Biogas af gylle skal rette op på bilers klimaregnskab

Med milliardinvesteringer i sønderjyske biogasanlæg gør energiselskaberne klar til at sende CO2-frit brændstof på markedet og overhale elbilerne indenom i konkurrencen om det bedste klimaregnskab.

Om et par år skal tusindvis af biler og lastbiler køre rundt med et CO2-udslip på 0 gram pr. kilometer.

Mens offentligheden har fokuseret på elbilernes tilbagekomst og opførelsen af de første batteriskiftestationer, har danske og udenlandske energiselskaber presset gevaldigt på for at få skabt de lovændringer, der kan skabe et kommercielt marked for biogas til transport.

Et af disse energiselskaber er den tyske gigant E.ON, der er storleverandør af naturgas og biogas til transportsektoren i både Sverige og Tyskland. Også Naturgas Fyn satser på transporten og har allerede en gasfyldestation og 14 gasbiler i drift i Danmark.

Læs også: Sådan satser Audi på gasbiler

E.ON åbner næste år sin første gas-fyldestation i København og vil til den tid have samarbejdsaftaler på plads med en eller flere virksomheder med store flåder af lastbiler eller varevogne.

I første omgang vil der være traditionel, fossil naturgas i 'slangen' - allerede dét fører dog typisk til 20 pct. mindre CO2-udledning pr. kilometer end diesel (se boks). I løbet af et par år håber E.ON dog at kunne sende sønderjysk biogas ud til tankstationerne - og så er der ingen CO2-udledning overhovedet fra de biler, der fylder dét i tanken.

I biogasbranchen argumenterer man tilmed for, at bilisterne vil kunne prale med direkte negativ CO2-udledning, idet biogasproduktionen binder drivhusgassen methan, som ellers ville være sluppet ud i atmosfæren.

Blod på tanden

Reaktionen fra selskaberne kommer, efter at Folketinget ved det seneste energiforlig skabte de langsigtede forudsætninger for kommerciel biogasproduktion. E.ON har investeret i opbygningen af det, der skal blive verdens største biogasanlæg i Sønderjylland, hvor produktionen af biogas fra gylle begynder i 2015.

Naturgas Fyn investerer i anlægget 'Bionaturgas Korskro' tæt ved Esbjerg, hvor produktionen kan gå i gang i 2014. Selskaberne er ivrige efter at få biogassen via naturgasnettet ud til et fremtidigt net af gas-fyldestationer til biler og lastbiler.

»Hvis ikke det kan lykkes for Danmark at skabe succes med biogas til transport, så vil det ikke lykkes nogen steder på kloden,« fortæller Bent Erik Haweleska, der står i spidsen for E.ON's satsning på naturgas og biogas til den danske transportsektor. Han fortsætter:

»Danmark har alt det, der skal til: et lille land, kort afstand mellem byerne, veludbygget naturgasinfrastruktur, 25 millioner grise i landbruget, der kan levere gylle som råmateriale til biogassen samt en langsigtet energi-strategi med solidt fokus på biogas. Denne kombination er helt unik.«

Gastyperne blandes

Når biogasproduktionen for alvor går i gang i 2014, vil biogassen blive sendt ud i naturgasnettet og dermed blande sig med den fossile og ikke helt så CO2-fattige naturgas. Men hvordan vil en fremtidig klimabevidst bilist kunne sikre sig, at han tanker ren biogas i sin bil?

»Der er flere modeller,« fortæller udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen fra Naturgas Fyn.

»Helt lavpraktisk kunne man forestille sig, at bilisten ved at trykke på en knap på standeren kan vælge at tanke ren biogas i sin bil. Det vil ganske vist ikke betyde, at han får ren biogas i tanken, men det vil betyde, at energiselskabet så forpligter sig til at efterspørge denne mængde biogas hos leverandøren«.

På den måde forventer Hans Duus Jørgensen, at efterspørgslen på CO2-neutral biogas vil stige. Han sammenligner modellen med den, der allerede eksisterer på el-markedet, hvor man kan vælge 'grøn el' hos sit selskab. Det betyder ikke nødvendigvis, at der kommer grøn el ud af ens stikkontakt, men man kan på den måde være med til at skabe en større efterspørgsel på energi fra vedvarende energikilder.

En anden model kunne være, at en kommune vælger at lade sine bybusser gå over til at blive drevet af biogas. Igen ville det være en blanding af biogas og naturgas, som kommer i tanken på bybusserne, men kommunen og energiselskabet vil være forpligtet til at købe en tilsvarende mængde ren biogas fra et biogasanlæg.

'Næsten gratis'

Energiselskaberne tilbyder selv at deltage i opbygningen af infrastrukturen, hvis politikerne til gengæld vil levere de rammebetingelser, som gør naturgas og biogas til et konkurrencedygtigt drivmiddel for familier og virksomheder (se boks). Hos E.ON tror man så meget på, at Danmark vil følge efter gasbilernes succes i Tyskland og Sverige, og at man går i gang allerede inden, politikerne har skabt de optimale rammebetingelser.

