Billetbøvl i hovedstaden: Klippekort til S-tog giver bøde i metroen

OPDATERET SMS-klippekort fra DSB S-tog giver passagerer bøde på 750 kroner i metroen. Helt hen i vejret, at S-tog og metro ikke kan samarbejde, mener Forbrugerrådet.

Mens politikere og trafikeksperter i årevis har efterlyst én samlet platform til rejseinformation og billetkøb i hovedstaden, er DSB S-tog gået den modsatte vej og har introduceret en billettype, der kun kan bruges i S-togene.

Det møder kritik fra Forbrugerrådet, der ikke mener, at man bør introducere nye billettyper, så længe de ikke kan benyttes i alle dele af hovedstadens kollektive trafik.

Rådet mener, at forskellige billettyper skaber forvirring og irritation hos nogle passagerer, som pludselig er blevet afvist i bussen eller er blevet mødt med en klækkelig kontrolafgift i metroen.

Læs også: Se 'kongerigerne' i den kollektive trafik

For nylig var Forbrugerrådets ekspert i kollektiv trafik, Lise Bjørg Pedersen, med til at behandle en sag om billetbøvl i Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

Her havde en S-togs-passager fået en bøde på 750 kr. i metroen, fordi hun var overbevist om, at hendes S-togs-billet også gjaldt i metroen.

Det gjorde den bare ikke.

For billetten var et såkaldt S-more sms-klippekort, som udelukkende gælder for kørsel i de røde S-tog.

S-more har i dag skiftet navn til DSB Plus som DSB's loyalitetsprogram, hvor man optjener point, hver gang man klipper en zone på et mobilklippekort. Når man har optjent 400 point, modtager man sms-klippekortet, som altså er en gratis billet.

Ankenævnet gav ikke passageren medhold i klagen, da det fremgik af sms-teksten, at billetten kun var gyldig i S-tog.

Genvej til Nørreport kostede 750 kroner

Et andet eksempel fra ankenævnet handler om en passager, som i Sverige havde købt en togbillet til Nørreport Station i det indre København. Da toget til København var meget forsinket, valgte passageren at hoppe af på stationen i Kastrup Lufthavn og løbe over i metroen, som han håbede ville bringe ham lidt hurtigere til Nørreport og spare omvejen over Hovedbanegården. Også her var resultatet en kontrolafgift på 750 kroner, da billetten ikke var gyldig i metroen.

For Lise Bjørg Pedersen illustrerer hændelserne det helt store problem i Københavns kollektive trafik: det forvirrende kludetæppe af transportselskaber.

»Det er bare ikke særlig smart, at selskaberne har deres egne billetformer, når langt de fleste passagerer opfatter Københavns kollektive trafik som ét sammenhængende system, hvor man selvfølgelig bør kunne køre rundt på den samme billet,« siger Lise Bjørg Pedersen.

Hun mener, at hovedstadsområdets kollektive trafik som et minimum bør kunne tilbyde én samlet platform til køb og afhentning og billetter, og at alle billetter som noget helt naturligt gælder i alle transportformer.

»Sådan er det bare ikke i dag. Hvis man reserverer sin DSB-billet på nettet, vil mange sikkert tro, at man vil kunne afhente den i billetautomaten på den nærmeste metrostation. Det kan man bare ikke, selv om der er adskillige billetautomater på metrostationerne. Igen et eksempel på, at selskaberne ikke lever op til passagerernes forventninger til kollektiv trafik, nemlig at det er ét sammenhængende transportsystem,« siger Lise Bjørg Pedersen.

Hun peger også på eksempler, hvor passagererne i en bus ikke får information om aflysninger og forsinkelser på S-banen, selv om mange buspassagerer bliver sat af ved stationen og skal videre med S-tog. Hun peger også på det velkendte problem, at køreplanerne på tværs af transportmidler slet ikke er koordineret, så passagererne skal vente i lang tid på deres forbindelse.

Situationen ærgrer Metroselskabet.

