COP15: Skibe og fly glider ud af klimaaftale

Ifølge kilder i Bella Center betyder de strandede forhandlinger, at skibsfarten og luftfarten ikke når med i den endelige aftale.

»Stats- og regeringslederne skal nok blive enige om et eller andet i løbet af fredagen, men aftalen kommer ikke til at fylde mange A4-sider og væsentlige ting vil være udeladt,« siger en kilde, som i den første del af COP15-mødet har været involveret i forhandlingerne om at inkludere skibe og fly i en global klimaaftale.

En af de ting, som sandsynligvis ikke bliver inkluderet i en eventuel sluterklæring fra statslederne ser nu ud til at blive afsnittet om skibs- og luftfart.

Det har været forhåbningen, at klimatopmødets sluterklæring ville indeholde bindende reduktionsmål med krav om henholdsvis 10 procent reduktion på luftfart og 20 procent reduktion på skibsfart.

I de seneste dage har Norge og Indonesien haft formandskabet for den arbejdsgruppe, der skulle forsøge at strikke et kompromis sammen.

»Men navnlig Norge har optrådt meget vagt i forhandlingerne, mens lande som Saudi Arabien, Kina, Bahamas og USA åbenlyst har gjort alt for at blokere fremskridt,« siger kilden.

Hvis stats- og regeringslederne ikke når frem til dette punkt under deres drøftelser, vil spørgsmålet om skibes og flys klimaforpligtelser sandsynligvis blive udskudt til det opfølgende klimatopmøde i Mexico næste år.

Alternativt kan stats- og regeringsledere lave en aftale, der opgiver at stille overordnede reduktionskrav til skibsfarten og i stedet overlade det til de respektive internationale fag-organer, ICAO for luftfarten og IMO for skibsfarten at fastsætte reduktionskravene til deres egne sektorer.

En sådan aftale vil imidlertid blive skydeskive for heftig kritik på grund af den overhængende fare for, at der vil gå flere år, før de respektive fag-organer vil kunne blive enige om deres reduktionskrav, og fordi diskussionerne i disse fora i langt højere grad bliver påvirket af modvillige erhvervsinteresser.

Kommentarer (2)

Klart vil IMO mødes med kritik, når man efter COP15 skal forsøge at stykke en aftale sammen. Men alle, der har fulgt forhandlingerne i IMO op til COP15 vil vide, at det lige netop i forhold til klima ikke er industrien, der modarbejder en aftale. Dealbreakeren i IMO synes at være nogenlunde den samme som på COP15. Nemlig tvisten mellem I- og U-landene om størrelsen på det beløb, der skal sendes fra nord til syd som økonomiske kompensation for reduktion. IMO vil, hvis der ikke laves en aftale om shipping på COP15, stå tilbage med en nok noget nær uløselig opgave. Spørgsmålet er så, om man med rette kan kritisere IMO for ikke at kunne løse selvsamme opgave, som verdens ledere på COP15 måske i løbet af de næste par dage må give op overfor?

  • 0
  • 0

  • og det hele løber sikkert ud i sandet som tilfældet er/var med Kyoto. Bjørn Lomborg har sikkert ret - alle klapper efter mødet, men det bliver bare ikke til noget.

Det eneste der kan hjælpe, er billige teknologiske løsninger og energi. Altså meget mere fart på udviklingen - og ikke bare stoppe ved vindmøllerne.

  • 0
  • 0