Avanceret teknik afslører århundredgamle kopier

Udstillingen 'Gennemlyst - på sporet af Bosch og Bruegel' på Statens Museum for Kunst giver et unikt kig bag maleriers overflade og fortæller historien om den teknologi, som kan afsløre tilsyneladende ægte malerier som falsknerier eller samtidige kopier.

De fleste går på museum for at se på malerier og fortabe sig i kunstnernes motiver, penselstrøg og teknikker. Men på udstillingen 'Gennemlyst - på sporet af Bosch og Bruegel' på Statens Museum for Kunst ligger fokus på det, øjet ikke umiddelbart kan se.

Her venter en grundig indføring i de nye, avancerede forskningsmetoder, der har bidraget til at afsløre malerier, man tidligere antog som værende malet af berømte gamle mestre, som kopier.

Udgangspunktet er fire nederlandske malerier fra 1500-tallet, som er næsten identiske og i dag ikke har nogen kendte ophavsmænd, men hvis motiver, materialebrug og maleteknik har peget i retning af mestermalerne Hieronymus Bosch (ca. 1450-1516) og Pieter Bruegel den ældre (ca. 1527-1569). Malerierne hænger til daglig på henholdsvis Kadriorg Art Museum i Tallinn, Glasgow Museums, Statens Museum for Kunst og i privateje og har været omdrejningspunkt for et stort, internationalt forskningsprojekt, der har resulteret i, at man nu med sikkerhed ved, at det ikke er de to mestermalere, der har sat penselstrøgene.

»Grundstenen i udstillingen er den research, der er blevet lavet på de fire næsten ens værker i de seneste to år. Al den viden har vi blandt andet samlet i en række touchscreens, hvor publikum kan dykke ned i værkerne og undersøgelserne bag dem og lære mere om, hvilke resultater der er kommet frem,« fortæller en af projektets danske forskere, malerikonservator Anne Haack Christensen fra Statens Museum for Kunst.

Træet sladrer om alderen

En vigtig teknologi er dendrokronologi. De fire værker er malet på egetræspaneler, og det gør det muligt for forskerne at få træet til at sladre om, hvor og hvornår det voksede. Ved at nærfotografere kanten af maleriets træpanel, hvor årringene er synlige, og ikke mindst måle afstanden mellem dem, kan forskerne hente uvurderlig information.

»Årringene fortæller ikke kun om træets alder, men også om, hvor det voksede. Træets vækst afhænger af variationerne i klimaet der, hvor det vokser. Helt enkelt vil det sige, at træet normalt vil danne en bred årring i en god vækstsæson og en smal årring i en dårlig, og de informationer sætter vi ind i såkaldte kendte grundkurver over træers udvikling i et givent område og kan på den måde datere træet og finde ud af, hvor det stammer fra,« forklarer Anne Haack Christensen.

På den måde har forskerne fundet ud af, at træet fra tre ud af de fire malerier stammer fra det område, vi i dag kalder Polen, og at værket på museet i København med sikkerhed ikke kan stamme fra en af de to mestermaleres hænder.

»Vi kan se, at værket i København først kan være malet efter 1569, hvor både Bosch og Bruegel var døde,« forklarer Anne Haack Christensen.

Desuden har dendrokronologien afsløret, at det værk, som er i privateje, og som tidligt i forløbet blev antaget til måske at være yngst af de fire, faktisk er ældst og dateret til omkring 1530.

Dendrokronologien er så nøjagtig, at hvis splintveddet, som er træets sidst dannede årringe lige under barken, er bevaret, er det muligt at konstatere fældningstidspunktet så præcist, at forskerne kan se, om det er fældet om foråret eller efteråret.

Et kig ind under malingen

En anden væsentlig teknologi, forskerne har benyttet sig af, er infrarød reflektografi. En belysningsteknik, der ved at arbejde inden for de korte bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum giver konservatorerne adgang til at kigge ind under lagene af maling og se den forskitse, maleren tegnede, inden farven blev lagt på.

