Pjat
En moderne letbane kan perfekt snurre sig gennem smalle gader i gamle byer: http://www1.american.edu/dlublin/images/be...
Prag: http://daithaic.blogspot.dk/2009/10/images...
Cowi skal presse Odense Letbane ind i de smalle gader
Arbejdet med den tekniske rådgivning om den kommende Odense Letbane er gået til rådgivningsvirksomheden Cowi.
Den første etape af den nye letbane, som skal stå færdig i 2020, bliver 14 kilometer lang og skal gå fra Tarup Center gennem Odense midtby, videre til Nyt Odense Universitetshospital og Campus Odense og ende ved Hjallese Station.
Cowi er blandt andet også med i arbejdet omkring Danmarks første letbaneprojekt i Aarhus, men med Odense Letbane venter helt nye og anderledes udfordringer, fortæller Bent Bertil Jacobsen, der er projektleder hos Cowi.
»I Aarhus skal letbanen køre på en bred boulevard og på de eksisterende banestrækninger, og på Ring 3 vil letbanen komme til at køre midt i Ring 3, så der er indpasningen i bymiljøet noget helt andet. I Odense er man nødt til at få letbanen indpasset i det bynære miljø med de smallere gader,« forklarer han.
Det giver nogle tekniske udfordringer til det kommende letbanemateriel, som muligvis skal være smallere, når de ikke kan fylde lige så meget i gadebilledet. Det kan betyde nogle større krav til leverandøren, fortæller Bent Bertil Jacobsen.
»Der kan komme nogle udfordringer, fordi man ikke bare kan bestille en standardvare, ligesom når man går ned til en bilforhandler og gerne vil købe en bil. Vi er nødt til at stille nogle helt andre krav, som ikke er på nogle af de andre letbaner,« forklarer han.
Odense Letbane vil dog ikke være sidste gang, man ser udfordringen med smalle gader i midtbyen, siger Bent Bertil Jacobsen.
»Det vil være samme problematik, man står med, når man når til anden etape af Aarhus Letbane, hvor letbanen skal til at køre inde i byen, hvor der også kører biler. Men det er jo altid en stor udfordring med det første projekt af en slags,« siger Bent Bertil Jacobsen.
Letbane gennem det nye hospital
Som planerne ser ud nu, skal Odense Letbane føres ind gennem Nyt Odense Universitetshospital, og i den forbindelse er der også nogle særlige forhold at være opmærksom på.
»Man skal være klar over, at når man kommer med elektrisk materiel, vil det have elektromagnetiske indflydelser, som man skal sikre,« forklarer Bent Bertil Jacobsen.
Han tilføjer, at der er mange af den slags forskellige grænseflader ved et så stort projekt, som alle er vigtige og nødvendige at sikre sig, fungerer.
»Men det er ikke noget problem - man skal bare være opmærksom på det,« siger han.
I den første fase af projektet skal Cowi vurdere den kommende letbanes påvirkning af miljøet i en såkaldt VVM, hvor effekter af eksempelvis letbanens forkørselsret i byen skal vurderes. Det kommer til at tage mellem halvandet og to år at sikre, at alle områder bliver gået igennem, vurderer Bent Bertil Jacobsen.
Herefter starter projekteringen, hvor alt det jernbanetekniske omkring letbanen bliver udbudt sammen, så leverandøren kommer til både at designe, bygge, operere og vedligeholde letbanen.
Når leverandøren er fundet, skal Cowi også stå for at rådgive under selve etableringsfasen, blandt andet omkring trafikomlægninger og signalomstillinger, inden driften af letbanen kan begynde.
Cowi forventer, at 75 medarbejdere vil være involveret i projektet over de næste syv år. Rådgivningen sker i samarbejde med underrådgiverne Systra og ECT. Den gennemgående bygherrerådgiver på projektet bliver Parsons Brinckerhoff Ltd med ISC som underrådgiver.
Det er planlagt, at anlægsarbejdet skal begynde i løbet af 2016. Projektet har estimerede anlægsomkostninger på 1.800 millioner kroner.
Læs også
Re: Pjat
Jep, ligesom busbaner. Var der ikke noget i Lyngby?
I princip er der tale om en sporvogn.
Re: Pjat
Utroligt spændende projekt.
Det er bare svært at sælge til skatteborgene i Odense, og ikke mindst elforbrugerne, som har financieret det http://www.fyens.dk/article/2105356:Odense...
at man ønsker at bruge så mange penge på en løsning,
hvor man kunne indsætte gratis hybridbusser til 10 % af prisen.
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Groen-Tra...
Re: Pjat
Ja pjat hele vejen igennem.
Har folk da fuldstændigt glemt, hvorfor man gik væk fra sporvognene eller, er det blot et forsøg på romantisk genoplivning af gamle dage og fordi, at når én kommune skal have - ja så skal vi da også have.
Men forvent en hulens masse cykelister der kommer til skade i sporene og forvent, en masse trafik bøvl med dennes daglige drift og ufleksibilitet og endelig også, at alt kabel og gravearbejde bliver langt dyrere end beregnet fremover.
