som tonemester, men ikke forsker, kan jeg ikke modbevise artiklen, blot gøre opmærksom på, at når vi mennesker intim-snakker, er det i et dybere stemmeleje en normal tale, og blir vi vrede og råber, er det også med en højere frekvens. Det samme gælder min hunds hygge/lege gøen, der blir højere ved almindelig gøen, og blir den skræmt, går gøen op i det høje toneleje.
Derfor finder jeg det naturligt, at byfuglene med større baggrundslarm skal pippe højere, og derfor helt naturligt hermed også i et højere toneleje, det kan helt enkelt ikke undgås.
I artiklen tages også pænt forbehold, at det ikke er hele forklaringen, men det tror jeg nu umiddelbart det er.