Artiklen nævner vist ikke meget om, hvordan denne co2-besparelse finder sted? Hvordan kan en plasticflaske gøre det mere co2-neutralt, når den er produceret af olie, hentet op af undergrunden, transporteret over store afstande, og derefter inkluderet i et byggeri, hvor dens massefylde betyder så forsvindende lidt?
Jeg synes det lyder som en and... Et regnestykke hvor man lige glemmer alt det der er gået forud for selve inkluderingen i bygningen.
husk nu at din fleece-trøj også er lavet af (genbrugs) plastic. Så ja, en cola-flaske kan holde dig varmt.
Artiklen nævner vist ikke meget om, hvordan denne co2-besparelse finder sted? Hvordan kan en plasticflaske gøre det mere co2-neutralt, når den er produceret af olie, hentet op af undergrunden, transporteret over store afstande, og derefter inkluderet i et byggeri, hvor dens massefylde betyder så forsvindende lidt?
Mon ikke CO2-besparrelsen finder sted når man nu ikke smider den brugte plastflaske på lossepladsen... Der er jo ingen tvivl om at coca-cola ikke skal til at producerer nye plast-flasker til byggeriet...
.. hvornår mon man begynder at fortælle os sandheden i stedet for den konstante adfærdsregulering baseret på løgn og bedrag..
.. er det nok en and men nu er jeg involveret i Realdanias Nyborg projekt og kan fortælle at det IKKE er en and. Langt fra. Hele ideen om at regne på lagret enegi og CO2 i bygninger er dog ret kompleks og der findes ikke en beregningsmodel man bare kan bruge (den danske DGNB model kommer dog tæt på og det er også den man regner med at bruge som basis til beregning af de endelige resultater).
Som Micheal også skriver så er en del af besparelsen at bruge hvad der ellers ville blive set som affald og lagre det i bygningen. Bygningen bliver på den måde et slags CO2 lager. Hvad angår transport og udvinding af olie så ved enhver der har praktisk erfaring med LCA at transport med skib giver et marginalt tilskud på CO2 beregningen og det samme med olieudvinding. Vi er skræmmende gode til det for at være ærlig.
Som Tommy hentyder til så er det fantastiske ved CO2 at det kan indgå direkte i et biologisk kredsløb (modsat så meget andet vi udleder i naturen). Problemet er lidt at vi udledder mere CO2 end der optages i de kredsløb. Fremtiden er helt klart et mere informeret valg af materialer i byggeriget hvor vi kan kvalificere ting som CO2, energi og skadelige stoffer.
Mvh Morten
Lidt street credibility:
http://www.biobuildproject.eu/
http://www.3xn.dk/da/#/home/GXN/rd_news/pa... (nyhed 2)
http://da.henninglarsen.com/nyheder/nyheds...
EU's ressource roadmap peger på Environmental Footprint, baseret på LCA tankegangen, som metoden til at vurdere den miljømæssige bæredygtighed, hvor enegi er en blandt flere påvirkningskategorier, hvor fornybare og ikke fornybare resourcer også er centrale.Konkret har KOM siden 2004 og i 2006 mandateret CEN til på bygningsområdet at udvikle en metode til bæredygtigheds vurdering af bygninger, som på miljøsiden er baseret på LCA og miljøvaredeklarationer (ISO 14025), hvor de sidste standarder forventes offentliggjort inden for det næste år. Danske myndigheder brillerede i starten ved at ikke at deltage, og den tidligere regering har satset på en dansk udgave af den den tyske ordning (DGNB), som kun halvhjertet møder EU på data siden, fx kan man vælge egne data fremfor data for Miljøvardeklarationer baseret på produktspecikke retningslinjer.
Til gengæld har KOM fat i den lange ende via byggevareforordningen, hvor man fra 2013 skal bruge miljøvaredeklarationer, hvor det er muligt og KOM vil frem til 2020 komme med en byge af produktspecifikke retningslinjer for op til 200 byggevarer, som vil stille helt nye krav til at i byggeriets værdikæde. Rent faktisk har Dansk Standard et skuffeklart system til at håndtere den udfordring, grundet et gammelt Miljøstyrelsesprojekt om miljøvaredeklarationer, hvor Danmark havde ISO formandskabet. Så det er bare at komme i gang med at koble den danske DGNB ordning og DS som kan kan håndtere et Miljøvaredeklarationsprogram for byggevarer.
