Bliver der mindre plads til ilt, når vi fylder atmosfæren med CO2?

Lars Engstrup vil gerne vide, om mængden af ilt i atmosfæren reduceres af vores CO2-udledning:

"Hvis vi udleder mere og mere CO2 i atmosfære bliver der så mindre plads til de andre luftarter, fx ilt, som vi er afhængige af? Jeg har set en opgørelse, hvor nitrogen udgøre 78.1% og oxygen udgøre 20.9% af atmosfæren. Har disse tal ændret sig gennem tiden?"

Eigil Kaas, Professor i Meteorologi ved Niels Bohr Institutet, svarer:

""Når vi udleder mere CO2, vil atmosfærens samlede masse stige en ganske lille smule. Det betyder, at lufttrykket og atmosfærens densitet ved jordoverfladen også stiger en ganske lille smule. Hvis vi nu betragter en kubikmeter luft, vil de menneskeskabte udledninger af CO2 således medføre, at der alt i alt er lidt flere molekyler i vores kubikmeter. Selvom den relative andel af ilt- og kvælstofmolekyler aftager ganske lidt, vil den forøgede atmosfæriske densitet betyde, at det samlede antal ilt-molekyler, vi indånder, vil være stort set uforandret.

Bemærk iøvrigt, at forøget CO2 giver en opvarmning af atmosfæren, hvilket medfører væsentligt forøget indhold af vanddamp.

Da vanddamp i sig selv er en drivhuseffekt, betyder den forøgede mængde vanddamp - ud over at atmosfæren er lidt tungere - at drivhuseffekten gradvist øges ud over det lille ekstra bidrag, der kom fra de forøgede menneskeskabte udslip af CO2. Altså bliver det endnu varmere end det bidrag, der kommer direkte fra CO2. Dette er den såkaldte vanddamp-feedback, der er helt afgørende for at få store klimaændringer som følge af forøget CO2 i atmosfæren.

Denne følgevirkning giver altså langt større effekt på atmosfærens samlede masse (og dermed lufttrykket) end den direkte effekt af selve CO2 molekylerne."

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.

Emner CO2

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (23)

Det undrer mig at Eigil Kaas siger at antallet af ilt-molekyler er uforandret af udledningen af CO2.

Efter min opfattelse er skyldes en stor del af CO2 udledningen at forsilt kulstof forbrændes med atmosfærisk ilt som oxidator. Dermed vil hvert CO2-molekyle ersatte et O2-molekyle og ikke som Eigil Kass antyder supplere de eksisterende molekyler.

Derfor vil partil trykket fra ilt ændre sig, men muligvis dog negligibelt.

For den ubevarede del af spørgsmålet om hvorvidt sammensætningen har ændret sig kan jeg anbefale wikipedia-artiklen om udviklingen af jordens atmosfære:

http://en.wikipedia.org/wiki/Earth's_atmos...

  • 0
  • 0

For den ubesvarede del af spørgsmålet om hvorvidt sammensætningen har ændret sig kan jeg anbefale wikipedia-artiklen om udviklingen af jordens atmosfære: http://en.wikipedia.org/wiki/Earth's_atmos...

Interessant artikel. Det fremgår at der tidligere ikke var nogen ilt i atmosfæren, men at nogle levende væsner forandrede den totalt så der var mulighed for at bl.a. mennesker kunne opstå.

Havde der dengang været nogen der bekæmpede og fik forhindret disse ændringer, så havde der jo aldrig været hverken ingeniører eller metrologer til. Tankevækkende.

  • 0
  • 0

Det undrer mig at Eigil Kaas siger at antallet af ilt-molekyler er uforandret af udledningen af CO2.

Siger han det? Jeg synes han siger at antallet af ilt-molekyler per kubikmeter luft vil være nogenlunde det samme, selvom der samlet set er færre af dem, pga. den større tæthed.

  • 0
  • 0

Tilsyneladende glemmer nogle, at der er ca. 21/0,04 = ca. 525 gange mere ilt i atmosfæren end CO2. - Så det er logisk, at (højt sat) 0,01 % mere CO2 kun vil ændre iltindholdet så lidt, at det kræver særdeles nøjagtigt udstyr at måle ændringen. - Og dyr og planter kan ikke mærke forskellen.
Det har også den konsekvens, at for mange mennesker i en fastsiddende elevator vil hæve CO2-indholdet i luften betydeligt, mens iltmængden kun ændres lidt. - Det er derfor CO2'en (og øget indhold af vanddamp og andre menneskeskabte gasser!), der gør luften kvælende - og tilsidst måske livstruende. - Fy for Søren!