»Vi forstår da udmærket, at kunderne synes, at det er noget rod. Vi har et godt billetsamarbejde i hovedstaden, og derfor frustrerer det os, at S-tog introducerer en billettype, der giver nogle kunder en dårlig oplevelse med den kollektive trafik,« siger Metroselskabets kundedirektør, Rebekka Nymark.

*Men hvorfor giver I ikke bare DSB's passagerer med gratisbilletter lov til hoppe med i metroen? *

»I Metroselskabet ønsker vi ikke at sælge vores produkt gratis. Den service, vi leverer, skal være så god, at folk rent faktisk vil betale for den,« siger Rebekka Nymark.

Hos DSB understreger underdirektør Anne-Lise Bach Sørensen, at den gratis sms-billet fra DSB Plus er den eneste billettype fra S-tog, der ikke kan bruges i Metroselskabets tog og Movias busser.

»Der er jo tale om fordelsprogram, hvor DSB vælger at præmiere sine loyale kunder med en gratis rejse og hvor vi er meget tydelige med, at billetten kun gælder for S-tog,« siger Anne-Lise Bach Sørensen.

»Men vi er da enige i, at det ville være bedre, hvis billetten også kunne bruges i metro og busser. Vi har også en ambition om, at passagererne skal opfatte det som værende let og effektivt at skifte mellem transportformerne i den kollektive trafik,« tilføjer hun.

DSB: Der er mange parter, der skal blive enige

Underdirektøren håber, at sms-billetterne fra DSB Plus-loyalitetsprogrammet på længere sigt bliver gældende i alle dele af den kollektive trafik.

»De forskellige trafikselskaber i hovedstaden skal alle sammen være enige, hvis gratis billet fra DSB Plus også skal gælde dér. Der er mange parter, som skal tages med på råd, og som skal tage stilling til de økonomiske konsekvenser for deres eget selskab, og her er vi altså endnu ikke nået helt så langt, som vi kunne have håbet,« siger Anne-Lise Bach Sørensen.

»Nu er sms-billetterne begyndt hos os, og efterhånden som det går op for de forskellige selskaber, at ordningen er en stor succes, er det min forventning, at billetterne på længere sigt også bliver gyldige i de andre transportformer,« siger hun.

***Opdateret klokken 17.15 med kommentar fra Metroselskabet. ***

Kommentarer (41)

»De forskellige trafikselskaber i Hovedstaden skal alle sammen være enige, hvis gratis billet fra DSB Plus også skal gælde dér. Der er mange parter, som skal tages med på råd og som skal tage stilling til de økonomiske konsekvenser for deres eget selskab, og her er vi altså endnu ikke nået helt så langt, som vi kunne have håbet,« siger Anne-Lise Bach Sørensen.
/citat

Og hun glemte lige pointen, nemlig at det netop er en konsekvens af, at hovedstadens offentlige transport er delt mellem en masse trafikselskaber.

  • 0
  • 0

Det må være ærgeligt at få en kontrolafgift på en gratisbillet, men da der tydeligt er gjort opmærksomt på gyldigheden falder det vel snarere tilbage på DSB som en dårlig serviceoplevelse og negativ omtale.

At en betalt billet ikke gælder i al offetlig transport er derimod uhørt. Det er ikke almen viden at der skelnes mellem tog/metro, når man har en jernbanebillet.

  • 0
  • 0

Det må være ærgeligt at få en kontrolafgift på en gratisbillet, men da der tydeligt er gjort opmærksomt på gyldigheden falder det vel snarere tilbage på DSB som en dårlig serviceoplevelse og negativ omtale.

At en betalt billet ikke gælder i al offetlig transport er derimod uhørt. Det er ikke almen viden at der skelnes mellem tog/metro, når man har en jernbanebillet.

Så vidt jeg ved, står S'et for strøm-tog. Altså, er metroen også et S-tog. Den kører på strøm.

