To britiske kampfly styrtet efter mulig kollision

Ritzau/Politiken To britiske kampfly styrtede i går ned øst for Skotland. To personer savnes stadig.

To britiske kampfly kolliderede i luftrummet øst for Skotland i går ifølge Politikens oplysninger. To af de i alt fire besætningsmedlemmer på de to fly er stadig savnet, mens to blev reddet i går.

Eftersøgningen af de resterende to besætningsmedlemmer blev i går indstillet, men den vil blive genoptaget i løbet af i dag, oplyser det britiske forsvarsministerium.

»Omstændighederne er fortsat uklare, men der er tydeligvis tale om en meget alvorlig hændelse«, siger Ian Gale, der er chef for den luftbase, flyene kom fra, til Reuters.

De to fly er begge af typen Tornado GR4, som hver har en pilot og en navigatør om bord. Det ene af de to fly er fundet i havet ud for den skotske kyst, mens det andet stadig savnes.

Flyene har været brugt af Royal Air Force gennem de sidste 40 år med løbende opgraderinger. Også i 2009 og 2011 styrtede Tornado-fly på øvelser i Skotland.

Læs mere i Ritzaus telegram eller Politikens historie.

Emner Fly

Kommentarer (4)

Mindre rettelse:
Det er rigtigt, at Tornado har været i tjeneste i mange år. Men 40 år er en anelse overdrevet synes jeg, også selvom første flyvning snart er netop så længe siden. Her lidt facts:
Prototypen fløj i 1974 (i øvrigt samme år som F-16) og RAF modtog første produktionsmodel i 1979, så det er så 33 års tjeneste for de ældste flystel. Jeg ved ikke om nogen af de første stadig er i brug.
Som artiklen korrekt nævner, er GR4-modellen en opgradering af de oprindelige modeller. Den blev foretaget ca. fra starten af 90'erne over en periode på ca. 10 år.
Se meget mere her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Panavia_Tornado
http://www.raf.mod.uk/equipment/tornado.cfm

Når det så er sagt, håber jeg de finder de to savnede i god behold, selvom sandsynligheden desværre svinder som tiden går.

;o)
Jens

  • 0
  • 0

Tjaeh, historien er fra Ritzau og så er man garanteret misinformation. Det bureau må være fyldt med folk, der blev smidt ud af skolen i 5. klasse.

  • 0
  • 0