Re: Pjat
Der kommer altid...
http://www.youtube.com/watch?v=DgW7wc_R9rw
Sortsyn,,,Kom nu frem i skoene
Man gik væk fra sporvognene, fordi de var nedslidte og tiden i tredserne var til biler,biler og atter biler.Desuden mente man, at en bus er meget bedre- fylder mindre. Det har man jo fundet ud af i dag, at det ikke holder:Busser har fået egne, meget brede baner, så de fylder også - de er ustabile for passagererne at stå op i under kørsel. .Cyklister kørte ned i skinnerne,,ja- de vælter jo også, hvis de rammer fortovskanten, derfor skal vi vel stadig have fortove alligevel.Mon ikke man skal lære at se sig for...Det gælder om ikke at gentage det dårlige ved det gamle sporvognskoncept, så vil det blive stor glæde og tilfredshed ved den langt mere behagelige skinnetransport.Der er masser af eksempler i Europa på succesfulde sporvogne/letbaner.Nu skal der tænkes anderledes:Letbaner/sporvogne er gode til massetransport, så hvis passagerunderlaget er der, så er der også succes.Stoppesteder skal selvfølgelig ikke lægges i midten af gaden - der skal være sikre niveaufrie af og påstigningsforhold, man skal helst have eget tracé hvor det er muligt. Og undgå skinneføring på skrå/langs - så en cykel ikke fanges i rillen.Cyklerne har jo deres egne stier,,så hvis de holder sig dér , vil der ikke opstå nævneværdige problemer. Måske man skulle overveje en linieføring nogen steder som i Bruxelles, hvor man graver linien ned, hvor det vil være for omfattende at føre linen i gadeniveau....
Re: Pjat
Ja pjat hele vejen igennem. Har folk da fuldstændigt glemt, hvorfor man gik væk fra sporvognene eller, er det blot et forsøg på romantisk genoplivning af gamle dage og fordi, at når én kommune skal have - ja så skal vi da også have. Men forvent en hulens masse cykelister der kommer til skade i sporene og forvent, en masse trafik bøvl med dennes daglige drift og ufleksibilitet og endelig også, at alt kabel og gravearbejde bliver langt dyrere end beregnet fremover.
Cyklisterne skal bare lære at lægge mærke til hvor de kører, hvilket f.eks. kan afhjælpes ved at have smartphonen i lommen mens de kører.
Trolleybusser
Så vidt jeg ved kørte der trolleybusser i Odense i gamle dage. Altså eldrevne busser fra luftledninger. Det er som om man i de danske trafikselskaber helt har glemt denne fremragende transportform, der findes i vid udstrækning i lande omkring os, og ikke mindst i USA. I Midttrafik har man reelt ikke været opmærksom på muligheden og det figurerer således ikke i trafikselkabets ellers store palet af eventuelle miljøtiltag. Nikolaj Wammen udråbte Aarhus til Danmarks vindhovedstad inden han fløj fra reden. Hvad med at leve op til det ved at indføre vindenergi-drevne busser i smilets by! Byen er fyldt med halvgamle forurenende busser.
Trolley busser
Det hedengangne HT gjorde også mange forsøg med trolleybusser,,og genindvinding af bremseenergi,,,og gasbusser,,,,,og lige nu kører der el-busser rundt i city. Men hvis de er så gode,,hvorfor er de så ikke i brug over det hele i dag ? Om det er disellobbyisme ved jeg ikke, men der er vel en grund?
Re: Trolley busser
Fordi økonomien ganske enkelt ikke holder i sammenligning med det du kan opnå med en moderne gasdreven bus.
Du får heller ikke effekten af en bedre klassificeret kollektiv transport.
Er der strækninger, hvor der er problemer med cykler vs. skinner, vil en simpel gummistrimmel nedlagt i sporet kunne afhjælpe det meste.
Re: Trolleybusser
Så vidt jeg ved kørte der trolleybusser i Odense i gamle dage.
Jo da. Jeg har selv prøvet en af dem, før de blev pensioneret i 1959.
En af busserne var danskfremstillet af firmaerne ”Thomas B. Thrige" i Odense og det dengang Thrigeejede ”Scandia” i Randers.
Re: Pjat
Utroligt spændende projekt. Det er bare svært at sælge til skatteborgene i Odense, og ikke mindst elforbrugerne, som har financieret det http://www.fyens.dk/article/2105356:Odense... at man ønsker at bruge så mange penge på en løsning, hvor man kunne indsætte gratis hybridbusser til 10 % af prisen. http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Groen-Tra...
Efter endnu en gennemgang af projektet må jeg stadig fastholde, at det er et utroligt spændende projekt.
Desværre også utroligt underfinancieret fra starten af, og baseret på utroligt opskruede passagertal.
På et tidspunkt går realiteterne op for beslutningstagerne, og enten må der tilføres flere økonomiske midler til især drift, eller også kan man ligeså godt droppe projektet.
Og jeg vil stadig fastholde at indsættelse af hybridbusser (eller lignende) vil være langt billigere og langt mere fleksibelt.
Kommentarer (12)