»Vores første tankstation bliver ikke et testforsøg - vi begynder for alvor. Infrastruktur såvel som køretøjer er så teknologisk gennemtestet i udlandet, at der ikke er behov for at undersøge, om det også virker i Danmark. Vi tror, at de klimamæssige fordele ved naturgas og biogas er så overvældende, at kommuner og virksomheder vil være interesserede i at gå foran,« siger Bent Erik Haweleska.

»Men det vil naturligvis være helt oplagt at begynde processen i den kollektive transport og lade hele flåder af bybusser overgå til naturgas og biogas. Det har man jo gjort med stor succes i Sverige.«

Ifølge Bent Erik Haweleska behøver gas til transport ikke blive en stor udgift for staten

»Transportsektoren og energiselskaberne bør i fællesskab stå for denne finansiering,« siger Bent Erik Haweleska. Han understreger dog, at det vil kræve afgiftsomlægninger at få vognmænd og familier til for alvor at føle sig tiltrukket af gassen.

»Danmark har lav afgift på diesel, men derimod skyhøj afgift på naturgas, hvilket er helt omvendt af situationen i Tyskland og Sverige. Dette vil naturligvis skulle laves om, men pointen er bare, at det ikke behøver at betyde færre penge i statskassen.

Ifølge Bent Erik Haweleska er det imidlertid relativt små forskydninger i afgifterne, der kan bane vejen for gasbilerne. Nogle få øre ekstra i afgift pr. liter diesel eller benzin vil kunne finansiere den nødvendige reduktion i afgiften på naturgas og biogas til transport, vurderer Bent Erik Haweleska.

Kommentarer (37)

Biogas til transport lyder jo som noget helt nyt, idet ingen kendte teknologier kan køre på biogas, altså en klar fejloplysning.

Biler kan til gengæld køre på naturgas eller tilsvarende kvalitet, og her kan opgraderet biogas selvfølgelig anvendes. Så har gassen dog en helt anden pris, idet hverken biogasproduktion eller opgradering er billige, tværtimod ret dyre.

Ved det nye energiforlig blev det muligt at opgradere biogas og så få det tilskud, der vil modsvare det elproduktionstilskud. Det lyder måske meget fornuftigt, men man vil via PSO give midler til opgradering for at bortskubbe kraftvarmeproduktion.

Man har således besluttet at give samme tilskud pr. energienhed for produktionen af gassen som man gav til det meget forædlede energiprodukt - el. Dertil skal lægges at kraftvarmeproduktionen ikke fik tilskud.

Altså har opgraderingen fået en ekstrem værditilgang, hvoraf værdien primært vil gå til landbrugsstøtte, idet midlerne er alt for store til at dække de omkostninger til biogasproduktionen, der fra start var et primært gyllehåndteringsprojekt.

Nu vil man så have yderligere tilskud, såfremt biogassen skal bruges til gasnettet mht. transport.

Ialt bliver det en ekstrem dyr løsning, hvor man ikke har beregnet på de alternative muligheder og slet ikke gennemtænkt om biogasproduktion er landbrugsstøtte via PSO eller et energiprojekt.

Derfor må regnemaskinen frem igen, ligesom de rigtige termer skal anvendes.

  • 0
  • 0

Fra artiklen:

»Danmark har lav afgift på diesel, men derimod skyhøj afgift på naturgas, hvilket er helt omvendt af situationen i Tyskland og Sverige. Dette vil naturligvis skulle laves om, men pointen er bare, at det ikke behøver at betyde færre penge i statskassen. Ifølge Bent Erik Haweleska er det imidlertid relativt små forskydninger i afgifterne, der kan bane vejen for gasbilerne. Nogle få øre ekstra i afgift pr. liter diesel eller benzin vil kunne finansiere den nødvendige reduktion i afgiften på naturgas og biogas til transport, vurderer Bent Erik Haweleska.

En ny bombe under grænsehandlen. Tank CNG i Tyskland og nøjes med ca. 0,30 kr/ km i brændstofsomkostninger

Naturgassen koster ca. 1,00 €/ kg og en FIAT Punto bruger 4,2 kg/ 100 km

  • 0
  • 0

Ifølge Bent Erik Haweleska er det imidlertid relativt små forskydninger i afgifterne, der kan bane vejen for gasbilerne. Nogle få øre ekstra i afgift pr. liter diesel eller benzin vil kunne finansiere den nødvendige reduktion i afgiften på naturgas og biogas til transport, vurderer Bent Erik Haweleska.

Er det gået helt bag af dansen, at producenten ser indad på sit eget produkt og overvejer hvad han kan gøre for at få den rigtige pris frem.
Det er da ikke så underligt at vi ikke rigtig kommer ud af stedet, når hele udviklingen drejer sig om afgifter og støtte.
På den måde kan ethvert produkt blive "konkurrencedygtigt", men det bliver det jo ikke hverken bedre eller billigere af.
Når hovedparten af arbejdsindsatsen bruges til bearbejdning af politikere, så bliver der mindre til teknisk udvikling.

  • 0
  • 0

En ny bombe under grænsehandlen.

