Bokserkrabbe har spredt sig i nordiske farvande

Et eksemplar af den kinesiske uldhåndskrabbe, berygtet for at grave lange gange i diger og flodbrinker og ligefrem underminere disse, er fundet på det hidtil nordligste punkt i Kattegat.

Den er ikke længere end ti centimeter. Men i hobetal kan den gøre stor skade på diger og flodbrinker.
Kineserne kalder den en delikatesse. Under de rette omstændigheder kan seks eksemplarer skænke liv til flere afkom end størrelsen af Danmarks befolkning. Den kinesiske uldhåndskrabbe er et særsyn.

I tirsdags røg den i nettet hos Jan Thomsen, da han hev rødspættegarnet op ved Lyngså Strand syd for Sæby.

»I mine 30 år som fisker har jeg aldrig set sådan en krabbe. Det ser nærmest ud, som den har boksehandsker på kløerne,« sagde fiskeren til Ritzaus Bureau.

Uldhåndskrabben er berygtet på grund af dens kløer, som dels er så skarpe, at de kan ødelægge fiskenet, og dels så effektive, at de kan være underminere et dige.

I dag er er den eksotiske gæst indlogeret på Nordsø Museet i Hirtshals.
Men krabben er faktisk ikke så sjælden, vurderer havforsker Ole Tendal fra Zoologisk Museum.

På grund af dens iøjefaldende kløer er havets folk ofte flittige til at råbe op, hvis havdyret er røget i nettet. Sidste år blev krabben ligeledes observeret, og ifølge norske og svenske marinebiologer dukker den i stigende grad op i Østersøen.
Alligevel er ugens fund ekstraordinært.

»Det er første gang, vi har set den på et så nordligt punkt i Danmark. Det kan tyde på en effekt af de varmere vande,« funderer Ole Tendal.

Mangler en mage

Krabben er formentlig kommet til Danmark omkring 1920 med et tysk fragtskib. Skibsfarten har nemlig skylden for de mange nye arter i det hjemlige farvand.
Med varmere vand og en støt stigende skibsfart ser tendensen ud til at fortsætte.
For at holde balancen er de fleste skibe fyldt med ballastvand. Problemet opstår, når skibene slipper fremmed ballastvand ud i dansk farvand.

I Holland og Tyskland er der flere eksempler på, at uldhåndskrabben har saboteret flere diger og flodbrinker.

»Jeg tvivler kraftigt på, at de vil afstedkomme nogen katastrofer i Danmark,« understreger Ole Tendal.

Årsagen er, at krabben primært lever i havvand. Men når den vil yngle, vralter krabberne i massevis op ad floderne for at finde ferskvand. Her bliver de lange gange konstrueret. Ifølge Ole Tendal sandsynligvis som værn mod fjender og rugeplads for de op til en million æg, hunnen kan bære.

Men en ynglende invasion på dansk ferskvand, sker næppe. Af en eneste årsag:

»Indtil videre har vi aldrig set et kvindeligt eksempel på uldhåndskrabben i Danmark. Det er nok for koldt til den,« vurderer Ole Tendal.
Den kinesiske uldhåndskrabbe optræder på Skov- og Naturstyrelsens liste over invasive arter. Det vil sige fremmede dyr, der kan udkonkurrere vores egne arter.

Kommentarer (0)