Billund-firma kan opdrætte laks i Gobi-ørkenen næsten uden vand

Danske vandfirmaer er ved at få foden indenfor i Kina, der i de næste ti år vil investere 3.600 milliarder kroner i vandressourcer.

Det er en god historie, når et firma kan sælge sand til Sahara. Men Billund Akvakultur kan i denne tid fortælle en endnu bedre historie: Firmaet kan opdrætte laks, hvor der stort set intet vand er, nemlig i Gobi-ørkenen i Kina.

Det skyldes firmaets teknologi til recirkulering af vand til fiskeanlæg. Med rensningen er det derfor muligt at reducere vandforbruget dramatisk, nemlig fra 50.000 liter pr. kilo laks i et normalt gennemstrømningsanlæg til kun 250 liter.

På det grundlag er det muligt at lave fiskeopdræt i et område, der er næsten tørlagt, og hvor det kun regner 50-100 mm om året. Desuden kan anlægget bruge affaldet fra recirkuleringen som gødning til afgrøder i området.

»Potentialet i Kina er enormt,« siger direktør Bjarne Hald Olsen, Billund Akvakultur, til Ingeniøren.

Umiddelbart inden miljøminister Ida Aukens besøg i Kina i sidste uge har firmaet underskrevet en ordre på 30 millioner kroner fra den kinesiske regering om recirkuleringsanlæg til en laksefarm i Gobi-ørkenen. Det er selskabets første anlæg, og det skal producere 1.000 ton femkilos laks om året.

Firmaet bruger både biologer og ingeniører til etableringen af anlæggene. På den ene side skal en række variable om fiskearter, fisketæthed, iltforbrug, bakterier og temperaturer kombineres og designes, og på den anden side er det f.eks. hydraulik, varme- og kølepumper, der skal designes, så det passer til fiskene. Det er hele pakken, som Billund-firmaet leverer.

Når det er muligt at reducere vandforbruget så meget, skyldes det, at vandet går gennem mekaniske og biologiske filtre, i alt tre eller fire styk. Med tre filtre kan vandforbruget reduceres til 400 liter pr. kg fisk. Der skal fire filtre til, hvis forbruget skal længere ned. Det kan reduceres til 50 liter, hvis også fosfor fjernes under processen.

Med filtrene fjernes f.eks. biologiske stoffer og CO2. Ammonium omdannes via baktier til nitrat, som filtreres fra. Vandet tilsættes også ren ilt under højt tryk, så det rensede vand kan genbruges. Somme tider behandles vandet også med UV-lys for at reducere bakteriemængden. Reststofferne bruges til jordbehandling eller gødning. Der udskilles 150 gram tørstof pr. kg fisk.

Verdens største anlæg i Tronheim

De har haft fart på i Billund, for firmaet er blevet femdoblet alene inden for det seneste år fra en omsætning på 25 millioner til 118 millioner kroner. Der er 67 medarbejdere, hvoraf otte er ingeniører, og de har konstrueret 108 recirkuleringsanlæg verden over.

De vigtigste markeder er Chile og Norge, hvor man netop er ved at bygge verdens største recirkuleringsanlæg ved Trondheim. Firmaet har lige fået en femte kontrakt i Norge. I Chile bliver næsten alle laks produceret på anlæg, der bruger Billund-teknologien.

Det er i høj grad den vandbesparende teknologi, som har vakt interesse verden over, fordi vand er blevet en knap ressource.

Det kinesiske anlæg er relativt beskedent. Hvis det kommer til at gå godt i Gobi-ørkenen, hvor der i sagens natur er stærkt begrænsede erhvervsmuligheder, kan projektet få enorm interesse. Bjarne Hald Olsen vil ikke udtale sig om de økonomiske perspektiver for afsætningen i Kina, men han venter leverance af yderligere anlæg med en kapacitet på 10.000 ton, altså en tidobling.

Ida Auken (SF) havde i sidste uge et møde med den kinesiske vandminister, Chen Lei, og hun deltog i et seminar om vandressourcer og grundvandstyring i Zhengzhou og i den dansk-kinesiske vanddag i Chongqing.

Flere danske virksomheder er med på hendes rundrejse. Markedet inden for vand er enormt. Kina har planlagt investeringer på 3.600 milliarder kroner i det kommende tiår. Sidste år blev der investeret over 300 milliarder kroner i vandressourcer.

Emner Vandmiljø

Kommentarer (13)

Jamen er der da slet ingen der spørger sig om det er den vej livet skal gå?

Er optimering, effektivisering, mere for mindre virkelig livets eneste mål?

  • 0
  • 0

Jamen er der da slet ingen der spørger sig om det er den vej livet skal gå? Er optimering, effektivisering, mere for mindre virkelig livets eneste mål?

