Den største krise i 25 år har ikke bare medført det højeste antal konkurser i byggebranchen nogensinde, den har også fået de største entreprenører til at stige i ingeniørernes agtelse. Det viser Ingeniørens årlige profilanalyse.

Både NCC, Aarsleff, MT Højgaard, Pihl og Arkil rykker således op ad listen. Og det er der ikke noget paradoksalt i, mener adm. direktør i brancheorganisationen Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen.

»De store virksomheder har været gode til at bruge krisen til at forbedre risikostyring, økonomi og - for især Hoffmann og NCC's vedkommende - arbejdsmiljøet. Desuden kommer der flere offentlige projekter, som vil slå igennem i 2012,« siger han.

NCC og Arkil er de absolutte højdespringere: NCC rykker 26 pladser op til pladsen som nummer 21, mens Arkil drøner 41 pladser op ad listen til nummer 57 - især båret af en stærkt forbedret performancevurdering.

»Vi har fået flere og mere iøjnefaldende projekter på Sjælland. Det gør måske, at vi fylder mere i bevidstheden hos ingeniørerne, end da vi hovedsageligt arbejdede i Jylland,« spekulerer adm. direktør Jesper Arkil.

Kloakekspert er sort hul for studerende

Per Aarsleff ligger nummer to listen, når ingeniørerne skal rangere de danske entreprenørvirksomheders image. Men blandt de studerende er virksomheden omtrent så iøjnefaldende som mange af de kloakrør, entreprenøren tjener sine penge på at fore eller udskifte. De studerende har MT Højgaard i toppen efterfulgt af E. Pihl & Søn, NCC og Vejdirektoratet. Kun Arkil og Hoffmann scorer dårligere end Aarsleff på kendskab blandt de studerende.

Dårligst går det dog for MT Højgaard, som kom ud med et underskud på 335 mio. kr. for 2011 og fyrede sin adm. direktør midt i den periode, hvor Ingeniøren gennemførte imagemålingen. Fiaskoen til trods rykker MT Højgaard alligevel et par pladser op ad listen.

Fyringer sender Vejdirektoratet ud over skrænten

Så heldige er de ikke i Vejdirektoratet, der ligesom de to andre statslige entreprenører, Banedanmark og forsvaret, er gået tilbage på listen. Vejdirektoratet får hug for ledelse og løn og goder og falder dybest med 21 pladsers degradering. Slagene er forståelige, mener informationschef Martin Østergaard-Nielsen:

»Målingen er lavet på et tidspunkt, der var meget dårligt for os. Vi har ellers afleveret store projekter før tid og under budget sidste år. Men på måletidspunktet havde vi lige fyret 23 medarbejdere og nedlagt tre tjenestesteder. Det gav os meget dårlig presse i ingeniørkredse. Nu vil vi se, hvad vi kan forbedre.«

Rådgivere får hug for performance under krisen

Samme proces skal en del af rådgiverne måske igennem. Halvdelen af rådgiverne rykker tilbage, mens tre står stille og kun fem rykker opad.

Sidste års nummer to og tre, Rambøll og Cowi, ligger nu nummer seks og fem efter lavere performancevurderinger.

Degraderingerne skyldes dog ikke, at rådgiverne er blevet dårligere arbejdspladser, mener den administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver:

»Rådgiverne har holdt fast i arbejdspladserne, men det har kostet på bundlinjen. De firmaer, der rykker op over rådgiverne, har derimod haft rigtig gode år - også på bundlinjen.«

De største fald blandt rådgiverne ramte Grontmij og Atkins.

Moderselskabskaos og IC4 koster dyrt

Grontmij i Danmark har egentlig haft et godt år, men efteråret og begyndelsen af 2012 har været domineret af historier om alvorligt økonomisk kaos, udskiftninger af topledelsen og massefyringer i det hollandske moderselskab, så Grontmij dumper fra pladsen som nummer 13 i 2011 til nummer 26 i år.

Det største fald ser man dog hos Atkins, der ellers var sidste års højdespringer. Atkins falder hele 31 pladser tilbage og ender som nummer 56. Højdespringet i 2011 blev begrundet med den stadigt større aktivitet inden for Atkins' kerneområde: jernbanen.

Tilsyneladende koster samme område nu Atkins den flotte placering: Atkins stod nemlig bag en højt profileret undersøgelse af de omdiskuterede IC4-tog, hvor Atkins var noget mere positiv, end mange kritikere syntes, at der var grund til.

Måske skulle Atkins lære af Niras, der også har været involveret i omdiskuterede offentlige trafikprojekter.

Niras er sprunget godt op ad listen fra 23.-pladsen til nummer 16, selvom Niras' analyser af betalingsringen heller ikke gik fri af kritik. Måske er det de mange sejre inden for de højtprofilerede sygehusbyggerier, der har gavnet Allerød-rådgiveren, for både på kendskab og performancevurderingen er firmaet rykket syv pladser op.

Ingeniører belønner Moe for mod

Den mellemstore rådgiver Moe og Brødsgaard bliver derimod belønnet af ingeniørerne for sine fine resultater, sejre i sundhedsbyggeri og ekspansion og opkøb i Danmark og i Norge. Kigger man kun på performanceparametret, ligger Moe & Brødsgaard nummer 24 på den samlede performanceliste, men ringe kendskab efterlader dem på en samlet 42.-plads - 10 pladser lavere end i 2011.

Alectia, derimod, får hug på sin performance: Virksomheden falder fra nummer 28 til nummer 52 på ingeniørernes performanceliste. Tilsyneladende kan man ikke skjule noget for ingeniører, for da målingen blev foretaget, havde Alectia ikke offentliggjort det årsregnskab, der viste, at koncernen havde tabt 19 millioner kroner i 2011.

Trods tabet springer Alectia 11 pladser op ad listen - den største fremgang blandt ingeniørerne - fordi virksomheden med omfattende reklamekampagner har været gode til at slå deres navn fast i ingeniørernes bevidsthed. Så samlet set ender Jens Mobergs tropper som nummer 48 på ingeniørernes liste.

Alle elsker spildevandsspecialister

Den største overraskelse på årets liste er dog nok spildevandsspecialisterne hos Envidan, der for første gang er med i undersøgelsen.

Den 136 mand store virksomhed drøner direkte ind på en samlet syvendeplads på ingeniørernes vurdering af virksomhedernes performance - lige under hæderkronede virksomheder som Danfoss, Grundfos og Novozymes og foran både Rambøll, NNE Pharmaplan og Cowi. Begejstringen for Envidan er endnu større blandt de studerende, som giver virksomheden den absolutte topplacering på performancelisten. Debuten glæder administrerende direktør Simon Boel.

»Der er ikke det store udbud af folk med kompetencer inden for vores felt. Derfor gør vi en stor indsats for at markere os rundt omkring: Vi underviser på kurser og på uddannelsesinstitutioner og forsøger at vise, hvor vigtigt området er. Desuden har klaret os godt økonomisk, og siden juli har vi ansat 18 medarbejdere,« siger han.

Læs flere artikler fra profilmagasinet på ing.dk/profil