Data
Er det muligt at artiklen kunne udvise med lidt data.
Den jyske brændovnsproducent Hwam har sammen med DTU udviklet en brændeovn, der knækker den meget omdiskuterede partikeludledning fra ovnene.
Teknikerne har udviklet en automatisk styring af de primære faktorer, som har indflydelse på forbrændingen - ilt og temperatur - så forbrændingen bliver mere ren end i en traditionel ovn.
Problemet med mekanisk styring, som Hwam hidtil har brugt, er, at den arbejder for langsomt. De forandringer, der forekommer i bålet, og som har betydning for en optimal forbrænding, kan ske på få sekunder:
»Da DTU så trådte ind i projektet fik vi tilført både kompetencer og udstyr, så vi kunne analysere, hvad der skal til for automatisk at kunne styre den rene forbrænding,« fortæller projektleder Vagn Hvam Pedersen.
Jes Sig Andersen, der er faglig leder for brændeovns- og kedellaboratoriet på Teknologisk Institut, vurderer, at den nye styring kan reducere mængden af partikler fra brændeovne med helt op til en faktor tre:
»Selve brændeovnen er i dag faktisk ret effektiv, der er ikke så meget mere at hente der. Men den automatiske styring kan eliminere dårlig brugeradfærd, så jeg tror, at man også i praksis bedre kan opnå den virkningsgrad, der står på mærkepladen og samtidig reducere mængden af udledte partikler væsentligt.«
Hwam-ovnen med styring er også afprøvet hjemme hos en af projektdeltagerne fra Kemiteknik, der anså sig selv for en meget dygtig bruger, som fyrede efter at opnå så lille forurening som muligt, fortæller seniorrådgiver Jytte Boll Illerup fra Institut for Kemiteknik på DTU:
»Det viste sig, at virkningsgraden blev så meget forbedret med den nye ovn, at han kunne reducere sit brændselsforbrug med næsten 40 procent.«
Ved siden af de kontrollerede laboratorieforsøg er der blevet udført feltforsøg hos fem almindelige brændeovnsbrugere. Her blev der målt i røggassen, når de fyrede i deres eksisterende nyere ovne, og når de fyrede med en elektronisk styret ovn.
»Målingerne viste, at det praktisk talt var umuligt for en bruger at opnå den optimale fyring, som automatikken er i stand til,« siger Jytte Boll Illerup.
Er det muligt at artiklen kunne udvise med lidt data.
Og hvor kan man købe den?
Det må du nok sige.
Rent reklamebrøl uden indhold, men med Sørens indlæg må vi jo konstatere at det virker.
Hvam er tilmeldt denne konkurrence http://www.forgreenheat.org/stovedesign/an... og det er jeg i øvrigt også.
Så må vi jo se hvad der kommer ud af det.
Her skal der i hvert fald data på bordet.
Problematikken som både Hvam og jeg kæmper imod er den samme, nemlig dårlige brugeradfærd. vores tilgangsvinkel er dog meget forskellig.
Jeg ønsker Hvam alt mulig held, men helst lidt mindre end mit eget ;-)
Der nævnes noget om måling af stuetemperatur, så hvad sker der hvis stuetemperaturen bliver for høj og der stadig er en del uforgasset brænde i fyrrummet?
Fremtiden for brændeovne i nyt byggeri, må nødvendigvis tilhøre de nye tyske ovne med lukket forbrændingskammer og røgsuger, som nævnt i det første indlæg i denne tråd http://ing.dk/artikel/131638-luft-ud-nye-h...
Om det skal være lodret balanceret eller split til facade, er lidt underordnet.
Efter min mening, er kravet til husenes tæthed så stor, at man kan ikke have et hul til det fri på ø5-10 cm.
Næstefter er husenes varmebehov så små, at optimal forbrænding kræver mekanisk understøttelse af røggasserne, når der ikke kræves mere end 1-2.000 w i overgangsperioder.
Nu kommer Hr Helbro nok efter mig, at det klarer hans ovne også. Fred være med det; men jeg vil tro at en moderne 4 kw brændeovn m/ balanceret aftræk, vil kunne erhverves til en trediedel af Lars'es masseovne
...hvad sker der hvis stuetemperaturen bliver for høj og der stadig er en del uforgasset brænde i fyrrummet?
Så kommer du nok til at svede lidt.
Som det er beskrevet i infografikken, kan du vælge mellem 5 ydelsesniveauer, hvor automatikken regulerer lufttilførslen efter behov. Reguleringen er en funktion af indfyret brænde og valgt niveau og ikke temperaturen, der som jeg ser det, kun er en angivelse på fjernbetjeningen.
Nu har jeg jo ikke købt noget endnu.
Pris og forhandler er da også vigtig data.
kunne detektere når brugeren smider plastic og imprægneret træ ind i ovnen
Hvis en opfindelse er dansk har den vel et særligt kendetegn, nemlig at den er billig?
Undrer på om ikke opfindelsen blot består i at anvende en lambda sonde som er en standardkomponent i alle benzinbiler, en termoføler som ikke koster alverden og så en styreboks og noget servo til spjældene som måske endda også kan tages fra en bil, og så modificere og optimere programmet til en brændeovn?
