Cowi-byggesag kørt af sporet: Budget skred med 20 mio. kr.

En byggesag på Københavns Universitet er endt med ekstraudgifter på 19,7 mio. kr. Nu undersøger Bygningsstyrelsen, om den kan rejse krav mod totalrådgiveren Cowi.

Cowi skal muligvis til lommerne efter en ombygning for Biologisk Institut på Københavns Universitet - der skulle have kostet 88,3 mio. kr. - nu ser ud til at ende med en pris på 108 mio. kr.

'Kammeradvokatens anbefaling på det foreliggende grundlag er, at der snarest bør tages initiativ til at rejse krav mod totalrådgiveren...,' skriver Bygningsstyrelsen, der ejer universitetsbygningerne, i det aktstykke til finansudvalget, hvor styrelsen beder om penge til at dække budgetskredet.

Bygningsstyrelsen advarede allerede i marts Cowi om, at styrelsen agtede at rejse et økonomisk krav, men både Bygningsstyrelsen og Kammeradvokaten understreger, at det endnu er usikkert, om det kan dokumenteres, at en del af budgetskredet skyldes fejl fra Cowis side.

'...Det kan vise sig, at det bliver nødvendigt med en uvildig teknisk vurdering af projektet for at bedømme, om Bygningsstyrelsen har krav mod totalrådgiveren,' oplyser Bygningsstyrelsen i aktstykket.

Cowi vandt i 2009 totalentreprisen på ombygningerne på August Krogh Instituttet, bygning 10 og 12, og Farma i Universitetsparken på Nørre Campus. Året efter vandt entreprenøren B. Nygaard Sørensen entreprisen. Men efter snart to og et halvt års arbejde ser prisen ud til at lande på 108 mio. kr. Det er 19,7 mio. kr. mere end budgetteret.

Bygningsstyrelsen opdagede i slutningen af 2011, at projektet var ved at skride, fortæller projektdirektør Jan Q. Rasmussen fra Bygningsstyrelsen:

»Vi har et budget til uforudsete udgifter, og det begyndte der pludselig at komme et større træk end normalt på. Det fik alarmklokkerne til at ringe, og så lavede vi nogle kompenserende besparelser.«

Ekstraregninger blev ved at komme

Årsagerne til, at budgettet skred, var blandt andet, at man fandt mere asbest end forventet, og at udgifterne til anlæggene til ventilation og køling blev højere end forventet.

I oktober 2011 lavede Bygningsstyrelsen et forlig om ekstraarbejderne med Cowi og forventede derefter, at der nu var styr på budgettet.

»Men så fortsatte der med at komme ekstraregninger - og så er vi nødt til at handle anderledes. Så i december hyrede vi en ny rådgiver til at kvalitetssikre materialet.«

Den nye rådgiver, EKJ Rådgivende Ingeniører, fandt ifølge styrelsen alvorlige mangler i projektmaterialet.

»Vi mener, at der er nogle ting - eksempelvis omkring ventilationen - som skulle have været bedre belyst på et tidligere tidspunkt. Så kunne vi have det haft med i vores udbudsmateriale til udbuddet med entreprisen,« siger Jan Q. Rasmussen.

Styrelse: Vi er nødt til at varsle erstatningskrav

Han understreger dog samtidig, at styrelsen stadig er i gang med at vurdere, hvor stor en del af projektoverskridelsen der skyldes projektmangler - altså arbejder, der ikke var omtalt i entrepriseudbudet, og som rådgivere normalt ikke kan gøres ansvarlige for - og hvor mange, der skyldes projektfejl - altså fejl, som rådgiveren har begået, og hvor der er mulighed for at gøre ansvar gældende.

»Vi mener, at der er en vis sandsynlighed for, at vi kan rejse et egentligt erstatningskrav, og derfor er vi nødt til at varsle et sådant krav. Ved at varsle kravet sikrer vi, at vi ikke mister retten til eventuelt at gøre krav gældende senere.«

Tabt omsætning for millioner

Uoverensstemmelserne mellem Cowi og styrelsen har allerede fået styrelsen til at lade resterende mindre dele af projektet overgå til EKJ og en ny entreprenør 'for at sikre rene linjer op til en eventuel sag' og 'projektets fremdrift.'

Manglen på fremdrift er nemlig et stort og dyrt problem for bygningernes kommende beboere: Institut for Biologi. De mange overraskelser og fordyrelser har forsinket ombygningsprojektet et år. Og selv om Institut for Biologi ikke skal betale for ombygningsprojektet, har forsinkelsen allerede kostet instituttet et tocifret millionbeløb i tabt omsætning, siger konstitueret institutleder Søren Rosendahl:

»Man skal tænke på, at cirka halvdelen af vores omsætning kommer fra eksterne midler. Men det er ret svært at få penge, når vi ikke har adgang til laboratorier. Jeg pakkede mit laboratorium sammen for to år siden, og jeg er stadig ikke flyttet. Det er ret hæmmende, når man arbejder eksperimentelt.«

Manglen på laboratorier betyder også, at det er svært at tiltrække ph.d.-studerende.

»En privat virksomhed ville aldrig lade noget sådant ske. Man ville ikke acceptere at lægge et helt forskningsområde stille i to år,« siger en frustreret Søren Rosendahl.

Hos Cowi fortæller kommunikationsansvarlig Jesper Malm, at rådgiveren er i dialog med Bygningsstyrelsen, og årsagen til budgetoverskridelsen 'selvfølgelig skal undersøges.' Men han har ikke yderligere at sige om uoverensstemmelserne.

Finansudvalget tager stilling til ekstrabevillingen på et møde 7. juni.

Dokumentation

Læs aktstykke om sagen

Kommentarer (3)

Måske ville det være en god idé såfremt KU's medarbejere på byggeprojekter talte med kollegerne på DTU. De har jo været i gang i nogle år.

  • 0
  • 0

De medarbejder hos DTU, der styrer og især har styret de byggeprojekter der er gennemført de sidste 10 år, har heller ikke kunnet styrer økonomien( -og deres rådgivere). Efter at DTU selv overtog styringen med sine byggesager er der typisk anvendt følgende to strategier: enten overbudgettering inden igangsætning og -eller efterbevilling, hvis budgettet ikke var tilstrækkeligt.

I forhold til de byggesager der idag er igang hos DTU, vil det nok være for tidligt at anvende erfaringer herfra i forhold til budget- og rådgiverstyring. - Jeg tror ikke det vil være fornuftigt af følge rådet jvf. det tidligere indlæg, men problemstillingen er relevant, og måske også for DTU.

  • 0
  • 0