Står der i selve SMS-teksten, at billetten ikke gælder til metro? I mine øjn, er metro og S-tog det samme. Og det tror jeg, gælder for langt de fleste passagerer. Derimod er busser og fjerntog noget andet.

  • 0
  • 0

Her i Nordjylland hvor rejsekortet er fuldt udrullet er det svært at forholde sig til at sådanne problemer burde eksisterer efter det er smidt så mange penge efter rejsekortet..

På trods af at jeg tidligere har været stor modstander af rejsekortet, må jeg indrømme at det faktisk fungerer rigtigt godt. Takket være rabat ordninger med rejsekortet er det også endeligt billigere at ta bus og tog end bilen..

  • 0
  • 0

Hvilken billet kan man købe i Sverige, som ikke er gyldig til Metro, men gælder til Nørreport som i eksemplet her?

---- citat fra artiklen ----
Et andet eksempel fra Ankenævnet handler om en passager, som i Sverige havde købt en togbillet til Nørreport Station i det indre København. Da toget til København var meget forsinket, valgte passageren at hoppe af på stationen i Kastrup Lufthavn og løbe over i metroen, som han håbede ville bringe ham lidt hurtigere til Nørreport og spare omvejen over Hovedbanegården. Også her var resultatet en kontrolafgift på 750 kroner, da billetten ikke var gyldig i Metroen.
---- citat slut ----

  • 0
  • 0

Det vil sige at et Rejsekort er løsningen:
http://www.rejsekort.dk/nyheder/sjaelland/...

Hvis du glemmer at tjekke ind vanker der kontrolafgift, da det er det samme som at køre uden billet.

Husk endelig ogå at tjekke ud.
Du kan bruge tjek-ud-appen her til at huske at tjekke ud, den kan ikke lave en tjek ud på et Rejsekort:
http://www.appsandroid.dk/joomla/nyheder/d...
og http://www.appbrain.com/app/tjek-ud-appen/...
(tryk på den blå cirkel når appen starter op for at indtaste informationer til appen)

  • 0
  • 0

Det må være i samfundets og borgernes interesse, at vores infrastruktur hænger sammen.
Jeg kan forstå, at man fra politisk side har haft ønske om at tjene nogle penge ved at frasælge dele af infrastrukturen, men det er ikke i samfundets eller borgernes interesse, at det sker.
Resultatet er, at vi ikke længere er herre over den, den hænger ikke sammen, hvor flere private selskaber ejere forskellige dele af den, og i sidste ende bliver det dyre for samfundet.

Efter min mening burde hverken jernbanerne, togoperatørerne, offentlig transport i det hele taget eller for den sags skyld telefonselskaberne, energiforsyningen, den trådløse kommunikation og bredbåndet (har jeg glemt nogen?), være ejet eller overladt til private at eje og/eller styre, men derimod af staten, amterne eller kommunerne. Det er den bedste måde at sikre, at infrastrukturen primært tjener samfundet og borgerne og ikke aktionærer, der i flere tilfælde er udenlandske.

I mine øjne tilhører infrastrukturen borgerne og bør styres af borgernes repræsentanter, dvs. kommuner, amter, staten/regeringen.

  • 0
  • 0

Det mener jeg stadig, men det er lige gået op for mig, at alle trafikselskaberne i sidste ende ER ejet af kommuner og staten:
http://ing.dk/artikel/135913-billetboevl-i...

De arbejder bare ikke sammen!!!

Hvorfor har vores valgte repræsentanter ikke sikret, at vores fælles infrastruktur, som de i fællesskab er sat til at investere i og bestyre, hænger sammen ???

Der må være nogen, der ikke har gjort deres velbetalte arbejde godt nok.

  • 0
  • 0

Det mener jeg stadig, men det er lige gået op for mig, at alle trafikselskaberne i sidste ende ER ejet af kommuner og staten

Ulykken er at udgiften til det hele skal findeles på de stat og kommuner.