Så hvis det virker uden at slå for mange ihjel med CO så må man vel formode at det snart vil kunne fås til at eftermontere på de fleste nyere brændeovne!
Der er jo rigtig mange fabrikater og designs på markedet men så vidt jeg kan se gør miljøkravene at de fleste fungerer nogenlunde ens?
Er selv lige nu i færd med at anskaffe ny ovn for ikke at ende som underholdning på skorstensfejerlaugets møder :-)
Så jeg venter ikke på denne opfindelse selvom jeg synes at den er interessant og godt kan se mulighederne, derfor håber jeg at det også engang vil kunne eftermonteres på den som jeg gik hen og valgte.
Alle de test man laver på teknologisk er jo netop med alt det test udstyr for at styre forbrændingen. Det har været alment kendt at det er håbløst at styre forbrændingen selv. Problemet er jo brændmængden falder løbende hvorved luftmængden skal løbende reduceres. Det betyder at alt skal justeres heletiden. Varmeafgivelsen falder også løbende i takt med træet forsvinder. Selv i den perfekte situation er brændeoven betydelig mere forurening efter de målinger der fortages af Teknoligisk. Selv den mest omhyggelige sidder jo ikke foran sin brændeovn og juster luftmængden heletiden. Det viser jo også de målinger som DTU har gjort sammen med producenten.
Derfor er dette et nødvendigt tiltag og indlysende. I dag er den eneste forbrændingen der ikke er lovgivning hvor man sikre at selv forbrændingen overholder regler i selv forbrænding.
Men problemerne er mange.
Selve målemetoden kunne måske være en lamdasonde. Problemet er blot at den gerne skal være rimmelig ren. Så der vil være mange løbende ting der skal vedligeholdes.
Ud over det måler man på biler også kulbrinter.
Bliver spændende når der kommer flere oplysninger om hvordan man har håndteret alle de udfordringer.
Jeg er også spændt på hvordan Lars vil håndter problemet, nu når han ikke vil styre forbrændingen elektronisk.
Lars behøver bare at lave et kondenserende brændefyr/ovn. Så slipper der vel ikke videre ud?
Mht. regulering, så behøves det jo ikke i videre grad i masseovnen, idet den kan køre med fuldt luft - og dermed optimal luft - hele tiden. Dermed kommer der stort set ingen partikler fra den i sammenligning med en alm brændeovn.
Den megen varme optages i massen, og afgives over de følgende 24 timer.
IHS koster ca. DKK 4.000,-
Lars behøver bare at lave et kondenserende brændefyr/ovn. Så slipper der vel ikke videre ud?
Tæt på :-)
Her er en lille øvelse, som måske fremmer forståelsen af problematikken:
Find en tør pind som vejer ca. 800g.
Forestil dig hvad der skal til, for at få den til at brænde rent (T=>900°C) i 1 time, sådan at varmeydelsen bliver ca. 3kw !
Det ser ikke nemt ud vel ?
Og varmebehovet er i nybyggerier ofte lavere.
Klart at der skal automatik til, hvis et så lille bål skal køre fornuftigt.
Et større bål er nemmere at styre, og her styrer man ikke farten på luften (chokeren), men på mængden af brænde (speederen).
Hvams ovn er da interessant, men det store spørgsmål for mig er, hvor solid er så denne automatik ?
Hvad sker der hvis (når) sonde/automatik/strøm svigter ? Lader ovnen som ingenting og kører videre i samme indstilling selvom der lægges mere brænde på ? Opdager brugeren, at der er noget galt ?
Og ikke mindst - hvad er laveste varmeydelse, hvor f.eks. kravet til svanemærket stadig er overholdt ?
I nye lavenergihuse, forekommer det mig, at en lille pilleovn med styret tilførsel af luft og brændsel må være det smarteste.
Om masseovnen kan fungere i et passivhus / lavenergihus ved jeg ikke. Umiddelbart tror jeg at effekten er alt for høj.
Pilleovnene med afbrænding af få piller ad gangen i en lille keramikskål med tvangsstyret luft, forekommer umiddelbart at være en løsning hvor de kan styres præcist ret langt ned i effektstørrelser.
Disse huses krav til tilførsel af varme er jo meget beskedne. Men rent faktisk tror jeg, at det til et sådan hus vil være bedre med en varmepumpe i passende størrelse, hvor strømmen så laves på solceller.
Alternativt, så skulle pilleovnen være med gris, og arbejde i kombination med et solfanger system til varmt vand.
Så passiv og lavenergihuse vil være noget af en udfordring for producenterne af træfyrede varmeanlæg.
I mit hus med fjernvarme, glemmer vi tit at lukke for begge spjæld, efter have brugt brændeovnen. Dvs den ofte trækker varmen ud af huset om natten.
En funktion hvor der automatisk lukkes helt, vil være en rigtig god ide for os. Mon den ny Hwam brændeovn gør det?
Der har tidligere været en artikel i ingeniøren om fjernvarmehuse med brændeovne, som bruger mere fjernvarme end dem uden brændeovn.
Jeg er også spændt på hvordan Lars vil håndter problemet, nu når han ikke vil styre forbrændingen elektronisk.
Det mener jeg da ikke at have udtalt mig om ?
Hvis det ellers virker solidt og fornuftigt, så kan jeg ikke se nogen grund til at det ikke skulle kunne anvendes i en masseovn.
