Der var noget med at Einstein klarede sig skidt i skolen, og lærerne vistnok gav hans mor noget negativ feed-back.
Så blev konen fornærmet, og købte ham en violin.
Den blev han ifølge legenden vældig glad for, og teorien beretter at den musik han udøvede havde indflydelse på udviklingen af hans enorme intelligens.

Om det så passer må guderne vide.

Man kan jo også slutte modsætningsvis: Det pladder-pop-l*** som nutidens ungdom fylder ørerne med, "afvikler" vist mere end det udvikler...?

...og hvad mente mon samtidens voksne om det musik du hørte da du var ung?

I femårsalderen fik Einstein en violin. I modsætning til Bohr fulgte musik ham hele livet, musik var udover videnskab hans store kærlighed. Hans yndlingskomponist var Mozart.
Einstein klarede sig godt nok i skolen, men efterhånden kneb det med diciplinen - han gad ikke lektier, og mange timer startede med overhøring af ham og prygl for ikke at have læst. Herefter kunne han slappe af for resten af pengene. Som 15 årig smides han ud af skolen, da han havde "en dårlig indflydelse på de øvrige elever". Einstein reaktion:.
"Jubiiii".

Er jeg den eneste der har rigtigt svært ved at lytte til disse indslag, pga meget efterklag og lettere forvrengning?

Jeg tænker at det er imponerende at man ikke har kunnet skaffe nogle akustisk bedre omgivelser til Peter, eller der er måske en størrer mening med det?

Vi skal lidt på afstand, larmen og euforien skal lægge sig for at kunne vurdere kunst. Hvad vil blive stående.
Vor tid vil næppe blive husket for stor kunst, her er det nu engang de gennem 500 år gengangere der til stadighed popper op - Jan De Meer/Van Gogh/Renoir/H.C.Andersen/Chopin/Rachmaninoff/Gershwin/Kreisler/Callas/Tebaldi/Rubinstein/Astaire-Rodgers o.s.v. Men nogle kan få en kortere karriere og få masserne i kog, andre rækker langt ud over sin tid som Elvis, Abba og Beatles som lyder forbløffende friske og evigt unge, uopslideligt.

I femårsalderen fik Einstein en violin. I modsætning til Bohr fulgte musik ham hele livet, musik var udover videnskab hans store kærlighed. Hans yndlingskomponist var Mozart. Einstein klarede sig godt nok i skolen, men efterhånden kneb det med diciplinen - han gad ikke lektier, og mange timer startede med overhøring af ham og prygl for ikke at have læst. Herefter kunne han slappe af for resten af pengene. Som 15 årig smides han ud af skolen, da han havde "en dårlig indflydelse på de øvrige elever". Einstein reaktion:. "Jubiiii".

Heller ikke rigtigt. Einstein var et geni i alle discipliner - undtagen fransk, hvilket var meget normalt for tyskere i den periode. Han var ikke kun den bedste i klassen til matematik, der er også indikationer på, at han overtog undervisningen på de senere klassetrin.

Myten kommer af to kilder: Ripley's Believe it or Not (hvilket mest er en samling af påstande Ripley har hevet direkte ud af numsen). Einstein fik også karakterer lige inden karakter-skiftet. Dvs. at alle hans gode karakterer blev rigtig dårlige pga. omvendt tælling, for dem som ikke lige havde fanget skiftet.

Omvendt tælling går jeg ind for: Fra at være et fjols er jeg nu et geni.
Ja geni er nu det almindelige, og fjolset er en sjældenhed, en smule talmanipulation og alt ser lyst ud.
Håber ikke virkeligheden rammer os foreløbig.

Jeg er træt af at høre på Einstein myter.

Cf. fx http://www.albert-einstein.org/article_han...

...og hvad mente mon samtidens voksne om det musik du hørte da du var ung?

Ja, den kender jeg godt, men det er bare den forkerte fyr du sender den efter.
Skægt nok har jeg altid hørt klassisk musik.
Selv om rock og Kim Larsen var "in" da jeg var barn, interesserede det mig ikke en dyt.
Næh du, Mozart, Beethoven og sådan nogen, dét var der noget ved!

Så samtidens voksne måtte finde noget andet at blive forarget over hos mig!

Touché :-)