Automatiseret it-test indstillet til Produktprisen
Når et it-system udvikles over tid, opstår der også mulighed for, at der kommer fejl i systemet. Men nyt testsystem fra EDX gør det nemt for systemejerne at sikre, at ændringer ikke medfører fejl. Nu er produktet indstillet til Innovationsprisen i Ingeniørens Produktpriskonkurrence.
'Kompleksiteten i anselige it-systemer er meget stor og med tiden vil der blive ændret og videreudviklet på de fleste af systemerne. Konsekvensen er, at fejlmulighederne vokser eksponentielt. ... Der skal anderledes tænkning til for at løse dette problem. Den løsning har vi fundet med produktet EDX. Med dette system er det ikke længere nødvendigt at 'tænke' sig til alle mulige scenarier. Systemet finder selv ud af at teste alle data for ændringer - og dermed også fejl. Basalt set sætter vi en maskine til at teste en maskine for derved at anvende forskellige statistiske analyser, der gør at det muligt at finde alle ændringer, fejl, tendenser m.v. i data,' skriver selskabet i deres indstilling.
EDX består blandt andet af en række markører i systemet, der gør det nemt for udviklerne at se, om ændringer medfører ændringer i de data systemet arbejder med og i værste fald vil resultere i fejl.

'Alle de ubehagelige scenarier med fejlmedicinering, forkert udbetalte pensioner, eksponering af forkerte data i forbindelse med cpr. numre og lignende vil blive ellimineret med systemet. EDX fungerer ved at hente sammenligningsdata ved hjælp af testmoduler. Et testmodul kan indsætte et eller flere målepunkter på bestemte steder i en it-løsning. Der laves en "optagelse", før og efter der ændres i it-løsningen. De to resultater sammenlignes og grupperes, og der kan efterfølgende analyseres på resultaterne,' skriver EDX videre.
Ingeniørens Produktprisen 2012 - kom og vær med

Læs alt om Produktprisen herEt væld af produkter er indstillet til Produktprisen 2012, og dommerne går nu i gang med at vurdere hver og et.
I år har der været så stor interesse for arrangementet, at vi har besluttet at udvide det til en hel dag med et skarpt konferencespor - alt sammen om produktudvikling. Det bliver afholdt hos Aalborg Universitet i Nokias gamle bygninger i København.
Her vil man eksempelvis høre om trends inden for produktudvikling som 3D-print og brugerdrevet innovation, og man har mulighed for at få praktiske råd om patentering og finansiering.
Uddelingen af priserne sker ved et arrangement den 7. november. Se programmet og tilmeld dig her




Kommentarer (0)