Fordelen vil nok være mindre, da man ikke behøver være "mesterfyrmester" for at få en masseovn til at brænde rent.
Til gengæld kunne det være en gevaldig fordel for de glemsomme, at den kunne lukke for aftræksspjældet efter endt fyring.
I øvrigt så jeg da automatik baseret på lambdasonde på kakkelovnsmessen i Østrig her i foråret. Det virkede nu mest som om man der bare gerne ville tilføje en smart gimmick med kulørte lamper. F.eks. skiftede en lille diode farve, for at indikere at lågen stod åben, hvilket nu ellers ikke er svært at få øje på.
Jeg savner stadig at se den automatik der selv påfyrer mere brænde i rette tid ;-)
Om masseovnen kan fungere i et passivhus / lavenergihus ved jeg ikke. Umiddelbart tror jeg at effekten er alt for høj.
Varmeeffekten fra en klassisk masseovn er fra 0 til 2-3kw.
Brænder du en avisside af får du meget lidt varme, men den er stadig godt 24 timer om at komme ud af ovnen.
Det er jo dejligt, at man også begynder i Danmark med denne slags styringer ;-) Jeg selv har bygget de første styringer ind i ovne for over 20 år siden. Og de fungerer fint siden da. De fleste styringer arbejder med 2 termoføler og en lamdasonde. dertil kommer så en styringsboks, en motor til spældet, og en kontakt på lågen. Hvis strømmen svigter og ovnen ikke er færdig (med forbrændingen) åbner den spjældet helt, displayet fortæller så hvad der foregår...
Jeg har ret gode erfaringer med disse styringer, ja de er med til at ppdrage brugerne. Blandt andet brokker de sig med en advarselslyd, hvis man ikke opnår 650 grader indefor 5 til 10 minutter ;-)
Så folk lærer hurtik, at tænde rigtig op. Komforten ved styringen er så, at man kun tænder op, resten klarer ovnen selv. Det betyder så, at man eksempelvis kan tænde op lige inden man går ud af døren - når man så kommer hjem igen, er det dejlig varmt. Jeg anvender styringen mest hos folk, som ikke rigtig har tid til at passe ovnen.
En ordentlig styring til en kakkelovn eller masseovn koster fra 1000 Euro og opefter.
Jeg ville dog absolut ikke sige, at det er absolut nødvendig at have sådan en. ...Man kan også også overleve uden I-pad ;-)
Men som sagt, det er en dejlig fidus til dem der ikke kan finde ud at betjene ovnen selv og til dem der ikke har tid til at lukke spjældet selv.
I kan se eksempler her (Brunner er en ud af Mange, der har gode styringer...)
http://www.brunner.de/de/Produkte/Steuerungen
Til Lars: der findes en del kombinationsløsninger, hvor ovnen selv påfyrer mere brænde - jo, men så kommer man ud i en kombination af piller og brændestykker ;-)
Jeg lancerer eksempelvis Lohbergers brændekomfurer i Danmark her til efteråret: http://www.lohberger.com/
Dem kan man fyrre både med piller og brændestykker, de kan fås med forbrændingsstyring, varmvand og hvad ved jeg. I Sverige og Østrig er de meget populær i lavenergihuse....
Kære Richard, vi kan vel kun konstatere, at lille skråsikre Danmark har svært ved at se fremtiden for dem der går foran.
1000euro for at huske at lukke spjældet, er for mig trods alt en sjat det vil tage lidt tid at tjene hjem, uanset at idéen er god.
Lohbergers "ild i køleskabet design" er jeg ikke pjattet med, men det er jo en smagssag.
At blande muligheden for pille og brændefyring er jeg til gengæld meget med på, og kan ikke se nogen tekniske problemer i, også selvom jeg mener at hvis man ikke er hjemme de 2 timer det tager at klare døgnforsyningen med en klassisk masseovn, hvad skal man så med et hjem ?
Jeg vil gætte på, at ekstraudgifterne til at en pilleautomat kan tage fyrbøderjobbet over, i langt de fleste tilfælde vil være spildt for brugeren, men sikkert et godt salgsargument.
En App så du kan fyre op i din ovn med iphonen når du er langt væk og bare er bekymret for katten, som er alene hjemme, vil sikkert også være salgbar ;-)
Ligesom manden der med sin smartphone lukkede for det varme vand derhjemme fordi han vidste at konen var i bad og derfor ikke tog telefonen.
Der var lige en ting omkring den ovn jeg skulle igang med at bygge, som hun skulle tage stilling til. Må jeg hilse og sige, at hun var ikke overvældene motiveret ;-)
Det kan somme tider også blive en tand for smart.
Jeg kan anbefale rapporterne ’Task 1-8’ i http://www.ecosolidfuel.org/documents_15.php for dem, der gerne vil sætte sig ind i veldokumenteret baggrundsviden forud for indførelse af ambitiøse tekniske standarder med skrappe emissionskrav til fine partikler (PM2,5), ultrafine partikler (PM0,1), PAH, dioxin og NMVOC mv. fra alle individuelle træfyringsenheder i DK/EU.
Enig med dig Lars på mange punkter ;-)
Men: hvis man tilsidesætter alt det der med pris, udseende, design og drille konen med at skrue ned for det varme vand...
