Dårlig forberedelse og styring af et geotermi-projekt ved Viborg er årsagen til, at det knap 3.000 meter dybe boring i Kvols ved Viborg er blevet en dyr fornøjelse for fjernvarmekunderne. To gange er den nederste del af borestrengen simpelthen forsvundet i dybet.

Ifølge leder af boreprojektet, administrerende direktør Lars Andersen fra Ross Engineering, er forløbet meget usædvanligt.

»Det er slet ikke normalt med så mange fejl ved en boring, og det kunne sagtens have været undgået med et bedre forarbejde. Problemerne skyldes, at skiferlagene over de vandførende lag opfører sig meget anderledes end antaget. Lagene er ustabile og falder populært sagt sammen, hvilket giver et alt for stort hul, der er svært at arbejde med. Det ville vi meget gerne have vidst i forvejen,« forklarer han.

*Men det er jo en tidligere boring samme sted, som er basis for hele projektet. Kunne I ikke vide derfra, at lagene var ustabile? *

»I den gamle boring har man boret lodret, mens vi har borer skråt. Derfor oplevede vi ikke samme problemer. Det er helt sikkert, at vi ville have boret lodret fra starten, hvis vi for eksempel havde haft kendskab til de problemer, der var ved en tilsvarende, ældre boring ved Års,« siger han.

Kalder boringen forhekset

Boringen ved Års, som Lars Andersen henviser til, nåede ned i de samme skiferlag, kaldet Fjerritslev-formationen. Det tog 330 dage at bore dette hul, hvor man også ledte efter varmt vand. Ved denne boring mistede man boret et utal af gange undervejs.

»Vi ville rigtig gerne have kendt til Års-boringen, da vi gik i gang med planlægningen af Kvols-boringen. En planlægning, som blev kraftig forceret i den afsluttende fase. I dag kalder de tyske borefolk boringen forhekset,« siger han.

Ross Engineering har også medvirket ved boringer til geotermi-anlæggene ved København og i Sønderborg og stået for boringer til et geotermi-anlæg i Haag, som netop er sat i drift.

******Boring stoppet**
Den 27. januar 2012 startede borearbejdet i Kvols, som var planlagt til at tage bare 35 dage. I dag - fire en halv måned og 130 millioner kroner senere - er borearbejdet indstillet, mens parterne bag projektet drøfter dets fremtid.

Onsdag aften skal Viborg Byråd, som nu har overtaget ansvaret for projektet, beslutte endeligt om det skal lukkes eller fortsættes.

»Vi har taget prøver undervejs og lavet vore egne analyser, så vi nu er geologisk meget klogere, selvom det er mega-komplekst. Vi er overbeviste om, at vi kan finde metoder til at fuldføre boringerne ned til de vandførende Gassum-lag,« vurderer Lars Andersen.

Han er rigtig ærgerlig over, at projektet er endt i kaos, fordi det kan give geotermi et dårligt ry, som det slet ikke fortjener:

»Af projektet kan man lære, at man ikke skal forcere og især ikke spare tid i starten, tværtimod. Man skal tage sig tid til at sætte det rigtige rådgiver team, hvor de enkelte fagdiscipliner skal arbejde tæt sammen, for at bore og ramme rigtigt er mere kompliceret end man lige tror,« siger han og foreslår, at alle gode kræfter går sammen om at forfatte en drejebog for fremtidige geotermi-projekter.

Geus: Vi havde erfaringerne

Hos Geus bekræfter statsgeolog og ekspert i geotermi, Lars Henrik Nielsen, at det tog meget, meget lang tid at bore den omtalte boring i Års, men at erfaringerne herfra sagtens kunne være inddraget, hvis projektledelsen havde givet deltagerne tid til at forberede projektet ordentligt.

For eksempel ved at de forskellige deltagere havde haft mulighed for at mødes og drøfte projektet sammen.

»Jeg vil gerne slå fast, at undergrunden var ganske, som vi forventede, og at den opførte sig, som den skulle - og at vi slet ikke har noget grund til tro, at der ikke findes rigeligt med varmt vand i dybet. At boringen mislykkes er blandt andet et spørgsmål om, at de rigtige oplysninger aldrig kom videre til borefirmaet,« siger han.

Lars Henrik Nielsen mener, at man bør lære af historien, at geotermi-projekter skal udstyres med en fornuftig projektorganisation, kompetente rådgivere, en beslutningsdygtig organisation og et fornuftigt budget:

»Og så skal boreledelsen og boresjakket i øvrigt have arbejdsro under boringerne,« siger han.

Ekstraregning: 1.000 kr. pr. bruger i 20 år

Det var Viborg Fjernvarme, der oprindeligt startede geotermi-projektet i Viborg. Tids- og budgetoverskridelser medførte, at projektet sidst i marts måned blev overtaget af kommunen via det kommunalt ejede Energi Viborg Kraftvarme, som nu står for projektledelsen - i samarbejde med blandt andet folk fra Dansk Fjernvarme geotermi-selskab.

Prisen for de indledende boringer er ifølge den lokale presse løbet op i 130 millioner kroner - en mangedobling af det beløb, som i første omgang var afsat til de indledende boringer efter det varme vand.

Onsdag skal byrådet som nævnt beslutte, om projektet skal fortsætte. Lukkes projektet nu, kan hver fjernvarmekunde i gennemsnit se frem til en ekstraregning på knap 1.000 kroner om året i de næste 20 år.

Direktøren for det kommunalt ejede Energi Viborg Kraftvarme, Christian Hagelskjær, som nu har ansvaret for projektet, erkender, at den tidligere projektstyrelse har været meget forceret, fuld af fejl og mangler og meget optimistisk med økonomien:

»Vi overtog et projekt i kaos,« siger han.

Dokumentation

Ross Engineerings side om geotermi