Saml det hele i et statsligt selskab, der gerne må bruge alle de underentreprenører der er politisk nødvendige.

Fjern km befordringsfradraget, og giv fradrag for pendlerkort.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg ved, står S'et for strøm-tog. Altså, er metroen også et S-tog. Den kører på strøm.

Det gør det så ikke. Det står for [b]S[/b]tation. (søg selv)

  • 0
  • 0

Jeg har en gang i metroen fået en påtale fordi jeg ikke havde gyldigt rejsehjemmel. Brøden bestod i, at jeg havde skannet mit rejsekort i den forkerte automat. På Flintholm station havde jeg skannet ind i den automat, der stod ved S-togssporet - jeg skulle have brugt den ved metroen fik jeg oplyst. Gjorde jeg ikke det, var mit rejsekort ikke gyldigt. For ellers fik metroselskabet ikke den rette betaling.

Jeg var ved at tabe både næse og mund, men slap heldigvis med en advarsel.

  • 0
  • 0

Jeg har en gang i metroen fået en påtale fordi jeg ikke havde gyldigt rejsehjemmel. Brøden bestod i, at jeg havde skannet mit rejsekort i den forkerte automat. På Flintholm station havde jeg skannet ind i den automat, der stod ved S-togssporet - jeg skulle have brugt den ved metroen fik jeg oplyst. Gjorde jeg ikke det, var mit rejsekort ikke gyldigt. For ellers fik metroselskabet ikke den rette betaling.

Jeg var ved at tabe både næse og mund, men slap heldigvis med en advarsel.

Hvilket er kernen i at rejsekortet er noget rod.

  • 0
  • 0

Der må være nogen, der ikke har gjort deres velbetalte arbejde godt nok.

Ja Jens Krabbe, fjolserne der gang på gang stemmer de samme uduelige politikere ind i Kbh. Kommune og Region Hovedstaden.

Der sker ingen ændring, før andre kommer til..
"You cannot solve a problem with the same thinking that created the problem" (Einstein)

  • 0
  • 0

Brøden bestod i, at jeg havde skannet mit rejsekort i den forkerte automat........... For ellers fik metroselskabet ikke den rette betaling.

Tænk sig, at selskaberne ikke vil arbejde sammen, og finder ud af at udveksel informationen.

Mange andre - f.eks. hos bankerne - kan du hæve uden at tænke på hvem er hvem (der er langt over 100 danske af dem), og de ordner det mellem sig uden at genere kunden.

Der er kun nogle få trafik selskaber i Kjøvenhavnstrup, og de føler sig alt for fine til at ordne registreringen mellem sig, og generer i stedet for kunderne - fjolser.

  • 0
  • 0

Masser af andre steder kan man lave et system hvor der ikke er en masse aktører innde over for at bestemme.
Men ikke i DK.
Vi er ikke større end at et overordnet trafikselskab kunne stå for al kollektiv drift.
Vi er heller ikke større end at et organ kunne stå for al sygehusdrift.
Og sådan kunne man blive ved.
Men i foreningsdanmark skal helst så mange som mulig have et lille ben og et honorar for at sørge for at alle kan have en så besværlig og dyr hverdag som mulig.
Nogle gange skal det så pakkes ind som et forsøg på at skabe konkurrence - men det er et blålys.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg ved, står S'et for strøm-tog. Altså, er metroen også et S-tog. Den kører på strøm.

Jeg tror ikke der er ret mange der tænker at det har noget med strøm at gøre.

S-tog hører til DSB. Det gør Metro ikke.

mine øjn, er metro og S-tog det samme. Og det tror jeg, gælder for langt de fleste passagerer. Derimod er busser og fjerntog noget andet.

Det tror jeg ikke de fleste er enige i. Jeg tror dog de fleste betragter s-tog, regionaltog i hovedstadsområdet, og også busser, som hørende under det samme billetsystem, da det faktisk altid har fungeret sådan, og billeterne altid har været helt ens, og gældende til alle sammen.