Ja, omvendt grænsehandel, men kun når Tyskerne skal op og leje feriehuse langs Vesterhavet, de kører næppe til Danmark bare for at tanke, og der er vel ikke så mange andre varegrupper der interesserer.

Tyskland afgift frihed på CNG udløber samtidig med vores behov for at promovere den, og CNG har vidt forskelligt energi indhold efter hvor og i hvilken periode det udtages, vi skal altså omregne i kWh, og når Tyskland indfaser afgifterne, så bliver den Tyske CNG noget dyrere, spørgsmålet er derfor kun hvor meget afgiften kan hæves i forhold til husholdningsgas, så vognmanden stadig vælger CNG, og sikrer hurtig implementering.

Alternativet for vognmanden er en ny diesel, som for at opfylde de nye krav til NOx og partikler, bliver lige så dyr som CNG lastbilen, så hvis ellers mængden af tanksteder er tilfredsstillende skal vi sikkert ikke ret langt under prisen på diesel i brændstofomkostninger og service per km før han bider på.

Husholdningsgas kostede Maj 2012 per kWh energi indhold:
Danmark € 0.1146
Tyskland € 0.0574
Sverige € 0.1226

http://www.energy.eu/

CNG er ikke et mål i sig selv, men det vil reducere de officielle CO2 tal, og partikler og NOx i gadeplan vil styrtdykke, der vil ikke være nogen reel klimafordel de første år eftersom der stadig brændes fossil energi af og den øgede håndtering vil få metan udslippet til at stige.

Det er sammenlignelig teknologi som komprimering af brint, så CNG vil yderligere bane vejen for brint, men der er risiko for at CNG er så godt at det bider sig fast i markedet, og så bliver sværere at skifte til el og brint.

  • 0
  • 0

Interessant. Har du en kilde på det?

Det er en møggasberegning jeg selv har lavet her på sitet for nogle år siden .Kan ikke finde den.De 10 var mit bud og energistyrelsens var 40 såvidt jeg husker.

Gummihjulstransport bruger 160 og skinnebåren 4,Danmarks energistatistik

  • 0
  • 0

Hvis al grise og menneskeafføring indsamles ,gassereres og opgraderer til transportkvalitet er der omkring 10 PJ årligt.Vor transport uden fly og skibe bruger 200.

Ifølge energistyrelsen kan vi med den nuværende teknologi få til en ottenedel af al nuværende vejtransports forbrug, og med potentiale på 40% af al transportens forbrug.

http://ing.dk/artikel/133574-fakta-om-natu...

  • 0
  • 0

Bare lydt til Henrik Svensmark.

Haner denhidtil eneste forsker, der har underbygget sine teorier, med videnskabelige forsøg. IPCC og følge, er kun drevet af penge og 'feel good' industri.

CO2 har ingen reel betydning for klimaet.

Mit råd:

Glæd jer til der igen er forårstakter... det bliver lysere og lysere... vi glæder os til, igen at rulle grillen ud:

Smid de størst mulige røde grill-bøffer på grillen, der kommer fra de mest fælt pruttende køer på grillen og.... HYG jer, med god samvittighed, god cognag, obligatorisk rødvin og en nabo-generende politisk inkorrekt cigar.

/Tim

  • 0
  • 0

"CO2 har ingen reel betydning for klimaet."

... skal rettes til:

"Menneskeskabt CO2 har ingen reel betydning for klimaet."

  • 0
  • 0

[quote]En ny bombe under grænsehandlen.

Ja, omvendt grænsehandel, men kun når Tyskerne skal op og leje feriehuse langs Vesterhavet, de kører næppe til Danmark bare for at tanke, og der er vel ikke så mange andre varegrupper der interesserer. [/quote]

Tak for info, Benny. Har du nogen ide om i år hvor lang tid det tager inden tysk CNG kommer på dansk niveau?

Taler vi 3-510 år?

  • 0
  • 0

Det er blevet absurd, at dansk politik har ført til, at de velmenende danskere, der vil reducerer deres CO2-udledningen konstant mødes med forhindringer via afgifter og lovgivning. Og ja, grænsehandel er derfor ikke et nyt fænomen - heller ikke for bio-brændstoffer. Trafikken har været der i årevis med rapsolie, bioethanol etc. og nu bliver biogas bare endnu et CO2-reducerende handelsobjekt.

Tri-fuel bilerne eksisterer allerede,så man kan køre på benzin, bioethanol (m.f), og biogas i en vilkårlig blanding - hvilket kun gør grænsehandel i alle retninger endnu mere attraktiv fremover. Er det så rimelige, at dem tæt på grænserne så reelt skal slippe billigere end dem længere væk fra grænserne?

Den anden side at sagen er CO2-udledningen, uanset om Henrik Svensmark måtte have ret eller ej, for alt ender for den enkelt dansker med daglige afgifter, mere end den teoretiske vandstand i år 2100.

Løsningen var fra politikernes side er CO2-afgiften, som skulle få danskerne til at tænke kreativt reducere deres udledning - men, nu er vi havnet der, hvor der dagligt kommer teknologier og metoder der kan reducere CO2-udledningen, og i nogle tilfælde endda gør hverdagen billigere for danskerne - hvis de snyder og bedrager, vel oo mærke! Ja, snyder og bedrager - det er lige hvad man gør, ifølge dansk lovgivning, hvis man reducere sit CO2-udslip mere en politikerne har accepteret.