Infrarød stråling kan penetrere farvelaget og afsløre en undertegning, hvis tegningen er udført med et materiale, der absorberes af de infrarøde stråler, eksempelvis en tegning udført med trækul eller sort blæk, og især hvis tegningen er udført på en lys grundering, som reflekterer de infrarøde stråler. Alle fire malerier er undersøgt og viser en undertegning udført med kulstofholdige tegneredskaber på en lys grundering, hvilket var en gængs opbygning af et maleri i 1500-tallet.

»Undertegningen er et typisk fingeraftryk, som er helt unik for maleren. Han kan godt have haft mange forskellige assistenter til at lægge farve på, men undertegningen kan give en idé om, hvilket værksted et værk kommer fra, ikke mindst når der er tale om flere værker med samme motiv.«

Samtidig er skitsens detaljegrad en god indikator for, om der er tale om en første version af et maleri, hvor stregen typisk vil være mere fri, eller en kopi, hvor detaljegraden vil være større og mere præcis, fordi maleren har haft et forlæg at kopiere fra.

»Vi er ikke i tvivl om, at der må have eksisteret en urversion af motivet, som ligger til grund for de fire billeder, men om det er et maleri, der siden er gået tabt, eller en tegning, ved vi desværre ikke. Men der er flere ting i undertegningerne, der tyder på, at der har været et sådant forlæg,« fortæller Anne Haack Christensen.

Grisen i sækken

IR-optagelserne har desuden afsløret en række morsomme detaljer om malerierne. Går man motivet efter i sømmene, er der en bestemt figur, som på tre ud af de fire malerier har en gris på ryggen, men på værket fra Tallinn bærer han en sæk.

»Da vi undersøgte det nærmere, viste det sig, at grisen ligger i sækken. Sækken er en senere tilføjelse, der er malet hen over grisen for at dække den. De fleste af dyrene på værket fra Tallinn er blevet malet over på et senere tidspunkt. Vi ved ikke hvorfor, men publikum kan på udstillingen se dem i undertegningen og i det originale farvelag.«

På udstillingen er det også muligt at dykke dybere ned i maleriernes lag af farver. For ved at undersøge mikroskopiske prøver fra farvelagene, ofte ned til nogle få µ, der bliver udtaget under et mikroskop, støbt ind i plastmasse og slebet, kan forskerne ikke alene blive klogere på, hvilke farver der er brugt, men også på deres sammensætning.

»Vi undersøger blandt andet den hvide farve. Havde vi fundet zinkhvidt i den originale farve, ville maleriet ikke være fra 1500-tallet, for det blev først brugt efter ca. 1845. Men her fandt vi blyhvidt, som netop er typisk for perioden,« forklarer Anne Haack Christensen.

'Gennemlyst - på sporet af Bosch og Bruegel'. 4. maj til 21. oktober 2012. Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K

Kommentarer (1)

Citat: "Desuden har dendrokronologien afsløret, at det værk, som er i privateje, og som tidligt i forløbet blev antaget til måske at være yngst af de fire, faktisk er ældst og dateret til omkring 1530."

Dendrokronologien kan ikke i sig selv sige om billedet er "ældst", men udelukkende hvornår det pågældende træstykke kan være fældet.
Det er nødvendigt at træ til specielle formål som kunstgenstande, musikinstrumenter, fine møbler og lignende bliver lagret i meget lang tid. Jeg har stadigvæk træ fra min fars værksted på lager; træ som har ligget i ca 40-50 år. Desuden har jeg en del bindingsværks-eg som vel er fældet for ca 200 år siden - så man skal ikke slutte for meget ud fra en dendrokronologisk datering alene !
Jeg tror nu ikke at konservatorerne nødvendigvis er så naive, men journalistens fremlægning giver et forkert og overforenklet indtryk af dateringsprocessen.

  • 0
  • 0