En nyopdaget og højst usædvanlig galaksehob er en af de største i universet og slår en række rekorder. Fundet tvinger astronomerne til at revurdere deres opfattelse af, hvordan disse enorme strukturer og deres galakser udvikler sig.

Det er observationer af Phoenix-galaksehoben, gennemført af en gruppe astronomer under ledelse af Michael McDonald fra Massachusetts Institute of Technology, der sammen med Nasas Chandra-røntgenobservatorium, South Pole Telescope og otte andre teleskoper har afsløret de ekstreme egenskaber.

Phoenix befinder sig 5,7 milliarder lysår fra Jorden og har en masse, der er 2.000 gange større end Mælkevejens. Phoenix er både navngivet efter det stjernebillede, den befinder sig i og efter dens usædvanlige egenskaber.

I Phoenix-galaksehoben dannes der i dens midte hele tiden en enorm mængde stjerner. Samtidig er det den galaksehob, man kender, der udsender den kraftigste røntgenstråling, og den hastighed, hvormed den varme gas i hobens centrale områder bliver kølet ned, den største man nogensinde har målt.

Michael McDonald siger i en pressemeddelelse, at i de fleste andre galaksehobe har de centrale galakser i deres midte været passive i milliarder af år. I Phoenix ser det ud til af disse engang udslukte galakser er kommet til live igen med nye enorme udbrud af stjernefødsler.

Som Fugl Føniks

Han tilføjer, at navngivningen efter myten om Fugl Føniks, der rejser sig fra asken, er meget passende i dette tilfælde.

Ligesom andre galaksehobe indeholder Phoenix et enormt reservoir af varm gas, hvilket kun kan observeres med et røntgenteleskop. Ifølge den normale teori burde denne varme gas med tiden blive kølet ned og synke ind til galaksehobens centrum, hvorved der dannes en enorm mængde nye stjerne.

Da de fleste galaksehobe ikke har dannet ret mange stjerner i løbet af de sidste mange milliarder år, mener astronomerne, at i dem er der et enormt tunge sort hul midt i, som pumper energi ind i systemet, hvilket forhindrer nedkølingen af gassen og dermed den kraftige stjernedannelse.

Da det sorte hul i Phoenix åbenbart ikke skaber nok energi, dannes der nye stjerne med en hastighed, der er 20 gange højere end i f.eks. Perseus-galaksehoben, og det er det højeste, man har set i en galaksehob. Ifølge holdet bag undersøgelsen vokser galaksehoben og dets sorte hul usymmetrisk, hvilket kun kan forsætte i omkring 100 millioner år.

På grund af sin enorme størrelse er Phoenix-hoben oplagt til studier af galaksehobes egenskaber og udvikling.

De nye opdagelser er blevet præsenteret i det seneste nummer af tidsskriftet Nature.

Dokumentation

Nasas pressemeddelelse
Artikel på On Orbit
Artikel på BBC Online
Artikel på Spcace.com