Metroen har derimod billetter med hvor der står metro selskabet på.

  • 0
  • 0

---- citat fra artiklen ----
Et andet eksempel fra Ankenævnet handler om en passager, som i Sverige havde købt en togbillet til Nørreport Station i det indre København. Da toget til København var meget forsinket, valgte passageren at hoppe af på stationen i Kastrup Lufthavn og løbe over i metroen, som han håbede ville bringe ham lidt hurtigere til Nørreport og spare omvejen over Hovedbanegården. Også her var resultatet en kontrolafgift på 750 kroner, da billetten ikke var gyldig i Metroen.
---- citat slut ----

Jeg tror det er lidt misforstået.

Det er nok fordi hans billet er til københavn H, som er gældende videre til enhver station i zone 1 til 3. Lufthavnen ligger i zone 4, og dermed gælder hans billet ikke med andre tog der.

Var han kommet ind til københavn, kunne han nok godt køre med metroen, inden for zone 1 til 3. Håber jeg, for ellers har jeg jævnligt kørt uden gyldig billet. :/

  • 0
  • 0

Jeg har en gang i metroen fået en påtale fordi jeg ikke havde gyldigt rejsehjemmel. Brøden bestod i, at jeg havde skannet mit rejsekort i den forkerte automat. På Flintholm station havde jeg skannet ind i den automat, der stod ved S-togssporet - jeg skulle have brugt den ved metroen fik jeg oplyst. Gjorde jeg ikke det, var mit rejsekort ikke gyldigt. For ellers fik metroselskabet ikke den rette betaling.

Jeg var ved at tabe både næse og mund, men slap heldigvis med en advarsel.

Hold da op hvor latterligt.

Jeg var slet ikke klart over at det havde nogen betydning, og det burde det heller ikke.

Sjovt at de godt kan finde ud af det, med klippe kort. De har fungeret som de skal, så længe jeg kan huske, og der kan man klippe hvor det passer en, enkelt og nemt.

  • 0
  • 0

Sjovt at de godt kan finde ud af det, med klippe kort. De har fungeret som de skal, så længe jeg kan huske, og der kan man klippe hvor det passer en, enkelt og nemt.

Det er præcist det samme med det gamle togklippekort. Jeg stod på bussen, men klippekortet gik fra stationen, der var før - som var et andet område/zone. Her fik jeg at vide, at jeg skulle købe ekstra billet, eller få mit kort ændret, så det gjaldt fra det rigtige område. Ellers, vil busselskabet ikke få sin betaling. Området, som jeg startede fra, skulle være samme område, som billetten gjaldt fra - da der ellers ikke gik betaling til busselskabet. Prismæssigt, betød det ikke noget, da antallet af zoner var mindre (dog samme pris), men ulempen var jo, at hvis jeg ændrede klippekortet, vil den ikke gælde fra stationen, som jeg også ofte bruger. Så løsningen er, at have to titurskort, afhængigt af, hvor på turen, at rejsen begyndes.

Så med mindre, at klippezonen, er samme zone, som der hvor kortet er købt til at gælde fra, er der samme problem med betaling ved klippekort.
Indenfor hovedstadsområdet, er alt samme område, så skal bare stås på bus, eller tog, på en station indenfor hovedstadsområdet. Jeg ved ikke, om man også kun må stå ud, i den zone, som klippekortet er købt til at slutte. Måske skulle man overveje rejsekort?

  • 0
  • 0

Jeg tror det er lidt misforstået.

Det er nok fordi hans billet er til københavn H, som er gældende videre til enhver station i zone 1 til 3. Lufthavnen ligger i zone 4, og dermed gælder hans billet ikke med andre tog der.

Var han kommet ind til københavn, kunne han nok godt køre med metroen, inden for zone 1 til 3. Håber jeg, for ellers har jeg jævnligt kørt uden gyldig billet. :/

Jeg har tjekket min sidste billet til Øresundtåg - den er mærket med zone F-L som svare til zone 1 til 4. Den var gyldig til metroen.

