Astronomer genopliver teori om mystisk udkantsplanet

En planet, der er fire gange så stor som Jorden, skjuler sig muligvis i solsystemets udkant, viser nye beregninger.

Gamle teorier om en mystisk planet i solsystemets udkant har fået nyt liv, efter astronomer endnu en gang har fundet tegn på denne planet-X.

I 1990'erne søgte mange astronomer efter planet-X uden for Neptuns bane, da man mente, der var forstyrrelser i Neptuns og de andre store gasplaneters baner.

Senere viste det sig imidlertid, at disse forstyrrelser skyldtes dårlige observationer, og jagten på planet-X blev afblæst.

Nogle astronomer mener, at der kan findes en ukendt planet, planet-X, i udkanten af solsystemet, som er blevet indfanget tidligt i solsystemets historie. (Grafik: Nasa/JPL-Caltech)

For et par år siden blev teorien så genoplivet af den italiensk-brasilianske astronom Patryk Lykawka. Dengang var tesen, at planeten var på størrelse med Jorden.

Nu tyder nye beregninger på, at dens tiltrækning påvirker små isfyldte objekter uden for Neptuns bane, og at den er fire gange så stor som Jorden.

Astronomer kræver flere beviser

De nye argumenter for planet-X kommer fra den anerkendte astronom Rodney Gomes fra National Observatory of Brazil i Rio de Janeiro. Han præsenterede tidligere på måneden sine nyeste computersimuleringer ved et møde i American Astronomical Society i Timberline Lodge, Oregon.

Mange astronomer er enige med Rodney Gomes, men påpeger, at der kræves flere beviser, inden den foreløbigt hypotetiske planet er en realitet.

Astronomer har i flere år observeret en håndfuld små isfyldte legemer uden for Neptuns bane, heriblandt dværgplaneten Sedna. Deres baner rundt om Solen afviger fra dem, man ville forvente baseret på alle kendte planeter og dværgplaneter i solsystemet. Sedna kredser f.eks. i en meget aflang bane.

Rodney Gomes har foretaget simuleringer af disse objekters baner, baseret på de kendte planeter og dværgplaneter samt med en tiltrækning fra en tung planet i udkanten af solsystemet.

Dette fik de små isfyldte legemers baner til at passe, men samtidig viste det sig, at den er for langt væk til at kunne påvirke baner af de kendte planeter i solsystemet.

Måske en udstødt planet

Der findes flere typer planeter, som kunne passe med Rodney Gomes' beregninger. En kan være en planet på størrelse med Neptun (fire gange Jordens størrelse), der kredser 225 milliarder kilometer fra Solen.

En anden mulighed er en planet på størrelse med Mars med en meget aflang bane, som altid holder den uden for Plutos bane.

Planeten kan ifølge Rodney Gomes været født i solsystemet, men senere være blevet udstødt for så senere igen at blive indfanget af Solens tiltrækning. En anden mulighed er, at den er dannet tæt ved Solen og efterfølgende gradvist blevet skubbet ud af via påvirkninger fra andre planeter.

En anden mulig forklaring på de små isfyldte legemers baner kan være en stjerne, som er passeret tæt forbi for længe siden. Det kræver mange flere observationer og simuleringer. Ved at finde flere legemer som Sedna vil astronomerne have flere datapunkter til deres computermodeller.

Dokumentation

Artikel fra space.com

Kommentarer (14)

"Der findes flere typer planter, som kunne passe med Rodney Gomes’ beregninger"

Mon ikke Rodnet har regnet på planeter og ikke planter?

  • 0
  • 0

jeg håber de finder en planet deruden kunne være fedt hvis det var en på størrelse med jorden. men en stjern som har være en tur forbi kunne også være fedt hvis der er tale om en ukendt stjerne som stadig er tæt når på til at vi kan flyve derud

  • 0
  • 0

Thomas, jeg vil gætte på at samtlige læsere på ingienøren godt kan regne ud at han ikke snakker om planter

  • 0
  • 0

Seriøst, der findes planeter i et væk multi mange lysår væk, og både størrelse og afstand fra den lokale sol kendes, men man har ikke styr på hvor mange planeter der er i vores eget sol system?

  • 0
  • 0

Om man via modeller kan anskueligegøre om hvorvidt strejfer-planeter (evetuelt stjerner) har passeret vores solsystem? Har de det, må de vel have efterladt visse forstyrrelser og fingeraftryk på systemet, i forhold til hvis der ingen indflydelse havde været? Jeg tænker specielt på det totale impulsmoment. Hvis nogen ved noget må de gerne poste nogle links...ellers vil jeg selv på lidt "research" i hvert fald...

Pt regner man med, at der er flere interstellare planeter (strejfer-planeter) end stjerner i Mælkevejen og det er skisme ikke så lidt. Så det virker i det mindste ikke urealistisk, med planeter "ude fra".

  • 0
  • 0

Kunne disse astronomer og deres rapporteringer ikke blive enige om at kalde tingene ved deres rette benævnelser. Der er himmelvid forskel på fire gange større end Jorden og fire gange tungere end Jorden.
Det første er tvetydigt, det sidste er præcist.

  • 0
  • 0

Sedna, og de øvrige dværgplaneter, bevæger sig alle ekstremt langsom. Banen er derfor relativt dårligt bestemt, og bevægelsen er kun fulgt over en meget lille del af deres baner.

Tommelfingerregelen fra asteroider er at vi skal have fulgt en bane to gange rundt om Solen før banen kan kaldes velbestemt.

Det virker nærliggende at formode at evt. afvigelser skyldes for få observationer til at kunne sammenstykke den faktisk bane.

  • 0
  • 0

Aldrig hørt om den før! Hvem er det i grunden, der går og anbringer alle de her ting i vores solsystem. Ting, som ingen havde hørt om, da jeg lærte om solsystemet?
Hvad er i øvrigt en dværgplanet? Har man en specifik definition på planeter, dværgplaneter og..... findes der noget mindre end dværgplanet, eller går man derfra direkte til asteroider?

  • 0
  • 0