  • 0
  • 0

Da vanddamp i sig selv er en drivhuseffekt, betyder den forøgede mængde vanddamp - ud over at atmosfæren er lidt tungere - at drivhuseffekten gradvist øges ud over det lille ekstra bidrag, der kom fra de forøgede menneskeskabte udslip af CO2. Altså bliver det endnu varmere end det bidrag, der kommer direkte fra CO2. Dette er den såkaldte vanddamp-feedback, der er helt afgørende for at få store klimaændringer som følge af forøget CO2 i atmosfæren. Denne følgevirkning giver altså langt større effekt på atmosfærens samlede masse (og dermed lufttrykket) end den direkte effekt af selve CO2 molekylerne."

Lidt udenfor spørgsmålet, ville jeg sige. Andre ville kalde det grow udnyttelse af mulighederne for at fylde propaganda i hovedet på spørgeren. Så grov at det undergraver svarerens autoritet på området.

Og dyr og planter kan ikke mærke forskellen.

De fleste planter reagerer på forhøjet CO2 indhold i deres miljø.
For dyrenes vedkommende er der, så vidt jeg ved, ikke foretaget forsøg.

  • 0
  • 0

Benny: Aldeles uenig! Eigil Kaas's svar er perfekt, og den, der besvarer spørgsmål må meget gerne uddybe vigtige sammenhænge, - især sammenhænge, som misforstås af mange.
Nogle tror nemlig, at det er helt galt at sende en masse vanddamp ud i atmosfæren, fordi vanddamp er en kraftigere drivhusgas end f.eks. CO2.
Nix! - CO2 er en primær parameter, mens vandddampen er en sekundær parameter. - Det er nemlig CO2 (og metan, m.v.), der primært påvirker temperaturen, mens det er temperaturen, der bestemmer indholdet af vanddamp i atmosfæren. Vanddampen forstærker derfor drivhuseffekten og giver et positivt feed-back, som naturligvis er medregnet i klimamodellerne.
Sender du 1000 ton ekstra vanddamp op fra et køletårn, vil det blot regne lidt mere et par dage og måske et par uger, indtil ligevægt igen er opnået. Derfor kaldes vanddamp for en sekundær parameter.

  • 0
  • 0

Det var bare ikke det, han blev spurgt om.

Det er nemlig CO2 (og metan, m.v.), der primært påvirker temperaturen, mens det er temperaturen, der bestemmer indholdet af vanddamp i atmosfæren.

Hvis der ingen vanddamp var i atmosfæren, ville gennemsnitstemperaturen ligge omkring minus 120 grader Celcius. Den smule kuldioxid, atmosfæren indeholder, forslår som en snebold i helvede, når det drejer sig om at holde på varmen.

  • 0
  • 0

Så varför minskade atmosfärens innehåll av vattenånga, samtidigt som CO2-halten ökade som nu 1940-1970? (enligt NASA)?

Sanningen är att ytterligare höjd halt CO2 inte ger ett mätbart temperaturspår och därför ingen förstärkningseffekt.

De som inte tror det kan ju leta efter den vetenskapliga studie som visar temperaturspåret.

Dessutom och kanske än dummare är att inte ta med den extrema försvagningseffekten det innebär att ökad temperatur ökar sin utstrålningsenergi med temperaturen upphöjt till fyra..

Eller ens vattnets extrema termostatfunktion då det inte längre finns i fast form som på polerna.. (fördunstning av vatten är den största anledningen till att temperaturen kust och ekvatornära inte blir högre än nu, totalt lär det ge 15C i ytkylning av hela jorden, vilket återfås i kondensationshöjden där det enklare strålar ut i rymden)

Ganska korkat att luta sig mot några dataprogram där faktorerna stoppats in efter en framfuskad temperaturgraf, som dessutom inte mäter utstrålad energi utan något så korkat som medeltemperatur...

Inte konstigt att USA nu dragit in allt sitt stöd till IPCC..

Det ska bli underhållande att se hur länge högt utbildade framhärdar... he he he he

Personligen ansåg jag att det var synd att CO2-hotet blev vetenskapligt avvisat senast då det visar sig (egentligen självklart ty om temperaturhöjningar förstärktes mer än de försvagas skulle vi ju inte finna) att 1C temperaturhöjning totalt ger 0,6-0,7C efter förstärkande och försvagade effekter.

Ty om CO2-hotet kunde stödjas av ett enda vetenskapligt argument, eller en enda vetenskaplig studie, så skulle ju enbart de energisystem som är billigare än dagens fossila stödjas, allt flum som vind, våg och bio skulle aldrig subventioneras då de saknar potentialen att priskonkurrera med fossila, och följaktligen då inte leder till minskad utvinning av gas, olja och kol...