Det der så er tilbage lige her er en styring der gør håndteringen nemmere og nærmest idiotsikker.
jeg har altså mange kunder der gerne betaler prisen for denne "Komfort". - de kan jo selv vælge, om de vil have dimsen eller ej.
De ovne jeg bygger starter med een eller anden grundpris og så putter man det af ekstraudstyr i man har lyst til at betale for. det kan være alt fra forgyldte låger hen til styringer og pilleautomate, vandopvarmning og særlig hyggekrog til katten...
(en ordentlig styring til 1000 Euro er faktisk en god pris, guldlågen ligger pt på 1800.- Euro ;-)
Det der også er tilbage er, at man her på Ing.dk lancerer denne styringsform til forbrændingsmaskiner som noget heeeelt nyt, som ikke findes i resten af verdenen.
Jo - ok fin reklame for Hvam - men jeg tror du fatter også lidt min pointe
;-)
Det der så er tilbage lige her er en styring der gør håndteringen nemmere og nærmest idiotsikker.
Enig Richard, men når man påtænker hvor mange håndtag og pedaler der skal betjenes hvert sekund for at for at styre en bil til og fra arbejde, hvilket for mange tager lige så lang tid som at varme en god ovn og dermed huset igennem, så kan man jo undre sig over at det overhovedet kan opleves som et problem med ovnen.
(Hvilket det vist også mest gør for dem som ikke har en)
QED
...was zu beweisen war
;-)
Jeg er KUN forbruger af brænde!
Når jeg tænder op i vores støbejernskedel (DFJ Salamander ~1950) med gasflammen i toppen af brændet, så går der ild i toppen. Ilden breder sig hurtigt og der kommer et ordentligt BÅL hvis luftspjældet står for meget åbent.
Kniber jeg spjældet brænder flammen sådan nogenlunde pænt, men der kommer en del uforbrændte gasser (røg) på grund af strålevarmen fra bålet. De skulle da helst forbrændes og levere varme.
Der kan ikke være tvivl om at der hører en ganske bestemt mængde luft (ilt) til en korrekt forbrændingsproces.
Problemet er vist (blot / bare), at man ikke kan få blandet tingene korrekt.
Opvarmes træet til 900 grader; forgasser det ukontrollabelt og så skal ilten blandes korrekt ind i gassen. ???
Find en tør pind som vejer ca. 800g. Forestil dig hvad der skal til, for at få den til at brænde rent (T=>900°C) i 1 time, sådan at varmeydelsen bliver ca. 3kw !
Det er da ellers godt gået, at trække 3 kWh ud af 800g træ. Jeg er godt tilfreds, hvis jeg får ca. 5 kWh ud af 10 kg.
(Det kan udmærket være praktisk aktuelt, at man kan få pinden til at levere 3 kW over en kortere tidsperiode ;-) )
For mig vil det handle om at temperaturen i fyrrummet er så høj som praktisk muligt, så alt materiale forgasses - det kan man jo styre med noget luftmængde. Kan være en temperatur på 650 grader; (eller 800 grader; ?) C er passende i dette 'lukkede' forbrændingsrum.
Så skal man sikre sig at ALT forbrænder (ingen sod), hvilket sikkert sker ved tilsætning af noget luft til røggasserne i et specielt efterforbrændingskammer.
Her kan temperaturen måske styre luftmængden, men en iltmåling kan sikkert bruges, hvis sonden kan holde sig ren.
Derefter skal man så BARE have hevet varmen ud af røggassen inden den lukkes ud til pipfuglene.
Jeg har lavet et forsøg med noget 'bukket blik', der laver et godt BÅL i en kasse med åben bund, så røggasserne skal nedenud gennem den vandkølede støbejernsrist, før de smutter ud i resten af kedlen og skorstenen.
Masser af dejligt centralvarmevand og en røgtemperatur i skorstenen på maks. 160 grader med gang i 8 briketter.
Forbrændingsluftmængden styres mekanisk af kedeltemperaturen. Spjældet lukker automatisk når kedlen bliver kold, fordi magneten slipper spjældet når trækket bliver for stort.
PS: Man kan lige akkurat få øje på 'noget ud af skorstenen' når der er fuld gang i 'bålet'.
Skorstenen er med isokærn og der sidder næsten ikke noget i den ifølge skorstensfejeren.
Jeg ville da gerne have noget Automatik - maks 2000 kr.
Det er da ellers godt gået, at trække 3 kWh ud af 800g træ. Jeg er godt tilfreds, hvis jeg får ca. 5 kWh ud af 10 kg.
Det er altså Lars der har ret med energien, men ellers er resten OK.
Ideelt set kan man få noget der ligner 5kWh/kg træ ved optimal forbrænding.
Dine 5kWh/10kg må være en skrivefejl, eller et åbent bål.
De 5kWh/kg gælder næsten for alt tørt organisk materiale, kun rent fedt, animalsk eller plante, indeholder mere.
Hele problemet i en brændeovn eller enhver anden forbrænding er, at holde en høj temperatur der hvor forbrændingen sker, og samtidig kun tage den nødvendige/ønskede effekt ud. Da effektgenereringen afhænger af det brændende volumen og effektafgivelsen af overfladen, bliver der et vist volumen hvorunder det er svært at holde en god forbrænding vedlige.