For biogas gælder nu de samme regler som for e.g. bioethanol m.f., hælder man andet i tanken benzin, så bliver bilen skatteteknisk til en dieselbil - og så skal der betales udligningsafgift! Og tanker man i e.g. tyskland og bringer det ind over grænsen - så er det skatteunddragelse, som straffes med bøde eller hæfte!

Indse det nu, kære politikere, i stedet for bøde, hæfte og mærkelig lovgivning, så har vi brug for et nyt afgiftssystem - som ikke konstant står i vejen for en omlægning et grønt samfund - fordi statskassen ikke kan tåle at miste flere penge, hver gang hr. og fru Danmark finder en nye vej til mindre CO2-udledning! Hvordan skal vi blivende førende på grønteknologi, når statens reaktion er forargelse, bøder og hæfte til de innovative?

  • 0
  • 0

[quote]Hvis al grise og menneskeafføring indsamles ,gassereres og opgraderer til transportkvalitet er der omkring 10 PJ årligt.Vor transport uden fly og skibe bruger 200.

Ifølge energistyrelsen kan vi med den nuværende teknologi få til en ottenedel af al nuværende vejtransports forbrug, og med potentiale på 40% af al transportens forbrug.

http://ing.dk/artikel/133574-fakta-om-natu...

Hvis demokrati skal holdes må man regne selv.
Hvis grise gødningsgas skal dække 40% af 160 PJ eller 64 skal grisene være flere i antal eller genmodificeres ret kraftigt.
Jeg tror ikke en dyt på energistyrelsen.

  • 0
  • 0

Til Niels og andre som tror eller ikke tror "en dyt" på Energistyrelsen:

Der er ca. 3 mio. tons organisk tørstof pr. år i husdyrgødningen. Energistyrelsen har tallene fra DJF/Århus Universitet. Det ændrer sig selvfølgelig lidt år for år med ændringerne i husdyrbruget. Men de fleste vurderer vist, at husdyrbruget alt i alt stort set holder sig på det aktuelle niveau. Den seneste vurdering, vi har modtaget, opgør den samlede mængde organisk tørstof i husdyrgødningen til 2,85 mio. tons/år. Forudsat 19 GJ/tons VS er energiindholdet heri 54 PJ.

Energistyrelsen forudsætter, at biogaspotentialet i husdyrgødningen er 26 PJ/år. Vi forudsætter således, at gennemsnitligt knap halvdelen af det organiske tørstof nedbrydes og konverteres til biogas i biogasanlægget. Måske kan udbyttet øges 5-10-15 % gennem mere optimerede udrådningsforløb. Men foreløbig holder vi fast på de 26 PJ.

På Plantekongres 2010 havde jeg en præsentation…

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Pla...

… hvor jeg i det 14. slide viste en kombination af gylle og energiafgrøder med sæsonregulering, hvorved biogassen kunne dækket et kraftvarmeværks fulde behov til kraftvarmedrift, og hvor gassen på årsbasis ville komme 1:1 fra gylle/gødning og energiafgrøder. Som jeg skrev:
”Perspektiv: Hvis konceptet er driftsøkonomisk holdbart, vil biogas på lang sigt kunne bidrage med 50-60 PJ ~ op til 10 pct. af Danmarks energibehov.”

Senest har partierne bag energiaftalen bestemt, at der på længere sigt skal sættes en begrænsning for brug af energiafgrøder til biogas på 12 % af input eller derunder. I 2018 vil politikerne afgøre hvor meget mindre end 12 % på lang sigt. Signalet er, at der skal lægges større vægt på at inddrage andre ressourcer såsom halm, naturplejebiomasse og husholdningsaffald. Dette er nærmere forklaret i notatet "Begrænsning for brug af majs og andre energiafgrøder til produktion af biogas", som kan findes via dette link (håber, det virker):

http://www.ens.dk/da-DK/Info/Nyheder/Nyhed...

12 % energiafgrøder indebærer en fordobling i forhold til biogasproduktionen fra gylle/gødning. Det er derfor stadig - jf. præsentationen på plantekongressen - et af flere tænkelige scenarier, at Danmark om 30-40 år er forsynet med 50-60 PJ biogas, og at det til den tid vil udgøre 10 % af bruttoenergiforbruget (som jo skal falde i perioden). Det indgår i begrundelsen her for, at strukturudviklingen i husdyrbruget indebærer, at husdyrene samles på færre og større besætninger, hvilket gør det lettere og mere økonomisk at anvende gødningen til biogasproduktion. Det er derfor min vurdering, at næsten al husdyrgødningen (~ 95 %) vil være til rådighed for biogas, når fuld udbygning er tilendebragt.

Med venlig hilsen
Søren Tafdrup

  • 0
  • 0

[quote][quote]En ny bombe under grænsehandlen.

