CT-scanning af Knud den Hellige afslører nyt om kongemord

Retsmedicinere fik syv timer til at undersøge den myrdede konges knogler, og en dags CT-scanninger peger på en anden mulig dødsårsag end det lansestød, som ifølge legenden blev den helgenkårede konges endeligt i 1086.

Livet endte brat for kong Knud den Hellige, da han efter seks år som konge i året 1086 blev dræbt af ukendte oprørere i Skt. Albani Kirke i Odense. Ved sin side havde Knud sin bror Benedikt, som også mistede livet under massakren i kirken.

Præcist hvad der skete, og hvordan de to døde, står nu klarere, efter at forskere fra Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet i Odense i mandags fik adgang til at undersøge de dele af Knuds og Benedikts skeletter, som stadig er bevaret.

De jordiske rester af Knud og Benedikt opbevares i den selvsamme kirke, hvor de blev nedslagtet. I dag hedder kirken Skt. Knuds Kirke eller Odense Domkirke. Som navnet antyder, blev Knud den Hellige helgenkåret i 1101.

Kongen var yngre og mindre end antaget

Klokken ni mandag morgen blev de to mænds skeletter transporteret til Retsmedicinsk Institut, og kl. 16 samme dag var de tilbage.

Syv timer havde forskerne til at undersøge knoglerne, og det var ikke småting, de nåede at finde ud af på den korte tid. Bl.a. står det nu klart, at Knud den Hellige var betragteligt yngre og mindre end hidtidige undersøgelser har peget på.

Ifølge overleveringerne søgte Knud, Benedikt og 17 hirdsmænd tilflugt i kirken, der dengang hed Skt. Albani Kirke. Oprørere trængte ind og dræbte dem alle. Sporene af de 17 hirdsmænd er væk for længst, men Knuds og Benedikts knogler og CT-scanninger kan nu fortælle selv de mest blodige detaljer fra den historiske dag i 1086.

Derudover kan retsmedicinerne nu også sige en hel del om deres udseende, opvækst og sygdomme. For eksempel står det nu klart, at hverken Knud eller Benedikt var særlig groft byggede. De var snarere fint byggede, og derudover kan forskerne nu slå fast at Benedikt havde overbid, og at Knud var højrehåndet.

Korsbenet ramt af stød

Ifølge den engelske præst Elnoth fra Canterbury, som nedskrev legenden om Kong Knud Den Hellige 20 år efter mordet, døde Knud af et lansestød i siden.

»Det er ikke helt rigtigt,« konstaterer lektor, dr.med. i biologisk antropologi ved Retsmedicinsk Institut, SDU, Jesper Boldsen.

»Vi kan se et tydeligt og voldsomt hug eller stød på korsbenet lige under lænden, men det er ikke opstået ved et stød fra siden. Hvis det overhovedet er opstået på morddagen, så er stødet givet forfra gennem det nederste af bughulen. Skaden er formentlig opstået ved et lansestød, men jeg ved først mere, når jeg har studeret scanningerne,« fortæller han og henviser til, at samtlige Knuds og Benedikts knogler er blevet CT-scannet på Retsmedicinsk Institut.

Revne tyder på stump vold

Skaden på bughulen var af dræbende karakter, men det er usikkert, om dette stød var den egentlige dødsårsag.

I kraniet fandt Boldsen nemlig en anden mulig dødsårsag, nemlig en ca. fem cm lang revne under venstre pandeben. Hvis revnen er opstået som følge af et sværdhug, må sværdet være gået ind gennem Knuds kindben, men kindbenet er ikke bevaret, og derfor kan den teori ikke bekræftes. Toppen af revnen volder lidt problemer for retsmedicineren:

»Det nederste af revnen er lige, og det tyder på et sværdhug. Men længere oppe på revnen er der et brud, og det tyder på stump vold, altså et slag. Problemet er, at han ikke kan have fået begge dele, så vi håber, at scanningen kan fortælle os mere. Under alle omstændigheder var slaget mod kraniet voldsomt, men ikke nødvendigvis øjeblikkeligt dødeligt.«

Både lansestødet i korsbenet og kranieskaden er altså potentielle dødsårsager.

Ingen afværgemærker på underarmene

Én ting er de skader, som træder synligt frem ved undersøgelse af knoglerne. En anden ting er de skader, der ikke ses.

»Knud havde ingen beskadigede ribben - det stemmer ikke overens med, at han skulle være angrebet af mange mænd på én gang. En forklaring er, at han havde en brynje på, som beskyttede ham for skader på ribbenene. Men han havde heller ingen afværgemærker på underarmene - og det kan vi ikke finde nogen god forklaring på. En mand, der angribes af mange på en gang, vil normalt værge for sig med armene og dermed få skader på især underarmene, men vi fandt intet på Knuds underarmsknogler, og det er bemærkelsesværdigt«, mener Jesper Boldsen.

Denne opdagelse stemmer overens med en af overleveringerne, som fortæller, at Knud skulle have accepteret sin skæbne under angrebet i kirken og uden kamp have stillet sig foran alteret og taget imod forfølgernes angreb.

