CIA: Sådan reddede vi kapsel med spionfilm i 1972

Netop offentliggjorte dokumenter beskriver et dramatisk redningsforsøg af en tophemmelig Hexagon-filmkapsel fra havets bund i 1972.

CIA offentliggjorde i sidste uge en række dokumenter, som afslørede en dramatisk historie, der hidtil har været holdt skjult.

Historien kunne ikke være skrevet bedre af en manuskriptforfatter fra Hollywood og fortæller om det hemmelige Hexagon-spionsatellitprogram.

Den 10. juli 1971 forsøgte en af de tophemmelige amerikanske Hexagon-spionsatellitter at sende en kapsel med film tilbage til Jorden.

Den beskadigede Hexagon-kapsel på havbunden nord for Hawaii i 1971. (Foto: CIA)
Den beskadigede Hexagon-kapsel på havbunden nord for Hawaii i 1971. (Foto: CIA)

Hexagon var optiske spionsatellitter og en vigtig brik i den kolde krigs spionprogram. De optog billeder på film, som blev rullet op i kapsler og sendt tilbage til Jorden til analyse.

De landede normalt inden for et specielt område ved Hawaii, hvor de blev bjærget, mens de flød på overfladen, eller blev grebet i luften via fly.

Under en af de første Hexagon-missioner blev kapslen sendt ned over Stillehavet, men dens faldskærm svigtede, og kapslen ramte vandet med 2.600 g og sank til bunds på 4.900 meters dybde.

Læs også: Tophemmelige spionsatellitter afsløret

CIA besluttede sammen med den amerikanske flåde at forsøge at bjærge kapslen af to årsager; for at CIA kunne analysere filmen og for at afprøve bjærgningsaktioner på sådanne ekstrem dybde.

Flådens nyeste og mest avancerede bjærgningsfartøj, undervandsbåden Trieste-II Deep Sea Vehicle, blev udvalgt til opgaven med tre besætningsmedlemmer om bord.

Bjærgningen var yderst kompliceret, da man ikke vidste præcist, hvor kapslen lå, fordi den ikke kunne findes med sonar. Samtidig var CIA ikke sikker på, hvor beskadiget den var blevet, og endvidere havde Trieste-II aldrig dykket længere ned end 3.000 meter.

Trieste-II forsøgte af tre omgange at bjærge kapslen. De to første forsøg i november 1971 slog fejl, men det lykkedes endeligt den 25. april 1972. Her kunne Trieste-II stige op 560 kilometer nord for Hawaii med resterne af Hexagon-kapslen.

Da undervandsbåden brød overfladen, brækkede filmen imidlertid stykker, og flere af delene flød bort, men det lykkedes at redde cirka 8 meter film fra den 1,5 meter i diameter store rulle.

Redningsaktionen viste sig at være en værdifuld afprøvning af sådanne dybhavsbjærgningsaktioner for den amerikanske flåde, men selve filmresten var ikke meget bevendt.

Dokumentation

Artikel fra space.com

Kommentarer (2)

Selve emulsionen, altså den del af filmen som er lysfølsom og “optager” billedet, skyller af efter 6 - 12 timer i vandbad (alt efter type, temperatur osv).
Jeg kunne forestille mig, at har filmen været udsat for saltvand, så har saltet i sig selv, påvirket negativerne i sådan en grad, at de har været ubrugelige.

Os som elsker organisk film og arbejder med mediet hver dag, ved at saltvand og alm søvand, kan give særlige effekter på de endelige billeder. I højere grad, når man anvender farvefilm.

VH
Nicholas Colding (www.fabler-foto.dk)

  • 0
  • 0

Nu har vi så kunnet læse om "optiske spionsatellitter".
Gad vist hvilke andre typer som findes ?

Men spændende pre-radiodownlink teknologi.
Jeg er mest imponeret over evnen til at fange "pakken" i luften med fly.
Virker på een eller anden måde mere imponerende end meget andet ....

  • 0
  • 0