Om CO2-hotet var verkligt, skulle jag få som jag vill, alla kärnenergisystem som har potentialen att priskonkurrera ut i första hand kol och olja från nya djuphasvbrunnar, skulle då masstillverkas..

Vi skulle då lösa det verkligt stora hot vi står inför, att 3/4 av jordens befolkning ser hur vi lever och vågar livet för att flytta hit...

Minst 4ggr så mycket elektrisk energi och drivmedel måste tillverkas globalt för att skapa en global välfärd och ex. få afrikaner att vilja bo kvar i Afrika...

Lyckas vi skapa en global välfärd kan sedan robotar bygga vilka flummiga energisystem som helst, då kan vi andas ut och ta i tu med verkliga miljöproblem..

Kunde vi inte inse det självklar i mina ord, och glömma det vetenskapligt avvisade CO2-hotet, men inte att skapa en global välfärd, vilket inte går med sol, vind, bio, olja, kol, gas eller ens kärnkraft GenIII+

Men med GenIV och om något av de småskaliga fusionsenergisystemen lyckas de närmaste åren, ITER är givetvis lika bortkastade pengar som all politiskt styr forskning, om de bara satte mål och vinstpremier skulle utvecklingen gå fortrare, nu utvecklas fusionsenergisystem med i första hand privat kapital (lite statligt från Japan då det gäller myonkatalyserad fusion och lite från US Navy då det gäller Robert Bussards maskin, lite statligt stöd för de 192 lasrarnas projekt))

Yes We Can!

  • 0
  • 0

Benny: Det, du skriver er ikke i modstrid med det, jeg forklarede. - Men tilsyneladende forstår du ikke forskellen mellem primære og sekundære parametre. - Læs det igen! ... HS

  • 0
  • 0

Havde der stået som nedenstående, var jeg ikke røget i blækhuset.

[b]"Når vi udleder mere CO2, vil atmosfærens samlede masse stige en ganske lille smule. Det betyder, at lufttrykket og atmosfærens densitet ved jordoverfladen også stiger en ganske lille smule. Hvis vi nu betragter en kubikmeter luft, vil udledninger af CO2 således medføre, at der alt i alt er lidt flere molekyler i vores kubikmeter. Selvom den relative andel af ilt- og kvælstofmolekyler aftager ganske lidt, vil den forøgede atmosfæriske densitet betyde, at det samlede antal ilt-molekyler, vi indånder, vil være stort set uforandret.

Bemærk iøvrigt, at forøget CO2 giver en opvarmning af atmosfæren, hvilket medfører væsentligt forøget indhold af vanddamp.

Da vanddamp i sig selv er den væsentlige drivhuseffekt, betyder den forøgede mængde vanddamp - ud over at atmosfæren er lidt tungere - at drivhuseffekten gradvist øges ud over det lille ekstra bidrag, der kom fra de forøgede udslip af CO2. Altså bliver det endnu varmere end det bidrag, der kommer direkte fra CO2. Dette er den såkaldte vanddamp-feedback, der er helt afgørende for at få store klimaændringer som følge af forøget CO2 i atmosfæren.

Denne følgevirkning giver altså langt større effekt på atmosfærens samlede masse (og dermed lufttrykket) end den direkte effekt af selve CO2 molekylerne."[/b]

Det havde været seriøst. Og uangribeligt.

Det er nemlig CO2 (og metan, m.v.), der primært påvirker temperaturen, mens det er temperaturen, der bestemmer indholdet af vanddamp i atmosfæren.

Kamchatkahalvøen udleder/skaber lige så meget CO2, methan, SOx og NOx og en del betydeligt giftigere gasser som menneskeheden, og det er ikke det eneste sted på Jorden. Naturligvis skal vi ikke bare smide vores affald ud ad vinduet; men den panikstemning visse personer, incl. forfatteren til ovenstående notits, udviser og fremmaner, ser jeg ingen grund til.

