Ak ja,
Det er den linje vi kalder Tegn & Gæt :o)
Rygter om markante ændringer af studieindhold og underviserflugt skræmmer de studerende på DTU Design og Innovation. I dag klokken 12 mødes de derfor til ekstraordinært designrådsmøde med uddannelsesledelsen for at få kortlagt, hvad præcis der kommer til at ske i fremtiden.
Ingeniøren har modtaget flere henvendelser fra frustrerede studerende som fortæller, at de frygter, at ændringerne vil ødelægge det kreative miljø på uddannelsen og sænke det faglige niveau. Samtidig er der forlydender om, at flere undervisere er på vej væk fra studiet på grund af samarbejdsvanskeligheder.
Ifølge Søren Salomo, direktør på DTU Management Engineering, der stiller undervisere til rådighed for Design og Innovation-uddannelsen, er der ikke tale om en underviserflugt. Men han bekræfter dog, at han har modtaget to opsigelser fra undervisere.
»Jeg kan naturligvis ikke afvise, at det skyldes ændringer på instituttet. Vi har haft diskussioner om, hvilken retning instituttet skal bevæge sig i, men jeg ser det som en helt naturlig del af udviklingen på et universitet, at der er undervisere, der søger væk, fordi de ser faglige udviklingsmuligheder andre steder,« siger Søren Salomo.
Han mener ikke, der er nogen risiko for, at fagligheden på studiet vil falde som følge af ændringerne.
»Vi har en studieplan, som vi naturligvis overholder, og er allerede ved at udarbejde stillingsopslag, så vi hurtigst muligt kan få genbesat de ledige stillinger. Vi skal nok levere varen til de studerende,« siger Søren Salomo.
Hvad ændringerne af uddannelsen præcis går ud på, er fortsat til diskussion, forklarer han.
Det er den linje vi kalder Tegn & Gæt :o)
Nu er Tegn & Gæt også et glimrende værktøj til at aktivere den højre hjernehalvdel, særligt på folk der er vant til primært at bruge den venstre. Det er i øvrigt også den højre hjernehalvdel du bruger til at skabe overblik, så hvis du vil lave lidt gymnastik for den halvdel af hjernen så prøv evt. at varm op med lidt tegn & gæt.

Kommentarer (2)