  • 0
  • 0

---- citat fra artiklen ----
Et andet eksempel fra Ankenævnet handler om en passager, som i Sverige havde købt en togbillet til Nørreport Station i det indre København. Da toget til København var meget forsinket, valgte passageren at hoppe af på stationen i Kastrup Lufthavn og løbe over i metroen, som han håbede ville bringe ham lidt hurtigere til Nørreport og spare omvejen over Hovedbanegården. Også her var resultatet en kontrolafgift på 750 kroner, da billetten ikke var gyldig i Metroen.
---- citat slut ----

Jeg tror det er lidt misforstået.

Det er nok fordi hans billet er til københavn H, som er gældende videre til enhver station i zone 1 til 3. Lufthavnen ligger i zone 4, og dermed gælder hans billet ikke med andre tog der.

Var han kommet ind til københavn, kunne han nok godt køre med metroen, inden for zone 1 til 3. Håber jeg, for ellers har jeg jævnligt kørt uden gyldig billet. :/

og af den fremgår det, at det er en SJ-billet gældende til "Koebenhavn H".

Dermed er billetten ikke udstedt med Nørreport som slutdestination, og den har heller ikke gyldighed til andre transportmidler end det tog, der ankommer fra Sverige (eller et andet tog på samme strækning), idet slutdestinationen ikke indeholder bogstav-omstigningsområde, f. eks. "F+L".

  • 0
  • 0

og af den fremgår det, at det er en SJ-billet gældende til "Koebenhavn H".

Dermed er billetten ikke udstedt med Nørreport som slutdestination, og den har heller ikke gyldighed til andre transportmidler end det tog, der ankommer fra Sverige (eller et andet tog på samme strækning), idet slutdestinationen ikke indeholder bogstav-omstigningsområde, f. eks. "F+L".

God arbejde - så min konklusion i denne sag er ikke vedrører problemerne med billetsamarbejde i hovedstadsområdet, da billeten kommer fra en aktør som med gode grunde står helt uden for.

  • 0
  • 0

[quote]- Jeg har fundet denne afgørelse, som må være omtalte klagesag:
http://www.abtm.dk/files/Afgorelsernovembe...

og af den fremgår det, at det er en SJ-billet gældende til "Koebenhavn H".

Dermed er billetten ikke udstedt med Nørreport som slutdestination, og den har heller ikke gyldighed til andre transportmidler end det tog, der ankommer fra Sverige (eller et andet tog på samme strækning), idet slutdestinationen ikke indeholder bogstav-omstigningsområde, f. eks. "F+L".

God arbejde - så min konklusion i denne sag er ikke vedrører problemerne med billetsamarbejde i hovedstadsområdet, da billeten kommer fra en aktør som med gode grunde står helt uden for.[/quote]

dvs hvis han var taget med s-tog fra københavn h til nørreport, og der havde været kontrol, så var han også blevet knaldet?

  • 0
  • 0

dvs hvis han var taget med s-tog fra københavn h til nørreport, og der havde været kontrol, så var han også blevet knaldet?

  • Ja, fordi billetten kun var gyldig til "Koebenhavn H".
  • 0
  • 0

Der koster det hvad det koster; altså indtil Thorning og de andre lommetyve finder flere væmmelige beskatnings ideer.
Man skal ikke vente ude i regn & sne, man bliver ikke smittet med influenza af andre passagerer, man undgår lommetyve og sparer i øvrigt ofte en masse dejlig FRITID !

Længe leve bilen ! Hurra hurra

  • 0
  • 0

"Så vidt jeg ved, står S'et for strøm-tog. Altså, er metroen også et S-tog. Den kører på strøm."

Faktisk er S-toget mere metro end københavner Metroen er, som teknisk set er en mini-metro, eller førerløs letbane ;-)

  • 0
  • 0

[quote]Så vidt jeg ved, står S'et for strøm-tog. Altså, er metroen også et S-tog. Den kører på strøm.

