Ved hjælp af målinger af sedimentlag i den japanske Suigetsu-sø er det lykkedes en international forskergruppe at forbedre kulstof 14-metoden, der er en af de vigtigste til datering af arkæologiske fund. Metoden er uhyre præcis, men den har dog en vis usikkerhed for genstande, som er mere end 12.000 år gamle.

Forskergruppen, der er anført af Christopher Ramsey fra University of Oxford i Storbritannien, har forbedret kulstof 14-dateringens nøjagtighed i perioden tilbage til 50.000 år før vor tidsregning.

Kulstof 14 dannes, når neutroner, som er genereret af den kosmiske strålings bombardement, støder sammen med nitrogen i den øvre atmosfære.

Det inkorporeres på lige fod med kulstof 12 i organiske forbindelser, men da kulstof 14 er radioaktivt, henfalder det med halveringstid på 5.730 år. Dødt materiale kan ikke genoptage nyt kulstof 14, og derfor kan dets alder bestemmes ud fra en måling af kulstof 14-indholdet.

For at foretage en meget nøjagtig måling må der dog foretages en korrektion, der tager højde for, at kulstof 14-koncentrationen ikke er fuldstændig ens til alle tider. Til det formål benytter forskerne i dag en kalibreringskurve kaldet IntCal09, som går 50.000 år tilbage.

IntCal09 baserer sig blandt andet på optællinger af årringe i træer for at give en meget nøjagtig kronologi 12.593 år tilbage i tiden. For at lave en kalibrering 50.000 år tilbage i tiden benytter man blandt andet målinger af koraller og skaller af planktonorganismer fundet i havsedimenter.

Havet reagerer langsomt

Problemet med at bruge havsedimenter er dog, at der rundt regnet er en difference på 400 år på kulstof 14-alderen af organismer, der lever i havet og på landjorden.

Det skyldes, at verdenshavene udgør et kæmpe kulstof-reservoir, som reagerer langsomt på forandringer i kulstof 14-produktionen i atmosfæren. Derfor må kalibreringskurven i høj grad estimeres for den sidste del af perioden, der går 50.000 år tilbage i tiden.

Målingerne fra Suigetsu-søen kan nu forbedre kalibreringen i denne periode. Forskerne har fundet blade i i de årlige lag, hvis indhold af kulstof 14 er udelukkende hænger sammen med kulstof 14-koncentrationen i atmosfæren og ikke er påvirket af 'forsinkelsen', der opstår i havet.

Data fra Suigetsu-søen vil blive inkorporeret i fremtidige IntCal-kaliberingskurver.

Målingerne lægger dog ikke op til, at det vil være nødvendigt at lave de helt store revisioner, men det kan komme på tale at rykke hændelser nogle få hundrede år i tiden. Og det kan godt have en betydning.

Christopher Ramsey forklarer, at det kan få betydning, når man vil fastlægge menneskers reaktioner på tidligere klimaforandringer, som ofte dateres med andre metoder - eksempelvis lagene fra de grønlandske iskerner.

Dokumentation

A Complete Terrestrial Radiocarbon Record for 11.2 to 52.8 kyr B.P.