Anden Verdenskrig var netop forbi. Forskningschefen på Bell Labs, det store forsknings- og udviklingslaboratorium under den amerikanske telefonkoncern AT&T, satte sig for at samle et team, som skulle undersøge de lovende grundstoffer silicium og germanium.

Forskningschefen hed Mervin Kelly og var en visionær person. Han vidste, at telefonen blot var et første skridt hen mod mere avancerede kommunikationsmidler, fortæller den amerikanske erhvervs- og teknologijournalist Jon Gertner i sin nye bog 'The Idea Factory - Bell Labs and the Great Age of American Innovation'.

Mervin Kelly satte en norm for Bell Labs om, at det var helt i orden - ja, ønskeligt - at hans folk gik videre end 'blot' at udvikle nye produkter. De skulle forsøge at blive klogere på en række grundlæggende materialer og egenskaber - de måtte gerne gå ud ad en tangent.

Lederen af den gruppe, som Mervin Kelly nedsatte til og som skulle føre til opfindelsen af transistoren, var William Shockley: fysiker og en fabelagtig teoretiker - lidt vild og meget konkurrencemindet.

Blandt medlemmerne var Walter Brattain, ekstremt dygtig til lave eksperimenter og et snakkehoved af en skeptiker. Shockley og Brattain have inden krigen samarbejdet om at undersøge halvledere.

En tredje vigtig skikkelse i gruppen var den stilfærdige, undrende og meget vedholdende John Bardeen, som blev hentet til Bell Labs fra den amerikanske flådes laboratorium.

Og således skete det, at Walter Brattain og John Bardeen, som havde plads i samme lokale og gik godt i spænd, i løbet af efteråret 1946 udviklede den såkaldte point-contact-transistor, som de præsenterede på et internt møde kort før jul.

William Shockley var også til stede og ærgrede sig over, at han ikke var en del af triumfen. Nytårsaften befandt Shockley sig under en rejse på et hotel mellem to møder, og i løbet af to hektiske døgn udviklede han grundprincipperne for en anden type transistor, junction-transistoren. Han forbløffede alle med sin teori, som han raffinerede og røbede på en virksomhedskonference halvanden måned senere.

William Shockleys transistor var Brattain-Bardeen-transistoren overlegen, men Shockley havde med sin illoyalitet overtrådt den interne adfærdskodeks på Bell Labs, og gruppen gik i opløsning i løbet af de følgende år, hvor der dog samtidig blev arbejdet med patent og prototype på opfindelsen, der siden er blevet den centrale byggesten i alle digitale produkter og betragtes som en af de vigtigste opfindelser i det 20. århundrede.

Miljøet og menneskene

Men også meget andet kom ud af Bell Labs, som var verdens mest innovative og produktive teknologimiljø forud for Silicon Valleys opstigning, fra 1920'erne til 1980'erne.

Jon Gertner redegør i sin bog for forudsætningerne for den frugtbare idéudvikling på forskningsinstitutionen, han giver et billede af de i flere tilfælde excentriske mennesker, som fik mulighed for at blomstre på stedet, og opregner de håndgribelige fremskridt, deres legende aktivitet resulterede i.

Bell Labs havde næsten 15.000 ansatte som f.eks. fysikere, kemikere, matematikere og ingeniører. Ud over transistoren frembragte forskerne på stedet blandt andet radaren (som fik stor betydning under Anden Verdenskrig), laseren, kommunikationssatellitten, mobiltelefonen, digitalkameraet, de fiberoptiske kabler, siliciumsolcellen og unix-operativsystemet til computere.

Beretningen om Shockley, Brattain og Bardeen og deres opfindelse af transistoren topper med hensyn til fascination. De deltes om nobelprisen i 1956. Der er blandt andet også historien om Claude Shannon, som udtænkte informationsteorien om, at kommunikationstrafik kan koges ned til enheder, bits, hvilket har været med til at drive design af computere og netværk frem. Shannon kørte gerne på ethjulet cykel i Bell Labs' lange gange og jonglerede ofte samtidig. Sine fortjenester til trods er Claude Shannon ikke blandt de i alt 13 nobelpris-modtagere, Bell Labs fostrede.

Inspirerende rammer

Grundlaget for Bell Labs blev lagt, da AT&T's daværende chef tidligt i 1920'erne havde held til at overbevise politikerne om, at befolkningen ville være bedst tjent med et teknologisk forbundet og ensartet telefonsystem, nemlig AT&T's system. Dette sikrede AT&T et næsten-monopol frem til den tvungne opløsning i 1984 efter en domstolskendelse. Koncernen var sikret en stabil indtægt fra telefonabonnementer og kunne operere med en langsigtet strategi.

Bell Labs begyndte at fungere som et nationalt laboratorium, efter at det blev etableret som en selvstændig virksomhed i 1925. Innovationskraften i institutionen fik et løft fra midt i 1930'erne, da Mervin Kelly blev udnævnt til forskningschef.

Han mente, at det var nødvendig at samle en kritisk masse af talentfulde videnskabsmænd, som skulle tilskyndes til at udveksle ideer. De fleste var uddannet på førsteklasses universiteter; MIT, University of Chicago og Caltech. Kelly fik tip under hånden om dem fra deres professorer.

Det var også afgørende at skabe de rette rammer. Flytningen af institutionen fra New York til en New Jersey-forstad sikrede ro og grønne omgivelser. Det skulle hellere ligne et universitet end en fabrik. Organisationsstrukturen var flad, og det samme gjaldt den fysiske indretning med en H-formet hovedbygning med små, fuldt udstyrede laboratorier, som var åbne ud mod gange, der var op til 200 meter lange. Hensigten var at øge sandsynligheden for, at fagfolk fra forskellige grupper stødte på hinanden.

Behov for stor skala

Innovation er Jon Gertners hjertesag og levebrød. Han er skribent ved New York Times Magazine og redaktør på magasinet Fast Company, der handler om innovation i virksomheder.

Han mener, at der hos Bell Labs var en mere omfattende og ambitiøs tilgang til innovation, end hvad der er fremherskende i dag.

Bell Labs var i stand til at tage spring fremad i menneskelig viden, mens meget af den nutidige innovation ifølge Jon Gertner handler om nye forbrugerprodukter. Han mener, vi i dag er nødt til at operere i stor skala ligesom Apollo-projektet gjorde i bestræbelserne på at sende et menneske til Månen. Der er behov for enorme teknologiske forskningsinstitutter med ordentlige budgetter. Markedet kan ikke længere klare opgaven alene, fastslår han.

Kan USA bygge en idéfabrik til det 21. århundrede? Måske, svarer Jon Gertner. Men der bliver aldrig igen et Bell Labs.

Jon Gertner: 'The Idea Factory - Bell Labs and the Great Age of American Innovation'. 422 sider. The Penguin Press, 2012.