Selvfølgelig afhængig af brændets fysiske udformning, kvas eller store stykker. Jetmotorer er egentlig et godt eksempel på problematikken.
Enten blæser ilden ud, eller motoren smelter.
Uden at redegøre for forudsætningerne kan diskussionen køre uendeligt.
.
[quote] Det er da ellers godt gået, at trække 3 kWh ud af 800g træ. Jeg er godt tilfreds, hvis jeg får ca. 5 kWh ud af 10 kg..
Det er altså Lars der har ret med energien, men ellers er resten OK.[/quote]
Det kan såmænd sagtens passe at Erik Nørgård ikke får mere ud af sit træ i hans Salamanderkedel. 20% virkningsgrad er ikke usædvanligt og mindre er set/målt. Den højeste jeg selv har målt var 45% og i det tilfælde var der virkelig gjort alle mulige hundekunster for at få mest muligt ud af det.
Der var rigtig god grund til den skrotningspræmie man kunne høste for et par år siden.
Jeg beskrev problematikken allerede i starten af firserne i en artikel i bladet "Vedvarende energi", og forslog en fond som skulle opkøbe en stor hammer og så alle de kokskedler som Eriks, som jo ikke er til at slide op.
30 år senere blev mit forslag åbenbart hørt ?
Køb dig en ordentlig kedel Erik og financier den ved at sælge den halvdel (mindst) af dit nuværende brændeforbrug som du ikke længere har behov for.
@Svend : Du har helt ret. Jeg snublede over tasterne. Det er ikke 10 men 1 kg. De 800 g pind skulle så gerne give ca. 4 kWh. Lars skrev ca. 3 kW - #%#. Jeg var så flink og skrev 3 kWh. Så mangler der vist 25%.
@Lars: Du bliver nok nødt til at trække noget tilbage. ;-)
Kedlen er ganske brugbar med modifikationerne jeg har leget med. Fordelen er støbejern og god stor overflade - men originalkonstruktionen er kun brugbar hvis man holder den i 'ørerne' - men forbrændingen er ikke optimal selv om der danser blå flammer rundt i bunden.
Gør man ikke det, ryger røggastemperaturen hurtigt op på omkring 450 grader
Sidste vinter varmede jeg huset (165 m²) op med 5 paller briketter (960 kg/palle) (8.750,-) i den 'gamle' Salamanderkedel. For 5 år siden brugte vi 2.800 m³ gas (23.100,- har ikke taget graddageforbruget med) i en Vaillant kondenserende gaskedel. (Den døde af kondenstæring - Lortekedel)
Nu har jeg en ny WOLF kedel - der kan styres. Dén bruger jeg, når jeg er doven! ;-D
Jeg har stirret lidt rundt efter en alternativ fastbrændselkedel. Det er en triggy verden - der loves dit og dat, nok lidt i stil med hvad man ser ved varmepumper.
Har du et bud på en rimelig kedel Lars?
Jeg har foreløbig fundet en Altra ADPS ATTACK,
som ser rimelig ud. Så er det et spørgsmål om, hvilket ekstraudstyr der skal sættes på. ;-)
Jeg har en 250 l buffertank og 300 l centralvarmevand + motorshunt.
Hele systemet (trykekspansion) er sikret (godkendt) med sikkerhedsventiler, så der sker ikke noget, selv om anlægstemperaturen kommer lidt over 100 ⁰C. (120 grader giver ca. 2 Bar og ventilerne åbner ved 2,5 Bar.)
@Lars: Du bliver nok nødt til at trække noget tilbage. ;-)
Det kan jeg ikke lige få øje på Erik.
Den øvre brændværdi af 1kg. træ er 5,75kwt (kræver kondencerede drift at opnå i praksis) den nedre er ca. 4,5
Da du ikke kører kondenserende, og heller ikke har en ren forbrænding, kan du umuligt opnå 5kwt pr. kg. træ.
"Der mangler 25%"
Kigger du på virkningsgrader på moderne brændeovne/kedler, så ligger de bedste på 70-75%, så ja der "mangler" 25%.
"Flink"??? En effekt på 3kw i 1 time giver ganske rigtigt 3kwt. !
Jeg har igennem mange år set mange kreative regnestykker som skulle munde ud i, at Salamanderen er fantastisk. Regulære målinger viser noget ganske andet.
Støbejern er = solid. Det har intet med forbrænding eller effektivitet at gøre.
"en god stor overflade" - som hiver varmen væk fra bålet alt for hurtigt, så en ren forbrænding er næsten umulig at opnå, uden at afgangstemperaturen samtidig bliver alt for høj.
Jeg håber du igen er snublet over tasterne, så det er en 2500ltr. buffertank du har ? Prøv at regne ud hvor lang tid det tager at varme 250ltr. op fra f.eks 40 til 90°C ! hvis kedlen er på f.eks. 20kw.
Og køle ned igen hvis effektforbruget er f.eks. 3kw
Idéen med en buffertank er, at du kun fyrer op 1 gang i døgnet og så trækker varmen fra buffertanken resten af døgnet.
Jo større kedel, jo større skal buffertanken være, da der vil være flere timer tilbage af døgnet hvor den skal klare "ærterne".
Atmos er en kedel jeg har målt gentagne gange på med gode resultater, men der findes givetvis andre der er lige så gode.
