Bakterier gør naturgas til proteinrigt fiskefoder

Dansk selskab er langt i udviklingen af fermentor, der bruger naturgas som råstof til proteinrigt fiskefoder.

Fisk er godt, og verdens befolkning elsker det - men opdræt af fisk udgør et stadigt stigende problem.

I dag kommer over halvdelen af den spisefisk, der konsumeres, fra dambrug af forskellig slags, og det kræver en konstant tilførsel af fiskefoder.

»Flere undersøgelser viser, at man typisk bruger fire til fem kilo fisk til at producere ét kilo fiskemel, hvilket er en uholdbar situation i længden,« siger administrerende direktør for virksomheden Unibio Henrik Busch Larsen.

Læs også: Sådan bliver naturgas til protein

Men der er hjælp på vej. Unibio har nemlig i samarbejde med DTU udviklet en ny type fermenteringstank, der udnytter den evne til at omdanne naturgas til protein, som den gasspisende bakterie Methylococcus capsulatus besidder.

»Med vores teknologi kan vi producere et produkt, der kan erstatte eller supplere fiskemel i forskellige foderblandinger,« siger Henrik Busch Larsen:

»Vi kan konvertere naturgas eller methanol til et proteingranulat bestående af 71 procent protein, der er helt sammenligneligt med den bedste kvalitet af fiskemel. Fiskemel har en aminosyreprofil, der gør det meget eftertragtet i foderblandinger til primært fisk, men også klovdyr og andre landdyr,« forklarer Henrik Busch Larsen.

Bakterie fra Plöner-søen

Den helt særlige bakterietype blev oprindeligt fundet af tyske forskere i Plöner-søen i Slesvig-Holsten tilbage i 1980'erne, hvor forskerne opdagede bakteriens særlige egenskaber i forhold til at udnytte gasser fra rådnende plantedele på bunden af søen til formering.

Nu bruges bakterien Methylococcus capsulatus, der er fundet i Bath, Storbritannien, da denne bakterie kan formere sig ved en højere temperatur end de 37 grader, hvor rigtig mange andre bakterier også lever i bedste velgående. Den højere temperatur reducerer risikoen for, at der udvikler sig farlige bakterier i processen.

Investorerne har vist stor interesse for Unibio, der senest har rejst et mindre millionbeløb i venturekapital. De penge skal bruge til at sætte et allerede projekteret anlæg i Trinidad-Tobago i drift og bevise, at teknologien og beregningerne holder stik. Driftsevalueringen af anlægget vil ske i løbet af andet halvår i år.

Selve anlægget er udarbejdet i samarbejde med DTU, hvor Unibio har fået hjælp fra flere institutter og ikke mindst John Villadsen, der i dag er professor emeritus på DTU Kemiteknik, og professor Sten Bay Jørgensen, ligeledes fra DTU Kemiteknik.

»Der er mange sæt øjne, der følger resultaterne af vores evalueringsprojekt, og vi har allerede fået 'letters of intent' fra kunder, der er interesserede i at aftage hele produktionen fra det første kommercielle anlæg,« oplyser Henrik Busch Larsen.

Unibio vil dog ikke selv stå for opførelsen af fabrikker rundt om i verden, men først og fremmest sælge licenser på udnyttelse af teknologien. Kunderne til fabrikkerne vil ifølge direktøren først og fremmest være virksomheder med adgang til rigelige mængder af billig naturgas, mens kunderne til proteinproduktet først og fremmest vil være foderproducenter. Unibio arbejder sammen med GEA Process Engineering og Grontmij om den egentlige projektering af anlæggene.

Parterne har beregnet, at et anlæg bestående af 36 fermentorer vil kunne give producere 100.000 ton protein årligt.

Emner Proteiner

Kommentarer (12)

Man har forsøgt noget tilsvarende i 70'erne. Dengang var det gærarten Pichia pastoris som blev brugt til at omsætte methanol til "single cell protein" til dyrefoder. Så vidt jeg ved blev processen udkonkureret af soja, men det var jo selvfølgelig også før der var så stor efterspørgsel på fiskefoder.

Ideen er ihvertfald god, for det går ikke i længden at fange så mange vilde fisk til at fodre opdrættede fisk.

