Borgmester: Flere strøggader til København

Berlingske Strøggader på flere af Københavns centrale strækninger skal gøre det sværere at være bilist og lettere at være cyklist eller tage offentlig transport.

Med Nørrebrogade som forbillede åbner teknik- og miljøborgmester i København Ayfer Baykal (SF) nu for, at flere københavnske gader kan gøres til såkaldte strøggader.

»Den overordnede vision er at skabebyrum til københavnerne. Byen er jo til mennesker og ikke til metalkasser, hvis man skal sige det lidt skarpt (...) Når vi spørger københavnerne, siger de, at de gerne vil have mere plads og mere grønt,« siger Ayfer Baykal til Berlingske.

Flere forskellige strækninger i hovedstaden er udset som mulige strøggader, blandt andre Østerbrogade, Frederikssundsvej og Amagerbrogade.

Forslaget er en del af en plan om, at højest en tredjedel af københavnerne i fremtiden skal transportere sig i bil, mindst en tredjedel i offentlig transport og mindst en tredjedel på cykel.

Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet påpeger over for Berlingske, at det også kan have negative konsekvenser at skabe flere strøggader i byen.

»For at løse trængslen skal man skrue op for omkostningerne for trafikanterne. Ved at anlægge strøggader er det tidsomkostninger, man skruer på. Men samfundsmæssigt er det ikke smart, for så holder man bare i kø uden at producere noget. Så er det en bedre løsning at tage prisen og gøre det dyrere at komme ind i København, som man for eksempel ville med betalingsringen,« siger Harry Lahrmann til Berlingske.

Læs hele historien i Berlingske i dag.

Kommentarer (10)

Nå, nu går Lahrmann ind for en betalingsring. Det er da ikke mere end et par måneder siden, at han hellere ville have road pricing, og ikke gav fem potter pis for betalingsringen. Gu' ved hvad han mener i morgen?

Men ellers: fint med trafiksanerede gader, men det behøver vel ikke kun at være de gader, hvad folk skal handle. Mennesker har nu engang også andre funktioner og gøremål, end at købe og/eller glo på butikker.

Trafikal fredeliggørelse af boligområderne er mere påtrængende. Mange boligkvarter er stoppet til med biler, hyppigt lige uden for gadedøren. Her er der behov for at fjerne en del af bilerne, så der fx. er lige så langt til parkeringspladsen som til busstoppestedet.

I mange boligområder fylder bilerne så meget, at det ofte er umuligt at kryde fra det ene fortov til det modsatte. Og bilerne tager den plads hvor børn kunne lege, og hvor mennesker kan mødes for at "sød musik kan opstå".

Sådanne ideer er realiseret i mange af de lande, vi sammenligner os med, her er der bilfrie bydele, og langt flere stillegader, end vi kender til. Så vi har meget at lære endnu, men positivt er det, at borgmesterinden nu vil etablere stillegader udenfor bymidterne.

  • 0
  • 0

Det er da lidt misvisende at kalde det for strøggader med Nørrebrogade som forbillede. For det første ville det være oplagt at bruge Strøget som forbillede, for det andet er Nørrebrogade da noget makværk. De brede cykelstier er da fine, men der er ikke meget strøg over det når busser, taxier, lokale og folk der er ligeglade ustandseligt kører der. Hvis de skulle lave være en "strøggade" bliver man nødt til at lukke for alt motortrafik (måske med undtagelse af busserne), og så lade folk gå over det hele. Det ville imidlertid også kræve at man laver andre muligheder for bilisterne inkl. gode parkeringmuligheder, hvilket Københavns Kommune "glemmer".

Så inden de begynder med flere gader, skulle de måske optimere lidt på Nørrebrogade og den kollektive trafik (jeg ville nødig være i en bus eller et tog i myldretiden, hvis der lige pludselig er 25% flere passagerer).

  • 0
  • 0

Det er så dejligt at de hippe områder på Østerbro, Nørrebro og senest også Amagerbro får dejlige strøggader, stillegader mm.