Gennemgående for de fleste kedler (incl. Atmos) er, at afgangstemperaturen er unødvendig høj, for at sikre at den også kan køre uden de store problemer uden buffertank.
Du skal nok regne med, at der meget snart kommer lovkrav om en veldimentioneret buffertank til træfyrede kedelanlæg. Det har fabrikanterne selv bedt Miljøstyrelsen om. Sandsynligvis netop for at komme over dette problem og få virkningsgraden op uden risici for utilfredse kunder.
Skal du regne et fornuftigt anlæg ud, skal du have følgende parametre med:
Huset varmebehov de koldeste dage.
Største acceptable temperaturvarians i fremløbet. (Det er ikke antal liter, men antal calorier/kwt som reelt bestemmer bufferens størrelse)
Hvor lang tid det tager for en given kedelstørrelse at varme bufferen igennem samtidig med at den stiller husets varmebehov.
Så kan du begynde at sammensætte kedelstørrelse og bufferstørrelse, så det kommer til at gå op i en højere enhed.
P.s. Gulvvarme kan gøre bufferen mindre, da du kan nøjes med en lavere fremløbstemperatur (flere brugbare calorier i bufferen). Gulvet i sig har selvfølgelig lidt akkumuleringsevne, men det bliver ofte overvurderet, da det acceptable temperaturspring er meget lille.
Er det muligt at købe et filter som filtrerer røggaserne fra og automatisk sender dem tilbage i brændkammeret? Eller en brændeovn med et indbygget filtersystem som kan renses ved hjælp af et elektrisk varmelegeme?
Støbejern er = solid. Det har intet med forbrænding eller effektivitet at gøre.
Dét er nemlig rigtigt. Man kan knibe 'fyringen' eller køre med 'kold' kedel uden at den tærer op. Kommer man til at fyre med lidt fugtigt brænde sker der heller ikke noget, hvor en stålpladekedel nok vil tæres hurtigt.
Atmos kedlens data nævner noget med op til 93% i virkningsgrad (tror jeg de skriver) men så skal man nok have hele automatik/målepakken med.
Desuden skulle den være selvrensende.
Ved du noget om dét Lars? altså det selvrensende!
Kan man virkelig rense cortenstålplade for sod m.m. via en kedeltemperatur på 90 grader + et kraftigt bål.
Min buffertank er (desværre) kun på 250 l - det var en rustfri tank jeg havde liggende, som jeg smækkede en spiral i og brændte åbningen sammen igen.
Med belægningerne på de vandfyldte hedeflader i 'bålet' opnår jeg måske den høje flammetemperatur alligevel. Bagvæggen og toppen er jo kun 'blik'.
Energien udtages når røggassen skal ned gennem bundristen - op langs bagvæggen og hedefladen fra bunden af indfyringslågen og op. Jef kalder det omvendt gennemforbrænding da det ikke kun er en underforbrænding.
Salamanderen er 'god nok' til at afkøle røggassen (ofte til ca. 120 grader) selv om kedeltemperaturen er helt oppe på ca. 70 grader. Jeg har også lukket hullerne, så røgen skal helt frem i kedlen inden den smutter bagud til skorstenen.
Atmos kedlens data nævner noget med op til 93% i virkningsgrad (tror jeg de skriver) men så skal man nok have hele automatik/målepakken med. Desuden skulle den være selvrensende. Ved du noget om dét Lars? altså det selvrensende! Kan man virkelig rense cortenstålplade for sod m.m. via en kedeltemperatur på 90 grader + et kraftigt bål.
Har man først opnået en ren forbrænding, hvilket bør ske indenfor ganske få minutter, så handler virkningsgrad stort set kun om afkølingen - ikke af bålet men røggasprodukterne.
Atmoskedlen kan brænde særdeles rent, og sørger man for det, (evt. med automatik så det også sker til hverdag, så består rensningen i at feje støv ud. Sodbelægninger er et tydeligt tegn på at det ikke går godt !
En virkningsgrad på 93% er absolut mulig (det har jeg på enkelte af mine stenovne), men de kedler jeg har målt på lå på 70-75% p.g.a. for lidt afkøling. (Årsagen til dette har jeg beskrevet højere oppe)
Uanset automatik eller andet, så SKAL kedlen til enhver tid kunne komme af med varmen. Ellers går den i "ose-mode" for at undgå kogning.
Til et normalt gennemsnitshus fra 80erne vil e kombination af en 20kw kedel og 2-3000ltr. akkumulering være en passende kombination.
En stenovn/masseovn fylder væsentlig mindre, da sten ikke er begrænset af vandets kogepunkt og derfor reelt kan rumme flere calorier pr.kg.
Samtidig er der ingen kolde flader med vand på bagsiden. En kedeltemperatur på 70 eller 90C hjælpe kun lidt i.f.t. at sod fra opfyringen først brænder af ved 400°C. Dette kan opnås v.h.a. dobbeltpladeteknologi (se f.eks. Viisman oliefyr), men det er kostbart og sårbart.
Bl.a. af disse årsager skiftede jeg selv fra at beskæftige mig med kedelteknologi til stenovne for 24 år siden.
Det er meget sjovere at beskæftige sig med forbedringer, når udgangspunktet er godt.