Ja, omvendt grænsehandel, men kun når Tyskerne skal op og leje feriehuse langs Vesterhavet, de kører næppe til Danmark bare for at tanke, og der er vel ikke så mange andre varegrupper der interesserer. [/quote]

Tak for info, Benny. Har du nogen ide om i år hvor lang tid det tager inden tysk CNG kommer på dansk niveau?

Taler vi 3-510 år?[/quote]
Nu er det svært at vide hvor Tyskland ender, og hvor vi selv må lægge os for at trække markedet igang, men den Tyske afgiftreduktion gælder kun til 2018.

Denn auch die Energiesteuer für Erdgas als Kraftstoff wurde deutlich vom Gesetzgeber reduziert und bis 2018 festgeschrieben.
  • 0
  • 0

Perspektiv: Hvis konceptet er driftsøkonomisk holdbart

Men netop den fulde driftsøkonomi er lige nu meget diffus, fordi landbruget(selvfølgelig) forsøger at få maksimalt udbytte af PSO-ordningen.

Herved sker der en masse forskydninger i beregningerne, som jeg ultrakort har forsøgt at beskrive.

Det er derfor helt afgørende, at mål og midler hænger sammen, således må det være energimål ved brug af PSO og ikke særlige erhvervsstøtte til landbrug.

Og vedrørende driftsøkonomien må omkostningerne siges at være meget stigende, men kan helt klart forbedres ved større bedrifter forholdsvis tæt på biogasproduktionen.

Men blot for gentagelsens skyld, der er ingen biler, der kører på biogas.

  • 0
  • 0

Iflg. ”Fjernvarmen, September 2009, p 22” foreligger der følgende opgørelse fra Energistyrelsen

                        Potentiale  Udnyttet 2007  
                             PJ/år         PJ  

Husdyrgødning 26,0 1,04
Spildevandsslam ,0 0,87
Industriaffald, dansk 2,5 0,99
Industriaffald, import 0,45 0,65
Kødbenmelsprodukter 2,0 0,03
Husholdn./madaffald 2,5 0,04
Have- og parkaffald 1,0 0,00
Lossepladsgas 1,0 0,30
Sum 39,0 3,91

Sum 10,8 GWh 124 MW

Energistyrelsens statistik for 2010 opgiver landevejstransportens energiforbrug for 2008, 2009 og 2010 til henholdsvis 168, 161 og 161 PJ, henholdsvis 5298, 5077 og 5077 MW. (Vindmølleydelse i 3. kvartal 2012 var i gennemsnit 925 MW)

Den ovenfor viste lave udnyttelsesgrad viser, at der ikke er økonomi i gyllegas mm.

Men venstrefløjen er forelsket i gyllegas, og landbruget har opdaget, at hvis man siger ”grøn energi” er der ingen grænse for tilskudskronerne, så Danmark bliver fattigere. Gevinst: en tvivlsom og i hvert fald marginal formindskelse af kuldioxidudledningen

  • 0
  • 0

Citat: E.ON har investeret i opbygningen af det, der skal blive verdens største biogasanlæg i Sønderjylland, hvor produktionen af biogas fra gylle begynder i 2015.

Hvor er det i Sønderjylland EON bygger? Det fremgår ikke rigtigt af artiklen!

  • 0
  • 0

Citat: E.ON har investeret i opbygningen af det, der skal blive verdens største biogasanlæg i Sønderjylland, hvor produktionen af biogas fra gylle begynder i 2015. Hvor er det i Sønderjylland EON bygger? Det fremgår ikke rigtigt af artiklen!

http://www.fla.de/?UNF=1&G=a76d

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn... - mellem Skrydstrup og Bevtoft.

Men om man er kommet i gang ved jeg ikke, men jeg tvivler lidt på det, da opdateringerne på deres hjemmeside er gået i stå

  • 0
  • 0

Er biogas fra gylle CO2-frit? Hvis ja, da unægtelig en nyhed, der vil noget.

Næppe er "grøn benzin" fra planter, blevet skudt ned som ikke CO2-neutral eller endda CO2-fri, som tilhængerne i mange år påstod. Omsider er den feset ind hos EU-Kommissionen, og vel også i flere relevante styrelser og ministerier, men straks så popper en ny skrøne op.

Denne gang er det biogas, produceret ud af alt det gylle, som landbruget har sværere og sværere ved at slippe af med. Landmændene savner jorder til at kunne udbringe de enorme mængder gylle, der produceres, og kan de ikke komme af med den, kan de heller ikke udvide deres svineproduktion. Og når de ikke kan det, så er de nødt til at begynde at betale af på den kolossale gæld på ca. 360 mia kr., som de skylder gud og hvermand. Det kan de ikke, og derfor går bønderne og deres banker fallit på stribe, eller har årsregnskaber, der er tæt på minus.

Så nu skal der gang i noget nyt, der kan redde røven på de forarmede bønder, og det er så biogas fra gylle, og den skal naturligvis lanceres som miljøvenlig, og bæredygtig og CO2-fri eller CO2-neutral, eller hvad hver især nu lyster. Klicheerne er til fri afbenyttelse, og der er åbenbart ikke nogen, der forlanger dokumentation for de uhyrlige påstande.

