Bier bliver også glemsomme med alderen, og ifølge ny forskning skyldes det, at en række proteiner i hjernen bliver færre med alderen.

Samme forhold gør sig faktisk gældende for mennesker, har den norske forsker Gro Amdam fundet ud af. Og derfor vil hun nu bruge sin viden til at finde metoder at undgå demens på, skriver ScienceDaily.

»Ingen tror på, at ungdommens kilde findes. Vi accepterer, at når vi bliver ældre, går det ned ad bakke med helbred og mental skarphed. Men de nye fund indikerer, at alder ikke er lig med at det går ned ad bakke,« siger Gro Amdam, som har et professorat ved Arizona State University i USA, men også forsker hjemme i Norge på det det norske lifescience-insitut.

Hun har fundet ud af, at biers hjerne på mange måder fungerer som menneskers. Derfor regner hun med, at når hun først endeligt finder ud af, hvad der får den aldrende bihjerne op at køre igen, så kan denne viden bruges til at forhindre demens hos mennesker.

Hvad hun konkret har fundet ud af omkring bier, er, at bier også bliver sløve i optrækket med alderen. Hun er gået pavlovsk til værks med at lade bierne lære forskellige dufte at kende ved at give dem en belønning bagefter.

De yngre bier var ret gode til at lære sammenhængen, mens de af de aldrende bier med symptomer på demens glemte fidusen hurtigt eller forstod den slet ikke.

»Det er det samme, vi ser hos gamle mennesker. Både korttidshukommelsen og indlæringen svigter,« siger Gro Amdam.

Jobrotation gav fornyet kraft

Men så gjorde forskeren noget drastisk ved biernes vaner. Normalt plejer ordenen i bikuben at være, at de unge bier bliver indenfor og passer på larverne, mens de ældre bier indsamler mad uden for kuben.

Gro Amdam lavede nu et jobskifte, hvor hun satte de gamle bier til at passe larver, mens de yngre blev sendt på arbejde udenfor. Det betød, at halvdelen af de aldrende bier blev bedre til at lære og huske.

»Forskning på ældre mennesker viser, at social stimulering kan have positive effekter på helbredet og hjernens funktionalitet. Bier ser ud til at afspejle noget af dette meget godt,« siger hun.

Det er formentlig proteinerne i hjernen, der står bag denne ændring. Forskerne gik nemlig ind og analyserede bihjernerne hos både dem, der blev bedre og dem, der ikke gjorde.

Her så de, at der var store niveauforskelle i de otte proteiner, der er med til at styre vækst og vedligehold af hjerneceller. Flere af disse proteiner findes også hos mennesker.

Blandt de bier, der blev hurtigere til at lære igen, var niveauet af to af proteinerne således dobbelt så højt som hos de bier, der stadigvæk ikke forstod duft-belønnings-tricket. Disse proteiner kan derfor være nøglen til at holde hjernen kørende.

Bierne bliver også, hvad de spiser

Ifølge antioxi.net er der blandt andet tale om antioxidant-proteinet vitellogenin, som f.eks. holder bidronningen levende i årevis. Niveauet af dette i bihjerner er også med til at afgøre, om bierne går efter pollen eller nektar, hvoraf kun pollen er en god proteinkilde for bierne og foretrækkes af bier med et højt niveau af vitellogenin. Samtidig er niveauet afhængig af deres eget foder, da de selv blot var en larve.

Og reduceringen af oxidativ stress ved ændring af job fra arbejderbi til omsorgsbi, fornyede simpelthen immunsystemet så kraftigt, at bierne ikke alene blev friskere, men også ser ud til at kunne leve op mod ti gange længere end den normale måneds tid.

»Vi har set bevis for en vis fleksibilitet i bihjernen, og det er tænkeligt, at der er samme potentiale i andre dyrs hjerner eller menneskets. Hvis det er tilfældet, er spørgsmålet, om vi vil være i stand til at udnytte denne fleksibilitet,« siger Gro Amdam og fortsætter:

»En anden fremgangsmåde kan være at forsøge at regne ud, hvordan de relevante biproteiner arbejder, og så fremstille stoffer, der udløser samme effekt.«

Lige nu står forskningen på et punkt, hvor Gro Amdam har brug for at teame op med proteineksperter for at finde ud af, hvordan de kommer videre.

»Det ville være spændende at tage vores ti års grundforskning til næste niveau og se, hvor det fører os hen,« siger hun.

Dokumentation

Artikel i ScienceDaily
Artikel på antioxi.net