Blyanttågen forandrer nattehimlen i vores levetid

En supernovarest med en meget usædvanlig form bevæger sig igennem det interstellare rum med 650.000 kilometer i timen.

Af Thomas A. E. Andersen 12. sep 2012 kl. 12.33

Astronomer fra den europæiske astronomiske organisation ESO har taget et nyt og meget detaljeret billede af en af himlens usædvanlige tåger, nemlig Blyanttågen.

Denne anderledes sky af glødende gas er en del af en enorm ring af rester efterladt af en supernovaeksplosion, der fandt sted for omkring 11.000 år siden.

Blyanttågen måler omkring 0,75 lysår på tværs og bevæger sig gennem det interstellare rum med omkring 650.000 kilometer i timen. Dette betyder, at trods afstanden på omkring 800 lysår til Jorden vil den synligt ændre sin position i forhold til baggrundsstjernerne inden for et menneskes levetid - selv efter 11.000 år forandrer supernovaeksplosionen stadig nattehimlen.

Den mærkeligt formede Blyant-tåge (NGC 2736) ses i dette billede fra ESOs La Silla-observatorium i Chile.(Foto: ESO)

På trods af den stjerneklare nats ro og tilsyneladende uforanderlige skønhed er universet langt fra et roligt sted. Stjerner fødes og dør i en endeløs cyklus, og nogle gange kan en stjernes død skabe et uforligneligt smukt syn, når materiale blæses ud i rummet og danner mærkelige strukturer på himlen.

Dette nye viser Blyanttågen mod en stjernerig baggrund. Blyanttågen, også kendt som NGC 2736 og sommetider kaldt Herschel's Ray, blev opdaget af den britiske astronom John Herschel tilbage i 1835, mens han var i Sydafrika. Han beskrev det som 'en ekstraordinær lang smal stråle af overdrevent svagt lys'.

Denne mærkeligt formede sky er en lille del af en supernovarest i det sydlige stjernebillede Sejlet. Disse glødende filamenter blev skabt ved en stjernes voldsomme død, der fandt sted for omkring 11.000 år siden. Den klareste del ligner en blyant, heraf navnet, men hele strukturen ligner mere en traditionel heksekost.

Supernova er en voldsom stjerneeksplosion som følge af en stjernes død - enten en meget tung stjerne eller en hvid dværg i et tæt dobbeltstjernesystem. Strukturen, som skabes af eksplosionen, kaldes en supernovarest. Denne rest består af udslynget materiale, som udbreder sig med overlydshastigheder ud i det omgivende interstellare rum. Supernovaer er den vigtigste kilde til tungere grundstoffer i det interstellare rum, hvilket igen fører til den kemiske berigelse af en ny generation af stjerner og planeter.

Vela-supernovaresten er en voksende skal af gas, der stammer fra supernovaeksplosionen. I starten bevægede chokbølgen sig med millioner af kilometer i timen. Men i takt med, at den udvidede sig gennem rummet, pløjede den sig igennem gassen mellem stjernerne, hvilket har bremset den betydeligt og har skabt mærkeligt formede tåge-folder. Blyanttågen er den klareste del af denne enorme skal.

Dette nye billede viser store tjavsede filamentstrukturer, små klare klumper af gas og pletter af diffus gas. Tågens klart lysende udseende stammer fra tætte områder af gas, der er blevet ramt af supernovaens chokbølge. Når chokbølgen bevæger sig gennem rummet, rammer den ind i det interstellare materiale. I første omgang bliver gassen opvarmet til millioner af grader, men efterfølgende køler den ned og afgiver stadig denne svage glød, der er fanget på det nye billede.

Ved at se på de forskellige farver i tågen har astronomer været i stand til at kortlægge temperaturen af gassen. Nogle områder er stadig så varme, at strålingen er domineret af ioniserede iltatomer, som gløder med blå farver på billedet. Andre køligere områder gløder med rødlige farver på grund af stråling fra brint.