Som udgangspunkt må der spørges:
Er svineproduktionen CO2-neutral?
Er transporten af gyllen til forarbejdningsstedet CO2-neutral?
Er produktionen og transport af biogas ud til distributionsledet CO2-neutral?

Til alle tre spørgsmål er svaret nej, tværtimod! Det kræver ingen stor regnemaskine for at kunne se, at CO2-belastningen er der, og at især svineproduktionen efterlader et tårnhøjt CO2-forbrug.

Hertil kommer, at i fald der satses på en storstilet produktion af biogas, så opstår der en ny afhængighed, nu af den gylle, der bruges til at producere biogas af. Bestræbelserne går ellers på at mindske den nutidige afhængighed af de lande, hvor de fossile brændstoffer produceres. På et tidspunkt slipper Nordsøolien op, og så skal vi atter til at importere olie, benzin mv. fra bl.a. Mellemøsten, Rusland m.fl. - lande vi helst ikke vil være i lommen på.

I stedet skaber vi os en ny afhængighed, nemlig af at der fortsat skal avles millioner og millioner af svin, der skal kunne levere den gylle, bilerne bliver afhængige af. Dermed vil det blive betydeligt sværere, at afvikle det animalske landbrug, især svineproduktionen, og omlægge landbrugs-bedrifterne til vegetabilier, som jo må være målet med det bæredygtige landbrug.

Biogas af gylle er lige så meget fup, som bioethanol/-sprit lavet af planter (1. generation).
Nu skal der bruges en masse kræfter og tid på endnu en gang at tilbagevise landbrugslobbyens manipulationer, og forsøg på at undgå at skulle betale af på den gæld, de forarmede landmænd har oparbejdet med tiden.

Underligt, at Ing af alle, hopper på den myte.

Svaret er naturligvis, at det er den ikke, tværtimod!

  • 0
  • 0

Til Niels og andre som tror eller ikke tror "en dyt" på Energistyrelsen: Der er ca. 3 mio. tons organisk tørstof pr. år i husdyrgødningen. Energistyrelsen har tallene fra DJF/Århus Universitet. Det ændrer sig selvfølgelig lidt år for år med ændringerne i husdyrbruget. Men de fleste vurderer vist, at husdyrbruget alt i alt stort set holder sig på det aktuelle niveau. Den seneste vurdering, vi har modtaget, opgør den samlede mængde organisk tørstof i husdyrgødningen til 2,85 mio. tons/år. Forudsat 19 GJ/tons VS er energiindholdet heri 54 PJ. Energistyrelsen forudsætter, at biogaspotentialet i husdyrgødningen er 26 PJ/år. Vi forudsætter således, at gennemsnitligt knap halvdelen af det organiske tørstof nedbrydes og konverteres til biogas i biogasanlægget. Men foreløbig holder vi fast på de 26 PJ. Med venlig hilsen Søren Tafdrup

Søren

Tak for svaret hvor jeg har tilladt mig at skære fremtidsvisionerne fra.
De 26 stammer fra en vurdering af mængde fra DJF, en antagelse om brændværdi og en meget optimistisk virkningsgrad fra grisemås til transportegnet methan.Måske af samme lødighed som energistyrelsens fjernvarmerørtab fra halvfemserne.
Det ville være dejligt med anstændige forsøg istedet for dyre fadæser

  • 0
  • 0

[quote]Til Niels og andre som tror eller ikke tror "en dyt" på Energistyrelsen: Der er ca. 3 mio. tons organisk tørstof pr. år i husdyrgødningen. Energistyrelsen har tallene fra DJF/Århus Universitet. Det ændrer sig selvfølgelig lidt år for år med ændringerne i husdyrbruget. Men de fleste vurderer vist, at husdyrbruget alt i alt stort set holder sig på det aktuelle niveau. Den seneste vurdering, vi har modtaget, opgør den samlede mængde organisk tørstof i husdyrgødningen til 2,85 mio. tons/år. Forudsat 19 GJ/tons VS er energiindholdet heri 54 PJ. Energistyrelsen forudsætter, at biogaspotentialet i husdyrgødningen er 26 PJ/år. Vi forudsætter således, at gennemsnitligt knap halvdelen af det organiske tørstof nedbrydes og konverteres til biogas i biogasanlægget. Men foreløbig holder vi fast på de 26 PJ. Med venlig hilsen Søren Tafdrup

Søren

Tak for svaret hvor jeg har tilladt mig at skære fremtidsvisionerne fra.
De 26 stammer fra en vurdering af mængde fra DJF, en antagelse om brændværdi og en meget optimistisk virkningsgrad fra grisemås til transportegnet methan.Måske af samme lødighed som energistyrelsens fjernvarmerørtab fra halvfemserne.
Det ville være dejligt med anstændige forsøg istedet for dyre fadæser[/quote]

@Niels
Det ville være rart hvis indlæg i debatten blev underbygget af saglige argumenter og/eller beregninger. Og gerne med henvisninger til relevante link's
Hidtil har din argumentation nærmest været baseret på religiøs overbevisning frem for noget andet.
Du har ikke en eneste gang taget fat i konkrete eksempler eller tal fra bl.a. Søren Tafdrup.
Så lad os nu høre om du har konkrete tal og beregninger, eller dine indlæg bare er "øregas"

