»De her ben er ikke nogle, man kan købe. De er en prototype,« siger Daniel Wagner.

Det ved Ingeniørens udsendte godt. Det har krævet en del mail og telefonsamtaler med islandske Össur, der har fremstillet Daniels Wagner knæ og fod, at få lov til at interviewe ham om de ben, han springer og løber med ved de Paralympiske Lege i London.

19-årige Daniel Wagner er en af verdens allerstørste atletiktalenter. Det beviste den etbenede atlet den 31. august, da han i sin konkurrencedebut ved legene i London vandt bronze i længdespring med et spring på 6,11 meter. Dagen efter blev en træt Daniel Wagner nummer syv i 200-meteren i tiden 26.46 sekunder, og den 7. september deltager han i 100-meterløbet.

Talentet er tidligt blevet spottet af medtech-virksomheden Össur, der konkurrerer benhårdt med den tyske gigant Otto Bock om at producere verdens bedste sportsproteser.

De sponsorerer Daniel Wagner og har indlemmet ham i 'Team Össur,' en samling af top-handicapatleter, som også tæller Oscar 'Blade Runner' Pistorius, den dobbelt benamputerede sydafrikaner, der tidligere i år deltog ved de Olympiske Lege.

»Jeg får rigtig mange prototyper fra Össur. Deres ingeniører prøver hele tiden at forbedre deres produkter, og så sender de dem til Team Össurs medlemmer for at få dem testet,« siger Daniel Wagner.

Prototypeknæet

Daniel Wagners sprinterben består af et hylster, et knæ og en J-formet kulfiberfod og koster, ifølge ham selv, i omegnen af en 'god bil'. Foden og hylsteret er velafprøvet teknologi. Men knæet er spritnyt.

Den fod, Daniel bruger, er oprindeligt udviklet til atleter, der har et knæ, og som kan montere foden direkte på hylsteret omkring underbensstumpen.

Atleter med kunstige knæ har skullet bruge et vedhæng til at montere foden på knæet. Men vedhænget har været tungt og har fyldt så meget, at det er gået ud over kulfiberfodens længde. Og så har vedhænget ikke kunne holde til Daniels stærke ben.

»Jeg havde problemer med, at vedhænget knækkede. Så vi tænkte, at vi kunne gøre det anderledes,« siger Daniel Wagner.

På hans prototypeknæ kan foden monteres direkte på. Det gør foden længere, og det samlede ben lettere og mere solidt. Hvor meget det præcist har hjulpet, er svært at sige, da han hele tiden har forbedret sine tider, men selv vurderer han, at det har gjort en markant forskel.

Selve knæet er mekanisk, og konstrueret, så det er let, meget bøjeligt og hurtigt. Det bøjer, rammer små støddæmpende gummibumpers og slår så frem igen. Ideen er, at løberen skal have et så naturligt løb som muligt.

»Vi er også begyndt at arbejde med et hydraulisk system, som skal formindske og måske eliminere terminal impact, så benet er mere behageligt at løbe med. Det vil forhåbentligt være en del af det knæ, der kommer på markedet på et tidspunkt,« siger Daniel Wagner.

Foden skal ud og løbe

Den specielle J-formede kulfiberfod er af mærket Flex-Foot Cheetah og er den samme, som Oscar Pistorius løber med. Den er fjedrende og vejer kun omkring 500 gram. Når man løber, bliver fodens J-kurve komprimeret, når den rammer underlaget.

Den lagrer den energi og absorber den høje belastning, som normalt ville blive absorberet af løberens ben. Og frigiver så energien og driver løberen fremad, når J-kurven vender tilbage til sin oprindelige form.

Foden har flere lag kulfiber, hvor belastningen er størst, som ved rundingen af 'J'-kurven, og færre lag, hvor mere fleksibilitet er nødvendigt, såsom i tådelen.

Og så har foden ingen hæl. Det gør, at fodprotesen ret præcist efterligner en ikke-handicappet løber ved at kopiere både holdningen og svinget med benet.

»Når du tager det på, er det som om, foden fortæller dig, at du skal fremad. Du kan ikke gå med den, den skal ud at løbe. Men det kræver rigtig meget teknik og træning at lære det,« siger Daniel Wagner.

Under foden er der pigge, som på en atletik-pigsko. Og faktisk er det bare en pigsko-sål, der er skrællet af og limet på.

»Össur samarbejder med Nike om at lave en sål specifikt til proteser. Den glæder jeg mig rigtig meget til. Der er relativt mange pigge på i forhold til normale pigsko. Oscar Pistorius og amerikaneren Jerome Singleton løber allerede med den. De er sponsoreret af Nike,« fortæller Daniel Wagner.

Springerben og sprinterben

Hylsteret, som Daniel Wagner sætter sin benstump ned i, er som den eneste del af benet ikke lavet af Össur, men af det danske bandagistfirma Sahva. Det er af kulfiber og skal sidde tæt og stramt om benet. Det spændes ved hjælp af skispænder og en låge i hylsteret.

I bunden af hylsteret skrues knæet på. Her sidder også en 'bumper' af gummi. Når Daniel Wagner løber, bøjer knæet lidt over 90 grader, rammer 'bumperen' og bliver så sparket frem igen.

»Hver gang jeg tager et skridt, skal knæet være strakt ud, når jeg lander på det - ellers kollapser det. For det har ikke nogen muskler eller nogen motor til at holde en position,« forklarer Daniel Wagner.

Han har separate ben til sprint og længdespring. Den bronzevindende længdespringsprotese ligner på mange punkter sprinterprotesen, men der er en række mindre forskelle. Blandt andet er kulfiberfoden stærkere, og knæet er en gammel og meget solid model.

At Daniel Wagner vandt sin medalje på den 'gamle' protese, er med til at understrege, at udstyret er vigtigt, men ikke det vigtigste, i handicapatletik.

»Selvfølgelig har protesen meget at sige, men på det her niveau har alle rigtig gode proteser. Man kan ikke vinde på udstyr. I sidste ende er det atleten og træningen, der gør forskellen,« siger han.