I praksis- ind i byggeriet?
Eller er det en hemmelighed?
Ikke fordi, jeg ligger inde med et lager af dæk, colaflasker og den slags, men jeg har nogen termoruder, der skal skiftes, da de er rådne i rammen- men sært nok tætte ellers.
Det er sådan noget, man betaler for at få kørt væk, og det er bliver til penge al sammen. :-)
Genanvendelse er sjovere- og var de ikke rådne i rammen- ville de være selvskrevne til mistbænke.
Mvh
Tine
Sidste år så jeg at et firma i Brasilien havde fundet en proces hvori disse noget miljøtunge med pap, voks, og tynd alubelægning kunne indgå i tagplader.
Hvad angår betonplader vil jeg mene at det er mest miljøvenligt at hakke dem i småstykker og genbruge både jern og beton fremfor at transportere dem over større afstande og derefter bruge tid på at tilpasse dem til nyere byggeri.
Smuk tanke, men genanvendelse handler om at skabe rene materialestrømme, ikke blande, hvilket gør det så at sige umuligt at skille materialer ad, når bygningen skal rives ned igen. Men hvis man legede videre med ideen skal det kunne dokumenteres, at indsamling og oparbejdning af de nævnte materialer ikke giver anledning til nogen miljøproblemer, ellers kommer man i karambolage med emballagedirektivet
Smuk tanke, men genanvendelse handler om at skabe rene materialestrømme, ikke blande, hvilket gør det så at sige umuligt at skille materialer ad, når bygningen skal rives ned igen. Men hvis man legede videre med ideen skal det kunne dokumenteres, at indsamling og oparbejdning af de nævnte materialer ikke giver anledning til nogen miljøproblemer, ellers kommer man i karambolage med emballagedirektivet
Politisk set er genbrug/genanvendelse af affald en sællert, især i tysk talende lande, men det er overvurderet på baggrund af uvidenhed og mangel på livscyklustankegang.
Energiforbrug og CO2 emission er heller ikke det eneste miljøproblem.
De fleste genanvendte materialer indeholder miljøgifte, som ikke bør komme ud i cirkulation igen. Dette gælder i særdeleshed avispapir, plastflasker og bildæk.
Det er som at komme materialerne fra asken til ilden. Det burde være omvendt!
Iøvrigt betyder energiforbruget i byggefasen og for fremstilling af byggematerialerne ingenting i forhold til energiforbruget i bygningens levetid. Her er bygningens isolering meget vigtigere. Så istedet for at bruge kræfter og penge på disse genbrugsinitiativer, så topisoler alle vore bygninger - dog ikke med plastskum, der indeholder miljøgifte som flammehæmmer.
Isolering af bygninger inkl. tætte vinduer og døre får samfundet mere ud af energi- og miljømæssigt samt økonomisk!
Jeg byggede i 2003 et helt alm bjælkehus. Her er det mest genbrug selvom ingen snakker om det. Isolering er genbrug fra glas "alm glasuld", gibs er affald fra kulkraftværkerne's røgrensning, Taget er beton tegl. Så det er alm sand og cement. Så alt kan genbruges fra mit hus når det engang skal rives ned. Så der vist ikke noget nyt i det her. Kommer vel bare til at koste endnu mere at bygge nyt hus når man nu måske skal til at lave en co2 beregning
Den første tanke, der rammer mig, når jeg læser artiklen, er, at de har bygget et earthship. Men det er jo en kendt byggemetode, og mange mennesker har gjort det rundt om i verden, så det giverr jo ingen mening, at Real Dania skulle putte penge i sådan et projekt.
http://earthship.dk
Så det må være mere high tech end det.
Der ku godt have været et par billeder og teknikforklaring med i artiklen
Allan du har helt ret i din strategi om at man skal fokusere på energiforbruget i bygningens service periode er vigtig, hvis vi skrev 1999. Der blev i starten af det nye årtusind lavet nogle undersøgelser af SBi omkring hvad energiforbrug til materialer udgjorde i forhold til serviceforbruget (http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed...). De viste at ca. 10% af energien brugt over bygningers levetid gik til materialer.
