Der er gode nyheder på vej til bakteriofoberne og alle andre, der er påpasselige med at røre ved vandhaner og askebægre i det offentlige rum.
Det er lykkedes irske forskere ved Limerick Universitet at reducere forekomsten af smittefarlige bakterier såsom den resistente stafylokokbakterie MRSA - også kendt som svinebakterien - på tekstiler ved at spraye overfladen med nanopartikler.
I første omgang er teknologien beregnet til brug på hospitaler, hvor uvaskede sygeplejerskeuniformer, lægekitler, sengetøj og patientskjorter fungerer som ubehagelige bakteriespredere.
WHO anslår således, at 1,4 millioner mennesker verden over konstant er syge på grund af infektioner, der har tilraget sig under hospitalsindlæggelsen. Det svarer til, at godt én ud af ti patienter forlader hospitalet med kroppen fuld af bakterier.
Men ifølge Patrick Cronin fra Limerick Universitet, som fremviser projektets bakteriefri skjorter på Industrial Technologies 2012-messen i Aarhus i disse dage, tiltrækker teknologien sig også opmærksomhed fra andre brancher.
Blandt andet har repræsentanter fra Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA) aflagt standen et besøg tidligere på dagen, nævner en forskerkollega - dog med et smil på læben.
»Du ville ikke tro, hvor meget interesse der har været fra mange forskellige brancher,« fortæller postdoc Patrick Cronin til Ingeniøren i Aarhus.
Han fremhæver produkter til astmatikere, vuggestuer, børnehaver og offentlige transportmidler, som andre områder, hvor det er oplagt med en solid dosis nanospray - for eksempel sæderne i busser og toge.
Udtrykket 'en solid dosis' skal dog ikke tages alt for bogstaveligt. Brugen af nanoteknologi til at skabe bakterieresistente materialer er ikke ny, men med teknologien er også fulgt mistanken om, at overeksponering til nanomaterialer kan være skadelig for ikke kun bakterier men også os mennesker.
Men projektet har netop haft held med kun at anvende små doser nanopartikler, understreger Patrick Cronin - og det endda med stor succes.
»Der er meget snak om det farlige i at blive overeksponeret til nanopartikler, men de mængder vi bruger, er utroligt små. Vi bruger færre nanopartikler, og det virker, hvilket er utrolig uintuitivt,« siger den irske postdoc, der dog endnu ikke vil løfte sløret for, hvor små mængder, der reelt er tale om.
****## Aggresive laboratorietests i mørke
Konkret har Patrick Cronin og den øvrige projektgruppe arbejdet med nanomaterialer af titanium-typen. Partiklerne leveres af en tysk leverandør, og forskerne sprayer herefter en optimeret dosis på det givne tekstil, hvorefter dets overflade varmes op for at få nanopartikelbelægningen til at 'klæbe' til tekstilet.
Processen har hidtil kun været afprøvet på laboratoriebasis, men ifølge Patrick Cronin viser de aggressive tests, at tekstilet selv i ekstreme omgivelser, blandt andet i mørke, bliver 15 til 20 procent mere bakterieresistent.
Er det nok?
»Helt bestemt. For den her test var meget aggresiv, så man ville slet ikke have de forhold og så mørke omgivelser under normale omstændigheder. Vi har testet materialet efter 40 vaske, og det bibeholder stadig sine egenskaber."
Projektet kørte med EU-støtte mellem oktober 2008 og september 2011. Patrick Cronin arbejder nu videre med teknologien for at kommercialisere den. Det foregår med statsstøtte fra Enterprise Ireland.
Teknologien skal hives ud af laboratoriet og gøres industrielt anvendelig, ligesom Patrick Cronin er i gang med at teste på andre typer tekstiler og nanomaterialer. Indtil videre har man kun brugt syntetiske tekstiler, men projektgruppen er også begyndt at kigge på bomuld.
Kan ikke lade vær med at more mig over at argumentet der bruges mod at det skulle være giftigt er at de har brugt "utroligt små mængder" - det er vel næsten indlysende, når det nu er nanopartikler:)
Utroligt små mængder kan nu også være giftige jævnfør at der skal ca. 200 ng butolinumtoxin til at dræbe et menneske.
Derudover lyder det meget spændende.
Hvis det er fordi denne nanospray er giftig ar bakterierne med tiden vil udvikle resistens? I det tilfælde vil det jo i sidste ende gå mere ud over os end bakterierne.
Tror ikke at bakterie resistens bliver problemet, nok mere det faktum at nano smart bliver oversolgt som et verdensprodukt, vi har INGEN idé . . 'endnu hva effekt det har, altså langsigtet! Ville have link'et til en informativ, skeptisk og sagligt dokumenteret artikel på nyteknik.se, men kunne ikke finde den:(
Forsøg på rigshospitalet har vist at hudfloraen hos raske bliver immun mod normale antibiotika efter en uges penicillinbehandling. Hvor længe vil sådan en trøje være effektiv? Og er der overhovedet et reelt problem med spredning af bakterier via tøjet?
Jeg er ikke hygiene ekspert - men forstiller mig at de primær smitteveje er igennem kontakt med hænder og redskaber.
Hvad angår tøj - må det være et kæmpe forskelle imellem korte- kontra langærmede kitler.
Hvis det virkeligt er et problem med spredning via kortærmede kitler, så giver technologien god mening - men så er 40 vask uhyre få som en afprøvning, klæderne skal vel vaskes dagligt.
Hvordan er det med nedbrydelighed af det nanosprayede tekstil? Er der mon tænkt nogle cradle-2-cradle tanker...?
Det lyder som om nanopartiklerne fikseres "ret godt", jvf: Partiklerne leveres af en tysk leverandør, og forskerne sprayer herefter en optimeret dosis på det givne tekstil, hvorefter dets overflade varmes op for at få nanopartikelbelægningen til at 'klæbe' til tekstilet.
Hvad med de gode hjælpe-bakterier som vi lever i livsvigtig symbiose med? Vil de også blive dræbt og udryddet, hvis vores miljø bliver forurenet med de omtalte nano-partikler?
Tænk over følgende:
Teknologiske produkter har både positive og negative sider! Og produkternes langtidsvirkninger kan vi ikke vide noget sikkert om, før det måske er forsent.
Hilsen fra
Louis Nielsen
Det må DSB jo igang med at smører på skinnerne så der ikke kommer biofilm der hindre IC4 i at bremse.
Synes bare jeg vil nævne DDT, som eksempel for, hvordan man sprøjtede alt og alle med DDT før man vidste hvordan det kunne påvirke miljøet.
Jeg er ikke fortaler eller bagtaler for nanopartikler, men jeg synes man bør tage historiens lærdom i ed.
Kommentarer (9)