Det gør det så ikke. Det står for [b]S[/b]tation. (søg selv)[/quote]

Sjovt at folk har forskellig opfattelse af hvad "Set" står for - men det er forkert, at det står for station. "Set" markerer derimod stationer, hvorfra der afgår og ankommer S-tog.

S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem et rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 Den elektriske enquete[3]. Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 I Berlin taget betegnelsen S-Bahn i brug[4], formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemte sig for betegnelsen S-banen[3].
En anden kilde siger, at ifølge en tidl. generaldirektør i DSB står 'S'-et for stiv køreplan, hvilket betyder at togene afgår på faste minut-tal.[5]

http://da.wikipedia.org/wiki/S-tog

  • 0
  • 0

[quote][quote]- Jeg har fundet denne afgørelse, som må være omtalte klagesag:

http://www.abtm.dk/files/Afgorelsernovembe...

og af den fremgår det, at det er en SJ-billet gældende til "Koebenhavn H".

Dermed er billetten ikke udstedt med Nørreport som slutdestination, og den har heller ikke gyldighed til andre transportmidler end det tog, der ankommer fra Sverige (eller et andet tog på samme strækning), idet slutdestinationen ikke indeholder bogstav-omstigningsområde, f. eks. "F+L".

God arbejde - så min konklusion i denne sag er ikke vedrører problemerne med billetsamarbejde i hovedstadsområdet, da billeten kommer fra en aktør som med gode grunde står helt uden for.[/quote]

dvs hvis han var taget med s-tog fra københavn h til nørreport, og der havde været kontrol, så var han også blevet knaldet?

[/quote]
Normalt, når vi køber billet her i Danmark, så gælder billetten altid, til en station i hovedstadsområdet. Herunder også Nørreport.

Burde man ikke forlange at billetsystemet, er logisk og til at finde ud af?
Vi kan vel ikke forvente, at nogle tager S-tog eller bus, hvis de risikerer at få en bøde. Bilister er sjældent eksperter udi billetsystemer, og som systemet er nu, kan man vist godt direkte fraråde enhver billist, at forsøge sig med tog eller bus - da det nemt vil medføre en bøde på 750 kroner.

Jeg syntes, at folketinget bør gribe ind, og direkte forlange et sammenhængende og logisk system. Det kan ikke være rimeligt, at vilkårende er så ulogiske, og besværlige at finde ud af, at en "tilfældig" billist, der ikke har brugt uger på at studere billetsystemer, ikke er i stand til, at kunne tage toget.

  • 0
  • 0

Sjovt at folk har forskellig opfattelse af hvad "Set" står for - men det er forkert, at det står for station. "Set" markerer derimod stationer, hvorfra der afgår og ankommer S-tog.

Det er da sjovt du har den opfattelse, når du selv citerer dette:

Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en [b]s[/b]tation – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931.

Og som der står, påvirket af stationsmarkeringen kom de til at hedder S-tog.

  • 0
  • 0

Burde man ikke forlange at billetsystemet, er logisk og til at finde ud af?

Hvad galt er der i at forvente, at kunden læser, hvad der står på billetten?
Hvis der står til 'København H' (stationens navn) og ikke et kryptisk sæt af zonebetegnelser, er det vel ikke til at misforstå, og desuden fik kunden vel hvad han bad om: en billet til 'København H'.

  • 0
  • 0

Og som der står, påvirket af stationsmarkeringen kom de til at hedder S-tog.

Hvor ser du der står det?

Men ellers har du da ret, hvis man tillægger stationsmarkeringen størst betydning.
Det gjorde jeg så ikke :o)

Det er uvist hvad folk har tillagt størst betydning, og nu hedder det altså S-tog og ikke Stationstog, hvilket måske kan lede en på sporet ;o)

  • 0
  • 0

Fra Den Store Danske:
http://www.denstoredanske.dk/Bil%2c_b%C3%A...