Vi, der bor i det lidt slidte NV og ydre Nørrebro ser frem til endnu mere trafik på Åboulevarden, hvor trafikken bare stiger og stiger i takt med at de andre indfaldsveje strander til i alle mulige bilbarrierertiltag.

Vi ser frem til en busbane på åboulevarden, bredere cykelsti og kun to vognbaner på åboulevarden.

mvh

  • 0
  • 0

Lahrmanns slingevals Nå, nu går Lahrmann ind for en betalingsring. Det er da ikke mere end et par måneder siden, at han hellere ville have road pricing, og ikke gav fem potter pis for betalingsringen. Gu' ved hvad han mener i morgen?

Han har så vidt jeg er informeret aldrig sagt at en betalingsring ikke er "fem potter pis hver", blot at roadpricing administrativt er en bedre løsning. Hans kommentar retter sig altså mod, at man har valgt en løsning, der er endnu ringere til at løse trængselsproblemet end både betalingsring og roadpricing.

  • 0
  • 0

Nu handler forslaget om at frredeliggøre nogle enkelte gader, ikke om at gøre en generel indsats mod trængselsproblematikken.

  • 0
  • 0

Jeg synes man skal starte med at se på de gader der bliver overset og forretningslivet dør i før man tænker på at lave nye gader. Peder Hvidtfelts Stræde er en lille gade i indre by der ligger mellem fiolstræde- Købmager gade og Rosengaarden. Gaden har altid været en handelsgade men butikkerne lukker på stibe og er umuligt at starte butik op i. Infrastukturen i byen er ikke vigtig i forhold til det ikke kunne være en gågade. Der er meget lidt trafik og få parkeringspladser. Men for det første er gaden svær at finde, for det andet dækker bilerne for butikkerne på den ene side af vejen. Og for det tredje gør det man ikke kan have udeservering i gaden så der kommer liv. Peder Hvidtfelts Stræde er en af de hyggeligste gader i byen, men livet er ved at dø da alle bevæger sig af gågaderne og midt blandt disse gader er Peder Hvidtfelts Stræde.... Ville rigtig gerne have der var nogle politikkere der startede her da man ikke kan komme igennem kommunen med disse ønsker...

  • 0
  • 0

Vi ser frem til at der bliver en vognbane i hver retning mere, eller at Åboulevarden bliver gågade. (med gågade menes: minsterbiler har ikke lov til at køre der)

Jeg ved det: det sker aldrig. Mine drømme er ligeså naive som Johanne Schmidt Nielsens og hendes.

  • 0
  • 0

Med den nuværende struktur for kollektiv trafik, må man være massocist, eller have uendelig med tid, og være i god kondition. Kræver man mere mobilitet og flexibilitet, skal der noget ganske andet til. Alm bilkørsel kan delvis klare det endnu, men der er ikke plads til alle de veje, der er nødvendig. Heller ikke med et massiv antal busser. Vejarealet er ganske enkelt for småt, og det bliver med strøggader endnu værre.
En massiv vejudvidelse, er der ikke plads til, og nytter heller ikke noget. Det er forsøgt i Los angeles, hvor arealet er 3x så stort %vis som i København.
Men der er en løsning, som tilmed er billig, fører direkte til bestemmelsesstedet, og der kan etableres grønne arealer og strøggader under gennemgående monorails. Ja, rigtig gættet. det er RUF. Se bl.a. http://www.ruf.dk/hr/Plan/plan1.htm

  • 0
  • 0

Er det rimeligt, at København får lov at opretholde status som hovedstad, når det er umuligt at komme ind og ud af København i bil. Spred Statens institutioner ud over landet, placer dem i periferien af provinsbyer, hvor der er gode adgangsfohold.
Når København vil lukke sig inde, så bør de have lov til det, men i resten af landet vil vi tilgengæld være mere uafhængige af København.

  • 0
  • 0