Ved sin side på mordstedet havde Knud sin bror Benedikt. Knap så mange af Benedikts knogler er bevaret i dag, bl.a. mangler hans ribben.

Borede hul i tanden

Benedikts venstre lårbensknogle tiltrak sig straks retsmedicinernes opmærksomhed. Den har fået et kraftigt sværdhug.

»Modstanderen, der var højrehåndet, har stået over for Benedikt og svunget et forholdsvis tungt sværd nedefra. Dette hug var formentlig en af de første skader, som Benedikt fik, for han stod op, da han fik hugget«, lyder Jesper Boldsens vurdering.

Umiddelbart ville man tro, at hugget øjeblikkeligt ville tvinge Benedikt i gulvet.

»Men en mand i kamp kan være så høj af adrenalin, at han bliver stående på benene på trods af et så voldsomt slag. Det er altså ikke sikkert, at dette slag gjorde ham ukampdygtig med det samme«, fortæller Jesper Boldsen.

I det øjeblik Benedikt mentalt erkendte sit nederlag, ville han være faldet om - prompte. Sårbar og liggende på gulvet fik han så formentlig de sidste dødelige sværdhug. Men eftersom ribbenene ikke er bevaret, er der heller ingen beskadigede ribben at studere.

Ud over de fysiske undersøgelser af de to brødres knogler, tog Boldsen og hans kolleger også knogleprøver fra til analyse. Således blev Knuds venstre mellemfodsknogle og Benedikts ene tand udvalgt til at levere dna-prøver. I begge tilfælde borede forskerne et lille hul i knoglens/tandens indre, og borestøvet herfra er nu sendt til analyse.

Dna-analyse skal fastslå identitet

Dna-analysen skal klarlægge, om det nu også er Svend og Benedikt, der ligger i Skt. Knuds Kirke i Odense, om de to er brødre, og om de er sønner af Svend Estridsen, hvis jordiske rester ligger i Roskilde Domkirke, og som der også er taget en dna-prøve af.

»Efter at have studeret deres knogler, er der ikke noget, der taler imod, at de er brødre - knoglemæssigt ligner de hinanden,« lyder en foreløbig konklusion fra Jesper Boldsen.

Knoglesamlingerne blev CT-scannet af Peter Leth, vicestatsobducent ved Retsmedicinsk Institut, og studier af scanningsbillederne skal bl.a. be- eller afkræfte, om skaderne på Knuds kranie og korsben vitterligt stammer fra morddagen i 1086.

De første konklusioner kommer i næste uge, mens der kan gå op til et halvt år, før forskerne er klar med resultaterne af dna-analyserne.

Kommentarer (10)

"De jordiske rester af Knud og Benedikt opbevares i den selvsamme kirke, hvor de blev nedslagtet."
Godt gået. Knud og Benedikt bliver dræbt 10. juli 1086 i en kirke, der først blev indviet 30. april 1499?!
En lille smule research ville have afsløret at d'herre formodes, at være blevet dræbt i Skt. Albani kirke - en trækirke, der lå øst for den nuværende Skt. Knuds kirke.

  • 0
  • 0

Jeg har for lang tid siden læst om dine undersøgelser af Kong Knuds knogler.

Tidligere undersøgelser (DNA) prøver osv har imidlertid vist, at det er meget tvivlsomt om de knogler, der nu befinder sin i Glasmontren i Roskile Domkirke virkelig stammer fra Kong Knud.

Een af dine kolleger, som også har beskæftiget sig med skeletundersøfgelser, fortæller, at det er højst tvivlsomt om knoglerne, som befinder sig i glasmontren overhovedet har tilhørt Kong Knud samt hans Bror .

Knoglerne i montren er sammensat af 3 skeletter, som stammer fra de skeletter, der var opbevaret i den gamle trækirke som jo forlængst er nedlagt.

Ingen af disse skeller menes at have tilhørt kong Knud, og tidligere DNA undersøgelser har da også bekræftet, at de stammer fra 3 forskellige skeletter.

Skeletterne var i sin tid anbragt i glasmontren og "udnævnt" til Kong Knud og hans bror.Detteb forklarer også, at f.eks. underarmsknoglerne i eet af skelletterne ikke er lige lange. Forklaringen om at længdeforskellen skulle skyldes, at Knud højre arm var hans såkaldte "sværd-arm" lyder også yderts usandsynligt, for i så fald skulle samtlige tømrere f.eks. også have uligt lange underarme!

Har du været helt uvidende om, at man havde "manipuleret" med skeletterne i montren?

Knuds "overbid" kan måske også forklares ved "skeletmaniputeringerne"?

Som (forlængst pensioneret) forsker ( ved Forsvarets Forskningtjeneste)er det let at blive ophidset, når man har fornemmelsen af, at der er "ugler i mosen"

Handlede du virkelig i god tro?

  • 0
  • 0

Kunne Ingeniøren ikke lige finde den artikel der har været om tre skeletter og en tidligere DNA-undersøgelse af skeletterne og lægge en link ind her forneden. Nu er det jo to år siden Niels Petersen har skrevet sit sigende indlæg.
Det her er historisk misvisende materiale.
mvh

  • 0
  • 0