Hvorfor ikke skifte naturgassen ud med biogas?

  • 0
  • 0

citat i artiklen: ' Fiskemel har en aminosyreprofil, der gør det meget eftertragtet i foderblandinger til primært fisk, men også klovdyr og andre landdyr'
Er det nødvendigt jeg skriver, at man ikke bør give vegetariske dyr som kvæg og får animalsk foder? At give dem animalsk foder er under ingen omstændigheder acceptabelt! Giv dem heller ikke gasfoder men accepter i stedet en lavere produktivitet hos husdyrene.

  • 0
  • 0

citat i artiklen: ' Fiskemel har en aminosyreprofil, der gør det meget eftertragtet i foderblandinger til primært fisk, men også klovdyr og andre landdyr' Er det nødvendigt jeg skriver, at man ikke bør give vegetariske dyr som kvæg og får animalsk foder? At give dem animalsk foder er under ingen omstændigheder acceptabelt! Giv dem heller ikke gasfoder men accepter i stedet en lavere produktivitet hos husdyrene.

Det er under ingen omstændigheder acceptablet at vi spiser dyr, der spiser høstet foder, da det ikke er naturligt. Det er heller ikke acceptabelt at vi spiser dyr eller planter som man kunstig har avlet på og domestiseret. Det er jo ikke deres natur. Det er jo hverken naturligt eller smukt og sundt.

  • 0
  • 0

@Anders Juhl Jensen

[quote]citat i artiklen: ' Fiskemel har en aminosyreprofil, der gør det meget eftertragtet i foderblandinger til primært fisk, men også klovdyr og andre landdyr' Er det nødvendigt jeg skriver, at man ikke bør give vegetariske dyr som kvæg og får animalsk foder? At give dem animalsk foder er under ingen omstændigheder acceptabelt! Giv dem heller ikke gasfoder men accepter i stedet en lavere produktivitet hos husdyrene.

Det er under ingen omstændigheder acceptablet at vi spiser dyr, der spiser høstet foder, da det ikke er naturligt. Det er heller ikke acceptabelt at vi spiser dyr eller planter som man kunstig har avlet på og domestiseret. Det er jo ikke deres natur. Det er jo hverken naturligt eller smukt og sundt.

[/quote]

Ved ikke om det er naturligt, men jeg mener da at med tilstrækkelig omu, kan man sørge for at husdyrene trives.
Denne omhu mangler hvis man f.x. lader køerne nøjes med en smal strimmel græs langs en vej og uden store træer. Mener du det ikke er smukt eller sundt? I så fald er vi enige her.
At give køer og heste animalsk foder er ikke bare unaturligt men vold mod ufravigelige naturlige behov hos dem og helt uacceptabelt. Det samme kan selvfølgelig siges om de mere kødspisende husdyr hvis det animalske foder ikke er en passende slags.

  • 0
  • 0

For mig lyder det lidt bagvendt at lave brændstof om til foder, når brændstofpriserne er så høje, at man laver biomasse om til brændstof.

Generelt er jeg heller ikke tilhænger af fiskeopdræt med fodring: Det er O.K. at udsætte fiskeyngel i søer og hav og siden fiske de voksne fisk, men fodring er belastende for miljøet -- både ved at man høster/indfanger føden og sidenhen når fiskenes afføring vaskes ud.

Så jeg sa helst, at man forbød den slags opdræt. Det vil også give bedre markedspriser for dem, der lever at af fiske i havet. Sidstnævnte skal selvfølgelig gøres på bæredygtige måder, men et behersket fiskeri belaster ikke miljøet nær så hårdt som "moderne" opdræt.

  • 0
  • 0

Men fisk er kun specielt godt, hvis fiskene får mad baseret på alger at spise. Ellers får fiskene ikke det høje indhold af de fedtsyrer.

Så det her er bare endnu et eksempel på, hvordan vi kan producere føde, som er af underlødig næringskvalitet.

I øvrigt er det en klam ide. Dambrugsfisk er i forvejen problematiske pga. antibiotikaforbruget og -udledningen. Lad os i stedet få noget lødig mad, dvs. friskfanget havfisk.