Kan du få din kedel over 50% har du godt nok slået en rekord, men hvad er den værd ?
;-D Aner ikke hvad den vejer - Kedlen. Siger vi 300 kg så skulle den måske indbringe 150 kr hos skrothandleren, men arbejdet med at få den ud ......???
Derfor bliver den faktisk stående og jeg går nu i gang med at lave indmaden i 2 mm stålplade, så der ikke er utætheder, som der var med blikpladerne. ;-D
De har ikke været i kedlen de sidste par måneder, men med passende indfyring har jeg holdt røgtemperaturen i aftræksrøret på under 170 grader, og så går det 'nogenlunde'. Jeg knalder noget gratis FYrRE-TRÆ af pt. - og det går fint når der er gløder i bunden som de friske stykker lander på.
Jeg har jo ikke nogen direkte målinger på kedlen, men med de faktiske udgifter til vame og varmt vand i huset sidstye vinter vil jeg tillade mig at mene virkningsgraden ligger LANGT OVER de 50%. ;-)
Jeg vil ikke skændes eller diskutere graden af virkning, men jeg er glad for dine informationer med de ca. 400 grader.
Jeg vil derfor ikke kængere bekymre mig om aflejringer inde i 'bålet's vandfyldte flader, da de sikkert medgår til en mere effektiv forbrænding (højere temperatur) {bedre forgasning}.
Skorstenen skal jo have nogen temperatur til at holde sig tør og give noget TRÆK, så det er helt fint med de 120 til 150 grader i 'FLAMME-fasen*. Når der så kun er 'gasflammer' tilbage falder røggastemperaturen til omkring 100 grader.
Jeg håber, det også kommer til at forholde sig sådan med den nye indsats.
Dør kedlen, så kommer der nok en Atmos i stedet, da fyr/vaske-kælderen har plads nok. Det kunne tænkes, at der kom en plastpose i den gamle olietank, sammen med to spiraler i bunden (SOL&FB) og en i toppen (CV), så der pludselig er 1200 ltr. buffertank. ;-D
Fordelen ved ATMOS-kedlen er i mine øjne at den har en sugetræksblæser bagi. Er skorstenen TÆT så bliver det sjældent skorstensfejeren skal bruges (Han kommer lovpligtigt 1 gang om året!)
Rensning af skorstenen gøres simpelt ved at trække 5 mm rundstål der er bøjet et øje på i enden samt et buk på 2/3 af lysningen. Den sættes i den batteridrevne boremaskine.
Skorstensfejermesteren startede for mange år siden en rensning, ved at stikke ild i 5 sider avis i aftrækket. Med isokærn i skorstenen sker der ikke noget ved det. Det skal bare gå hurtigt. ;-D
Efter sigende, gør de det, når kosten ikke kan pumpes igennem. ;-D
Hvad er det lige i 2 har gang i der ;-)
Kig lige på overskriften!
Det handler altså om reklame for Hvam og hele verdens eneste styring her, og ikke om skjult dagsorden og hvordan man voldtager en gammel (stakkels) keddel...
Styr jer lige... såån lidt automatisk ik´ ?
:-D
Nej
Nej
Jooo lidt :)
Som Lars gør i sine sten ovne: centrifugalfilter der lader de tunge og uforbrændte gasser blive i kammeret, hvorimod de forbrændte varmere og lettere undslipper ud af kammeret.
Han kan så lave dette nummer i et kammer hvor der ikke er noget brænde til at forstyrre rotationen, lidt sværere i en alm brændeovn.
@johnny
Det handler altså om reklame for Hvam og hele verdens eneste styring her,
Nu synes jeg ikke at man kan bebrejde Hvam noget, ligesom andre virksomheder har de fulgt med i hvad der sker rundt omkring og prøver at efterligne det.
Og så er det vel naturligt at de henvender sig til det lokale skod-universitet for at få programmeret en algoritme der kan følge forbrændingen og styre nogle luftklapper :-)
At så Ingeniøren opdager at det er en verdenssensation på en fredag og bruger en hel side på det må vi jo bare leve med, og ellers havde der vel også bare stået noget andet sludder på den side :-)
@johnny ;-)
Jeps, det har du ret i - Lars har gjort sig tanker om forvirvling. meeen:
Du kan ikke købe den fidus som Sefan@ spørger om.
Men jeg er fuldstændig enig i, at kontrolleret forvirvling af "tunge" gasser som skal futtes af inden de ryger ud ad skorstenen danner mening.
Spørgsmålet er, om det måske var en god ide at udvikle noget som Stefan@ efterlyser?
Det ville da være fint, hvis man kunne få det...
Nej, jeg vil heller ikke slå dem på nogen måde...
`synes det er fedt, at de lægger ud med denne slags.
Jeg synes bare, at det er mærkelig, at det bliver blæst op som DEN hel store nyhed indenfor brændeovne, og hvad der ellers hører til.
Som sagt har jeg arbejdet med diverse styringer indenfor træfutteri i over 20 år...
Så: Hvor er lige den store nyhed ved det?
Hvad er der så farlig ved at kigge ud over lille Danmarks grænser, og se hvad der foregår i resten af verden?
