Københavns Brandvæsen har i den seneste tid været under massiv kritik for at bruge de såkaldte kredsløbsapparater. Men Niels Ole Blirup, der er chef for Beredskab og Sikkerhed i Københavns Brandvæsen, mener, at apparaterne er uundværlige under bestemte forhold.

»Vi kan simpelthen ikke klare os med trykluftsapparater alene. I den eksisterende metro i København kan angrebsvejen, det vil sige afstanden mellem nødudgange, være op til 680 meter det længste sted. I den kommende Metro-cityring, bliver den længste angrebsvej over 1.300 meter,« siger Niels Ole Blirup.

Kredsløbsapparater genbruger brandmændenes udåndingsluft og giver ilt til fire timer, mens trykluftsapparater giver ilt til 45 minutter. Kredsløbsapparater bliver brugt af et særligt elitekorps under særlige lange indsatstider eller under mindre opgaver for at træne brugen.

Københavns Brandvæsen har for nylig købt kredsløbsapparater af typen Dräger BG 4 Plus. Apparaterne fungerer ved, at udåndingsluften bliver renset ved hjælp af såkaldt åndedrætskalk, som absorberer CO2 og fugt fra udåndingsluften. Derefter får den rensede luft tilføjet ren ilt fra en iltpatron. For at køle luften bruger man enten is eller kølegel.

Men da det er den samme luft, som cirkulerer i kredsløbsapparaterne, kan luften blive meget varm.

Den varme luft blev for meget for tre brandmænd, som kollapsede i det første halve år af 2012 under røgdykkerkurser med Dräger BG 4 Plus. Der har tidligere været lignende alvorlige tilfælde med ældre modeller af de kredsløbsapparater, hvor brandmænd kollapsede under røgdykkerkurser. Det har ført til stærk kritik fra både læger og Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet vil i løbet af september begynde undersøgelse af Københavns Brandvæsens brug af kredsløbsapparaterne.