Bombefly
P-3 Orion er har aldrig været et bombefly. Flyet er derimod et maritimt overvågningsfly.
Nasa indsamler normalt data om isen i arktis med satellitter og stiller disse data gratis til rådighed for alverdens klimaforskere. Derfor er rumfartsorganisationen en vigtig leverandør af data, og derfor var det et alvorligt slag for forskningen, da udstyret på Nasas satellit ICESat-1 svigtede i 2009. Satellitten er nu styrtet i havet, og afløseren ICESat-2 kommer først op i 2016.
I mellemtiden agerer et gammelt Orion bombefly satellit under operation IceBridge. Flyet måler isen op med ni forskellige apparater, og det kan ganske vist ikke opmåle et område så stort som satellitten kunne, men til gengæld kan det måle specifikke områder meget præcist. De udvalgte områder er kendte hot-spots for issvind, og de giver et godt billede af udviklingen i hele arktis. Derfor flyver Orion-flyet over og omkring Grønland hvert forår.
Michael Studinger er geofysiker og videnskabelig leder af togtet, og medens det gamle propelfly buldrer over indlandsisen i lav højde, forklarer han om de mange apparater. Fortællingen kræver både en skarp stemme og et godt øre i den sitrende kabine, som ligner alt andet end det vigtigste og mest sofistikerede laboratorium i klimaforskningen.


Læs også: Sådan er Nasas klima-bombefly udstyret
Væggene er dækket af isolerende måtter og apparaterne er stillet på stålreoler eller er gaffar-tapet til dem. Reolerne står på et slidt, blåt tæppe og er boltet fast i gulvet. Ved hvert apparat sidder en forsker hensunket i sin skærm.
Lige inden for døren står en stor indbydende Marokko pude af groft lærred, og lige over den hænger flyets eneste forbudsskilt - man må ikke sidde på den. Michael Studinger bruger puden som udgangspunkt for sin fortælling om de mange apparater:
»Alle apparaterne er meget fintfølende og det der er et gravimeter, som måler tyngdekraften. Det skal justeres, hvis nogen sætter sig på det«. Skiltets eksistens antyder, at det er sket.
»Klimaforskerne har brug for målinger af isen år for år, så de kan følge udviklingen i arktis, og derfor er det vigtigt, at vi indsamler data, til ICESat-2 bliver sendt op. Især vores laser er vigtig, for den måler højden af indlandsisen, og det var satellittens primære opgave. Rigtig meget klimaforskning er baseret på data fra satellittens laser«.
De fleste af flyets apparater måler på forskellige lag i isen, og derfor tegner det gamle fly et yderste detaljeret snit igennem den. Desuden laver det 3D-billeder af isens overflade, og det leder også efter klipperne under isen og måler på deres egenskaber.
Dette flyvende laboratorium er derfor spydspidsen i klimaforskningen i de næste fire år, indtil det i 2016 bliver afløst af en ny og endnu mere sofistikeret satellit - ICESat-2.
P-3 Orion er har aldrig været et bombefly. Flyet er derimod et maritimt overvågningsfly.
Faktisk er P-3 Orion en variant af et Lockheed passagerfly. Men det er interessant at flyet kan løse den aktuelle opgave og peger på at et par danske P-8 (en moderne P-3, der også er baseret på et passagerfly: Boeing 737) på Grønland er en god ide.
Som supplement kan de nysgerrige læse mere om Orion her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Lockheed_P-3_...
samt her:
http://www.p3orion.nl/index.html
Og selvfølgelig mange andre steder på nettet...find selv
;o)
P-3 Orion er har aldrig været et bombefly. Flyet er derimod et maritimt overvågningsfly.
Jævnfør http://en.wikipedia.org/wiki/Lockheed_P-3_... som Jens henviser til. Så er det, blandt andet, et bombefly.
Et maritimt bombefly primært bevæbnet med torpedoer og med sensorer til at finde ubåde. Men stadig et bombefly med bombeluge.
OK her bliver jeg nødt til lige at være uenig med Jimmy og i stedet pointere at jeg tilslutter mig Guy og Michaels mening ;o)
Orion er ikke et bombefly, trods "bombelemme" og trods evnen til at kaste torpedoer, miner m.v.
Havde det været et bombefly, havde det haft typebetegnelsen "B" i stedet for "P". Se også
http://www.designation-systems.net/usmilav...
Det er et maritimt patrulje-/antiubådsfly, men bortset fra det, så handler det her jo om NASA's (og ikke Nasa...) brug af flyet i en helt anden rolle
;o)

Kommentarer (5)