Det var da rart
Med Beovision 11 er Bang & Olufsen ved at være på funktionel omgangshøjde med konkurrenterne.
Ja, at de kan gøre det til den pris... Og så endda med en gigantisk harddisk oven i hatten.
Lyd og billede i én enhed er stadig den udfordring, som Bang & Olufsen prøver at tackle, når det gælder moderne fladskærmsfjernsyn. Med lanceringen af Beovision 11 er B&O ifølge dem selv nået til et punkt, hvor de samlede udviklingskræfter har skabt det perfekte fjernsyn.
»Vi har arbejdet i fire år på at udvikle et lydsystem, der kunne matche de krav, der stilles til et moderne fjernsyn, og som vi ser det, har vi udviklet et fantastisk lydsystem, og så har nogen sat en skærm oven over,« siger cheflyddesigner - eller tonmeister som titlen lyder hos B&O - Geoff Martin lidt skælmsk.
Udviklingen af lydsystemet har været helt centralt i frembringelsen af Beovision 11.

»Vi har kigget omkring, om der var andre, der kunne levere det, vi var på udkig efter, men vi har ikke fundet noget, vi kunne bruge. Så det, vi har udviklet, er helt vores eget, og det giver os også en helt unik mulighed på markedet for at integrere vores egne produkter,« fortæller han.
Som eksempel påpeger han, at Beovision 11 er i stand til at genkende alle B&O-højttalere, der måtte være tilsluttet fjernsynet, og selv kan fordele lyden til højttalerne, alt efter hvad den enkelte højttaler er bedst til. Store højttalere med stor basenhed får baslyden og de mindre højttalere får diskantlyden.
Når det har været muligt for Bang & Olufsen at gøre det, som stort set ingen af konkurenterne overhovedet har turdet gå i lag med, skyldes det, at Bang & Olufsen råder over lydprocessordesignet ICE.
»I højttalerenheden er der ICE-powerchips i alle de bærende elementer. Uden ICE ville vi ikke være i stand til at lave den lyd, som vi har i Beovision 11,« siger Geoff Martin og flår stoffet af, så man kan se højttalerenhederne under skærmen.
Han suppleres af administrerende direktør Tue Mantoni, der også i sin generelle præsentation af Beovision 11 understregede, at ICE-teknologien har været helt central i udviklingen af et fjernsyn, der både har et godt billede og en fabelagtig lyd.
»Vi tror på - og det er vi ikke ene om - at lyd har mindst lige så stor betydning for tv-oplevelsen som billedet,« sagde Tue Mantoni ved lanceringen.
Med Beovision 11 er Bang & Olufsen ved at være på funktionel omgangshøjde med konkurrenterne. Der er kommet DLNA-understøttelse og en app, der gør det muligt at se indhold på sit nye fjernsyn fra sin tablet.
Android-produkter har DLNA-understøttelse via wifi indbygget, mens Apple-produkter skal have lidt understøttelse til sin Airplay-enhed for at fungere på samme måde. Til gengæld har B&O gjort plads til kundernes Apple-tv-enhed bag på fjernsynet og integreret Apples tv-system med B&O's eget Linux-baserede Smart TV-system.
Bang & Olufsen kan også godt lide, at deres apparater kan bevæge sig, og Beovision 11 har et lodret vægbeslag, hvor en motor vil svinge fjernsynet ud fra væggen i en vinkel på 90°.
Fjernsynet justerer også sig selv i forhold til lysmængden i rummet, men i modsætning til konkurrenterne, der som regel har deres sensor siddende, så den kun måler lyset i én retning, så har B&O udviklet en 360° sensor, der både kan måle lyset foran og bag ved fjernsynet.
Beovision 11 har en 500 GB harddisk indbygget, men kan også afspille indhold fra eksempelvis en NAS-enhed eller USB-harddisk.
Prisen for det nye fjernsyn ligger på 46.996 kr. for 40", 59.995 kr. for 46" og 79.995 kr. for 55".
Med Beovision 11 er Bang & Olufsen ved at være på funktionel omgangshøjde med konkurrenterne.
Ja, at de kan gøre det til den pris... Og så endda med en gigantisk harddisk oven i hatten.
Jeg tror lige jeg bestiller et par til børneværelserne.....

Kommentarer (2)