Blade i japansk sø forbedrer kulstof 14-dateringer

Nye målinger giver mere nøjagtige kulstof 14-dateringer af genstande, der er mere end 12.000 år gamle.

Ved hjælp af målinger af sedimentlag i den japanske Suigetsu-sø er det lykkedes en international forskergruppe at forbedre kulstof 14-metoden, der er en af de vigtigste til datering af arkæologiske fund. Metoden er uhyre præcis, men den har dog en vis usikkerhed for genstande, som er mere end 12.000 år gamle.

Forskergruppen, der er anført af Christopher Ramsey fra University of Oxford i Storbritannien, har forbedret kulstof 14-dateringens nøjagtighed i perioden tilbage til 50.000 år før vor tidsregning.

Kulstof 14 dannes, når neutroner, som er genereret af den kosmiske strålings bombardement, støder sammen med nitrogen i den øvre atmosfære.

Blade fundet i mange tusinde år gamle sedimentlag i en japansk sø vil være med til at forbedre kulstof 14-dateringer. (Foto: Richard A. Staff, University of Oxford

Det inkorporeres på lige fod med kulstof 12 i organiske forbindelser, men da kulstof 14 er radioaktivt, henfalder det med halveringstid på 5.730 år. Dødt materiale kan ikke genoptage nyt kulstof 14, og derfor kan dets alder bestemmes ud fra en måling af kulstof 14-indholdet.

For at foretage en meget nøjagtig måling må der dog foretages en korrektion, der tager højde for, at kulstof 14-koncentrationen ikke er fuldstændig ens til alle tider. Til det formål benytter forskerne i dag en kalibreringskurve kaldet IntCal09, som går 50.000 år tilbage.

IntCal09 baserer sig blandt andet på optællinger af årringe i træer for at give en meget nøjagtig kronologi 12.593 år tilbage i tiden. For at lave en kalibrering 50.000 år tilbage i tiden benytter man blandt andet målinger af koraller og skaller af planktonorganismer fundet i havsedimenter.

Havet reagerer langsomt

Problemet med at bruge havsedimenter er dog, at der rundt regnet er en difference på 400 år på kulstof 14-alderen af organismer, der lever i havet og på landjorden.

Det skyldes, at verdenshavene udgør et kæmpe kulstof-reservoir, som reagerer langsomt på forandringer i kulstof 14-produktionen i atmosfæren. Derfor må kalibreringskurven i høj grad estimeres for den sidste del af perioden, der går 50.000 år tilbage i tiden.

Målingerne fra Suigetsu-søen kan nu forbedre kalibreringen i denne periode. Forskerne har fundet blade i i de årlige lag, hvis indhold af kulstof 14 er udelukkende hænger sammen med kulstof 14-koncentrationen i atmosfæren og ikke er påvirket af 'forsinkelsen', der opstår i havet.

Data fra Suigetsu-søen vil blive inkorporeret i fremtidige IntCal-kaliberingskurver.

Målingerne lægger dog ikke op til, at det vil være nødvendigt at lave de helt store revisioner, men det kan komme på tale at rykke hændelser nogle få hundrede år i tiden. Og det kan godt have en betydning.

Christopher Ramsey forklarer, at det kan få betydning, når man vil fastlægge menneskers reaktioner på tidligere klimaforandringer, som ofte dateres med andre metoder - eksempelvis lagene fra de grønlandske iskerner.

Dokumentation

A Complete Terrestrial Radiocarbon Record for 11.2 to 52.8 kyr B.P.

Kommentarer (5)

Menneskeheden tror at den bliver klogere og klogere, hvilket i sig selv ikke er særlig klogt.

  • 0
  • 0

Menneskeheden tror at den bliver klogere og klogere, hvilket i sig selv ikke er særlig klogt.

vås - selvfølgelig bliver vi klogere.

om vi formår at omsætte vores viden på den rigtige måde er en helt anden diskussion.

  • 0
  • 0

Hvis det, som det nævnes i artiklen, kun er et par hundrede år, der kan korrigeres på kulstof-14-dateringerne, så får det ikke så stor betydning, da der vel ikke er så mange C-14-daterede begivenheder mellem 50.000-12.000, som man ikke allerede let kan datere som yngre eller ældre? Det er jo hvordan dateringerne relaterer sig til hinanden, der er interessant, og ikke selve årstallet. Et kalibreret kulstof-14-histograms sandsynlighedsfordeling kan sagtens strække sig over flere hundrede år, specielt i perioder hvor der har været øget dannelse af kulstof-14-isotoper i atmosfæren, så kalibreringskurven skærer sig selv på X-aksen, og dermed gør det umuligt at skelne mellem to års isotopforhold. Det er først og fremmest disse ujævnheder, kalibreringskurven korrigerer for.

  • 0
  • 0

[quote]Menneskeheden tror at den bliver klogere og klogere, hvilket i sig selv ikke er særlig klogt.

vås - selvfølgelig bliver vi klogere.

om vi formår at omsætte vores viden på den rigtige måde er en helt anden diskussion.[/quote]

Den gamle diskussion om klogskab og viden. Menneskets samlede vidensmængde øges konstant, men er vi kloge nok til at kunne bruge det rigtigt...

  • 0
  • 0