  • 0
  • 0

Benny: Nu er vi enige om det med drivhuseffekten! 100%. Det kunne være hentet fra mine gamle noter på DTU om drivhusgassernes betydning.
Og det er da vist 98% det, som Eigil Kaas skrev!
Dog vil jeg tilføje, at det IKKE er den lidt højere massefylde af atmosfæren, der giver temperaturforhøjelsen. Det er selve gassernes absorptions-egenskaber (absorptions-spektret), der medfører temperaturforhøjelsen, ganske enkelt fordi drivhusgasserne: vanddamp, metan, freon, CO2 og lattergas absorberer varmestråling (=langbølget stråling) langt mere end kvælstof, ilt og argon. Derfor absorberer det øgede indhold af drivhusgasser en voksende del af Jordens udstrålede varme. Derved stiger luftens temperatur, og sender øget varmestråling både ud i rummet og ind til Jorden. Og da der stadig skal være ligevægt mellem ind- og udstrålet effekt, stiger Jordens temperatur (Boltzmann's strålingslov), så udstrålingen øges til det oprindelige.
Det er den forklaring, som vi krævede af de studerende til mundtlig eksamen i kurset om Energi og klima på DTU allerede for 18-20 år siden, og det var sjovt at repetere den her!

  • 0
  • 0

På pappret ger CO2 en svart kropp med 15C (Nu är vi nere i temperatur, januari blev under snittet sedan 1979 och 2010 under 1998, med samma El Niño.

Då ska vi veta att vi människor mer än fördubblat våra utsläpp från kol och kraftigt ökat från olja och gas under den tiden.

Medeltemperatur är fullständigt ointressant så faktiskt kan växthuseffekten öka, men medeltemperaturen sjunka.

Betänk att två lika dana ytor, den ena med -80C den andra med +50C strålar tillsammans som om bägge vore +10C inte medeltemperaturens -15C...

Jag tycker att det är konstigt att de 0,2-0,3C som haltökningen sedan 1959 borde gett inte syns i ett enda spår, temperaturen tycks sjunka efter en tioårig platå, lite som i början av 1900:talet då Niels Bohr avfärdade att våra CO2-utsläpp mätbart kan öka den globala temperaturen, (vilket är synd då det leder till förbättrade förutsättningar för livet, vilket var Svante Arrenius ursprungliga tanke, dock insåg Svante 20 år senare att han hade haft fel..).

Jag kommer aldrig förstå de som påstår att de tror att vi får en global värmekatastrof av våra CO2- utsläpp, men inte stödjer de energisystem som kan priskonkurrera ut de fossila..

Indien under känner nu officiellt CO2-hotet...

Kina vill att vi ska lämna så mycket olja gas och kol som möjligt till dem så de stödjer CO2-hotet officiellt samtidigt som de än en gång fördubblar sin fossilförbränning denna femårsperiod..

Kina släpper nu ut mer CO2/capita än Sverige och 2016 kommer de vara långt för många andra, troligen bara USA so då har aningen högre utsläpp/capita.

Men hur kan någon tro att en liten ej mätbar temperaturhöjning förstärks till ett globalt klimathot?

Det kommer ske först då allt vatten förgasats om kanske 800Mår...

Vi får nog använda vår energipolitik som drivs med förevändning CO2-hotet, som ett mycket intressant studieobjekt om vår form av samhälle och beslutsfattarnas vetenskapliga underlag....

  • 0
  • 0

Det er den forklaring, som vi krævede af de studerende til mundtlig eksamen i kurset om Energi og klima på DTU allerede for 18-20 år siden, og det var sjovt at repetere den her!

Bare I også havde lært dem noget om, at vanddamp ikke er homogent blandet op i atmosfæren. Det kan ses med det blotte øje; men dem bruger man ikke mere. Og at forskellen mellem klar himmel og overskyet giver en større variation i den ophobede varme end den smule CO2, nogle hævder vores atmosfære har fået extra siden den industrielle revolution (det er vel blot at sammenligne med et pust fra én af de supervulkaner, der går igang sådan med 1000 års mellemrum).

  • 0
  • 0

Gunnar:
Tillykke med, at du er svensker!
Norge og Sverige ligger jo tæt på toppen mht klimavenlig el- og energi produktion. Med store andele kernekraft og vandkraft, kan det næppe gøres bedre!
Og du skriver:
"Jag kommer aldrig förstå de som påstår att de tror att vi får en global värmekatastrof av våra CO2- utsläpp, men inte stödjer de energisystem som kan priskonkurrera ut de fossila".
Enig! - Det er vi mange, der ikke kan forstå!
Fortæl det til vore "grønne" politikere!

  • 0
  • 0

Benny, kun dette: Selvfølgelig er der mere vanddamp over fugtige overflader og over fordampende køletårne. Og tusind andre steder.
Drivhusseffekten er en "middel-virkning", som er fordelt ujævnt over klodens overflade.
Den siger intet om lokale forhold (vanddamp-variationer, m.v.) - kun at atmosfærens gennemsnitlige temperatur vil vokse pga drivhusgassernes vækst. - Og så viser klimamodellerne også, at stigningen vil være størst ved polerne og mindst ved ekvator. - Og i modellerne indgår naturligvis det gennemsnitlige indhold af vanddamp (som forstærker virkningen) og skydannelsen (som reducerer virkningen).