  • 0
  • 0

@ Niels-Søren Bøgh

Løsningen var fra politikernes side er CO2-afgiften, som skulle få danskerne til at tænke kreativt reducere deres udledning - men, nu er vi havnet der, hvor der dagligt kommer teknologier og metoder der kan reducere CO2-udledningen, og i nogle tilfælde endda gør hverdagen billigere for danskerne - hvis de snyder og bedrager, vel oo mærke! Ja, snyder og bedrager - det er lige hvad man gør, ifølge dansk lovgivning, hvis man reducere sit CO2-udslip mere en politikerne har accepteret. For biogas gælder nu de samme regler som for e.g. bioethanol m.f., hælder man andet i tanken benzin, så bliver bilen skatteteknisk til en dieselbil - og så skal der betales udligningsafgift! Og tanker man i e.g. tyskland og bringer det ind over grænsen - så er det skatteunddragelse, som straffes med bøde eller hæfte!

Hvordan harmonerer det lige med "EU's Tjeneste- og Varedirektiv"? Så længe man tanker til eget forbrug i Tyskland, kan jeg ikke se at man kan gøre noget ulovligt.

Og bortset fra det - hvordan vil Skat bevise at gassen er købt i Tyskland?

  • 0
  • 0

@Niels Du har ikke en eneste gang taget fat i konkrete eksempler eller tal fra bl.a. Søren Tafdrup.

Med forlov: Hvadfor nogle konkrete tal?

Min følelse af løjerlige tal stammer fra at jeg for mange år siden lavede en beregning her hvor der indgik næringsindholdet at et griseliv og en vildt høj gennemgangsrate .Naturen prøver at trække så meget energi ud som muligt og bonden fodrer ikke for sjov.
Jeg opgav at finde indlægget da sitet her ikke egner sig til gennemlæsning af egne indlæg fra fortiden.
At jeg ikke stoler en dyt på folk bvis fremtid i nogen grad afhænger af halleluja råbets kraft er bare jysk nedgroethed.
Hvis der var en knap der fjernede alle de andre debatørers i øvrigt ligegyldige indlæg kan det sikkert findes igen.

  • 0
  • 0

Med forlov: Hvadfor nogle konkrete tal?

Fra Grissemås til hjulaksel:

Lidt nede på siden se http://www.lemvigbiogas.com/biogas.htm

61 slagtesvin laver 31 ton gylle om året..

Gyllen afsætter 3500 Kwh energi i methan.

Men! Der er forudsat at der forekommer slagteriaffald eller majs til at optimerer biogasproduktion.

Hvis ikke disse optimeringsmaterialer forekommer yder gyllen måske kun 1/3 gas.

3500 Kwh energi svarer til 350 l dieselolie..

Men herfra skal fragå energi til optimering af gassen til naturgaskvalitet, og i praksis til at avle maj eller anden tilsætningsafgrøde for at optimere produktionen af methan.

Altså et katastrofalt ringe energiregnskab!

  • 0
  • 0

Fra Grissemås til hjulaksel: Lidt nede på siden se http://www.lemvigbiogas.com/biogas.htm 61 slagtesvin laver 31 ton gylle om året.. Gyllen afsætter 3500 Kwh energi i methan. Men! Der er forudsat at der forekommer slagteriaffald eller majs til at optimerer biogasproduktion. Hvis ikke disse optimeringsmaterialer forekommer yder gyllen måske kun 1/3 gas. 3500 Kwh energi svarer til 350 l dieselolie.. Men herfra skal fragå energi til optimering af gassen til naturgaskvalitet, og i praksis til at avle maj eller anden tilsætningsafgrøde for at optimere produktionen af methan. Altså et katastrofalt ringe energiregnskab!

Jeg har set energi-regnskaber, der viser at svinegyllen i sig selv har negativ out-put efter transport og pumpning. Al energien kommer fra tilsatsmaterialerne ...

  • 0
  • 0

Jeg har set energi-regnskaber, der viser at svinegyllen i sig selv har negativ out-put efter transport og pumpning. Al energien kommer fra tilsatsmaterialerne ...

Uden tilsætningsmeterialerne yder gyllen ikke meget methan, det er måske 1/3 eller 1200 kwh energi fra 61 grise årligt, eller energi i 120 l dieselolie.
Herfra skal gå energi til transport af gyllen, opgradering osv..

  • 0
  • 0

Jeg har set energi-regnskaber, der viser at svinegyllen i sig selv har negativ out-put efter transport og pumpning. Al energien kommer fra tilsatsmaterialerne ...

Karsten

Se bilag 3 se http://xqw.dk/work/fg21/Dec/Ranum.pdf

Gasmotoren omsætter 8,2 Mio M^3 gas som indeholder 50.420 Mwh energi hvor gasmotoren opnår 40 % til el og 50 % til fjernvarme.

