og hovedhuset.
Gødningspillerne ville gøre at behovet for mange marker til at sprede gyllen ud på ville blive mindre samt fjerne den vederstyggelige stank moderne fodring af dyrene giver gyllen.
Det overskud der måtte være af el kunne enten bruges til at drive nye typer eldrevne landbrugskørertøjer eller blive solgt til el nettet. Eller gassen kunne bruges til at drive landbrugskørertøjerne?

Biogasanlæggene kunne selvfølgelig også startes imellem flere gårde der lægger tæt på hinanden, så man starter dem i andele. Sådan at vi starter nyt med den gamle andelstanke.

Fordelene for Danmark ville være:
Nye arbejdspladser i udvikling, vedligeholdelse, reparationer og opsætning af biogasanlæg samt salg til udlandet.
Mindre CO2 på 5-10 årig sigt, i form af besparelser på kulkraft.

Dog kan man med vore moderne biogasanlæg ikke komme til at forsyne hele Danmark med denne enrgi. Men vi ville vinde på at tage de få ting vi har og bruge dem optimalt, istedet for at tænke i store klodsede enheder hele tiden! Så man til sidst ender med så mange små forskellig artede enheder der tilsammen giver os egen energiforsyning.

Andre enheder der kunne give os gode muligheder for teknologisk vinding kunne være:
Tegl lignende tag der giver el eller varme til den enkelte husstand.
Husvindmøller -||-
Bølge energi"møller" -||- til en by
Moderne vindmøller som alle kun tænker på iøjeblikket!
Eller en ide der slet ikke er kommet frem eller tænkt endnu?

Alt sammen noget der kan give arbejdspladser ligesom investeringerne i vindmølleteknologien gjorde med satsningerne i 1970erne og frem til midten af 1990erne.

  • 0
  • 0