  • 0
  • 0

Det har også den konsekvens, at for mange mennesker i en fastsiddende elevator vil hæve CO2-indholdet i luften betydeligt, mens iltmængden kun ændres lidt. - Det er derfor CO2'en (og øget indhold af vanddamp og andre menneskeskabte gasser!), der gør luften kvælende - og tilsidst måske livstruende. - Fy for Søren!

Det sidste var ikke pænt sagt, Holger! ;-)

Ang. resten; kan det nu også passe?

Jeg har aldrig hørt at folk lukket inde i en elevator, ligefrem fiser hinanden ihjel. Men 10 mennesker lukker jo ca 15 l (komprimeret ved tarmtryk) methangas ud i døgnet. om det er en dødelig koncentration i en elevator, aner jeg ikke.

Hvis de vanddampe de lukker ud, ligefrem skulle være kvælende, så skulle jeg have været kvalt mange gange i Hong Kong, hvor luftfugtigheden ofte er så høj, at vandet driver ned at bygningerne, selvom det ikke regner.

Det skulle det så også kunne gøre i elevatoren, uden de dør af det, og højere fugtighed end det, ville jo betyde tæt tåge eller ligefrem regnvejr inde i elevatoren, hvilket folk jo heller ikke dør af.

Jeg ved det ikke, men jeg hælder stadig til forklaringen om at folk dør af iltmangel, på samme måde som flammen på et stearinlys dør efter kort tid i en osteklokke.

  • 0
  • 0

Jeg ved det ikke, men jeg hælder stadig til forklaringen om at folk dør af iltmangel, på samme måde som flammen på et stearinlys dør efter kort tid i en osteklokke.

Alt afhængig af de finere detaljer, så dør folk oftere af for meget CO2 end for lidt O2. Vores åndedræt er styret af CO2-partialtrykket, ikke O2-ditto. Hvis der er over 8-9% CO2 dør man næsten uanset hvor meget ilt der i øvrigt er til stede.

  • 0
  • 0

- Og så viser klimamodellerne også, at stigningen vil være størst ved polerne og mindst ved ekvator. - Og i modellerne indgår naturligvis det gennemsnitlige indhold af vanddamp (som forstærker virkningen) og skydannelsen (som reducerer virkningen).

Der er noget grundliggende her, vi ikke er enige om. Hvis der kommer en midlertidigt forhøjet koncentration af CO2, bliver det CO2, der forstærker den naturlige drivhuseffekt fra vandet. Nu er jeg ikke glad for modeller. De fortæller om gennemsnitsværdier baseret på tidligere erfaringer og halve forklaringer. I naturen er der intet, der gentager sig, fordi det følgende i sin udvikling indeholder det foregående. Det foregående indeholder ikke det følgende i sin udvikling. Forholdene er altid forskellige. Og ekstremer har det med at dukke op med jævne mellemrum.
En 14 dages ikke-planlagt mere skyfri himmel end sædvanligt globalt, burde kunne klare den værste opvarmning.:-)

  • 0
  • 0

Søren! - Jeg skev CO2. Vanddampen og menneskers udstødning var i parentes - og med et "!" bagefter.
Det var CO2 og O2, vi diskuterede.
Mikael: forskellen er, at et stearinlys ikke har en indbygget CO2-sensor, der giver kvælningsfornemmelse ved forhøjet CO2-indhold.
Det må der være en helse-læge, der kan sætte tal på.
Benny skriver: "Der er noget grundliggende her, vi ikke er enige om. Hvis der kommer en midlertidigt forhøjet koncentration af CO2, bliver det CO2, der forstærker den naturlige drivhuseffekt fra vandet"
Nej! - CO2 er en primær drivhusgas, der sammen med de øvrige drivhusgasser skaber den "primære drivhuseffekt", som hæver luftens temperatur. - Og ved en højere temperatur, kan luften indeholde mere vanddamp. Og da vanddamp er en kraftig drivhusgas, forstærker den de øvrige drivhusgassers virkning. - Det kaldes en positiv tilbagekobling.
At det ikke er omvendt skyldes, at ca. halvdelen af den menneskabte CO2 bliver i atmosfæren i omkring 1000 år, mens et evt. overskud af vanddamp regner ned på jorden (havet) på et par uger. - Derfor er vanddamp en sekundær drivhusgas. - Selv om dens virkning er meget stor.

  • 0
  • 0