I Danmark blev S'et valgt ved en konkurrence, udskrevet af dagbladet Politiken i foråret 1934. Det blev opsat ved alle S-togs-stationer og er fortolket først og fremmest som Station eller som Statsbanerne, men også som Stadsbane, Storkøbenhavns Bane eller stiv køreplan om tog, der afgår på samme minuttal dagen igennem.

Men skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931.

  • 0
  • 0

Men skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931.

Hvad der har afgjort afstemningen, er svært at sige; men det har næppe være et bestående skilt, ukendt af en stor del af befolkningen.

Man havde formodentlig allerede valgt navnet, ved at skele til tyske Stadtbahn (Stadsbane); men valgte en afstemning, for ikke at komme til at virke for tyskvenlige?

Sådan opfatter jeg det; men måske tager jeg fejl, hvorfor jeg altså også fandt det underholdende med de forskellige opfattelser.

  • 0
  • 0

Jeg syntes, at folketinget bør gribe ind, og direkte forlange et sammenhængende og logisk system. Det kan ikke være rimeligt, at vilkårende er så ulogiske, og besværlige at finde ud af, at en "tilfældig" billist, der ikke har brugt uger på at studere billetsystemer, ikke er i stand til, at kunne tage toget.

I dette tilfælge er det svenske SJ's billetter - folketinget kan ikke bestemme over et svensk selskab, som sælger deres billetter på helt kommercielle vilkår. DSB sælger også Orange billetter som hellere ikke har tilslutning med bus, metro o.lign.

  • 0
  • 0

@Preben Rose

nu hedder det altså S-tog og ikke Stationstog, hvilket måske kan lede en på sporet ;o)

Er det ikke en ringslutning? 'sådan hedder det jo'.
Og så er vi tilbage til starten: Hvorfor S, hvad står det for? Det nytter ikke at blande forkortelsen sammen med mulige ord det 'kunne' være en forkortelse af.
Er det så: Station, Statsbanerne eller Stadsbane eller noget andet?
Enige er vi vel (næsten) alle om, det er ikke Strøm.

  • 0
  • 0

Er det så: Station, Statsbanerne eller Stadsbane eller noget andet?

Ingen ved hvad folk har associeret "S´et" med (i 1934); men helt ærligt har jeg svært ved at forestille mig, at Stationstog eller blot station er det mest nærliggende - alle tog kører jo til en eller form for station eller i det mindste trinbrædt - det er da ikke noget der kendetegner den københavnske bybane, som i dag hedder S-toget.

Strøm kan vel godt have været en del af diskussionen på daværende tidspunkt, selvom jeg ligesom dig, ikke ser det som den mest betydende faktor for valget af "S´et".

Skal vi komme det nærmere, skal der nok graves i (meget)gamle Politikenudgaver, eller man kunne appellere til en aldersstegen ing.dk-læser.

  • 0
  • 0

Skal vi komme det nærmere, skal der nok graves i (meget)gamle Politikenudgaver, eller man kunne appellere til en aldersstegen ing.dk-læser.

Politiken kom først til som de sidste i 1934. Morten Filndt Larsen og John Poulsens bog 'S-banen 1934-2009' har den mest præcise beskrivelse af S-togsnavnet ophav. Logo kom i 1931 på Frederiksberg og også brugt på reklamemateriale derefter. S-banen blev omtalt offentligt i referat ved et møde i Trafikforeningen i januar 1933. S-banen blev omtalt i Dansk Lokomotiv Tidene og Privatbane-TIdende senere det år. Navnekonkurrencen i Politiken i 1934 ligner mere et spin fra DSB....

Men forfatterne har ikke kunne finde andet end, at det ikke kan udelukkes at betegnelsen S-bane har inspiration fra Berlin. De citerer Peter Knudsen for at S'et først og fremmest står for Station, men kunne have afledte betydning som fx Sol, Stand, Skov og Sø.

  • 0
  • 0