Australiere: Grønlandsk mine er nu eller aldrig

Politiken Grønlandsk mine med sjældne jordarter kan blive overflødig, hvis den ikke snart tillades, advarer mineselskab. Grønland er stadig i tvivl om uranforbud.

En ny mine på Grønland kan levere sjældne jordarter til produktion af bl.a. vindmøller, mobiltelefoner og elbiler, men minen indeholder uran, og de grønlandske myndigheder er tilbageholdende med at bryde deres nultolerancepolitik over for uran.

Læs også: Grønland står fast: Forbud mod minedrift med spor af uran

Det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy har over de seneste år brugt omkring 450 mio. kr. på at undersøge det grønlandske Kvanefjeld for at kunne åbne en mine i området i 2016.

»Enhver grønlænder er i sin gode ret til at have en mening om nultolerance, og det er en vigtig beslutning, selv om det ikke er en, som Grønlands regering skal træffe lige nu. Men der er mere end 500 projekter for sjældne jordarter under udvikling globalt, og bliver blot fem af disse projekter til miner, vil det være nok til at dække underskuddet af sjældne jordarter i årtier eller måske generationer. Det er Grønlands beslutning, om de vil være blandt disse fem,« siger adm. direktør for Greenland Minerals and Energy Roderick McIllree til Politiken.

Han understreger over for Politiken, at det ikke er realistisk at udvinde mineraler fra minen uden at udvinde uran. Minens mest givtige mineral hedder steenstrupine og indeholder både uran og sjældne jordarter.

Den grønlandske minister for erhverv og råstoffer, Ove Karl Berthelsen fra partiet IA, vil endnu ikke sige endeligt ja eller nej til at bryde forbuddet mod uranindvinding i Grønland. Han er grundlæggende imod at bryde forbuddet, men vil ikke tage endelig stilling, før alle data er på plads. Desuden kan det komme på tale at involvere rigsfælleskabet og forholde sig til internationale aftaler om spredning af uran, oplyser han til Politiken.

Læs hele historien i Politikens økonomisektion på side 4.

Kommentarer (9)

Jeg forstår godt at Grønland tøver... Hvis de begynder at tjene penge på minen, så smækker Danmark pengekassen i og siger "nu kan i klare jer selv". Når så grønlænderne begynder at dø som fluer pga forureningen, på tros af at mineselskabet har lovet at det er helt ufarligt, så går mineselskabet meget belejligt konkurs så grønlænderne selv skal betale for oprydningen og Danmark læner sig tilbage og siger: "det skal i selv betale for, det var jo jeres eventyr"...

Noget andet er at man måske skulle finde et nyt navn til de "sjældne jordarter" som ligger fordelt ud over hele verden... :)

  • 0
  • 0

...at det er sidste chance, og taler til folks grådighed og frygt, så er det fordi det passer!

Det har i hvert fald intet med at gøre, at firmaet vil tjene penge... Og med alle de muligheder, så er det jo logisk at et Australsk firma går efter den mine der ligger længst væk fra dem.

(ironi kan forekomme)

  • 0
  • 0

Aldrig er altså en mulighed, så kan vi lige så godt frede hele området, bare ærgerligt med deres 450 millioner.

  • 0
  • 0

Nææææ, hellere bruge sjældne jordarter udvundet under frygtelige forhold i et tredieverdens land, end nogle der er udvundet under ordentlige forhold på Grøndland. Det man ikke ser har man ikke ondt af. Det er god moral !

Verdenen har brug for REO og behovet VIL blive dækket, det er blot et spørgsmål om HVORDAN behovet bliver dækket.

  • 0
  • 0

Jeg forstår godt at Grønland tøver... Hvis de begynder at tjene penge på minen, så smækker Danmark pengekassen i og siger "nu kan i klare jer selv".

Det ligger der allerede aftaler for. Grønland kan tjene ganske betydelige summer (husker ikke lige det eksakte beløb, men det er stort) før der sker en nedtrapning af bloktilskuddet.

  • 0
  • 0

Der er sjældent truffet gode langtidssikrede beslutninger under et "nu eller aldrig" pres. Fornuften og omtanken er vigtigere end at være hurtig, når der er meget på spil.

  • 0
  • 0

»Enhver grønlænder er i sin gode ret til at have en mening om nultolerance, og det er en vigtig beslutning, selv om det ikke er en, som Grønlands regering skal træffe lige nu. Men der er mere end 500 projekter for sjældne jordarter under udvikling globalt, og bliver blot fem af disse projekter til miner, vil det være nok til at dække underskuddet af sjældne jordarter i årtier eller måske generationer. Det er Grønlands beslutning, om de vil være blandt disse fem,« siger adm. direktør for Greenland Minerals and Energy Roderick McIllree til Politiken.

Jamen det betyder jo reelt set bare at REE ("Rare Earth Elements") er et uinteressant marked, medmindre man er overordentligt desperat efter hurtige fortjenester her-og-nu. Det kan godt være at især Australske mineselskaber er i sådan en situation, men det er Grønland overhovedet ikke! Her er uendligt mange andre rå-stoffer at udvinde og baserer en sikker og langsigtet økonomi på. Tak for Roderick McIllree til at sætte dette på plads. Videre til næste emne...:-)

  • 0
  • 0