Hvad er det lige i 2 har gang i der ;-) Kig lige på overskriften! Det handler altså om reklame for Hvam og hele verdens eneste styring her, og ikke om skjult dagsorden og hvordan man voldtager en gammel (stakkels) keddel... Styr jer lige... såån lidt automatisk ik´ ? :-D
Hmm så vil da gerne skære det ud i træ for dig Richard. ;-D
En nok så "udtænkt" automatik kan næppe opveje en dårlig forbrændingskonstruktion.
Automatik har det med at målesensorsystemet 'knækker'.
Dét har du vel oplevet igen og igen i dit virke.
(Jeg har ikke selv erfaring med brændeovns-lambdasonder. Har blot en fornemmelse af at sodbelægninger og tjære fra 'vådt' brænde, der 'kom med' vil give voldsomme driftsproblemer.)
Med Lars's indspark vil jeg tillade mig at mene at forbrændingen skal foregå ved en så høj temperatur at brændkammeret afbrænder enhver sodbelægning, der måtte opstå under FYringen.
Den 'normale' gennemforbrænding med de BEROLIGENDE HYGGELIGE FLAMMER, der iagtages gennem glaslågen bør efter mine erfaringer fra Salamanderen, efterfølges af en underforbrændingsproces, der sikrer optimal fyring. Det bør nok ske ved en omvendt gennemforbrænding.
Desværre ses røggasserne oftest gå opefter direkte til skorstenen som det også er vist på illustrationerne.
Tjekker man røggassen ud efter underforbrændingen holder lambdasonden helt sikkert længere.
Jeg ville nok lade den ønskede stuetemperatur styre primærluften der bestemmer 'flammehavet' i størrelsen, mens den sekundære luftstyring til underforbrændingen kontrolleres af lambdasonden.
Jeg ville foretrække en inkluderet sugetræksblæser i afgangen, der kan styre 'tempoet' på ovnen langt bedre end det naturlige træk. Så sikrer man også at røggasser ikke så nemt slipper ud i stuen.
Lambdasonden kan så styre fordelingen af luften.
Styringen af hele molevitten koster maks 2.000 kr. Er den dyrere er det rent tyveri.
Jeps, det har du ret i - Lars har gjort sig tanker om forvirvling. meeen: Du kan ikke købe den fidus som Sefan@ spørger om.
Og hvad skal vi egentlig med den hvis problemet allerede er løst inden da ?
Dejligt at se at Erik har fattet pointen, at en nok så udtænkt automatik ikke kan erstatte en dårlig forbrændingskonstruktion (selvom jeg bestemt ikke tror det er tilfældet med Hvams ovn).
@Richard
Det "vi to har gang i" er en oldgammel (ca. 30år) diskussion om hvorvidt en kokskedel kan anvendes til træ. Det kan den kort sagt ikke, men det kræver ofte en forklaring som sætter folk i stand til at vælge bedre.
Den har jeg gentaget ufatteligt mange gange, så en gang mere eller mindre - what the f....
Du kommer fra en anden "verden" med en langt bedre bevaret kultur for træfyring, så det er ikke så mærkeligt at du undrer dig.
Det er nok alt sammen lige meget, for nu varsler energiministeren om afgift på at opføre sig fornuftigt. Forsyningssikkerhedsafgift på noget vi i den grad selv tager forsyningssikkerhedsansvar for !!!
Viden om fornuftig træfyring forsvinder dermed også ud af landet.
Jeg er feset af. Hvad med dig Richard ?
http://www.business.dk/green/ny-skat-vil-r...
(Læg lige mærke til at linket indeholder både "green" og "business")
Det er nok alt sammen lige meget, for nu varsler energiministeren om afgift på at opføre sig fornuftigt. Forsyningssikkerhedsafgift på noget vi i den grad selv tager forsyningssikkerhedsansvar for !!! Viden om fornuftig træfyring forsvinder dermed også ud af landet. Jeg er feset af. Hvad med dig Richard ? http://www.business.dk/green/ny-skat-vil-r... (Læg lige mærke til at linket indeholder både "green" og "business")
Så er der sikkert en del brændeovne som bliver "konverteret" til affaldsforbrænding. Det skal nok gavne miljøet og specielt nærmiljøet. Hovedrystende, med desværre fuldt forventet, at der skulle komme afgift på det.
Men ca. 4 dage tog det for S, at ændre mening om at der ikke skulle komme flere afgifter og skatter. Hvad mon der ellers er i vente for os?
Forsat fra forrige indlæg.
Men grænsekøbmændene bliver da glade over den udmelding. Så kan de jo pasende sælge noget brænde sammen med træpiller, øl, slik, sukker................
Larmende tavshed herfra - den skal lige fise ind - inden jeg fiser af.
har lige lagt denne her ud i deres nyhedsbrev....
http://trae.dk/index.asp?page=/Dokumenter/...
Jeg er i øvrigt igang med at lave et fint "hænderne op og bukserne ned" billede, som jeg gerne stiller Freddy til rådighed...
Tænk dig godt om, Ryan Lund, vil du virkelig bakke det her op:
http://www.google.dk/search?q=fort+mcmurra...
mens træerne her i Danmarrks skove rådner?
Og ja, jeg smidder nu også de samme links ind alle steder - det har jeg lært af dig. - er det en måde at komme videre på?
...jeg er i tvivl_______

Kommentarer (45)