Brandsikring af Tivoli kræver spindelvæv af teknologier
Med næsten fire millioner gæster om året, 38 spisesteder og 120.000 lamper spredt ud over godt otte hektar er Tivoli i København lidt af en udfordring at sikre mod brand.
Den gamle have er i dag inddelt i ti brandsektorer, der hver især bliver overvåget af alarmsystemer, som så igen er samlet i Tivolis centrale kontrolrum, hvor også videoovervågningen af haven er koblet på.
På grund af de vidt forskellige typer bygninger og forlystelser anvendes der en række af de nyeste teknologier - herunder næsten 1.000 røgdetektorer, nitrogencylindre i de centrale it-rum samt linjerøgdetektorer, der bruges til at skyde lysstråler ud i store lokaler for at identificere røg, inden den når op til loftet.
Denne løsning bruges blandt andet i dele af Koncertsalen, men er som hovedparten af brandsikringen usynlig for publikum.
Den primære udfordring i tilfældet Tivoli har dog ikke været selve teknikken, men designet og kombinationen af teknologier i så stort og varieret et område, som haven udgør.

Kommentarer (0)