At effektiviserer så vi kan producere med langt mindre belastning af naturen er vel en god ting, eller hva'? Tænk hvis man kunne nå så langt, at vi kunne frede havet, ophugge alle de store fiskebåde, og klare også med opdrætsfisk eller fisk fanget i kystnære bundgarn.

  • 0
  • 0

Langt vigtige er det, hvad der sker med evt. hormoner og medicinrester i foderet. Det kan hurtigt blive en ret kedelig suppe at "svømme" rund i for en laks - og også for dem, der skal spise laksen. Uden tvivl befordrende for tilvæksten og økonomien (der jo er det eneste denne slags projekter handler om), men næppe for sundhedsaspektet.

Rejeopdræt i østen har ikke ligefrem det bedste ry hvad angår ren produktion.

  • 0
  • 0

Langt vigtige er det, hvad der sker med evt. hormoner og medicinrester i foderet. Det kan hurtigt blive en ret kedelig suppe at "svømme" rund i for en laks - og også for dem, der skal spise laksen. Uden tvivl befordrende for tilvæksten og økonomien (der jo er det eneste denne slags projekter handler om), men næppe for sundhedsaspektet..

Det var da en sær form for mistænkeliggørelse, af et projekt hvis mål er at nedsætte brug af naturressourcer. Det er jo et aspekt vi fra artiklen intet får at vide om. Mon ikke der nødvendigvis er noget mere styr på den slags hvor vandet skal recirkuleres end i et åbent havdambrug.

.

Rejeopdræt i østen har ikke ligefrem det bedste ry hvad angår ren produktion.

Nej, det er jo netop fordi pga. det store vandbehov er placeret kysnært i mangrove områder, som ødelægges af det meget spildevande som udledes efter gennemløb af dambruget. Her vil recirkulation i høj grad medvirke til at fjeme miljøproblemet. Det kan du vel ikke ha' noget imod?

Det virker lidt sært på mig at være imod ny teknologi blot fordi det ikke er lavteknologisk. Og da især hvis teknologien er med til at løse miljøproblemer.

  • 0
  • 0

- bortset fra god plads - hvad er det ved Gobi-ørkenen som er tiltrækkende for netop lakse-opdræt?

Måske Gobi er et kinisisk udkantsområde siden den kinesiske regering støtter projektet med 30 mill. kr

  • 0
  • 0

Så for nylig en spillefilm over Atlanten, hvor Ewan McGregor spillede en lakse-ekspert, som af en "gal" sheik blev sat til at anlægge en flod med godt laksefiskeri i Yemen ...

Det kinesiske projekt ser lidt bedre ud. Hvor kan man investere i det?

  • 0
  • 0

Lakseproduktion i kystnære områder truer vildlaksen. Lige så kraftigt som norsk lakseeksport er vokset de sidste 10 år, lige så meget er vildlaksebestandene gået tilbage. Årsagerne er legio: Parasitter som lakselus slår næsten alt vildlakseyngel ihjel, hvor de spredes i milliardvis i visse norske fjorde. Genestisk sammenblanding mellem vildlaks og undslupne burlaks giver nye generationer fisk med forringede overlevelseschancer i naturen på lang sigt. At vildlaksen uddør er en katastrofe - feks i Alaska, hvor dette vil udrydde hele bjørnebestande, mange spækhuggere samt visse ørnearter(bla. den hvidhovedede fiskeørn.
At lystfiskerne så heller ikke kan fange laks i elvene synes blot at være en lillle ting i den sammenhæng. Der er idag stort behov for nytænkning, selv om alle da gerne ville spise en havfrisk vildlaks.... Så hurra for de nye ideer!

  • 0
  • 0

Håber så at det ikke kun bliver til dette ene salg, og her efter har de rigelig tid til at studere den anvendte teknologi, hvorefter der kan laves mange kopi anlæg der ude, uden nogen hjælp fra Billund.
Det lyder som et godt projekt, men hvad bliver kilo prisen på en laks fra anlægget?
Good luck!

  • 0
  • 0

- bortset fra god plads - hvad er det ved Gobi-ørkenen som er tiltrækkende for netop lakse-opdræt?

Og hvilke afgrøder er det de vil gøde med affaldet i en ørken? Der er vel ingen afgrøder i en ørken?

Desuden kan anlægget bruge affaldet fra recirkuleringen som gødning til afgrøder i området.
  • 0
  • 0

godt har fisken ikke den røde farve i fangeskab,...

Foderet til for eksempel opdrættede ørreder og laks har tilsat den carotene (røde) farvepigmenteing astaxanthin for at pigmentere kødet. Så kødet fra opdrættede ørreder og laks er ofte mere rødt end fra vilde ørreder og laks.

[b]Kødets farve:[/b] http://www.musholm.com/node/74

  • 0
  • 0