Men så skal der købes energiafgrøder for 4,6 mio til 192 kr/Ton eller 24.000 ton majs. Eller 1 ton majs pr 2 Mwh gas. Der skal købes Glycerin (er det ikke et olieprodukt) for 1,3 mio

1 ton energipil indeholder ps 4 Mwh energi.

Lidt nede på side se http://agrotech.dk/sites/agrotech.dk/files...

1 Ha yder op til 13 ton tørstof ved majs!

Eller 1850 Ha skal tilplantes med Majs i LØgstør for at yde 24000 ton majs pr år som omsættes til 50.000 Mwh methan..

Det hænger da ikke sammen overhovedet!!

  • 0
  • 0

Hvordan Skat vil kontrollerer dette, må de for min skyld selv om, jeg referer bare til den udtalelse, som os men ethanol biler har fået fra dem - og den er til at få kolde fødder af.

Men, der hvor der går galt, er allerede fra starten, du kun kan registrer din bil som: Benzin eller Diesel - og ikke som Flexi-Fuel, Tri-Fuel, Hybrid eller for den sagsskyld gas. Og hvis du har planer om at komme andet brændstof i den end diesel eller benzin, så skal du forlods have givet dem besked om det og indbetale udligningsafgifter etc. Ifg. Skat bevirker dette at det ikke kan betale sig at kører på andet end benzin eller diesel. Og hvor i DK kan du tanke andet end benzin og diesel?

  • 0
  • 0

[quote]Til Niels og andre som tror eller ikke tror "en dyt" på Energistyrelsen: Der er ca. 3 mio. tons organisk tørstof pr. år i husdyrgødningen. Energistyrelsen har tallene fra DJF/Århus Universitet. Det ændrer sig selvfølgelig lidt år for år med ændringerne i husdyrbruget. Men de fleste vurderer vist, at husdyrbruget alt i alt stort set holder sig på det aktuelle niveau. Den seneste vurdering, vi har modtaget, opgør den samlede mængde organisk tørstof i husdyrgødningen til 2,85 mio. tons/år. Forudsat 19 GJ/tons VS er energiindholdet heri 54 PJ. Energistyrelsen forudsætter, at biogaspotentialet i husdyrgødningen er 26 PJ/år. Vi forudsætter således, at gennemsnitligt knap halvdelen af det organiske tørstof nedbrydes og konverteres til biogas i biogasanlægget. Men foreløbig holder vi fast på de 26 PJ. Med venlig hilsen Søren Tafdrup

Søren

Tak for svaret hvor jeg har tilladt mig at skære fremtidsvisionerne fra.
De 26 stammer fra en vurdering af mængde fra DJF, en antagelse om brændværdi og en meget optimistisk virkningsgrad fra grisemås til transportegnet methan.Måske af samme lødighed som energistyrelsens fjernvarmerørtab fra halvfemserne.
Det ville være dejligt med anstændige forsøg istedet for dyre fadæser[/quote]
Niels,

Jeg forstår faktisk ikke, hvad du mener med "anstændige forsøg i stedet for dyre fadæser". De tal, jeg henviser til, er jo baseret på utallige forsøg i husdyrbruget og andre steder (normtallene for husdyrgødning, brændværdi af organisk stof og gasudbytter fra forskellige typer husdyrgødning i biogasanlæg).

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hvis der var en knap der fjernede alle de andre debatørers i øvrigt ligegyldige indlæg kan det sikkert findes igen.

Ja! Man er langt i retningen af udvikling af software og mon ikke snart dette software som kan luse de overflødige indlæg bort, det kommer.

Men så er der jo kun Niels Hansen og Hr. Abildgård tilbage her på siden!

  • 0
  • 0

Niels, Jeg forstår faktisk ikke, hvad du mener med "anstændige forsøg i stedet for dyre fadæser". De tal, jeg henviser til, er jo baseret på utallige forsøg i husdyrbruget og andre steder (normtallene for husdyrgødning, brændværdi af organisk stof og gasudbytter fra forskellige typer husdyrgødning i biogasanlæg). Mvh Søren

Det går nok ligesom med vindmølle/decentral sagen.
Energistyrelsen har adgang til alle de nødvendige tal,køres rundt af smarte VEere,landbrugsorganisationer,ect ; forkludrer det totalt og bliver flere ansatte bagefter.
Hvis der i de forgyldte biogasanlæg også skal fodres med slagteriaffald hentet i udlandet ,majs der er dyrket med kunstgødning fra naturgas og tilskudskroner trykt i Danmark vil jeg hellere læse eventyret om suppe på en pølsepind.Billigere og ikke så tåkrummende pinligt og måske lidt mindre usselt overfor grisene.

  • 0
  • 0

Som det ses af andet indlæg her på ing. er en direktør ude og oplyse, at biogas godt kan klare sig ud over de netop givede tilskud.

Det antyder endnu en gang, at økonomien ikke er gennemregnet, men at handler om kræve mest muligt ind.

Man bliver derfor nødt til gennemregne tingene en gang til, også mht. bæredygtigheden, hvor gasdrift på en konventionel motor har en ringe effektivitet kontra el/hybrid.

Der er ganske enkelt for meget pop i emnet.

  • 0
  • 0