  • 0
  • 0

Cousteau sagde i 1971:
"We must plant the sea and herd its animals … using the sea as farmers instead of hunters. That is what civilization is all about — farming replacing hunting"
Til de af jer som går ind for kun at spise "naturlig mad", vil jeg gerne spørge, hvad det er for 98 % af verdensbefolkningen, der skal dø, når vi igen skal leve "korte, beskidte og brutale" liv som jægere og samlere.
Artiklen indleder med en grov fejl. Det er rigtig mange år siden, at man brugte fem kilo vildfisk for at lave et kilo laks. Nu er man under to kilo for laks, og tæt på et kilo for danske ørreder.
Vi er med rask fart i færd med at substituere marine råvarer med dyrkede planter. Problemet er ikke proteiner, men som nævnt omega3 fedtsyrerne, men her er der ligeledes planteløsninger, f.eks. tang, på vej.
Ja, SCP var osse på tale i min ungdom. Når det ikke er slået igennem, var det dengang og stadig nu på grund af prisen.
Det er dårlig journalistik fra Ingeniøren, når man ukritisk bringer den her slags "hype".

  • 0
  • 0

Beklager fejlen. Det er korrekt, at der går ca. 5 kg fisk til et kilo mel. Men vi bruger nu langt mindre end et kilo mel til at producere et kg fisk. I den oprindelige artikel, som kommer fra Dynamo stod der:
"For at laksen skal vokse med et kilo kræver det fiskemel fra fem kilo fisk", hvilket ikke er korrekt.

  • 0
  • 0

Generelt er jeg heller ikke tilhænger af fiskeopdræt med fodring: Det er O.K. at udsætte fiskeyngel i søer og hav og siden fiske de voksne fisk, men fodring er belastende for miljøet -- både ved at man høster/indfanger føden og sidenhen når fiskenes afføring vaskes ud. Så jeg sa helst, at man forbød den slags opdræt.

Man bliver så træt...
Tænk dog udvikling i stedet for afvikling. Der vel næppe nogen fødevareproduktion som forurener vandmiljøet end et moderne recirkuleret anlæg.

Det vil også give bedre markedspriser for dem, der lever at af fiske i havet.

Det må da være det sidste vi skal ønske os...

Men fisk er kun specielt godt, hvis fiskene får mad baseret på alger at spise. Ellers får fiskene ikke det høje indhold af de fedtsyrer.

Du glemmer at de fleste opdrætsfisk er rovfisk. Der er således en vild fisk i kæden mellem alge og opdrætsfisk. Altså får man ikke den ønskværdige aflastning af de vilde bestande.
Fiskene kan også få olien fra genetisk modificeret soja. Det er jeg mere tryg ved.

  • 0
  • 0

Personligt synes jeg det er absurd, at der bruges ressourcer på at omdanne metan til mad samtidigt med, at der bruges ressourcer på at omdanne mad til metan (se artiklen ”Tilskud til biogas får forskere til at frygte dansk majs-ørken”. Og så vidt jeg ved, i begge tilfælde med tilskud fra danske skatteydere.

Ud fra et rent egoistisk økonomisk synspunkt er et projekt godt så længe nogen – offentlige tilskudsordninger eller private investorer – vil sætte penge i det. Det er dog ikke det samme, som at det er godt ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Fremstilling af protein ud fra naturgas lyder som et godt projekt – Ebbe Bush Larsen, der blev præsenteret for ideen i starten af 1980’erne, og Unibio har da også formået at få et væsentligt udbytte af ideen over tid. Omdannelsen af naturgas til bioprotein er imidlertid energimæssigt set en dyr proces. Bakterierne skal først bruge energi på at omdanne metan til metanol. En proces, som frigiver en del af den energi, der er i metan, i form af varme. I bedste fald bevares maksimalt 42% af metanets energi i den dannede biomasse, i praksis er tallet dog en del lavere, dels fordi den biologiske proces ikke er 100% effektiv og dels fordi der skal bruges en hel del energi for at få processen til at foregå i industriel skala. Et argument er, at der er tale om overskudsgas, der er dyr at transportere til steder, hvor der er brug for den. Det er også dyrt at bygge et fermenteringsanlæg, der kan håndtere processen. Alternativt kunne bygges et anlæg til omdannelse af naturgassen til metanol, hvorved den bliver nemmere at transportere.

  • 0
  • 0