Der til skal det siges at de så på den gældende lovgivning. Dette betyder at som energi forbruget i service fasen falder så stiger energien forbrugt til materialer, specielt når vi bruger mere for at få bedre isoleret huse. Realdania prøver at være på forkant med udviklingen og undersøge hvordan dette kan gøres.
Jesper hvis Earthship konceptet er en afprøvet størrelse hvorfor bygger vi alle ikke sådan? Realdanias fokus her er på én families parcelhuse. Der skal nok komme mere dokumentation på hele Nyborg projektet.
I glemmer lige en ting. Bygninger står i grove taL for tæt på 50% af vores materialeforbrug, 40% af energiforbruget, ca omkring 30% af klimaeffekten og 25% af affaldsmængderne. Netop derfor skal man ikke ensidigt gå efter energiforbruget, men tænke livscyklus og ressourceforbrug, hvor som bekendt den fossile del er central. Hele den diskussion har kørt siden 2004 og er central i det nye SCP handlingsprogram., som kommer til at bygge på tanken på ressourceeffektivitet i bl.a. byggesektoren.
Jeg er er da også enig i at genanvendelse ikke altid er lykken, men LCA som værktøj er udmærket til at indikere hvilke virkninger som det er vigtigst at sætte ind over for og for nogle byggematerialer er genanvendelse da OK fx mursten, beton etc
Den store udfordring er ikke nybyggeriet, der går udviklingen hurtigere end lovgiverne kan følge med, udfordringen ligger i den eksisterende bygningsmasse, der er her slaget skal slås, men her er også materialevalget ikke uvæsentlig ved en topisolering og ombygning af parcelhuse og boligblokke, ikke mindst af hensyn til indeklima, og der hjælpe DGNB ordninger ikke en døjt. Ved renovering handler det mest om troværdig oplysning til borgerne, hvad er en mangelvare i dag, rådene stritter i for mange retninger.
På det område kunne regeringen sætte ind med en massiv efteruddannelsesindsats til håndværkere i byggesektoren.
http://www.realdaniabyg.dk/Igangv-ae-rende...
Og her er lidt fra Arkitekten
http://da.henninglarsen.com/nyheder/nyheds...
Så man har en ide om, hvad der i grunden er bygget
Nu er der vel efterhånden ikke mange colaflasker der ryger på lossepladsen længere. De bliver da alle genbrugt til andre formål, hvis ikke de bliver genfyldt.
Og ligeledes kan man sige om dæk. De bliver vel regummireret eller fyldt i asfalt eller andre steder. Så at tale om at bruge dem i byggeri for at spare CO2 høre vel ikke sammen? Det eneste man kan beregne på, er den energi der går til at genbruge de forskellige materialer.
@Stig Jeg er er da også enig i at genanvendelse ikke altid er lykken, men LCA som værktøj er udmærket til at indikere hvilke virkninger som det er vigtigst at sætte ind over for og for nogle byggematerialer er genanvendelse da OK fx mursten, beton etc
LCA efter ISO er velegnet til at opregne emissioner, ressourcer og regionale og globale effekter, men dur ikke til at vurdere lokale effekter og kontaminering med miljøgifte.
Det meste plastic i isoleringsplastskum, elektriske og elektroniske produkter kan fx ikke genbruges på grund af indhold af bromerede flammehæmmere og andre tilsætningsstoffer, PVC kan heller ikke genbruges. Hvis beton er rent kan det genbruges men det kan også indeholde forureninger som PCB, chromat og malingsrester. Rensede brugte mursten er formentlig perfekte, men det er et stort arbejde, så de bliver vel for dyre?
Det vigtigste er at når vi endelig har "fanget" miljøgiftene i affaldet, så bør stofferne ikke slippes løs igen i miljøet! Det samme gælder for spildevandslam, som ikke bør udspredes på dyrket landbrugsjord. Det er ikke underligt at vi nu i Danmark har 500.000 sukkersyge og en stigende tendens. Miljøgiftene tages ikke tilstrækkeligt alvorligt. Men de penge vi tilsyneladende sparer ved at genbruge, kan vi så bruge til bekæmpelse af de kroniske sygdomme, som opstår pga. genbruget.
Du kan lægge dem på loftet, under rockwoolen
Kommentarer (19)